Dagene skrider hastigt frem her i Odense, og inden vi ser os om, løber den filmfyldte uge allerede så småt mod afslutningen. Alt, alt for tidligt, fristes man til at sige, men inden vi når så langt, er der dog stadig to dage tilbage med stribevis af gode potentielle filmoplevelser og forskellige arrangementer for de filmlystne, inden det hele rundes af med prisoverrækkelsen fredag aften. Alt summer heldigvis stadig af energi i midtbyen, hvor interessen for at se film ikke synes at have taget synderlig skade af det gode vejr.

En af mulighederne i går var den tidligere omtalte opsætning af Asta Nielsen-filmen “Mod lyset”, der blev fremført onsdag aften i Kulturmaskinen med livemusik af bl.a. Jonas Struck fra det opløste band Swan Lee. Filmens fortælling om en farlig femme fatale, der forsøger på at lokke en præst i fordærv, har ganske vist en lige lovlig naiv afrunding og et noget ufokuseret plot, men den er velklippet, og dens kulørte handling leveres i høj hastighed. Dramaet blev ikke mindst støttet af det velspillende band, der med en blanding af jazz, rock og endda banjospil fik gjort filmen vedrørende og moderne. I sit stille sind kunne man godt ønske, at flere stumfilm fik den samme herlige behandling.

Flere tilbud venter dog stadig på at blive snuppet, og blandt dem må Anders Østergårds “Burma VJ: Reporter i et lukket land” fremhæves. Dokumentaren handler om de videoreportere, der under de buddhistiske munkes oprør i 2007 i Burma følger udviklingen, efterhånden som den almindelige befolkning støtter op, og konflikten optrappes. Journalisterne optager vitterligt urolighederne med livet som indsats, og gentagne gange sidder man målløs tilbage over deres mod. Hvis man fulgte nyhederne dengang, kender man sikkert allerede udfaldet af krisen, men det forhindrer dog ikke filmen i at være en ualmindelig stærk og bevægende oplevelse, og med de nylige stridigheder i Iran i mente er filmens emne fortsat så aktuelt som nogensinde.

Anders Østergård er også aktuel med Dan Turéll-filmen “Så kort og mærkeligt livet er”, som tidligere er blevet anmeldt her på siden, og som bestemt også er et kig værd. Til gruppen af portrætter af afdøde kunstnere hører også filmen “Natasja”, som følger sangerindens rejse i Jamaica, hvor hun vandt en kendt sangkonkurrence. Filmen er heldigvis ikke den sentimentale helgendyrkelse, man kunne frygte, men i stedet et ganske interessant kig på Jamaicas musikmiljø, om end Natasjas skæbne aldrig er fjern fra ens tanker. Da hun taler om, hvor uansvarligt alle kører derovre, føles det da også næsten som en forudsigelse.

Af kortfilm er bl.a. “Black Heart” værd at se. I smukke sort-hvide farver følger den en kvinde, der beretter om et overstået forhold, mens det terrorhærgede New York træder frem som melankolsk baggrund. Sydamerikanske film har efterhånden udviklet en skæv underspillet humor som deres speciale, og den træffer man også i den argentinske “3X3”, der med lune følger en vagt, som keder sig på jobbet. Humor er der til gengæld ikke meget af i den tyske “Purple Sunrise”, som ikke desto mindre vækker interessen, da den lader kønnenes kamp udspille sig i en suspensefyldt historie med et overraskende twist.

Spændende er også det polske krimidrama “Echo”, hvori to drenge må rekonstruere en forbrydelse og erkende deres skyld. Filmen er ualmindelig flot og velfortalt instrueret af Magnus von Horn, og det er forhåbentlig ikke sidste gang, vi hører fra ham. Af danske film kan bl.a. nævnes dokumentaren “Ret og vrang”, der som et partsindlæg i Christiania-debatten følger en broget flok, der har bosat sig der, og som nu trues af nedlukning. Filmen kunne dog godt have trængt til en mere stram klipning. Mere velstruktureret er til gengæld “Romeo & Julius”, som viser en ung teatergruppe, der beslutter sig for at opsætte en udgave af Shakespeares “Romeo og Julie”, men med to mænd i hovedrollerne som det forelskede par. Velfortalt er også den danske film “Sangen”, hvor en dreng naivt, men rørende forsøger at redde sine forældres ægteskab ved hjælp af en lejlighedssang.

Læs også første del og tredje del af artikelserien.