Størstedelen af deres produktion er kendetegnet ved ret glade melodier, mikset med relativt alvorlige tematikker på lyriksiden. F.eks. på deres første album, som også er et af deres bedste, hvor [url= System'[/url'>, som ligeledes er fremragende.
Af deres mest kendte navne skal [url= Man's Party'[/url'> som virker meget typisk Elfman og afslører hvorfor Oingo Boingos musik blandt andet tiltrak sig Tim Burtons opmærksomhed.
Som Oingo Boingos karriere udviklede sig, bevægede de sig trinvist frem mod mørkere og mørkere stemninger, blandt deres bedste sange er [url= of You' et fint eksempel på noget mørkere og mere skizofrent drømmende fra bandets side, som stadig er meget præget af 80er lyden.
Deres næstsidste plade 'Dark at the End of the Tunnel' er domineret af mere sobre tekster, som rent faktisk er meget sørgmodige, hvilket der også tidligere har været en snert af. Hør f.eks. en sang som [url= som udforsker nogle af de samme tematikker som tidligere tider, men som nævnt altså på en noget mere lidende/sørgmodig tone. De livlige melodier er ikke væk, men forandrede er de bestemt.
Elfman fortæller på kommentarsporet til 'The Nightmare Before Christmas' at mange af Jack Skellingtons overvejelser om det repetitive i at lave Halloween år efter år, kom fra hans egne følelser omkring Oingo Boingo (som på det tidspunkt blot kaldte sig Boingo). Han var klar til noget nyt og det fornemmer man måske på den sidste plade. Ikke fordi den er ringe, men fordi den er ganske ambitiøs og at det virker oplagt at Elfman er på vej mod noget nyt musikalsk. Den første sang jeg hørte fra den plade var [url= Again'[/url'> som mikser den stærkt rockede lyd af det sidste album, med den samfundskritiske lyrik, som særligt er markant på bandets første plade, men som findes gennem hele deres karriere. Førnævnte 'Insanity' beskæftiger sig i høj grad også med den type tematik, dog med et lidt bredere fokus end blot krig.
Bonusnummer: [url= Close Our Eyes' (Live) - bare en fremragende kærlighedssang, som de også har lavet nogle stykker af.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#61 Michael Andersen 11 år siden
1. Undertegnede
2. Collateral
3. Collateral Damage
4. PredatorX
5. The Insider
6. elwood
7. ericmase (reserveret indtil endelig tilladelse)
#62 davenport 11 år siden
#63 Michael Andersen 11 år siden
#64 davenport 11 år siden
#65 Collateral 11 år siden
#66 Ericmase 11 år siden
Altså, mener du billetten eller...? Farmand har ikke svaret endnu. Har skrevet det godt må gå stærkt/haster. :)
#67 Michael Andersen 11 år siden
#68 Ericmase 11 år siden
#69 Michael Andersen 11 år siden
#70 Collateral 11 år siden
Størstedelen af deres produktion er kendetegnet ved ret glade melodier, mikset med relativt alvorlige tematikker på lyriksiden. F.eks. på deres første album, som også er et af deres bedste, hvor [url= System'[/url'>, som ligeledes er fremragende.
Af deres mest kendte navne skal [url= Man's Party'[/url'> som virker meget typisk Elfman og afslører hvorfor Oingo Boingos musik blandt andet tiltrak sig Tim Burtons opmærksomhed.
Som Oingo Boingos karriere udviklede sig, bevægede de sig trinvist frem mod mørkere og mørkere stemninger, blandt deres bedste sange er [url= of You' et fint eksempel på noget mørkere og mere skizofrent drømmende fra bandets side, som stadig er meget præget af 80er lyden.
Deres næstsidste plade 'Dark at the End of the Tunnel' er domineret af mere sobre tekster, som rent faktisk er meget sørgmodige, hvilket der også tidligere har været en snert af. Hør f.eks. en sang som [url= som udforsker nogle af de samme tematikker som tidligere tider, men som nævnt altså på en noget mere lidende/sørgmodig tone. De livlige melodier er ikke væk, men forandrede er de bestemt.
Elfman fortæller på kommentarsporet til 'The Nightmare Before Christmas' at mange af Jack Skellingtons overvejelser om det repetitive i at lave Halloween år efter år, kom fra hans egne følelser omkring Oingo Boingo (som på det tidspunkt blot kaldte sig Boingo). Han var klar til noget nyt og det fornemmer man måske på den sidste plade. Ikke fordi den er ringe, men fordi den er ganske ambitiøs og at det virker oplagt at Elfman er på vej mod noget nyt musikalsk. Den første sang jeg hørte fra den plade var [url= Again'[/url'> som mikser den stærkt rockede lyd af det sidste album, med den samfundskritiske lyrik, som særligt er markant på bandets første plade, men som findes gennem hele deres karriere. Førnævnte 'Insanity' beskæftiger sig i høj grad også med den type tematik, dog med et lidt bredere fokus end blot krig.
Bonusnummer: [url= Close Our Eyes' (Live) - bare en fremragende kærlighedssang, som de også har lavet nogle stykker af.