I weekenden blev de danske biografer overrendt af nogle frække jordegern. “Alvin og de frække jordegern” indtog førstepladsen foran “Cloverfield”, der angiveligt ikke rider på samme hypebølge i Danmark som den gjorde, da den oversvømmede de amerikanske biografer for tre uger siden.

“Drageløberen” stod i weekenden for den mest positive fremgang i omsætningen, selvom den måtte se sig forvist til tredjepladsen.

Susanne Biers “Things We Lost in the Fire” fik kun en minimal tilbagegang i denne weekend, hvilket formentlig skyldes dens placering på Biografklub Danmarks program.

“Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” indtog femtepladsen, hvilket er flot, da dens distribution i Danmark er mindre end de øvrige film på top 5.

I den kommende weekend er der premiere på “Charlie Wilson’s War”, “National Treasure 2”, “Frode – og alle de andre rødder”, “Asterix og de olympiske lege” samt “Hallam Foe”.

Danske omsætningstal – uge 5/2008:[list]1: ”Alvin og de frække jordegern”:
1.806.825 kr. omsat i denne weekend, premiere.
1.874.477 kr. omsat samlet i Danmark.
64 sale med 28.232 kr. i gennemsnit.
2: ”Cloverfield”:
1.417.072 kr. omsat i denne weekend, premiere.
6.352.088 kr. omsat samlet i Danmark.
42 sale med 33.740 kr. i gennemsnit.
3: ”Drageløberen”:
1.252.833 kr. omsat i denne weekend, +8% i forhold til sidste weekend.
4.033.426 kr. omsat samlet i Danmark.
29 sale med 43.201 kr. i gennemsnit.
4: ”Things We Lost in the Fire”:
945.665 kr. omsat i denne weekend, -9% i forhold til sidste weekend.
6.180.416 kr. omsat samlet i Danmark.
56 sale med 16.886 kr. i gennemsnit.
5: ”Sweeney Todd: Den djævelske barber fra Fleet Street”:
849.905 kr. omsat i denne weekend, premiere.
915.360 kr. omsat samlet i Danmark.
15 sale med 56.660 kr. i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 mar16 16 år siden

det dog stadigvæk ret utroligt at cloverfield i det hele taget står på den liste.
Gravatar

#2 filmz-smedt-meister 16 år siden

#1 det er da også en ret god film.
Søren og Lasse har dårlig filmsmag.
Gravatar

#3 mar16 16 år siden

1#
ja, men havde det indtryk den ikke var specielt omtalt
Gravatar

#4 icetea 16 år siden

Rimelig usselt at sådan en film som "Alvin...", kan ligge foran Cloverfield :) Det viser vel endnu engang at børn bestemmer alt.
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 16 år siden

Sejt gået for en flok jordegern!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#6 filmz-novaree 16 år siden

Jeg er enig med mar16: Cloverfield er desværre ikke skåret ud til at blive et hit i Danmark, hvorfor det imo er superimponerende at den har spillet ind som den har.

Markedsføringen har været meget US orienteret, alt har været holdt på engelsk og primært været forbeholdt den hype-besatte JJ Abrams fan, der bare _måtte_ vide hvad det her gik ud på: slusho.co.jp, tagruato, myspace profiler og andre mere eller mindre obskure hjemmesider. Det er _virkelig_ opskriften der kan få enhver jævn dansk biografgænger til at glo på jordegern istedet (tilsyneladende ;)).

Jeg mener, filmen efterlader _alt_ for meget til alt det udenoms - der er ikke levnet mange minutter til karakteropbygning i selve filmen. Og det er et kritikpunkt man er nødt til at eftergive anmelderne: Det her er en indespist monster-flick, for den fanskare der blev skabt med den første trailer forud for Transformers. Resten af biografgængerne vil få en middelmådig filmoplevelse på 85 minutter, uden de mest grundlæggende elementer i historieudvikling.

Jeg er selv stor fan af filmen og synes at den er fed og har fulgt "markedsføringen" næsten fra dag 1. Men for pokker hvor må det have været skuffende at gå i biffen og tro, at denne her film ville revolutionere horror-fortællingen .. for meget er Cloverfield - spændende, medrivende, til tider nervepirrende og ikke mindst imponerende produceret for hvad der må betegnes for et latterligt lavt beløb, der ville få selv den mest inkarnerede Dogme-producent til at blive grøn af misundelse - men revolutionerende? Det er den altså ikke..

Men jeg glæder mig nu alligevel til 2'eren ;)
Gravatar

#7 mar16 16 år siden

det den perfekte film sammen med kæresten dog. det lille pus blir så bange hver gang monsteret kommer så man skal trøste hende.

jeg ville nu være uenig med at den ikke er revolotunerende for det er den lidt. der er en verden til forskel fra independence day og cloverfield, for vi lever i youtube-generationen, hvor kan filme noget og så ligge det på nettet, så alle med internet kan se det. sådan er cloverfield. man ved det man ser og intet andet. det er virkelig lykkedes at lave en film der virker, føles og fungerer som en video-optagelse som nogen bare har samlet op og set derhjemme i troen om det bare var en almindelig hjemmevideo.
Gravatar

#8 filmz-Liou 16 år siden

Alvin er nr 1?

Man bør ikke dømme en film man ikke har fået set (eller nogen sinde skal se) på forhånd men aligevel. Ingen møg unger skulle få mig til at bruge penge på den film.

Skriv ny kommentar: