• Går ikke i biografen i København
    45%
  • Imperial
    33%
  • Cinemaxx
    10%
  • Empire
    5%
  • Palads
    3%
  • Anden biograf
    1%
  • Grand
    1%
  • Metropol
    1%
  • Dagmar
    1%
  • Cinemateket
    1%

Stemmer i alt: 1418

Der kan ikke længere stemmes i denne afstemning

Gravatar

#111 filmz-Bruce 18 år siden

#109 Debat eller blot dækning af begivenheder kan være nok til at sprede frygt. i 80'erne havde vi en bombemand, som vel nåede 10-13 bomber og dækningen skabte da frygt. Men sådan er det nu engang. Medier informerer, med mindre præsidenten i 24 timer mener befolkningen ikke har behov for at vide, den skal evakueres pga. panik :)

Selv om du ikke har oplevet noget at være bange for på Nørrebro, så betyder det jo ikke andre ikke har. En italiensk turist er knivdræbt på Blågårdsgade, en bar på Blågårdsgade beskudt med maskinpistol, en bar på Nørrebrogade beskudt med automatvåben for ca. 1-2 måneder siden, dørmand beskudt og dræbt på Rust og jeg læser tit om knivstikkerier på Nørrbro. Derudover er her analyse fra CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), rapporten ”Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 14.662 skoleelever i 4-9.klasse. BØRNS erfaringer!!!

Surprise:

Vold – top-3
Har oplevet vold Andel tosprogede

Ydre Nørrebro 22% 68%
Indre Nørrebro 20% 66%
Sundby Nord 19% 41%

Og en artikel i Berlingske om at markant flere børn begår grov kriminalitet.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#112 filmz-kaotmus 18 år siden

#111: Og fordi andre har oplevet grimme ting betyder det heller ikke, at der er noget at være bange for. Det eneste sted nogen jeg kender har oplevet utrygge situationer er midtbyen, og problemet var fulde oplandsdanskere på Rosie McGees etc.

Jeg tror mere det handler om miljør end steder, og jeg er da ikke i tvivl om at der findes vold i 2g bandemiljøet på nørrebro, blandt brianerne på Crazy Daisy og til fodboldkampe. Min pointe er at det er ret let at undgå de situationer, også som beboer på nørrebro.

Mht. medierne og frygtskabelse: ja, selvfølgelig er det en konsekvens af at oplysning. Jeg synes bare medierne har et ansvar for ikke at blæse ting ud af proportioner, og bringe småting, de ikke ville bringe under andre omstændigheder. Hvis de ville, kunne de sikkert godt bringe en artikel om det mindste optræk til ballade til hver eneste fodboldkamp og få det til at ligne Ultimate stævner, eller snakke med dumme blondiner om stoddere på Crazy Daisy og tegne et billede af stedet som en kæmpe voldtægtsrisiko. Lige nu har man følelsen af at et slagsmål eller et knivstikkeri kun er sikker på at komme i avisen, hvis der er indvandrere indblandet...

Og samtidig synes jeg at den debat der føres i aviserne er mangelfuld og ensporet - for vi kan godt blive enige om at den er vigtig og at politikerne har søgt at undgå den.
Gravatar

#113 filmz-Bruce 18 år siden

Lige nu har man følelsen af at et slagsmål eller et knivstikkeri kun er sikker på at komme i avisen, hvis der er indvandrere indblandet...

Og det kunne slet ikke tænkes, at dette skyldes den proportionalitet, hvormed knivstikkerier og indvandrere optræder? Jeg ser endda episoder, hvor indvandrere angriber fredelige demonstranter for Israel, som overhovedet ikke bliver dækket af nyhedsmedierne, men hvor man skal ind på private blogs, for at se billeder af det.

Og samtidig synes jeg at den debat der føres i aviserne er mangelfuld og ensporet - for vi kan godt blive enige om at den er vigtig og at politikerne har søgt at undgå den.

Det synes jeg ikke. Jeg kender mange, som hader JP som pesten ovenpå Muhammedgaven, men når jeg bliver nærgående har de aldrig læst den. JP havde både før og efter Muhammedgaven, den bredeste dækning af indvandring og integration, hvor samtlige aktører i debatten blev hørt, fra imam'er, troende muslimer, moderate muslimer, til politikere fra forskellige partier og frygtfulde danskere. Der har været store ekstra tillæg i form af små integrations- og indvandringsaviser. JP har årligt udskrevet en konkurrence for skoler i Danmark omkring det at publicere en avis og to gange er denne vundet af den samme islamiske friskole. Har man læst denne avis, så vil jeg påstå, man har haft en glimrende mulighed for at høre en bred vifte debat med mest mulig argumentation. Og politikerne har ikke undgået debatten, tværtimod. Der er blot ikke enighed blandt politikerne, men dog stadig et flertal blandt denne regerings førte indvandringspolitik og et stort flertal herfor i befolkningen.

MEN! Problemet ligger nok mere i, at nogle ikke kan tåle at debatten er blevet så åben og ikke så tabubelagt som under den forrige regering, hvor man bare kunne bruge ordet rascist eller fascist og så turde nogle ikke bringe deres synspunkter på banen. Dette var en særdeles ensporet tid, hvor de politiske korrekte danskere kunne dominere og undertrykke debatten herhjemme. I mine øjne er det kun eksempel på, at vi har fået et vidunderligt velfungerende demokrati og en befolkning, som forstår vigtigheden af at have og udnytte vore rettigheder.

Og fordi andre har oplevet grimme ting betyder det heller ikke, at der er noget at være bange for. Det eneste sted nogen jeg kender har oplevet utrygge situationer er midtbyen, og problemet var fulde oplandsdanskere på Rosie McGees etc.

Du vil kunne gå igennem livet som lykkens pamfilius og opleve et gloriøst pacifistisk Danmark, hvis blot du er de rette steder på de rette tidspunkter. Jeg gik gennem Blågårdsgade en time før Antonio Curra blev stukket ned. Jeg har dermed heller ikke oplevet, at der er noget at være bange for. Det har mange andre. En kvinde ved en lyskurv, blev samlet op af en bil, bragt til en lejlighed, hvor hun blev massevoldtaget i timer. Var det let for hende at undgå denne situation, eller var hun blot et offer for dårlig timing og omstændigheder? Det er ligesom Lotto. Enten bliver ens nummer udtrukket eller også bliver det ikke, men gid der var samme sandsynlighed involveret. Det essentielle er, at frygt, er blevet statistisk forværret på Nørrebro og der er en grund.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#114 filmz-kaotmus 18 år siden

Jeg tror ikke, vi bliver enige om JP og den nuværende regerings fortræffeligheder eller mangel på samme, så skal vi ikke bare lade det tema være? :-)

"Og det kunne slet ikke tænkes, at dette skyldes den proportionalitet, hvormed knivstikkerier og indvandrere optræder?"

Det synes jeg jo så ikke, at der er noget, der tyder på - baseret på personlige erfaringer fra Jylland og København, og støttet af de tidligere refererede undersøgelser. Du når støttet af JP og diverse blogs frem til at Danmark er et farligt sted, selv om dine personlige erfaringer tilsyneladende matcher mine. Sådan er vi åbenbart så forskellige.

"Jeg ser endda episoder, hvor indvandrere angriber fredelige demonstranter for Israel, som overhovedet ikke bliver dækket af nyhedsmedierne, men hvor man skal ind på private blogs, for at se billeder af det."

Hidtil har du refereret til en episode og en blog - er der flere episoder eller overdriver du for at fremme forståelsen?
Gravatar

#115 filmz-kaotmus 18 år siden

Mht. debatten synes jeg det største problem er, at den er præget af at folk står i hvert sit hjørne og råber ad hinanden - lidt som vi også gør her. Jeg er udmærket klar over at jeg overhovedet ikke trænger igennem - alle argumenter kan jo fejes ind under at jeg bare er en led venstreorienteret, der mener at intet er galt og ikke må diskuteres :-)

Så lad mig sige tak for linket til diskussionen af statistikker - selv om jeg ikke er 100% enig, var det interessant læsning.
Gravatar

#116 filmz-Bruce 18 år siden

Jeg tror ikke, vi bliver enige om JP og den nuværende regerings fortræffeligheder eller mangel på samme, så skal vi ikke bare lade det tema være? :-)

Ja det gør vi nok ikke, men det ændrer ikke på det faktum, at JP før og efter Muhammedgaven har været den mest aktive avis med at publicere information om integration og indvandring set fra flest forskellig aktørers synspunkter. Er din modstand mod JP baseret på, at du selv har læst/læser JP's artikler, eller du blot er imod JP, pga at man valgte at trykke Muhammedtegningerne eller avisen er borgerligt funderet? Hvis du ikke har læst omtalte artikler, kronikker etc, så vil jeg påstå du ikke kan udtale dig om mangelfuld eller ensporet debat. Så er det dit eget valg af udbud af nyhedsmedier, som sætter begrænsningen for oplysning.

Du når støttet af JP og diverse blogs frem til at Danmark er et farligt sted, selv om dine personlige erfaringer tilsyneladende matcher mine. Sådan er vi åbenbart så forskellige.

Nej, jeg når IKKE kun støttet af JP og blogs. ALLE mine links til dokumentation i min tid herinde, har været til vel nok samtlige store aviser i Danmark, inklusive DR1, TV2 og Reuters nyheder, selvom det jo desværre ser ud til, at selv Reuters manipulerer med faktuel indhold fra Libanon.

Jeg har kun links referende til det ene episode angående Israel demonstrationen. Mht. episoder, demonstrationer, hvor andre sagesløse er blevet angribet af etniske danskere, kan jeg godt finde flere links frem, hvis du vil have det.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#117 filmz-Bruce 18 år siden

#115 Jeg forsøger ikke og har ikke forsøgt at feje argumenter væk med hentydning subtile udbasuneringer som "led venstreorienteret". Det kunne aldrig falde mig ind.

Hvis du ikke kan "trænge igennem" til mig, så er det fordi jeg ikke bider på din argumentation, men kan argumentere for mine egne påstande. Jeg synes heller ikke vi to har stået i hvert vores hjørne og råbt. Vi er blot af anden overbevisning, hvilket vi begge gør opmærksom på.

Jeg håber da heller ikke du synes, jeg viser disrespekt overfor dig, selvom jeg er uenig og godt kan gøre opmærksom på det, i til tider kontante termer. Jeg vil da stedet give dig et stort cadeau fordi du er saglig og fordi du står ved din overbevisning. Det har jeg stor respekt for.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#118 filmz-kaotmus 18 år siden

#117: Jeg har stor respekt for din argumentation, som absolut er saglig og har givet mig interessante perspektiver på debatten.

Men jeg må indrømme, at jeg af og til synes du bruger små retoriske trick, som fx at udråbe ting til fakta i #116, eller #113, hvor din argumentationslogik skaber en lighed mellem mine argumenter og en i dine øjne debatundertrykkende tidligere regering.

Jeg kender i øvrigt JP fra barnsben af, og har derudover læst den jævnligt i en årrække i arbejdsmæssig sammenhæng, så min vurdering skyldes ikke Muhammedsagen (som ingen af de danske aviser slap specielt heldigt fra i mine øjne - JP var i det mindste konsekvente, hvilket jeg kan respektere, selvom jeg ikke var enig i hele deres argumentation), men jeg skal gerne indrømme at jeg ikke læser den hver dag (men du læser vel heller ikke alle artikler i alle medier hver dag - respekt, hvis du har tid til det).
Gravatar

#119 filmz-Bruce 18 år siden

#118

Hvis jeg har udtalt mig på en måde, så det kan forstås som om ting er fakta, så beklager jeg. Uanset om information kommer fra JP, Information, Politiken eller Reuters, så er informationen ikke bedre end det kildemateriale den baserer sig på eller journalisternes dybdeborende pen.

Når jeg lovpriser JP, så skal det ikke ses som et udtryk for at alt de skriver, er den endegyldige sandhed. Alle aviser er politisk farvede og det fører ofte til vinklinger af information. Jeg mener blot JP virkelig har forsøgt og forsøger at give plads til forskellige meninger. Deres læserbreve er klart borgerligt domineret, mens Politiken er klart mere socialistisk funderet. Det hører jo ligesom med, når folk køber en avis, at de gør det ud fra en identifikation med avisens tilhørsforhold. Tilgengæld er der virkelig åbent for artikler og kronikker og ikke mindst de store emnetillæg, til at komme igennem med holdninger, meninger og information fra alle sider af og det er, hvad tiltrækker mig ved JP. Jeg tvivler på Tøger Seidenfaden nogensinde vil være ligeså fleksibel mht. det publicerede, overfor læserskaren af Politiken.

Ligheden mellem dine argumenter og den debatundertrykkende tidligere regering er helt klart i mit indlæg, men jeg anklager ikke nogle individuelt for den, det har jeg ikke basis for at kunne gøre. I min argumentation er mine påstande "fyret af" i en langt bredere generelisering. Derfor jeg skriver

...kender mange...
Har man læst denne avis, så vil jeg påstå, man har...
MEN! Problemet ligger nok mere i, at nogle ...


Jeg bruger din argumentation, men sætter den i kontekst af en generel udlægning, som jeg ikke kan have nogen idé om, er den du har, men som jeg mener er den generelt mest udbredte.

Jeg læser JP i avisform hver dag og derudover sladdersprøjterne BT og EB på nettet (dagens Hilton, fodboldresultater og kvinders sexliv skal følges!). Når der er perioder eller enkelte episoder, som i min verden er interessante, så læser jeg også Politiken, Weekendavisen og blogs på nettet, men ellers formoder jeg, jeg er ligeså politisk ensrettet mod et medie jeg sympatiserer med, som flertallet :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: