Ghosts of Cite Soleil var forresten også dansk. Men det er ikke lige en film, man tænker på i forbindelse med ordene: Dansk Film. Dertil var den af alt for høj international standard :P
dansk film er overated...ihvertfald pt...tomgang.....forstår ikke hvorfor de sælger så mange billetter....især den der anja victor 4...over 400.000 lagde 70 kr+ for at se det crap læste jeg lige...geeeee det er scary....
har ivrigt ikke set nogle af dem på listen...den eneste der virkede til at have bare lidt nyskabelse var AFR
Ghost of Cite Soleil var fantastisk..den burde være på listen...
#25...Anja og Viktor...det er jo heller ikke lige fedt:)
jeg synes generelt der er masser af gode danske film at tage af(eller hvertfald film med danske instruktører), nævner i flink: Bænken, Kunsten at græde i kor, Festen, De største helte, Ditte Menneskebarn, At Kende Sandheden, Dancer in the dark, Zappa, Tro håb og kærlighed, det meste af Carl Th. Dreyer, Nattevagten, Bleeder, Dogville, Manderlay osv(ikke at disse film er lige gode allesammen.)
Og ja, Kunsten At Græde I Kor er fantastisk. Har sjældent set en film omhandle så alvorligt et emne på den måde
Tak for opremsningen af alle de der danske film - jeg bryder mig ikke om nogen af dem, idet jeg ikke synes, de har nogen særlige kvaliteter. ('Festen' har dog en god historie, men en træls udformning: Dogme-stilen.)
Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er der er galt med danske film, men de er bare på en eller anden måde så flade, banale og ofte platte, ja, simpelthen for provinsielle (... hvis jeg skulle lidt hård i tonen, er jeg tilbøjelig til at kalde det film for bønder og småborgerlige ... måske er det fordi Danmark er så lille et land.).
Her følger mit overordnede indtryk af den danske filmhistorie (lidt groft skitseret):
De ældste danske film fra starten og frem til ca. 1940 oplever jeg som meget stive og teatralske (ofte meget teater-agtige) i deres udtryk og som havende en dialog der ikke glider rigtigt, men lyder oplæst og for højtidelig. De er desuden meget melodramatiske på den ufrivilligt komiske måde, hvilket også må siges om temmelig mange danske film fra krigsårene og frem til 1969. Fra denne periode stammer desuden et hav af tåbelige, ikke særlig morsomme lystspil og komedier, som i mine øjne er det rene pjat og pjat, blottet for enhver kunstnerisk nerve.
Så kommer 1970'erne med film, der indeholder eller på den og anden måde afspejler socialrealisme, hippie-kulturen, den seksuelle "revolution", fri porno, hash og narko-inspirerede drømme om frihed m.m. Gaaaab! :-( ... Nu skal en film helst indeholder nøgenscener, bare ditten og datten, være åh så grå og hverdagsagtige (det er lige ved at toiletbesøg skal gøres til en interessant scene i sig selv). Hvor trist og uinspireret kan det blive? Og stadig udsendes der tåbelige komedier (med Olsen Banden-filmene som eneste relativt positive undtagelser), foruden at man naturligvis skal se selv berømte danske skuespillere i erotiske sengekants-film, flere af dem endda med bar røv! ... Tjah, det er da selvfølgelig også rart at vide, at selv skuespillere har sådan en. ;-) ... Der gøres forsøg med nogle spændingsfilm, men det flade provinsielle præg over produktionerne gør disse utroværdige, og man sidder og længes efter de vellykkede amerikanske film fra samme genre.
Fra 1980 og frem til idag højnes niveauet trods lidt, men efter min mening slet ikke nok. Den pædagogiske, alt for filmskole-agtige tone og stil i visse 1970'er-film fortsættes i nogle af de mest populære danske film fra 1980'erne. (Nils Malmros, Bille August m.fl.) Skuespillet er stadig meget stift, nu og da nærmest skoleteater-agtig, og dialogen lyder oplæst.
Og nej, med Lars von Trier er der ikke sket fremgang, men tilbageskridt. Hans film er efter min mening tåbelige og emmer langt væk af kultursnobberi á la Kejserens Nye Klæder. (De fjollede og i virkeligheden kunstnerisk hæmmende (ikke fremmende) Dogme-regler er i øvrigt en fransk opfindelse fra 1960'erne, omend man ikke kaldte det 'dogme' dengang.)
Jovist er der elementer jeg kan lide i visse danske film (bl.a. nogle af skuespillerne), men der mangler bare et eller andet for at disse film og deres plots kan fænge mig.
#21 filmz-Is 16 år siden
Er ikke så vild med danske film... Synes at mange af de film der er blevet lavet i Danmark i de sidste par år, minder meget om hinanden...
#22 Skobbolop 16 år siden
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
#23 mr gaijin 16 år siden
#24 filmz-Gaff 16 år siden
#25 filmz-bobafettich 16 år siden
har ivrigt ikke set nogle af dem på listen...den eneste der virkede til at have bare lidt nyskabelse var AFR
Ghost of Cite Soleil var fantastisk..den burde være på listen...
#26 Skeloboy 16 år siden
#25...Anja og Viktor...det er jo heller ikke lige fedt:)
jeg synes generelt der er masser af gode danske film at tage af(eller hvertfald film med danske instruktører), nævner i flink: Bænken, Kunsten at græde i kor, Festen, De største helte, Ditte Menneskebarn, At Kende Sandheden, Dancer in the dark, Zappa, Tro håb og kærlighed, det meste af Carl Th. Dreyer, Nattevagten, Bleeder, Dogville, Manderlay osv(ikke at disse film er lige gode allesammen.)
Og ja, Kunsten At Græde I Kor er fantastisk. Har sjældent set en film omhandle så alvorligt et emne på den måde
#27 filmz-Aras 16 år siden
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
#28 filmz-Erlingur666 16 år siden
ps gledælig jul og godt nytår
#29 BN 16 år siden
Tak for opremsningen af alle de der danske film - jeg bryder mig ikke om nogen af dem, idet jeg ikke synes, de har nogen særlige kvaliteter. ('Festen' har dog en god historie, men en træls udformning: Dogme-stilen.)
Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er der er galt med danske film, men de er bare på en eller anden måde så flade, banale og ofte platte, ja, simpelthen for provinsielle (... hvis jeg skulle lidt hård i tonen, er jeg tilbøjelig til at kalde det film for bønder og småborgerlige ... måske er det fordi Danmark er så lille et land.).
Her følger mit overordnede indtryk af den danske filmhistorie (lidt groft skitseret):
De ældste danske film fra starten og frem til ca. 1940 oplever jeg som meget stive og teatralske (ofte meget teater-agtige) i deres udtryk og som havende en dialog der ikke glider rigtigt, men lyder oplæst og for højtidelig. De er desuden meget melodramatiske på den ufrivilligt komiske måde, hvilket også må siges om temmelig mange danske film fra krigsårene og frem til 1969. Fra denne periode stammer desuden et hav af tåbelige, ikke særlig morsomme lystspil og komedier, som i mine øjne er det rene pjat og pjat, blottet for enhver kunstnerisk nerve.
Så kommer 1970'erne med film, der indeholder eller på den og anden måde afspejler socialrealisme, hippie-kulturen, den seksuelle "revolution", fri porno, hash og narko-inspirerede drømme om frihed m.m. Gaaaab! :-( ... Nu skal en film helst indeholder nøgenscener, bare ditten og datten, være åh så grå og hverdagsagtige (det er lige ved at toiletbesøg skal gøres til en interessant scene i sig selv). Hvor trist og uinspireret kan det blive? Og stadig udsendes der tåbelige komedier (med Olsen Banden-filmene som eneste relativt positive undtagelser), foruden at man naturligvis skal se selv berømte danske skuespillere i erotiske sengekants-film, flere af dem endda med bar røv! ... Tjah, det er da selvfølgelig også rart at vide, at selv skuespillere har sådan en. ;-) ... Der gøres forsøg med nogle spændingsfilm, men det flade provinsielle præg over produktionerne gør disse utroværdige, og man sidder og længes efter de vellykkede amerikanske film fra samme genre.
Fra 1980 og frem til idag højnes niveauet trods lidt, men efter min mening slet ikke nok. Den pædagogiske, alt for filmskole-agtige tone og stil i visse 1970'er-film fortsættes i nogle af de mest populære danske film fra 1980'erne. (Nils Malmros, Bille August m.fl.) Skuespillet er stadig meget stift, nu og da nærmest skoleteater-agtig, og dialogen lyder oplæst.
Og nej, med Lars von Trier er der ikke sket fremgang, men tilbageskridt. Hans film er efter min mening tåbelige og emmer langt væk af kultursnobberi á la Kejserens Nye Klæder. (De fjollede og i virkeligheden kunstnerisk hæmmende (ikke fremmende) Dogme-regler er i øvrigt en fransk opfindelse fra 1960'erne, omend man ikke kaldte det 'dogme' dengang.)
Jovist er der elementer jeg kan lide i visse danske film (bl.a. nogle af skuespillerne), men der mangler bare et eller andet for at disse film og deres plots kan fænge mig.
#30 mr gaijin 16 år siden