Valget stod mellem 'Festen' eller 'Mifunes sidste sang', men det blev 'Festen'.

Jeg er for så vidt ligeglad med hvilke prædikater instruktøren eller andre har smidt på en film; hvis den er god, så er den god, ligegyldigt hvad man kalder genren.

... kommer det fra Rene, der kalder sig davenport :P

#27

Det er bare fint du ikke bryder dig om Von Triers film, men anerkender hans talent. Det var netop min pointe, og min reaktion var også på #1, Davenport.

Lars VON Trier ER prætentiøs, men hvis man ikke kan abstrahere fra det når man ser hans film, vil jeg også sige det er indskrænket. Og helt ærligt, Lars Von trier er sgu ikke den første talentfulde kunster, der tager sig et kunstnernavn.

#30 - bruce:

Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, at Festen kunne have været 5 flade øre mere seværdig i en multimillion dollar opsætning .....

Det ville den have været for MIG, for FORMEN (bl.a. de abrupte klip og den dårlige belysning) virkede forstyrrende på min oplevelse af filmen.

#30 - bruce:

... Fortsat:

Det essentielle ved Festen kom frem i Vinterbergs version og virkningen kunne ikke have været forstærket og forbedret i en mere glamourøs indpakning, eller f.eks. tilsat nok et etnisk jammer score af Hans Zimmer.

Jeg mener ikke, der var behov for "en mere glamourøs indpakning", og heller ikke for et mere fattigt, hjemmevideo-agtig indpakning. Der findes faktisk noget midt imellem, f.eks. bare en film med en gennemsnitlig, almindeligt pæn indpakning. ... Og med hensyn til underlægningsmusik, findes der talrige eksempler på diskrete, afdæmpede scores (evt. med meget få instrumenter), der passer til stilfærdige dramaer á la 'Festen'. Howard Shore har f.eks. ofte leveret en ret minimalistisk underlægningsmusik til flere film.

Det er skidt, når FORMEN - i dette tilfælde dogme-konceptet - forstyrrer filmoplevelsen, og det skete for mig en del steder, da jeg så 'Festen'. Og selvfølgelig er FORMEN med til at gøre en film god eller dårlig! 'The Matrix' ville ikke være ligeså god, hvis den dér tilbage i 1990'erne var blevet lavet som en sort/hvid stumfilm, hvor billederne hvert andet øjeblik blev erstattet af dialogbokse, vel? ;-)

Og mon stemningen i film som 'Dances With Wolves', 'Star Wars'-episoderne 4-6, 'Once Upon A Time in the West', 'The Good, the Bad and the Ugly' og 'Lord of the Rings'-trilogien ville være den samme, hvis man fjernede underlægningsmusikken?

Når mørket falder på er det stadig skuespil og plot, som skal redde en film hjem

Jeg er fuldstændig enig i, at det er disse to ting, der er vigtigste ved en film - lad os her kalde dem INDHOLDET. Men film er en TOTALOPLEVELSE, og derfor kan FORMEN ødelægge helhedsindtrykket, uanset hvor godt skuespil og plot er. Eksempel: Forestil dig samtalen mellem De Niro og Pacini i 'Heat' filmet med shaky-cam og pludselige, hidsige MTV-agtige klip á la Tony Scott's film. Det ville (ihvertfald efter MIN mening) ødelægge denne gode scene, hvor det er dialogen der er det bærende, og hvor pointen netop er, at mødet mellem de to er roligt, afslappet og venskabeligt, fordi der er gensidig menneskelig respekt. Shaky-cam og hidsige klip ville jo skabe indtryk af anspændthed og lurende farer.

'Festen' ER en virkelig god film (det bedste incest/pædofili-drama jeg har set), men jeg ville have holdt endnu mere af den, hvis formen ikke til tider havde virket så forstyrrende på indholdet. Som sagt: visse abrupte klip, hjemmevideo-looket, de alt for dunkle billeder og det at kameraet gynger eller ryster på steder, hvor det burde være holdt roligt.

Og nu hvor jeg tænker over det, så er det slet og ret en skandale at jeg endnu ikke har erhvervet mig et eksemplar af filmen. Alene scenen med Ulrich Thomsens tale til faderen og scenen der ender med , er ganske enkelt mesterlige! Det gør bare så ondt på den gode (og nødvendige) måde. ... I disse scener virker det urolige kamera og de dunkle billeder, samt manglen på underlægningsmusik helt rigtigt, ja, optimalt.

(De pågældende scener kan genses her: