Jeg gav min stemme til Anakin VS Obi-Wan, da den viser, hvor imponerende det kan gøres. Hele galaxens fremtid står på spil i den kamp og i kampen mellem Yoda og Darth Sidious i baggrunden. Jeg regner den med her, fordi jeg ser det som to sideløbende dueller, der handler om det samme. Den ene viser evne med lyssværd, den anden er en duel på styrke i Kraften.

Andenpladsen går til Obi-Wan, Qui-Gon VS Darth Maul, da den ganske enkelt er vildt fed.

Tredjepladsen går til Luke Skywalker VS Darth Vader i Episode V, fordi det er en meget nervepirrende kamp. Meget af den foregår i mørke og viser en usikker Luke, der kan blive myrdet bagfra hvert øjeblik det skal være. Jeg ignorerer afsløringen til sidst, for det har som sådan ikke noget med duellens kvalitet at gøre.

Fjerdepladsen går til den korte, men flotte duel fra Episode III mellem Anakin, Obi-Wan og Count Dooku. Den er sparker røv, og minder meget om duellen og dens udfald fra Episode VI.

Femtepladsen går til Palpatine VS Mace Windu & Co. En kort duel der har sine øjeblikke. Det er Samuel L Jackson med lyssværd. What more do you need?

Sjettepladsen går til Luke VS Vader i Episode VI, som jeg ikke er ret imponeret over. Det er en sølle tilbagegang i forhold til Episode V og bare endnu en påmindelse om, hvor svag Vader er. Luke en der aldrig har holdt et sværd.

Syvendepladsen går til Anakin, Obi-Wan, Yoda VS Count Dooku i Epidsode II. Duellen mellem menneskene er skuffende og virker som en eftertanke, der blev lavet på en eftermiddag. Alle der så Episode I må være gået skuffede fra Episode II. Den korte duel mellem Yoda og Dooku er federe, men til syvende og sidst er det jo en duel mellem en stuntmand og en CGI animation.

Ottendepladsen går til Qui-Gon VS Darth Maul. En fin og tiltrængt smagsprøve på lyssværd midt i filmen efter podrace løbet.

Niendepladsen går til Obi-Wan VS Grievous. Det fede her består selvfølgelig i Obi-Wan, der skal overleve en dræbermaskine med fire lyssværd på en gang, men samtidig føles duellen halvhjertet. Han får hurtigt hugget hænderne af sin modstander og ender med at besejre ham på anden vis. Havde måske været federe, hvis de havde vist at Grievous krop bestor af cortosis, der er et metal i Star Wars universet, der ikke kan skades af lyssværd. Ville gerne have set den duel.

Tiende og sidstepladsen går til den oprindelige duel fra Episode IV. Jeg begriber ikke, hvorfor Lucas ikke har været ude med sin store rettepen og fjernet den fra filmen. Den er ikke episk. Det har den ikke været siden 1980. Det er ynkelig kamp og lægger så fjernt fra alle andre kampe i filmene. Fjern den fra special edition og erstat den med noget bedre, og udgiv så originaludgaven ved siden af. Everybody wins then.

Uden tvivl Luke mod Vader i Empire Strikes Back. Lyssætningen alene er meget stemningsmættet.

Thomas E. Nielsen (44) skrev:

Whatever, hvis det var alt du fik ud af det jeg skrev, så forstod du alligevel ikke min pointe.

Uanset hvad, så kan en duel være nok så teknisk godt lavet, hvis vi ikke har kunne investere vores følelser i historien og personerne inden og så bliver det jo blot en pointgivning af det rent tekniske, uden at have interesse i resten. For mig hænger en god duel sammen som en helhed.

Forstod den fint, men som jeg skrev tidligere, vil jeg påstå at en kampscene (i hvert fald dem man kunne stemme på) er kontekst nok i sig selv. Forskellen mellem kampene i Episode I og II viser tydeligt denne pointe. Hvor begge film har en dårlig karakterskildring (Obi-Wan sidder ned i et rumskib alt for stor en del af Episode I og Episode III kun gør brug af folk der sidder i en sofa eller går foran en greenscreen for at karakterisere dem) har Episode I en dynamisk, godt koordineret og sammenhængende kampscene med spændende kameravinkler og passende musik, mens Episode III (filmhistoriens længste sværdkampscene...) gør brug af kedelige kameravinkler, over-the-top farvepaletter, inkonsistente twists på kampen, stærkt cgipræget kampanimation og desværre for John Williams en kedelig, karakterløs baggrundsmusik - hvem kan huske temaet fra Episode III???

Så jeg forstår godt du synes vi ikke bare skal dømme kvaliteten af den tekniske udførsel, men ligefrem at reducere det til en teknisk følelsesløs disciplin ved at sige man ikke kan vækkes emotionelt af at se den i sin egen kontekst (her blev 'ballet' vist brugt nedladende af nogle i tråden) er mine øjne dybt forkert.
Hvis man ikke kan føle noget ved at se den menneskelige krop benyttet i teknisk orkestrerede fremstillinger (ballet eksempelvist) og er reduceret til at måtte få fortalt en historie bag for at få vækket en følelse - er det i mine øjne et problem.
Nu tog jeg den til en ekstrem, men håber også min pointe er forstået - ellers kan jeg varmt anbefale Pina af Wim Wenders eller The Company af Robert Altman, og som en sjov øvelse kan man prøve at se bort fra begge films allerede svagt markante narrativ. :D

Business Monkey (45) skrev:

kvaliteten af den tekniske udførsel

Sjovt, den er for mig omtrent ligeså vigtigt som det at investere sig i skidtet følelsesmæssigt. Jeg linkede for ikke så længe siden en slås-scene fra Godfather, hvor de tydeligvis rammer alt andet end hinanden - det er for mig nok til at hive mig ud af illusionen faktisk. Teknik er for mig faktisk prima, da teknik netop også gør, at man enten forbliver eller udebliver i illusionen.

Batsy (46) skrev:

Mig, og den var fantastisk, fortrækker rent faktisk den end den fra Episode I.

Kunne på stående fod kun huske brugen af lige bastrommeslag i serier af 'dum-dum' fra selve temaet, men nu gik jeg på YouTube og fandt selve kampscenens tema:

[url=]Anakin vs. Obi-Wan Theme[/url]

Og ud over medley'et af det tilbagevendende imperietema fra Episode V, selve starwars temaet fra Episode IV, et kor der synger i lighed med duel of the fates temaet fra Episode I, var der kun en svag brug af de lige bastrommeslag, den hektiske, hurtige reperede trompetrolle (meget lig Stravinsky, og det kunne jeg lide) og de lige (ikke synkoperede som ellers er meget Williams og igen Stravinsky), legato strengdele, der igen falder (elefant)tungt sammen med basslagene.

Tre (to kontrasterende) elementer plus en medley. Ikke den helt store, unikke komposition jeg nemt husker fra de gamle film inkl. Episode I.

Men tilbage til pointen, som er at scenen jeg tog eksempel i, ikke er (ironisk nok)
'orkestreret' ordentligt. :D

Babo84 (47) skrev:

Sjovt, den er for mig omtrent ligeså vigtigt som det at investere sig i skidtet følelsesmæssigt. Jeg linkede for ikke så længe siden en slås-scene fra Godfather, hvor de tydeligvis rammer alt andet end hinanden - det er for mig nok til at hive mig ud af illusionen faktisk. Teknik er for mig faktisk prima, da teknik netop også gør, at man enten forbliver eller udebliver i illusionen.

Forstår måske ikke helt hvad du mener, men jeg ville sige at det tekniske aspekt kan vække følelser i mig uafhængigt af narrativet. At kunne blive hevet ud af illusionen pga. et teknisk aspekt er ikke i udgangspunktet noget vigtigt for mig. At reducere det tekniske til netop blot at være de usynlige 'syninger' i værket/illusionen er det jeg er imod.