Jeg angiver nu min klage! Man kan ikke opstille sådan en afstemning!!!!!!!!!
Jeg vil godt give de fleste ret i at hvis man tager filmene hver for sig, som jeg fraråder, er 1'eren nok den bedste! Men de 3 Matrix'er skal ses på som en samlet film. Men på det tidspunkt man ligger dem sammen skal man også kende handlingen i filmen... Han kom, han døde, han genopstod, han frelste! The Matrix er Jesus fortællingen! Jesus, Messisas, The One om man vil. Matrix er en film man skal gå i dybden med. Det er kun overfladen det med de seje slåskampe. Det er ikke kun en almindelig actionfilm som de fleste tror, og derved synes det blir mere og mere kedelig desto længere man kommer i filmen.
1'eren: En udemærket action film der starter hele Matrix trilogien. Slutter med genopståelsen. 2'eren: Beskriver handlingen i trilogien. Viser sine seer hvad The One skal frelse... Overblikket! 3'eren: Frelsningen er et udemærket ord. Starter meget misvisende hvis 2'eren ikke er blevet set.
Mit råd er: Matrix elskere - Trilogien må ejes! Til dem der bare vil have lidt action og ikke gider sætte sig ind i handlingen - køb 1'eren!
OK... Nu skal jeg lige være sikker på jeg har forstået dig rigtigt her.
Du mener at hvis man ikke er til handling og man bare vil se action, at man så skal se 1eren... Hvis det er din holdning kunne jeg ikke være mere uenig.
** Mulige spoilers **
I 1eren var der jo næsten ikke andet end handling. Man kan virkelig indentificere sig med Neo, som jo bare er en helt ordinær fyr som dig og mig, og den rutschetur af mærkværdige oplevelser han er på. Hele mysteriet om The Matrix der bliver løst lidt efter lidt, imens man følger hans udvikling til "The One" og det er en formidabel fortælling de andre film slet ikke kan komme på siden af. Derudover er kampscenerne da meget sparsomme (set i forhold til de andre film, ikke den generelle samlebånds actionfilm derude), og de bliver brugt perfekt sammen med historien, og skildrer meget godt hans udvikling.
I 2eren er Neo ikke den samme. Han er lige pludselig blevet til Supermand, uden nogle mærkbare følelser og slet ikke med samme karisma som i 1eren. Man (jeg) føler ikke rigtig han er i fare, og alle kampscenerne virker overflødige, trivielle og mangler i særhed den energi som prægede 1eren. Derudover synes jeg, at de har taget dem et skridt for langt, så det slet ikke ser ægte ud mere. Scenen med de mange Agent Smith's indeholder så meget kikset CG imo, at man slet ikke kan leve sig ind i det, og det kommer til at virke som meningsløs action uden noget egenligt formål. Filmen slutter af med en bombe af spørgsmål, og bliver taget til et niveau af lommefilosofi, som føles ekstremt unaturligt for filmen, og alt den mystik der var i 1eren, er pludselig blevet forvandlet til noget konkret med orgie af religiøse undertoner. Det er det som, synes jeg, slår alt det spændende ved The Matrix ihjel. At rationalisere alt det som de kreative séere selv går rundt og funderer over, og dermed dreje fokus i fillmene fuldstændig, er ikke bare en dårlig måde at lave 2eren, det ødelagde simpelthen meget af 1eren for mig.
3eren forsætter i samme spor som 2eren og prøver, på sin kiksede og endnu dårlige end jeg havde frygtet, måde at forklare nogle af de spørgsmål som 2eren slutter med. Vil ikke gå i detaljer om 3eren, af hensyn til dem som ikke har set den, men her bliver princippet fra 2eren kørt helt ud til det ekstreme og alt den magi, jeg følte ved 1eren er totalt tabt.
Synes du skildrer de 3 film rigtig i din lille oversigt, hvis man ser på The Matrix som en helhed. Men jeg synes 1eren adskiller sig så meget fra de 2 sidste, at det slet ikke føles som en del af den triologi, som det endte med at blive. 2eren danner overblik, ja det gør den. Men det er imo et overblik over en handling, som er skudt fuldstændig ved siden af, og slet ikke retfærdiggør den sublime første film i serien.
Jeg vil selv betegne mig som Matrix elsker, men at man som matrix elsker skal se triologien som en helhed, er jeg 100% uenig i. Alt det jeg elskede ved den første film går tabt, og tilbage står en meget svingende og usikker triologi, som slet ikke har den samme plads i mit hjerte som 1eren havde som stand alone film.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Læg mærke til hvor mange gange, jeg har understreget, at det bare er min mening om triologien. Hvis du bedre kunne lide den overordnede handling, som det endte med at blive, som jeg ved der er rigtig mange der synes, så er jeg self helt galt på den.
Har diskuteret emnet med en af mine venner, lige siden Reloaded udkom ^^
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
#31 El vez 21 år siden
Nu er jeg til gengæld ved at være træt af at have ret i noget jeg ikke har den fjerneste anelse om, så jeg tror jeg slutter mens legen er god :D
#32 filmz-Fomsberg 21 år siden
Man kan ikke opstille sådan en afstemning!!!!!!!!!
Jeg vil godt give de fleste ret i at hvis man tager filmene hver for sig, som jeg fraråder, er 1'eren nok den bedste! Men de 3 Matrix'er skal ses på som en samlet film. Men på det tidspunkt man ligger dem sammen skal man også kende handlingen i filmen...
Han kom, han døde, han genopstod, han frelste! The Matrix er Jesus fortællingen! Jesus, Messisas, The One om man vil. Matrix er en film man skal gå i dybden med. Det er kun overfladen det med de seje slåskampe. Det er ikke kun en almindelig actionfilm som de fleste tror, og derved synes det blir mere og mere kedelig desto længere man kommer i filmen.
1'eren: En udemærket action film der starter hele Matrix trilogien. Slutter med genopståelsen.
2'eren: Beskriver handlingen i trilogien. Viser sine seer hvad The One skal frelse... Overblikket!
3'eren: Frelsningen er et udemærket ord. Starter meget misvisende hvis 2'eren ikke er blevet set.
Mit råd er:
Matrix elskere - Trilogien må ejes!
Til dem der bare vil have lidt action og ikke gider sætte sig ind i handlingen - køb 1'eren!
#33 Spanner 21 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#34 Morbid 21 år siden
Du mener at hvis man ikke er til handling og man bare vil se action, at man så skal se 1eren... Hvis det er din holdning kunne jeg ikke være mere uenig.
** Mulige spoilers **
I 1eren var der jo næsten ikke andet end handling. Man kan virkelig indentificere sig med Neo, som jo bare er en helt ordinær fyr som dig og mig, og den rutschetur af mærkværdige oplevelser han er på. Hele mysteriet om The Matrix der bliver løst lidt efter lidt, imens man følger hans udvikling til "The One" og det er en formidabel fortælling de andre film slet ikke kan komme på siden af. Derudover er kampscenerne da meget sparsomme (set i forhold til de andre film, ikke den generelle samlebånds actionfilm derude), og de bliver brugt perfekt sammen med historien, og skildrer meget godt hans udvikling.
I 2eren er Neo ikke den samme. Han er lige pludselig blevet til Supermand, uden nogle mærkbare følelser og slet ikke med samme karisma som i 1eren. Man (jeg) føler ikke rigtig han er i fare, og alle kampscenerne virker overflødige, trivielle og mangler i særhed den energi som prægede 1eren. Derudover synes jeg, at de har taget dem et skridt for langt, så det slet ikke ser ægte ud mere. Scenen med de mange Agent Smith's indeholder så meget kikset CG imo, at man slet ikke kan leve sig ind i det, og det kommer til at virke som meningsløs action uden noget egenligt formål. Filmen slutter af med en bombe af spørgsmål, og bliver taget til et niveau af lommefilosofi, som føles ekstremt unaturligt for filmen, og alt den mystik der var i 1eren, er pludselig blevet forvandlet til noget konkret med orgie af religiøse undertoner. Det er det som, synes jeg, slår alt det spændende ved The Matrix ihjel. At rationalisere alt det som de kreative séere selv går rundt og funderer over, og dermed dreje fokus i fillmene fuldstændig, er ikke bare en dårlig måde at lave 2eren, det ødelagde simpelthen meget af 1eren for mig.
3eren forsætter i samme spor som 2eren og prøver, på sin kiksede og endnu dårlige end jeg havde frygtet, måde at forklare nogle af de spørgsmål som 2eren slutter med. Vil ikke gå i detaljer om 3eren, af hensyn til dem som ikke har set den, men her bliver princippet fra 2eren kørt helt ud til det ekstreme og alt den magi, jeg følte ved 1eren er totalt tabt.
Synes du skildrer de 3 film rigtig i din lille oversigt, hvis man ser på The Matrix som en helhed. Men jeg synes 1eren adskiller sig så meget fra de 2 sidste, at det slet ikke føles som en del af den triologi, som det endte med at blive. 2eren danner overblik, ja det gør den. Men det er imo et overblik over en handling, som er skudt fuldstændig ved siden af, og slet ikke retfærdiggør den sublime første film i serien.
Jeg vil selv betegne mig som Matrix elsker, men at man som matrix elsker skal se triologien som en helhed, er jeg 100% uenig i. Alt det jeg elskede ved den første film går tabt, og tilbage står en meget svingende og usikker triologi, som slet ikke har den samme plads i mit hjerte som 1eren havde som stand alone film.
#35 Morbid 21 år siden
Har diskuteret emnet med en af mine venner, lige siden Reloaded udkom ^^
#36 Lowkey 21 år siden
Hvad snakker du om? "Frelsningen" er da et ganske cromulent ord.
#37 filmz-Zikor4 21 år siden
Grøn som i Matrix? Get it?
ITS A CONSPIRACY!
#38 filmz-Daniel_Logan 21 år siden
I am like a wild horse, and you can't tame me..
#39 filmz-Erroneus 21 år siden
#40 filmz-Zikor4 21 år siden