#72 (wiseguy) Jo, det var i lørdags, og da tråden jo hedder, som den gør, har du nok ret i, at det er på sin plads for mig at tilkendegive min mening.
Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne film, men var stadig været lidt urolig for ikke mindst kærlighedsscenerne og CGI'en. Ikke mindst da jeg synes, at begge dele fungerede temmelig skidt i sagaens foregående episode.
Da det velkendte tema bragede ud gennem biografens lydanlæg glemte jeg dog alle bange anelser og lod mig helt opsluge af filmens blændende sansebombardement.
Folkene i effektdepartementet har virkelig oppet sig siden sidst, hvor en skræmmende stor del af billederne virkede pinligt bluescreen-agtige. Vist skinner CGI'en sine steder stadig lovlig meget igennem (hvem sagde Yoda?), men ellers er det visuelle rigtig flot og vellavet.
Kærlighedsscenerne er på ingen måde så tåkrummende som i forgængeren, de fungerer langt bedre her. Mange vil sikkert være uenige, men jeg havde egentlig ikke det store at udsætte på dem. Det er en eventyrfilm, ikke et socialrealistisk drama om parforholdets vildveje. Et sted på filmz bliver bl.a. Closer nævnt som eksempel på, hvordan dette gøres ordentligt. Dette svarer efter min mening lidt til at sammenligne æbler med pærer. Ikke dermed sagt, at filmen uanset hvad vil være undskyldt, men jeg synes nu, at Natalie Portman og Hayden Christensen for konteksten gør en hæderlig indsats som hhv. bekymret græsenke fuld af gensynsglæde og frustreret knudemenneske fuld af angst for at miste. I øvrigt er mange forelskede par lige sukkersøde nok at høre på indimellem - et faktum, kærlighedsdramaer har det med at underspille.
Jeg vil ikke forsvare filmens replikker eller kærlighedsskildringer som fantastiske, men kommer i skrivende stund til at tænke på... Sleepy Hollow. En film, jeg er rigtig vild med, selv om både replikkerne og kærlighedsscenerne er opstyltede. På den firkantede måde, som er i orden i en eventyrfilm (selv om jeg stadig mener, de slap dårligt fra det i SW Eps. II...;). I øvrigt husker jeg filmens dårligste præstation mht. dialog som værende mellem Samuel L. Jackson og Ian McDermid (selv om jeg ellers synes, begge er fortræffelig skuespillere) ved landingspladsen i Corruscant.
Mange peger også fingre ad
Anakins hurtige fald til den mørke side. Jeg synes måske også, det gik lige hurtigt nok. Jeg tror til dels, at valget er foretaget af hensyn til fortælletempoet. Samtidig tolker jeg det således, at Anakin i forvejen har været splittet mellem den lyse og mørke side... han meldte Palpatines dobbeltspil til Jedi-rådet med den viden, at det ville være det rigtige. På den anden side ønskede han at redde Padmé. Selv om Mace Windu bad Anakin blive tilbage (vel vidende, at Anakins følelser i sagen ikke var afklarede), dukkede Anakin jo op alligevel, og da han i desperation medvirker til Windus død, krydser han det berømte "point of no return". Anakin er chokeret over sin handling, men ved samtidig, at det nu kun kan gå én vej - Palpatine fortæller ham jo også, at Jedi-ridderne efter dette vil udrydde dem uden skånsel, hvorfor de er nødt til at slå til først. Men okay, derfra og så til umiddelbart efter at forvandle sig til børnemorder og være parat til at slå fader-skikkelsen Obi-Wan ihjel kan alligevel virke en smule drastisk. Jeg vælger dog at sluge kamelen. Og den efterfølgende afvikling af Ordre 66 er en feeed scene! :D
Jeg stemte "Fantastisk, kraften er med den!", da jeg syntes, at filmen leverede hamrende god underholdning fra start til slut. Afgjort den bedste af de tre prequels og en vellykket overgang til Eps. IV-VI. Det er ikke en af "de gamle". Selvfølgelig ikke, den er lavet nu, de blev lavet dengang. De fleste af os voksede op med DEM og kan (som jeg) bedst lide DEM. De har fortryllet vores barndom med en magi, det på det nærmeste er umuligt at gøre efter. Lucas er blevet ca. 20 år ældre. Han laver film på en anden måde nu, og vi ser dem ganske givet også på en anden måde nu. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvad folk forventer - at han havde lavet tre nye SW-film så længe efter med de samme effekter, som han brugte dengang? Ærligt talt kan jeg godt forstå, det er en tung arv at løfte. Selv om Eps. I og II ikke er helt deroppe, kan de sagtens tænde en god SW-stemning, og Eps. III er en fabelagtig bro til de gode gamle. Og efter min mening får den ikke alene sagaen til at hænge sammen plotmæssigt... men også kvalitetsmæssigt. Og det er en præstation efter så lang tid!
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
#90 Hvordan i alverden kan du få dig selv til at sige noget så fjollet som "objektivt set rigtig gode film"? Jeg vil vove den påstand, at noget sådant overhovedet ikke eksisterer.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Iiih... Alle i verden tvivler angående objektivitet!
Jeg hader, når folk forkaster al konstruktiv diskussion med de fordømte ord... "Jamen det er jo en subjektiv mening, og det kan man ikke ændre noget ved!"
AAAAARGH!!! Tag jer sammen! Hvis man ikke kan se en form for universel egenskab ved film, altså at det kan påvirke forskelligt prægede mennesker, så er det det første skridt mod udvikling, eller blot en måde at forsinke udvikling på! AARRGH!
Man kan sgu' sagtens se objektivt på noget. Det gælder bare om at holde en egen mening væk fra opfattelsen, eller forholde sig kritisk over for ting man kan lide. Spørge en selv, hvorfor? Og er det noget der gælder for flere end blot mig? etc. Det er det samme om at synes en film er god, men ikke have den som yndlingsfilm... Bare fordi jeg synes 2001: A Space Odyssey er den bedste film jeg ejer, så er det da overhovedet ikke ensbetydende med, at det er min yndlingsfilm!!!
At man så synes noget andet, så er det måske et spørgsmål om arv og miljø, eller andre menneskelige afgørende træk, hvilket jeg mere end gerne vil diskutere. Men måske vil man hellere bare sige hvilke film man kan lide... (Film behandler jo trods alt emner. Emner jeg ikke føler vi diskutere særligt meget her på sitet)
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!
#96 Objektivitet forudsætter et sandhedskriterium, som for sin del indebærer, at nogen har ret med hensyn til smag, mens andre tager fejl. Det er vist en holdning, der hører til (og ophørte med at høre til) omkring Edmund Burkes tid.
Jeg vil til enhver tid hævde, at man ALDRIG vil kunne forholde sig objektivt til noget så følelsesmæssigt engagerende som kunst (som filmens verden vel også tager del i). For hver gang du finder 100 mennesker, der synes, at film X er fed, vil du kunne finde andre 100, der synes, den er mindre god og endnu 100 andre, der synes, den er det arveste l... Dér er vi så ovre i statistikkens snarere end objektivitetens verden, med mindre du som sagt vil hævde, at de, der måtte finde film X "ikke god" tager fejl, mens du derimod har ret.
Det, at påstå, at man kan holde sin egen mening væk fra ens bedømmelse af noget, er rent ud sagt noget vås. Hvis du foregøgler dig, at du er i stand til at gøre det, er det et udslag af manglende selverkendelse. Alle dine "domme" er et resultatat af dine "for-domme", for nu at lege lidt i hermeneutikkens verden.
Det er tvivlsomt, om man selv i videnskabens verden overhovedet opererer med andet end en tilnærmelsesvis objektivitet - i hvert fald er begrebet objektivitet så stærkt koblet til en given paradigmatisk virkelighed, at det mister sin betydning i universel forstand. Der er måske tale om en subjektiv objektivitet, der inden for et givent paradigme - en given konsensusbestemt virkelighed - er i stand til at frelse de fænomener, vi erfarer omkring os.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#96 Nej jeg er stadig ikke med. Ok fint nok, saa du erkender at ANDRE folk synes at visse film er gode, men det betyder jo blot at det er andres subjektive mening, det har intet med objektivitet at goere.
Smag er aldrig objektiv.
Hvis nogle filmeksperter saetter sig ned og siger at dette og dette er definitionen paa en god film, saa er det deres mening, men hvis du synes at noget andet goer sig gaeldende, er det ligeledes subjektivt.
Hvis du mener at objektivitet er lig med at skaeve til andres meninger, er det dig der er gal paa den ;)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
#95 Selvfølgelig har du ret i det du siger. Jeg har bare en lille idé i mit hovede at det kommer sgu' ret meget til at afhænge af arvof miljø, hvilket blot komplicere ting endnu mere.
Men der ER jo en klar forskel mellem noget man synes er godt eller RIGTIG godt, og noget man kan lide og BEDST kan lide... Og det tror jeg afhænger af det individuelle menneskes evne til at udnytte sine tanker så meget som muligt. Altså så det kommer til at gå fra en følelsespræget oplevelse til en reflekterende situation oppe i hjernen. Den, hvad kan man kalde den, "uddybende" evne, kan netop kritisere og sætte i forhold til. Dermed har man muligheden for at stille spørgsmål til sin arv og sit miljø, der kommer til at spille en rolle i følelsesoplevelsen...
Det er den "objektivitet"/"subjektiv objektivitet", der gør os i stand til at udvikle os... Så at fordømme "objektiviteten" ved at sige noget som: "Jamen det er BARE en mening", er MEGET irriterende (for mig)...
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!
#91 lagoni 19 år siden
#92 evermind 19 år siden
Jo, det var i lørdags, og da tråden jo hedder, som den gør, har du nok ret i, at det er på sin plads for mig at tilkendegive min mening.
Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne film, men var stadig været lidt urolig for ikke mindst kærlighedsscenerne og CGI'en. Ikke mindst da jeg synes, at begge dele fungerede temmelig skidt i sagaens foregående episode.
Da det velkendte tema bragede ud gennem biografens lydanlæg glemte jeg dog alle bange anelser og lod mig helt opsluge af filmens blændende sansebombardement.
Folkene i effektdepartementet har virkelig oppet sig siden sidst, hvor en skræmmende stor del af billederne virkede pinligt bluescreen-agtige. Vist skinner CGI'en sine steder stadig lovlig meget igennem (hvem sagde Yoda?), men ellers er det visuelle rigtig flot og vellavet.
Kærlighedsscenerne er på ingen måde så tåkrummende som i forgængeren, de fungerer langt bedre her. Mange vil sikkert være uenige, men jeg havde egentlig ikke det store at udsætte på dem. Det er en eventyrfilm, ikke et socialrealistisk drama om parforholdets vildveje. Et sted på filmz bliver bl.a. Closer nævnt som eksempel på, hvordan dette gøres ordentligt. Dette svarer efter min mening lidt til at sammenligne æbler med pærer. Ikke dermed sagt, at filmen uanset hvad vil være undskyldt, men jeg synes nu, at Natalie Portman og Hayden Christensen for konteksten gør en hæderlig indsats som hhv. bekymret græsenke fuld af gensynsglæde og frustreret knudemenneske fuld af angst for at miste. I øvrigt er mange forelskede par lige sukkersøde nok at høre på indimellem - et faktum, kærlighedsdramaer har det med at underspille.
Jeg vil ikke forsvare filmens replikker eller kærlighedsskildringer som fantastiske, men kommer i skrivende stund til at tænke på... Sleepy Hollow. En film, jeg er rigtig vild med, selv om både replikkerne og kærlighedsscenerne er opstyltede. På den firkantede måde, som er i orden i en eventyrfilm (selv om jeg stadig mener, de slap dårligt fra det i SW Eps. II...;). I øvrigt husker jeg filmens dårligste præstation mht. dialog som værende mellem Samuel L. Jackson og Ian McDermid (selv om jeg ellers synes, begge er fortræffelig skuespillere) ved landingspladsen i Corruscant.
Mange peger også fingre ad
Jeg stemte "Fantastisk, kraften er med den!", da jeg syntes, at filmen leverede hamrende god underholdning fra start til slut. Afgjort den bedste af de tre prequels og en vellykket overgang til Eps. IV-VI. Det er ikke en af "de gamle". Selvfølgelig ikke, den er lavet nu, de blev lavet dengang. De fleste af os voksede op med DEM og kan (som jeg) bedst lide DEM. De har fortryllet vores barndom med en magi, det på det nærmeste er umuligt at gøre efter. Lucas er blevet ca. 20 år ældre. Han laver film på en anden måde nu, og vi ser dem ganske givet også på en anden måde nu. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvad folk forventer - at han havde lavet tre nye SW-film så længe efter med de samme effekter, som han brugte dengang? Ærligt talt kan jeg godt forstå, det er en tung arv at løfte. Selv om Eps. I og II ikke er helt deroppe, kan de sagtens tænde en god SW-stemning, og Eps. III er en fabelagtig bro til de gode gamle. Og efter min mening får den ikke alene sagaen til at hænge sammen plotmæssigt... men også kvalitetsmæssigt. Og det er en præstation efter så lang tid!
#93 filmz-yoshimura 19 år siden
#94 evermind 19 år siden
Enig dér!
#95 Kalle Ferm 19 år siden
AMEN!
#96 filmz-Business Monkey 19 år siden
Jeg hader, når folk forkaster al konstruktiv diskussion med de fordømte ord... "Jamen det er jo en subjektiv mening, og det kan man ikke ændre noget ved!"
AAAAARGH!!! Tag jer sammen! Hvis man ikke kan se en form for universel egenskab ved film, altså at det kan påvirke forskelligt prægede mennesker, så er det det første skridt mod udvikling, eller blot en måde at forsinke udvikling på! AARRGH!
Man kan sgu' sagtens se objektivt på noget. Det gælder bare om at holde en egen mening væk fra opfattelsen, eller forholde sig kritisk over for ting man kan lide. Spørge en selv, hvorfor? Og er det noget der gælder for flere end blot mig? etc.
Det er det samme om at synes en film er god, men ikke have den som yndlingsfilm... Bare fordi jeg synes 2001: A Space Odyssey er den bedste film jeg ejer, så er det da overhovedet ikke ensbetydende med, at det er min yndlingsfilm!!!
At man så synes noget andet, så er det måske et spørgsmål om arv og miljø, eller andre menneskelige afgørende træk, hvilket jeg mere end gerne vil diskutere. Men måske vil man hellere bare sige hvilke film man kan lide... (Film behandler jo trods alt emner. Emner jeg ikke føler vi diskutere særligt meget her på sitet)
http://www.zentropa.dk/videohilsen/
#97 filmz-Business Monkey 19 år siden
http://www.zentropa.dk/videohilsen/
#98 filmz-yoshimura 19 år siden
Jeg vil til enhver tid hævde, at man ALDRIG vil kunne forholde sig objektivt til noget så følelsesmæssigt engagerende som kunst (som filmens verden vel også tager del i). For hver gang du finder 100 mennesker, der synes, at film X er fed, vil du kunne finde andre 100, der synes, den er mindre god og endnu 100 andre, der synes, den er det arveste l... Dér er vi så ovre i statistikkens snarere end objektivitetens verden, med mindre du som sagt vil hævde, at de, der måtte finde film X "ikke god" tager fejl, mens du derimod har ret.
Det, at påstå, at man kan holde sin egen mening væk fra ens bedømmelse af noget, er rent ud sagt noget vås. Hvis du foregøgler dig, at du er i stand til at gøre det, er det et udslag af manglende selverkendelse. Alle dine "domme" er et resultatat af dine "for-domme", for nu at lege lidt i hermeneutikkens verden.
Det er tvivlsomt, om man selv i videnskabens verden overhovedet opererer med andet end en tilnærmelsesvis objektivitet - i hvert fald er begrebet objektivitet så stærkt koblet til en given paradigmatisk virkelighed, at det mister sin betydning i universel forstand. Der er måske tale om en subjektiv objektivitet, der inden for et givent paradigme - en given konsensusbestemt virkelighed - er i stand til at frelse de fænomener, vi erfarer omkring os.
#99 El vez 19 år siden
Smag er aldrig objektiv.
Hvis nogle filmeksperter saetter sig ned og siger at dette og dette er definitionen paa en god film, saa er det deres mening, men hvis du synes at noget andet goer sig gaeldende, er det ligeledes subjektivt.
Hvis du mener at objektivitet er lig med at skaeve til andres meninger, er det dig der er gal paa den ;)
#100 filmz-Business Monkey 19 år siden
Men der ER jo en klar forskel mellem noget man synes er godt eller RIGTIG godt, og noget man kan lide og BEDST kan lide...
Og det tror jeg afhænger af det individuelle menneskes evne til at udnytte sine tanker så meget som muligt. Altså så det kommer til at gå fra en følelsespræget oplevelse til en reflekterende situation oppe i hjernen. Den, hvad kan man kalde den, "uddybende" evne, kan netop kritisere og sætte i forhold til. Dermed har man muligheden for at stille spørgsmål til sin arv og sit miljø, der kommer til at spille en rolle i følelsesoplevelsen...
Det er den "objektivitet"/"subjektiv objektivitet", der gør os i stand til at udvikle os... Så at fordømme "objektiviteten" ved at sige noget som: "Jamen det er BARE en mening", er MEGET irriterende (for mig)...
http://www.zentropa.dk/videohilsen/