Hvorfor skal der også være sådan en negativt svar, hvorfor kan der ikke bare være et "Nej". Altså jeg mindes om at blive ked af det da jeg var de yngre år, men vil vædde med at jeg vil stortude over den, da jeg er nem at få ram på.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det er sjældent det sker, men jeg er helt enig med dig.
Jeg tror netop det er hele det følelses-porno-scenarie, der gør, at det virker lige omvendt på mig og overhovedet ikke så meget som er tæt på at sætte en klump i halsen på mig.
Det skal ikke misforstås, jeg kan nu godt lide E.T., men som et eventyr. Lidt i stil med Indiana Jones, som jeg også er rigtigt glad for - men jeg fik heller ikke en klump i halsen da Indy tror Marion er død i den første film.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#33, der er så også en verden (hvis ikke en galakse) til forskel på de to øjeblikke :-)
Jeg ville selv på ingen måde beskrive E.T. som "følelsesporno". Jeg synes netop, at historien bliver fortalt på en sober og nøgtern facon, og at der aldrig tys til billige, manipulerende kneb - billedsiden er uhyre nedtonet og til tider nærmest dokumentarisk, der er ingen dvælende nærbilleder af tårefyldte øjne, ikke én replik klinger utroværdigt, og i de følelsesladede scener er Williams' musik som regel direkte minimalistisk. Der smøres selv langt mere tykt på i "Saving Private Ryan", og jeg vil nærmest betegne det som blasfemisk at sammenligne den med "Always" og "Hook" (som jeg slet ikke kunne kæmpe mig igennem, da jeg forleden prøvede at gense den på BD).
Nu skrev jeg "lidt i stil med" netop fordi jeg godt ved, at det ikke er fuldstændigt sammenlignelige situationer/scener, men ikke desto mindre er resultatet det samme.
Og det er fair nok, hvis du ikke ser E.T. som indeholdende følelses-porno, men det gør jeg nu engang. Ret meget endda.
Det gør mig ikke noget - jeg bliver bare ikke bevæget af det.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#31 PredatorX 12 år siden
#32 Batsy 12 år siden
#33 HonoDelLoce 12 år siden
Det er sjældent det sker, men jeg er helt enig med dig.
Jeg tror netop det er hele det følelses-porno-scenarie, der gør, at det virker lige omvendt på mig og overhovedet ikke så meget som er tæt på at sætte en klump i halsen på mig.
Det skal ikke misforstås, jeg kan nu godt lide E.T., men som et eventyr. Lidt i stil med Indiana Jones, som jeg også er rigtigt glad for - men jeg fik heller ikke en klump i halsen da Indy tror Marion er død i den første film.
#34 The Insider 12 år siden
Jeg ville selv på ingen måde beskrive E.T. som "følelsesporno". Jeg synes netop, at historien bliver fortalt på en sober og nøgtern facon, og at der aldrig tys til billige, manipulerende kneb - billedsiden er uhyre nedtonet og til tider nærmest dokumentarisk, der er ingen dvælende nærbilleder af tårefyldte øjne, ikke én replik klinger utroværdigt, og i de følelsesladede scener er Williams' musik som regel direkte minimalistisk. Der smøres selv langt mere tykt på i "Saving Private Ryan", og jeg vil nærmest betegne det som blasfemisk at sammenligne den med "Always" og "Hook" (som jeg slet ikke kunne kæmpe mig igennem, da jeg forleden prøvede at gense den på BD).
#35 HonoDelLoce 12 år siden
Nu skrev jeg "lidt i stil med" netop fordi jeg godt ved, at det ikke er fuldstændigt sammenlignelige situationer/scener, men ikke desto mindre er resultatet det samme.
Og det er fair nok, hvis du ikke ser E.T. som indeholdende følelses-porno, men det gør jeg nu engang. Ret meget endda.
Det gør mig ikke noget - jeg bliver bare ikke bevæget af det.