Nemlig, det forudsætter nemlig ... "DET". Det som gør, at folk 10, 20 og 30 år efter, betragter filmen som en klassiker. Det som Star Wars har, Det som Indiana Jones har. Det som Gone With The Wind har og som får folk til at ville gense dem gang på gang. Og det er alt det INDENI, som akkompagnerer den flotte indpakning udenom, som gør film til en tidsløs klassiker og det som jeg påstår publikum længe inden der er gået 10 år, har fundet ud af, at Avatar IKKE har og som Titanic ikke havde, boxoffice eller ej.
Når de næste 10 år har bragt os mange teknologiske vidundere og nogle måske endda med en god historie, har Avatar så "det indeni"?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg forstår stadig ikke, at man ikke kan se at "Avatar" har et hjerte og en væsentlig historie bag den flotte facade. Tilmed en tidløs en af slagsen. Det er vores historie, en som man har fortalt i århundreder, og derfor er det sikkert heller ikke sidste gang, vi får den fortalt.
Foruden er der også hele konceptet med hovedpersonens avatar. Hans triste liv over for den dragende drømmeverden - det gælder især også for Sigourney Weavers figur, en cigaretstinkende mokke i den ene verden og en boblende hottie i den anden - og parallellerne til vores egen "grå" verden kontra den fantastiske virtuelle verden, hvor man kan være alt det, man ikke er i den første verden. Historien har et helt ekstra lag her, så bare vent til folk begynder at se filmen fra den vinkel, så vælter fortolkningerne og analyserne frem.
På nuværende tidspunkt er Avatar-universet udenfor filmen allerede ret stort med et helt specielt sprog, og der er massevis af beskrivelser af universet. Hvad sker der så ikke når "Avatar 2 og 3" kommer og udvider hele universet endnu mere? Vil man så begynde at indse at der måske også er noget på bagsiden af det flotte indpakningspapir?
Jeg synes det er ret tydeligt, at selvom "Avatar" ikke er i nærheden af at være Jesu genkomst, så har den noget... ja "DET". "Titanic" er bare en sæbeopera i forhold til.
Ork jeg var absolut underholdt langt hen i fortællingen og jeg køber både historien og universet. Det er slet ikke det min kritik går på. Kan blot ikke se bort fra den sidste dels meget cheesy eksekvering, som for mig mere føles som Emmerich end Cameron. I mine øjne udspiller den del sig langt mere som en sæbeopera end Titanic gjorde.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Man må sige, at Titanic ikke holdt med tiden, da den klart har tabt noget af værdien (afspejles blandt andet med den lave imdb rating). Den var også "all that" i sin tid (jeg kan nu godt lide den), men den forekommer sjældent på nogens top film liste. Om det samme sker for Avatar, er svært at spå om. Men den bliver ihvertfald ikke særligt mindeværdig i min bog.
Michael Andersen (42) skrev:
Foruden er der også hele konceptet med hovedpersonens avatar. Hans triste liv over for den dragende drømmeverden - det gælder især også for Sigourney Weavers figur, en cigaretstinkende mokke i den ene verden og en boblende hottie i den anden - og parallellerne til vores egen "grå" verden kontra den fantastiske virtuelle verden, hvor man kan være alt det, man ikke er i den første verden. Historien har et helt ekstra lag her, så bare vent til folk begynder at se filmen fra den vinkel, så vælter fortolkningerne og analyserne frem.
Jamen noget af det samme så vi jo i Surrogates. Triste liv i det ene liv, frit og ubegrænset i det andet, (den virutelle verden). Jeg synes bare, at dette behandles ret overfladisk i begge film, at jeg ikke for alvor blevet revet med. Og jeg har netop ikke stødt på nogen, der tolker den sådan, (ikke sagt at den ikke kan tolkes sådan) men de fleste roser jo det visuelle og smukke.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#13: Jeg var ikke helt gammel nok til at være interesseret i den da den udkom, men mine forældre valgte i hvert fald at filmen ikke ville være passende for mig (jeg må have været 8 på daværende tidspunkt.) Men jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om hvor mange der rent faktisk var, det virker bare lidt underligt på mig at helt unge eller børn skulle være interesseret i den.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#43 Prøv at se med andre øjne også :) Der er virkelig mange folk fra 7-80 som er helt vilde med eksekveringen, så meget at filmen ser ud til at blive en ny "Star Wars" in the making (selv Ebert og andre drager paralleller til den oplevelse) og alligevel fejer du det væk: Nej, den bliver sikkert glemt, fordi du ikke selv synes om eksekveringen.
Og jeg har netop ikke stødt på nogen, der tolker den sådan, (ikke sagt at den ikke kan tolkes sådan) men de fleste roser jo det visuelle og smukke.
Præcis, det er også min pointe. Ligesom med f.eks. "The Matrix" opdagede mange først filmens ekstra lag efter de var kommet sig over den imponerende billedside. Den anden aften stødte jeg ind i en dansklærer efter filmen, og han var helt oppe og køre over at historien arbejdede på to planer. Først forstod jeg ikke hvad han mente, da jeg egentlig også bare så den som endimensional, men han har helt ret. Vi er bare ikke kommet dertil endnu, hvor de fleste kan sige: I see you ;)
#43 Jeg stemmer ofte i kor med Ebert :) Men han gav jo også Crash fire stjerner og Phantom Menace 3½, så manden lider af en hjerneblødning eller to indimellem :)
Jeg kan jo kun sige det ud fra min egen betragtning og kæden ryger af for mig fra og med
Graces død
. Derfra ser jeg en tommetyk atmosfære af svulstighed i tema kombineret med retorik jeg er blevet for gammel til at sluge. Dermed ikke sagt, at "den slags" ikke kan fungere. Cameron eksekverer det blot så forudsigeligt efter den mest udbredte skabelon, at jeg røg helt ud af illusionen og måtte grine. Og derefter et alt andet end ophidsende slag. Jeg var ikke så påvirket af det ved første syn, da var jeg opslugt af det visuelle univers, men anden gang hoppede kæden af og jeg spår Avatars glemsel af samme grund. Flere og flere vil, som tiden går og den visuelle del alene ikke formår at overvælde, komme ind til lag 2 og de vil erkende, som med Titanic, at der ikke skal meget CO2 til at prikke huller i.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#47 Jeg prøver også bare at sætte lidt objektivitet på det hele, så nu har jeg i hvert fald advaret dig om, at du måske kommer til at se lidt dum ud om 10 år, når Avatar er blevet et fænomen ;)
#48 Det er jo med meninger som med røvhuller ... alle har én :) Og der er jo altid en risiko ved at stikke næsen frem. Men så kan man jo altid sige ... "jeg tog fejl" :) Vi får se!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Præcis, det er også min pointe. Ligesom med f.eks. "The Matrix" opdagede mange først filmens ekstra lag efter de var kommet sig over den imponerende billedside. Den anden aften stødte jeg ind i en dansklærer efter filmen, og han var helt oppe og køre over at historien arbejdede på to planer. Først forstod jeg ikke hvad han mente, da jeg egentlig også bare så den som endimensional, men han har helt ret. Vi er bare ikke kommet dertil endnu, hvor de fleste kan sige: I see you ;)
Jamen det er også helt rigtigt - jeg har dog altid været vild med matrix, både med indhold og visuelt, selvom man opdagede flere ting ved gensynet. Forskellen er dog med avatar og den, at Matrix er langt mere "pakket ind" og kompleks og sværere at forstå end avatars meget enkle historie, som selv de mindste kan følge med i. Men jeg håber da selvfølgelig det går Cameron godt med den, og fremover. Men må indrømme at jeg også kun har stødt på folk der roser den, og det er også fint nok :-) Men om folk begynder at tolke den, ved jeg ærligt ikke, umiddelbart tror jeg det ikke. I så fald vil dette sætte tingene i nyt perspektiv, hvor man enten selv ændrer holdning til filmen, eller blot bliver bekræftet i, at den ikke havde så meget indeni.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#41 filmz-Bruce 14 år siden
Nemlig, det forudsætter nemlig ... "DET". Det som gør, at folk 10, 20 og 30 år efter, betragter filmen som en klassiker. Det som Star Wars har, Det som Indiana Jones har. Det som Gone With The Wind har og som får folk til at ville gense dem gang på gang. Og det er alt det INDENI, som akkompagnerer den flotte indpakning udenom, som gør film til en tidsløs klassiker og det som jeg påstår publikum længe inden der er gået 10 år, har fundet ud af, at Avatar IKKE har og som Titanic ikke havde, boxoffice eller ej.
Når de næste 10 år har bragt os mange teknologiske vidundere og nogle måske endda med en god historie, har Avatar så "det indeni"?
#42 Michael Andersen 14 år siden
Foruden er der også hele konceptet med hovedpersonens avatar. Hans triste liv over for den dragende drømmeverden - det gælder især også for Sigourney Weavers figur, en cigaretstinkende mokke i den ene verden og en boblende hottie i den anden - og parallellerne til vores egen "grå" verden kontra den fantastiske virtuelle verden, hvor man kan være alt det, man ikke er i den første verden. Historien har et helt ekstra lag her, så bare vent til folk begynder at se filmen fra den vinkel, så vælter fortolkningerne og analyserne frem.
På nuværende tidspunkt er Avatar-universet udenfor filmen allerede ret stort med et helt specielt sprog, og der er massevis af beskrivelser af universet. Hvad sker der så ikke når "Avatar 2 og 3" kommer og udvider hele universet endnu mere? Vil man så begynde at indse at der måske også er noget på bagsiden af det flotte indpakningspapir?
Jeg synes det er ret tydeligt, at selvom "Avatar" ikke er i nærheden af at være Jesu genkomst, så har den noget... ja "DET". "Titanic" er bare en sæbeopera i forhold til.
#43 filmz-Bruce 14 år siden
#44 filmz-ab 14 år siden
Jamen noget af det samme så vi jo i Surrogates. Triste liv i det ene liv, frit og ubegrænset i det andet, (den virutelle verden). Jeg synes bare, at dette behandles ret overfladisk i begge film, at jeg ikke for alvor blevet revet med. Og jeg har netop ikke stødt på nogen, der tolker den sådan, (ikke sagt at den ikke kan tolkes sådan) men de fleste roser jo det visuelle og smukke.
#45 Collateral 14 år siden
#46 Michael Andersen 14 år siden
#44
Præcis, det er også min pointe. Ligesom med f.eks. "The Matrix" opdagede mange først filmens ekstra lag efter de var kommet sig over den imponerende billedside. Den anden aften stødte jeg ind i en dansklærer efter filmen, og han var helt oppe og køre over at historien arbejdede på to planer. Først forstod jeg ikke hvad han mente, da jeg egentlig også bare så den som endimensional, men han har helt ret. Vi er bare ikke kommet dertil endnu, hvor de fleste kan sige: I see you ;)
#47 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg kan jo kun sige det ud fra min egen betragtning og kæden ryger af for mig fra og med
#48 Michael Andersen 14 år siden
#49 filmz-Bruce 14 år siden
#50 filmz-ab 14 år siden
Jamen det er også helt rigtigt - jeg har dog altid været vild med matrix, både med indhold og visuelt, selvom man opdagede flere ting ved gensynet. Forskellen er dog med avatar og den, at Matrix er langt mere "pakket ind" og kompleks og sværere at forstå end avatars meget enkle historie, som selv de mindste kan følge med i. Men jeg håber da selvfølgelig det går Cameron godt med den, og fremover. Men må indrømme at jeg også kun har stødt på folk der roser den, og det er også fint nok :-) Men om folk begynder at tolke den, ved jeg ærligt ikke, umiddelbart tror jeg det ikke. I så fald vil dette sætte tingene i nyt perspektiv, hvor man enten selv ændrer holdning til filmen, eller blot bliver bekræftet i, at den ikke havde så meget indeni.