Godard's vidunderligt provokerende drama, som muligvis har den fedeste, mest karismatiske og cooleste mandlig hovedrolleindehaver. Jean-Paul Belmondo giver en dybfølt og gribende portræt af en kompleks person, som desperat flygter fra loven (efter et mord) lever livet i nuet, søger kærligheden, men naturligvis også om de fatale konsekvenser, sådan en livsstil kan føre med sig. Filmens store spørgsmål er nok i virkeligheden: kan vi have sympati for en som ham? Svaret gives naturligvis ikke, men det er sådan en karakter lige efter mit hoved. Der er herlige referencer til filmmediet og Hollywood, på godt og ondt. Teknisk, såvel som i sin udforskning af menneskets handlinger, har Godard skabt en sensationel og ukonventionel film.
Jeg har ikke genset den skal det siges, men jeg var ovenud begejstret ved første syn.
Hvad kunne du ikke lide?
Noget ellers du vil anbefale mig ud fra de udvalgte på listen og er der noget du skal se fra denne liste? :0
#111 Tak. Du sætter tydeligvis mere pris på filmens sprog end jeg, og har også fanget flere referencer, end jeg har kunnet. Jeg kan godt anerkende filmen for dens oprørstrang og bevidste pubertære hormonforstyrrelse (plat retorisk kneb fra min side), men dens nedrivningskonstruktion gav mig begrænset intellektuel og emotionel tilfredsstillelse. Jeg fandt ikke filmen synderligt provokerende mod min eller samfundets eller filmens eksistens.
Der var dog elementer, jeg rigtig godt kunne lide. Protagonistens hvileløshed, pigens dilemma og derfor tvetydige forræderi. Og soveværelsescenen fandt jeg formidabel. Den urbane smartheds banalitet og fremmedgørende effekt var fin.
Hvad jeg ikke har set og som dine beskrivelser har givet mig mod på med din liste, eller gentændt en henslumrende trang: - Jodaeiye Nader az Simin - Abre los ojos - Shichinin no samurai - Rashomon - La Dolce Vita - Das Boot
Så tak for det :)
Nu du godt kan lide en gedigent socialrealistisk film, har jeg haft følgende anbefalinger i tankerne: - Der freie Wille af M. Glasner (2006) - The Man from London af B. Tarr (2007) - Faces af J. Cassavetes (1968) (en instruktør hvis film jeg selv mangler at stifte bekendtskab med) - The Cremator af J. Herz (1968)
Der skal nok være flere, men det er lidt sent, og så videre :)
Intellektuel er den måske ikke synderligt givende, men jeg kan godt falde for legen med mediet, metafilmiske henvisninger, eksperimenterende teknikker, som jeg synes Godard behersker fint - samt et fint billede på hovedpersonens barnlige sjæl.
Tak for anbefalingerne. Skal bestemt holde øje med disse.
Intellektuel er den måske ikke synderligt givende, men jeg kan godt falde for legen med mediet, metafilmiske henvisninger, eksperimenterende teknikker, som jeg synes Godard behersker.
Er det i øvrigt ikke noget han bruger i de fleste af sine film, alle disse ting du nævner?
Ud fra de tre film jeg har set, så virker det til at være gennemgående i hans film. "Livet skal Leves" er f.eks. meget "spøjst" filmet under dialogscenerne, har henvisninger til f.eks. La Passion de Jeanne d'Arc o.s.v. Der er nogle pudsige ting i hans film, som er sgu ret morsomme.
Intellektuel er den måske ikke synderligt givende, men jeg kan godt falde for legen med mediet, metafilmiske henvisninger, eksperimenterende teknikker, som jeg synes Godard behersker fint - samt et fint billede på hovedpersonens barnlige sjæl.
For nogen er han nok, og det er vist også min smag, der er lidt aparte i sammenhængen. Så vidt jeg kan forstå, hyldes han for netop sin fornyende vildskab, og anses vel generelt for en stor instruktør. Jeg har også de fleste af hans film til gode, og jeg kunne vældig godt lide Le Mépris, så jeg er stadig optimitisk.
Jeg ved ikke om jeg skal tage det som kompliment eller kritik? Jeg tror heller ikke helt jeg forstår, hvor du vil hen med "ikke overraskende"? Ja, jeg medgiver at titlerne er forholdsvis almindeligt kendte, men ofte er der en god årsag til dét og disse film er noget der betyder meget for mig.
#111 Ispep 11 år siden
Jo. Jeg skrev lidt om den for nylig.
Godard's vidunderligt provokerende drama, som muligvis har den fedeste, mest karismatiske og cooleste mandlig hovedrolleindehaver. Jean-Paul Belmondo giver en dybfølt og gribende portræt af en kompleks person, som desperat flygter fra loven (efter et mord) lever livet i nuet, søger kærligheden, men naturligvis også om de fatale konsekvenser, sådan en livsstil kan føre med sig. Filmens store spørgsmål er nok i virkeligheden: kan vi have sympati for en som ham? Svaret gives naturligvis ikke, men det er sådan en karakter lige efter mit hoved. Der er herlige referencer til filmmediet og Hollywood, på godt og ondt. Teknisk, såvel som i sin udforskning af menneskets handlinger, har Godard skabt en sensationel og ukonventionel film.
Jeg har ikke genset den skal det siges, men jeg var ovenud begejstret ved første syn.
Hvad kunne du ikke lide?
Noget ellers du vil anbefale mig ud fra de udvalgte på listen og er der noget du skal se fra denne liste? :0
#112 Muldgraver 11 år siden
Tak. Du sætter tydeligvis mere pris på filmens sprog end jeg, og har også fanget flere referencer, end jeg har kunnet. Jeg kan godt anerkende filmen for dens oprørstrang og bevidste pubertære hormonforstyrrelse (plat retorisk kneb fra min side), men dens nedrivningskonstruktion gav mig begrænset intellektuel og emotionel tilfredsstillelse. Jeg fandt ikke filmen synderligt provokerende mod min eller samfundets eller filmens eksistens.
Der var dog elementer, jeg rigtig godt kunne lide. Protagonistens hvileløshed, pigens dilemma og derfor tvetydige forræderi. Og soveværelsescenen fandt jeg formidabel. Den urbane smartheds banalitet og fremmedgørende effekt var fin.
Hvad jeg ikke har set og som dine beskrivelser har givet mig mod på med din liste, eller gentændt en henslumrende trang:
- Jodaeiye Nader az Simin
- Abre los ojos
- Shichinin no samurai
- Rashomon
- La Dolce Vita
- Das Boot
Så tak for det :)
Nu du godt kan lide en gedigent socialrealistisk film, har jeg haft følgende anbefalinger i tankerne:
- Der freie Wille af M. Glasner (2006)
- The Man from London af B. Tarr (2007)
- Faces af J. Cassavetes (1968) (en instruktør hvis film jeg selv mangler at stifte bekendtskab med)
- The Cremator af J. Herz (1968)
Der skal nok være flere, men det er lidt sent, og så videre :)
#113 Ispep 11 år siden
Intellektuel er den måske ikke synderligt givende, men jeg kan godt falde for legen med mediet, metafilmiske henvisninger, eksperimenterende teknikker, som jeg synes Godard behersker fint - samt et fint billede på hovedpersonens barnlige sjæl.
Tak for anbefalingerne. Skal bestemt holde øje med disse.
#114 Big Daddy 11 år siden
#115 Ispep 11 år siden
Ud fra de tre film jeg har set, så virker det til at være gennemgående i hans film. "Livet skal Leves" er f.eks. meget "spøjst" filmet under dialogscenerne, har henvisninger til f.eks. La Passion de Jeanne d'Arc o.s.v. Der er nogle pudsige ting i hans film, som er sgu ret morsomme.
#116 Muldgraver 11 år siden
For nogen er han nok, og det er vist også min smag, der er lidt aparte i sammenhængen. Så vidt jeg kan forstå, hyldes han for netop sin fornyende vildskab, og anses vel generelt for en stor instruktør. Jeg har også de fleste af hans film til gode, og jeg kunne vældig godt lide Le Mépris, så jeg er stadig optimitisk.
#117 Komiske Ali 11 år siden
#118 Lord Beef Jerky 11 år siden
#119 Komiske Ali 11 år siden
#120 Ispep 11 år siden
Jeg ved ikke om jeg skal tage det som kompliment eller kritik? Jeg tror heller ikke helt jeg forstår, hvor du vil hen med "ikke overraskende"? Ja, jeg medgiver at titlerne er forholdsvis almindeligt kendte, men ofte er der en god årsag til dét og disse film er noget der betyder meget for mig.