Har skam tænkt mig at prøve det hele. Alt hvad jeg kan få fat i anyway. Har set La Pianiste, og den er ganske glimrende, men slet ikke på højde med Code Unknown og Time of the Wolf imho.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Code Unknown er hans bedste film imo, og det er svært for mig, at objektivt argumentere for, hvorfor nogen anden film i verdenshistorien skulle være bedre.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Lad det være sagt, at jeg ikke synes Code Unknown er den bedste film jeg har set. Nok heller ikke top 20.
Men derfor er den stadig totalt pletfri, hvis jeg skal prøve at tage en objektiv holdning til det. Et andet eksempel på dette er en film som Crash af Cronenberg. Filmen er imo genial, og jeg synes den er perfekt på alle måder. Nød jeg at se den? NEJ! Skal jeg nogensinde se den igen? Helt sikkert ikke!
Haneke rammer med sine film en følelse i mig som kun mine absolutte yndlingsinstruktøre som Godard, Tarkovsky, Antonioni, Kubrick og Tsai Ming-Liang har gjort.
Elsker film der, foruden at være teknisk perfekt (ud fra min meget begrænsede viden om film), virkelig har noget på hjerte, dog uden at tvinge en mening ned over hovedet på os. Det gør det til en meget interaktiv oplevelse, og så føler jeg virkelig der bliver kræset for en som séer. Her rammer Haneke lige i plet.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Kender godt følelsen. Er også enig mht. "Crash", der står dejligt i min samling, men sjældent bliver sat i afspilleren.
Følelsen af næsten frygt for at sætte idolernes værker i dvd'en kender jeg kun alt for godt - dog ikke med Godard, hvis film jeg kan se igen og igen for den visuelle arrogance og den fantastiske ironi. Har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set "À Bout de Souffle" og "Masculin féminin". Har egentlig lidt den samme følelse for Godard og Jim Jarmusch...
Men den emotionelle involvering får jeg dog i den grad med instruktører som Tarkovsky, Bresson, KIeslowski, Bergman og Dreyer, fordi deres tematik involverer mennesket og dets følelser og skæbne. Det er mesterligt, men meget utilgængeligt filmmageri.
Der er heller ikke mange film, jeg er bange for at smide i afspilleren. Crash er dog en af dem, og derfor rangerer den ikke så højt på min all-time liste (hvis jeg da skulle lave en).
Er også glad for at se Godard igen og igen. Specielt "Vivre sa vie", som er min yndlings Godard film (og måske film), har jeg set utallige gange.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
#41 JannikAnd 20 år siden
#42 Morbid 20 år siden
#43 JannikAnd 20 år siden
#44 Morbid 20 år siden
#45 JannikAnd 20 år siden
Har du set "The Seventh Continent"? Jeg ville utroligt gerne se den, men den er ikke så tilgængelig.
#46 Morbid 20 år siden
Jeg lover aldrig for lidt, men bliver tit flamed for folks fejlkøb baseret på mine råd.
#47 JannikAnd 20 år siden
#48 Morbid 20 år siden
Men derfor er den stadig totalt pletfri, hvis jeg skal prøve at tage en objektiv holdning til det. Et andet eksempel på dette er en film som Crash af Cronenberg. Filmen er imo genial, og jeg synes den er perfekt på alle måder. Nød jeg at se den? NEJ! Skal jeg nogensinde se den igen? Helt sikkert ikke!
Haneke rammer med sine film en følelse i mig som kun mine absolutte yndlingsinstruktøre som Godard, Tarkovsky, Antonioni, Kubrick og Tsai Ming-Liang har gjort.
Elsker film der, foruden at være teknisk perfekt (ud fra min meget begrænsede viden om film), virkelig har noget på hjerte, dog uden at tvinge en mening ned over hovedet på os. Det gør det til en meget interaktiv oplevelse, og så føler jeg virkelig der bliver kræset for en som séer. Her rammer Haneke lige i plet.
#49 JannikAnd 20 år siden
Følelsen af næsten frygt for at sætte idolernes værker i dvd'en kender jeg kun alt for godt - dog ikke med Godard, hvis film jeg kan se igen og igen for den visuelle arrogance og den fantastiske ironi. Har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set "À Bout de Souffle" og "Masculin féminin". Har egentlig lidt den samme følelse for Godard og Jim Jarmusch...
Men den emotionelle involvering får jeg dog i den grad med instruktører som Tarkovsky, Bresson, KIeslowski, Bergman og Dreyer, fordi deres tematik involverer mennesket og dets følelser og skæbne. Det er mesterligt, men meget utilgængeligt filmmageri.
#50 Morbid 20 år siden
Er også glad for at se Godard igen og igen. Specielt "Vivre sa vie", som er min yndlings Godard film (og måske film), har jeg set utallige gange.