Gravatar

#31 Yoda 20 år siden

#28

Som Harold Bloom skriver, så er vor tid på jorden for kort til dårlig litteratur, hvilket man må sige er en devise, man bør skrive sig bag øret. Dette mantra søger jeg naturligvis ikke at efterleve til det perfekte, hvilket naturligvis betyder, at der også er plads til Rowlings lette Potter-univers såvel som Kings oftest søgte behandling af den genre, han skriver i.

Jeg oplevede i øvrigt en yderst engageret Bloom forelæse i fredags, hvor han netop slog an, at læsningen er i fare på universiteterne verden over, da de litterære klassikere ikke tilgodeses i det omfang, de bør.

Dog skriver Sanjo også i sit indlæg, at andre genrer er velkomne, og da det aldrig skader at sprede budskabet om "den gode litteratur", så tog jeg teten op og fik fremtryllet en liste af mine egne litterære favoritter.

Min liste kunne snildt have remset i hundredvis af titler op, der alle ville have været forunderlig læsning. Ikke desto mindre begrænsede jeg listen til de værker, jeg mener er med til at definere og opsumere den enkelte forfatters litterære foretagende.

Om Defoe, Tolstoy og Joyce er tørre og besværlige forfattere kan man måske nok mene, dog må man ihukomme, at de oplistede værker alle repræsenterer litterære kraftpræstationer af meget stor karat, og at de i et litteraturhistorisk perspektiv er af stor vigtighed.

Men jo, Joyce er ganske givet for advanceret for novicen, der måske i starten bør kaste sig over "Dubliners", hvilket også er en yderst fortrinlig bog, der rummer gode fortællinger. Man må ej heller glemme, at Joyce netop sammen med bl.a. D.H. Lawrence, Isaak Babel og Ernest Hemingway hører til novelleformens moderne mestre, så "Dubliners" vil jeg også, som du Dolphinfriendly, klart anbefale.

Når du skriver, at jeg mangler fransk litteratur på min liste, og måske samtidig igen kan anbefale Sanjo noget, der ligger hans krav om genre nærmere end de tidlige nævnte, så vil jeg da benytte lejligheden til at skamrose novelisterne Guy de Maupassant, Prosper Mérimée, Honoré de Balzac og Emile Zola.

Især novellen "Who Knows?" af Maupassant er en lille, vidunderlig perle af en horrorfortælling, der ikke lader Edgar Allan Poe noget efter - hvad man end måtte mene om dennes forfatterskab, der af Bloom defineres lidet flaterende. Bloom skriver bl.a. i et af sine seneste værker "How to read and why" følgende: "Uagtet ders fortsatte, verdensomsændende popularitet er Poes noveller (som hans digte) rædsomt skrevet og vinder ved oversættelse, selv til engelsk".

Enig er jeg nu ikke i ovenstående, da jeg er af den opfattelse, at Poes litterære form både er eksperimenterende samt var med til at bane vejen for modernismen og den psykolgiske forankring i litteraturen. Jeg indrømmer det blankt, jeg er Poe fan ;-)

Udover dette, så er de opremsede værker i aller højeste grad også "søndagslæsning" - i hvertfald for mig, men jeg betragter mig også som fagligt skadet ;-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#32 filmz-che 20 år siden

Hvis man ikke har problemer med at læse bøger ved computeren kan hjemmesiden Gutenberg.org bestemt anbefales... Her er der klassiske bøger af blandt andet Tolstoy, Twain og Dumas... Det kan som sagt til tider godt være anstrengene at læse ved computeren, så jeg bruger den typisk for lige at læse de første sider og så derefter endten købe eller låne bogen... :)
This is an ex-parrot

Skriv ny kommentar: