Her er igen tale om nogle små historier fra den første nat i helvede, og Betta Georges (ind til videre) ligegyldige historie danner stadig rammen om de øvrige historier.
I Wesley vågner Wesley op i en seng sammen med Fred, og han er tilsyneladende i himlen, men da Fred ikke bekymrer sig om, havd der er sket med de andre, finder Wesley hurtigt ud af, at der er tale om en illussion, og "Fred" må indrømme, at det er Wolfram og Hart der står bag, fordi deres kontrakt er bindende på trods af Wesleys død. Wesley må herefter påtage sig rollen som repræsentant for firmaet, og dettes lederer funderer med stor selvtilfredshed over, at netop han er nøglen til deres sejr.
I Kate kommer den tidligere politibetjent fra de første sæsoner af Angel den fangede Conner til hjælp, hvorefter hun fortæller Conner om, havd der driver hende og om, hvordan man kan gøre en forskel, og hun fungerer således som dennes inspiration.
Historierne i denne omgang er noget bedre skrevet, end de var i første del af First Night. Wesleys er rigtigt godt skrevet, selvom den nok er ret forudsigelig. Et gensyn med Kate var velkomment fra min side, og selvom jeg ellers er imod inddragelsen af så mange figurer, så håber jeg på at se mere til hende, selvom hendes historie ikke bragte noget nyt med sig.
Nick Runge, der er den nye artist på serien, har tegnet Wesley historien, og jeg må sige, at han er yderst velkommen. Thumbs up!
Jeg glæder mig i øvrigt også virkelig meget til Dollhouse med det cast og Joss Whedon kan det næsten kun gå rigtigt godt, selvom det som # 148 siger næppe slår Buffy og Angel.
# 137: Har ikke kommenteret på dit indlæg før nu, da jeg har været travlt optaget af eksamenslæsning, men her kommer min tolkning af nogle af de ting, som du bringer op...
Begge ting går også igen mellem Angel og Spike der uomtvisteligt, grundet deres vampyrstatus og vampyrmyten generelt, skal ses som værende biseksuelle. Det samme lægger Whedon også over på deres direkte modstandere Slayerne og slår det, igen som jeg ser det, fast allerede her, at de ligesom vampyrerne skal ses som biseksuelle
. At vampyrer i flere myter er biseksuelle, har jeg ingen indvendinger imod, da det er indiskutabel fakta, men jeg har visse indvendinger imod, at dette nødvendigvis er tilfældet i Whedons serier, da disse netop gør et stort nummer ud af, at der er forskel på at fortære mennesker, og gøre dem til vampyrer, ligesom hankønsvampyrer i et meget vidt omfang går efter kvindelige ofre, og vice versa, hvad angår hunkønsvampyrer. Dracula er 100 procent biseksuel; han er tydeligvis yderst tiltrukket af Xander (han ændrer sit ydre, så snart denne ankommer til hans slot) og han sender små blikke til Xander og Renee, så snart der er kemi mellem disse. Spike og Angel går så vist jeg husker kun efter kvinder, og udvikler tilsyneladnede kun følelser og besættelser overfor disse. Angående forholdet mellem Angel og SPike, så mener jeg nok emre, at der er tale om jalousi ift. Drusilla og Buffy, end der er tale om, at de opfører sig som et gammelt ægtepar. I mine øjne bliver deres forhold defineret, da Spike siger noget i retning af You were my brother. You were my yoda
Jeg har også et par indvendninger imod, at slayerne generelt skulle være biseksuelle; for en der inddrager homoseksuelle og/eller biseksuelle figurer i samme grad som Whedon, så ser jeg det som yderst stereotypt, hvis de hårdtslående kvinder i noget der ligner et "mandehverv" som udgangspunkt skulle være lesbiske; at den usikre og meget lillepigede Willow er homoseksuel forekommer mig meget mere troværdigt, og det samme gælder for Andrew, som også forekommer mig at køre i dén side af vejen. Hvad angår de familiære bånd mellem slayerne, så tror jeg at de for de fleste slayeres vedkommende mere eller mindre består i et søsterskab; altså ser jeg ikke en seksuel forbindelse. Buffy og Faiths bånd vil jeg ikke kommentere, for jeg er jo slet ikke uenig i, at tingene kan fortolkes, sådan som du gør det...
Det ville ligne Whedon meget dårligt, hvis der ikke sku’ vise sig at ligge mere bag tvistet end cool cash og kolde beregninger
Helt enig, og jeg "frygter" også, at Buffy helt vender mændene i ryggen. Jeg synes det kunne være interresant at bringe Angel (post-after the fall) og Buffy sammen igen på et tidspunkt, for
uden hans forbandelse
kunne der være en chance for, at de kunne få et ordentligt forhold; deres forhold har jo netop ikke været så destruktivt som forholdet mellem hende og Spike eller så uengageret som forhodlet mellem hende og Riley. At deres forhold ikke har fungeret, har jeg altid set som udlaget af, at Buffy stadig var meget ung og naiv, og således ledte efter det helt store, livslange problemfrie forhold.
Det var mine two cents, men jeg leder nok ikke rigtigt efter en større diskussion, idet jeg netop ikke ryster på hovedet af dine konklusioner, heller ikke dem, som jeg som udgangspunkt er uenig i.
Filmen handler om en kvinde ved navn Martha (Adrienne Barbeau), der ser sin datter skyde sig selv i kælderen. Efterfølgende begynder hun og hendes søn Lucas (Nicholas Brendon) at se og opleve mærkelige ting. Bl.a. får moderen nogle blackouts, hvor hun vågner op i kælderen, spændt fast til en stol. Som filmen skrider frem, opdager man at det hele har rod i nogle eksperimenter, der er udført af nazister.
Filmen har sine øjeblikke hvor den er uhyggelig og skuespillet er okay. Men filmen er også rodet og forvirrende. Dog skal den have et plus for et rigtig godt twist i slutningen af filmen. Det er den første film jeg ser med Nicholas Brendon, og jeg synes han gør det okay.
Fire unge mennesker vil tjene nogle hurtige penge, og derfor vil de købe nogle stoffer, som de kan sælge videre, og dermed få profit. De skal mødes med dealeren i nogle tunneler under jorden. Men i disse tunneller er de ikke alene. Der er nemlig fyldt med spøgelser.
Skidt skidt film!!! Edward Furlong har hovedrollen som den ene af de 4 unge, og han leverer en rigtig dårlig præstation og er helt vildt irriterende at se og høre på. Amber Benson spiller hans kæreste Barbie, og hun gør det ok. Men de 4 hovedroller er så irriterende at man aldrig får sympati med dem.
Så blev jeg altså nødt til at slutte af med at se det afsnit af Supernatural (sæson 2), hvor Amber Benson spiller vampyr. Elsker det afsnit.
Unholy: 4/10 Dead & Dying: 1/10
Kan I anbefale nogle gode film med nogle af skuespillerne fra Buffyverse?
Buffy The Vampire Slayer – Sæson 8 : # 14, Wolfes At The Gate 3
Her kommer lige et par kommentarer fra mig også. Jeg har mikset det lidt med citater fra både Scouts og Slayers review. :)
Jeg synes ”Wolfes At The Gate” historien indtil videre, har været det absolut bedste sammen med ”A Beautyful Sunset”, samt Faiths 4 delte ”No Future For You” her i sæson 8. Man sidder med en rigtig god mavefornemmelse efterhånden om at fremtiden for karaktererne og serien som helhed bliver drønspændende at følge med i, i hvad der dertil hører af interne konflikter, magtkampe osv. Indledningen i part 3 med Aiko spændt op på væggen tilsølet i blod gør et stort indtryk og slår straks tonen an for resten af bladet.
Scout’s review
Buffy herself is visibly shaken at what she saw, sulking in a corner trying desperately to eke out a plan to stop the vamps.
De billeder her mindede mig om scenen i sæson 5 – Spiral, hvor Buffy finder ridderordenen Knights og Byzhantium slagtet og går i chok. Her er det også Willow der bringer hende tilbage igen, dog mere direkte via den psykiske tour i Buffys hjerne. Ligeledes finder man også samme type scene i sæson 7’s afsnit 9, Bring On The Night, hvor Buffy mister en potential slayer og går i chok efterfølgende. Her er det dog modsat ”Spiral” Buffy selv, der vender nedlaget til vrede og vreden som et ekstra våben imod fjenden :
Og man ved også godt hvad det betyder mht. Buffys temperament, når hun mister en af sine egne. Så er der nul tolerance den anden vej, hvilket torturscenen med vampyren med al tydelighed understreger, (så sidder jeg lidt og tænker på, hvad hun så har tænkt sig at gøre ved vampyrlederen Toru senere hen. Det bliver nok pænt nasty). Det er ikke så tit man ser så barsk en side af Buffy, men vi ved hun er i stand til, at finde de mørkeste sider frem i sig selv når det gælder, bare tænk på torturscenen i sæson 2’s første afsnit, When She Was Bad, hvor Buffy tvinger et kors ned i halsen på en vampyr, der syder og bobler af smerte, så hun kan få info om hvor Giles og co. Er bortført til.
The vamp out frame is just beside the “reveal” image of the Scoobies hiding on a tree, about to spring. Whatever little element of surprise that scene could have had was negated by placement. They should have been placed in separate pages, me thinks.
Det jeg tror Scout mener her, er ikke ang. om man som læser ved at det er en fælde, for det er jo ret tydeligt, men mere at selve udførelsen af snigangrebet på vampyren fra Buffy og co’s side ku ha’ været bedre opbygget så man, selv om man er klar over hvad der vil ske, alligevel får et chok fordi, man så til gengæld ikke ved hvornår det sker. Her kan jeg godt følge hende i at timingen ku’ være bedre udført, selv om denne detalje her, imo, hører til i småtingsafdelingen. Den lille fejl kan man vel også godt tilgive, når vi samtidig får chancen for at se Renee i sit skoleuniforms look, hehe. ;)
Slayers Review
Efter et par romantiske pust mellem Xander og Renee samt Buffy og Satsu (mellem hvilke der stadig er en gnist) begynder den store kamp, hvor den gigantiske Dawn fungerer som afledningsmanøvre (hvilket er sjovt, men var der ikke noget med at hendes styrke ikke var vokset proportionelt med hendes størrelse??)
Scenen mellem Xander og Renee her synes jeg er rigtig romantisk lavet, men man ved så samtidig også at det er lig med døden for personer involveret med scoobygang, hvis man kender Whedons regelsæt og bla. tænker på hvad der skete mellem Tara og Willow. Her er Renees mord jo nærmest en homage til sæson 6’s, ”Seing Red”, hvor Taras blod sprøjter ud over Willows trøje, præcis som det sker her for Xander. Jeg havde kun læst halvdelen af Scouts review før jeg selv fik nr. 14 ind af døren og jeg var derfor ligesom dig i noget nær chok, da jeg bladrede om på sidste side og så Renee spiddet på makabert vis med scythen. Pænt blodigt, men det virker efter hensigten nemlig at få os til at tabe kæben af forbavselse, trods det at vi egentlig burde ha’ set det komme.
Mht. Buffy og Satsu, ja så vil jeg mene at der er langt mere end blot en gnist imellem de to og jeg synes deres dialog her, som jeg er ret vild med, understreger hvor stærke deres følelser er for hinanden :
Satsu : "So, you’re either leaving me behind to avoid me or protect me."
Buffy : "Satsu..."
Satsu : "I don’t know if I should be hurt or touched, but either way, I’m not following your orders, not this time. I’ll see you on the battlefield. Ma’am."
Buffy : (holder en lille pause) "I can’t believe I find it sexy when she calls me “Ma’am”."
This scene also reveals that perhaps the slayer hierarchy is not as rigid as the military hierarchy is. I’ve always been bothered about following orders blindly, so it’s great to see Satsu not going down that path.
Jeg kan kun være enig i begge ting Scout skriver her.
Så er der jo lige Dawnzilla, hehe. Andrew må være i himlen over at se det her ske og det fik mig til, at huske tilbage på den diskussion han havde med slayer eleverne i sæson 7 om The First :
Kennedy : "I don't care if it's Godzilla. I wanna get in this thing."
Andrew : "Godzilla is mostly Tokyo-based, so he's probably a no-show."
Amanda : "Besides, Matthew Broderick can kill Godzilla. How tough is he?"
Andrew : [kigger nærmest grædende på sin filmnørd buddy] "Xander!"
Xander : "Matthew Broderick did not kill Godzilla. He killed a big, dumb lizard that was *not* the real Godzilla." :D
Ang. Dawns superstyrke her så tænkte jeg det samme som dig, men det ku’ måske forklares ved at Willow har overført noget power til hende ud over at transporteren til Tokyo.
Denne mørke historie klæder virkelig universet, og jeg har efterhånden lige så stor respekt for Goddard, som jeg har for Whedon og Espenson...
Jep, er helt enig med dig. Goddard er også i min bog ved at være oppe på de andres niveau og det lover fanme godt for resten af sæsonen. :)
Angel – After The Fall # 7 : First Night part 2
Historierne i denne omgang er noget bedre skrevet, end de var i første del af First Night. Wesleys er rigtigt godt skrevet, selvom den nok er ret forudsigelig. Et gensyn med Kate var velkomment fra min side, og selvom jeg ellers er imod inddragelsen af så mange figurer, så håber jeg på at se mere til hende, selvom hendes historie ikke bragte noget nyt med sig.
Nick Runge, der er den nye artist på serien, har tegnet Wesley historien, og jeg må sige, at han er yderst velkommen. Thumbs up!
Jeg er fuldstændig enig med dig i hvad du skriver. Part 2 er en markant forbedring fra sidst og Nick Runge streg er super flot. Ham glæder jeg mig til at se mere fra i de kommende numre, selv om jeg nu også godt ku’ li’ Urrus stil. Og fedt at se Kate back in action. Synes hende look her er ret cool lavet. Må sige det er en imponerende våbensamling, hun har fået stablet på benene. Mht. Beeta Georges historie så synes jeg faktisk den blev interessant til sidst, da
der bliver lavet en reference til Buffy, (selv om man ikke ser hendes ansigt) og hendes slayers. Bliver spændende at se hvad det går ud på
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Cool lige at læse dine synspunkter omkring subtexten. Vil nemlig gerne høre så mange forskellige meninger som overhoved muligt. :)
Har dog lige et par kommentarer til dit indlæg, som jeg ikke er enig med dig i.
Spike og Angel går så vist jeg husker kun efter kvinder, og udvikler tilsyneladende kun følelser og besættelser overfor disse. Angående forholdet mellem Angel og Spike, så mener jeg nok mere, at der er tale om jalousi ift. Drusilla og Buffy, end der er tale om, at de opfører sig som et gammelt ægtepar. I mine øjne bliver deres forhold defineret, da Spike siger noget i retning af You were my brother. You were my yoda.
Jeg synes modsat at Whedon har bevist op til flere gange, at både Angel og Spike samt hans vampyrer generelt går efter begge køn. Fx, så dræbte Angel jo sin egen far, (der er nærmest noget incestagtigt over det), siden hen i sæson 2’ finale Becoming Part 2 bider Angel en mand og i sæson 3’s Amends hvor Angel bliver plaget af flashback/syner af The First, får vi at vide at han har myrdet en ung mandlig forfatter. I Angels egen serie er der igen en del eksempler fx i sæson 1’s, Somnambulist hvor Angels gamle ven nu fjende Penn, som vi får at vide Angel har omvendt, dukker op, og senere hen i sæson 5 i Why We Fight og i finalen Not Fade Away, går Angel også i struben på sit eget køn.
Spike ligger heller ikke på den lade side hvad det angår. I School Hard hvor dit citat er fra, har han jo ingen skrupler ved at sku’ suge blod fra Xander og i Becoming Part 2 er han på vej til at gå i kødet på en mandlig betjent, men bliver dog stoppet af Buffy inden. Siden hen i sæson 7’s Conversation With Dead People opdager Buffy, at den mandlige vampyr hun snakker/slås med er blevet forvandlet af Spike og i Lies My Parents Told Me, er Spike millimeter fra at sætte tænderne i Robin Wood, men besinder sig pga. Buffy.
Du har ret i at de med de mænd de dræber/omvender/suger blod fra ikke knytter nogen specielle følelser, men de har ikke noget problem med at gå i kødet på begge køn og altså udføre en seksuel akt som blodsugningen/udveklingen står for og derfor mener jeg også at Whedon gør det klart, at hans vampyrer er biseksuelle. Mht. det omkring Angel og Spike, ja så tænkte jeg mere præcist på hvordan deres forhold er i sæson 5 af Angel, hvor deres skænderier og måde at afslutte hinandens sætninger på minder om et gammelt ægtepar. Whedon fortæller også på ekstramaterialet, at der helt bevist ligger en subtext imellem de to og at denne netop bliver forstærket ved den måde James Marsters og David Boreanaz spiller overfor hinanden på. Som Whedon siger i den sidste dokumentar med et glimt i øjet, men alligevel også med en bevidsthed om at det ikke gør noget for ham, at folk ser subtext mellem Spike og Angel, noget i stil med ; ”I’ve allways Considered Spike an Angel to be the perfect couple”.
Jeg har også et par indvendinger imod, at slayerne generelt skulle være biseksuelle; for en der inddrager homoseksuelle og/eller biseksuelle figurer i samme grad som Whedon, så ser jeg det som yderst stereotypt, hvis de hårdtslående kvinder i noget der ligner et "mandehverv" som udgangspunkt skulle være lesbiske.
Jeg ser heller ikke som udgangspunkt The Slayers som lesbiske, men som biseksuelle. Og jeg er enig med dig i at det ville være stereotypt, hvis Whedon havde valgt at la’ dem være det fra start af. Men det gør han jo netop heller ikke. Han overlader det i stedet til subtexten og folks fortolkninger. :)
jeg "frygter" også, at Buffy helt vender mændene i ryggen. Jeg synes det kunne være interresant at bringe Angel (post-after the fall) og Buffy sammen igen på et tidspunkt.
Jeg har nu altid haft et håb om, at Buffy ville finde sammen med Spike igen, i stedet for Angel, da jeg fandt deres forhold for mere interessant. Jeg kan nu også rigtigt godt li’ hendes tid sammen med Angel, men der var langt mere dynamik imellem hende og Spike synes jeg. Det var helt sikkert destruktivt til at starte med, men efterhånden så udviklede deres udelukkende fysiske tiltrækning sig jo til noget langt mere følelsesladet og i sidste ende ægte kærlighed. Buffy ville nu aldrig sige det direkte, men jeg synes nu man ku’ se det på hende og scenen hvor hun lader Spike blive hos hende i sæson 7’s Touched hele natten, på trods af hvad der er sket tidligere, er et godt eksempel på det. Jo hun har brug for støtte på det her tidspunkt efter mytteriet, men det er også en tillidserklæring fra hendes side, der siger hvor meget hun føler for ham/kan stole på ham.
Men at de to finder sammen igen sker nok ikke og derfor har jeg intet imod, at Buffy prøver noget helt nyt. Jeg tror nemlig ikke at et Buffy og Angel reunion ville være så interessant igen og jeg ville nok føle det som lidt af et tilbageskridt og for meget deja vu’ agtigt hvis det skete, hvilket jo egenligt også ville være det samme med Spike. Eller sagt på en anden måde, Angel og Buffys romantik, som jeg rigtig godt ku’ li’, hører fortiden til og jeg vil derfor langt hellere se hende blive hos Satsu, hvilket jeg også tror og håber på, selv om det jo er tidligt at spå om, at Buffy gør. De to passer bare sammen, ligesom Tara og Willow gjorde. Mht. hvordan det forhold så endte, ja så kan Whedon bare lige vove på at lave det samme med Satsu. Det ville næsten også være for ondt over for Buffy, hvis hun sku’ opleve det igen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Got my copy last night and watched it immediately. You need this. Even if you’re not a Buffy/Angel/Firefly fan, if you’ve ever been interested in writing for TV or movies (or anything, really), you need to see this writer talk about it with no punches pulled and genuine affection for his craft.
What it is, is an hour-long talk given by Joss Whedon after receiving the Science Fiction Screenwriter of the Year award at Screenwriting Expo 4. He answers questions about his career, how he writes, how to make stories real, and why he feels the need to jerk our hearts around all the time. And because he is Joss, it’s funny and revealing and insightful. A lot of his comments were ones we’ve heard before in different interviews here and there, but it’s great to hear him just sit back and discourse for awhile. And fidget. And talk into a tiny, tiny microphone. And crack the audience up.
Also, he is introduced by Nathan Fillion, and that introduction is worth the price of the DVD. Nathan: “Then there was Firefly, the story of a handsome man,” (audience laughter) “No, I’m going to say, an extremely handsome man. Good show. Nice try. Cancelled.”
Joss goes into more details than I’ve heard before on his time at Roseanne and his movie experiences, and even talks about what writing Alien Resurrection taught him (besides “always direct your own work”). Bringing Sigourney back, even though the audience wanted her back, was a challenge to make believable. And he felt he’d hit on something very emotional and universal when Winona Ryder says, “Look at me, I’m disgusting.” Joss: “And I did it with a robot and a clone, so I was in heaven.”
He talks about metaphor and how each thing you write has to have some layer, some meaning, even if it’s only there just to showcase a perfect moment like, say, putting Willow in an eskimo coat so Oz would see her. Buffy was about high school and the journeys you go through. Angel was about atonement; what you do when you have to make up for something (he referenced alcoholism). “No one becomes who they wanted to be. Except Nathan, who’s totally at ease with his talent and good looks. I really hate the guy… and yet want him to hold and comfort me.”
He talks about being a writer, and being a good writer, and how to hire good writers. And he talks about the differences between TV and movies: “TV is feminine. It wants to talk about the problem for seven years. Movies want to get it done and get out.”
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg synes modsat at Whedon har bevist op til flere gange, at både Angel og Spike samt hans vampyrer generelt går efter begge køn.[...] I Angels egen serie er der igen en del eksempler fx i sæson 1’s, Somnambulist hvor Angels gamle ven nu fjende Penn, som vi får at vide Angel har omvendt, dukker op, og senere hen i sæson 5 i Why We Fight og i finalen Not Fade Away, går Angel også i struben på sit eget køn[...]
Med "går efter" mener jeg (hvilket jeg ikke fik skrevet klart) kun i forhold til at omvende, for det er netop her, jeg ser den seksuelle del af Whedons vampyrmyte; i andre tilfælde ser jeg det alene som værende deres version af at spise. Havde helt glemt Penn, og hvis du ikke havde sagt det, ville jeg ikke umiddelbart tro, at han havde omvendt ham, men når han har gjort dette, ja, så vil jeg ikke benægte, at der ligger noget seksuelt i dette.
Spike ligger heller ikke på den lade side hvad det angår. I School Hard hvor dit citat er fra, har han jo ingen skrupler ved at sku’ suge blod fra Xander og i Becoming Part 2 er han på vej til at gå i kødet på en mandlig betjent, men bliver dog stoppet af Buffy inden. Siden hen i sæson 7’s Conversation With Dead People opdager Buffy, at den mandlige vampyr hun snakker/slås med er blevet forvandlet af Spike og i Lies My Parents Told Me, er Spike millimeter fra at sætte tænderne i Robin Wood, men besinder sig pga. Buffy.
Hvad angår sondringen mellem at omvende og at æde, så bliver dette centralt ift. at bide Xander,den mandlige betjent og Robin Wood, mens Spike jo ikke er helt sig selv, mens han bider vampyren i Conversations With Dead People, selvom dette måske er en "lidt" konstrueret forklaring.
Whedon fortæller også på ekstramaterialet, at der helt bevist ligger en subtext imellem de to og at denne netop bliver forstærket ved den måde James Marsters og David Boreanaz spiller overfor hinanden på. Som Whedon siger i den sidste dokumentar med et glimt i øjet, men alligevel også med en bevidsthed om at det ikke gør noget for ham, at folk ser subtext mellem Spike og Angel, noget i stil med ; ”I’ve allways Considered Spike an Angel to be the perfect couple”.
Ok; det vidste jeg ikke, men jeg ser generelt heller ikke ret meget ekstramateriale, selvom jeg alligevel tror, at jeg har set det på Buffy og Angel på et tidspunkt...
Jeg tror nemlig ikke at et Buffy og Angel reunion ville være så interessant igen og jeg ville nok føle det som lidt af et tilbageskridt og for meget deja vu’ agtigt hvis det skete, hvilket jo egenligt også ville være det samme med Spike.
Hmm... Jeg er måske lidt præget af, at forholdet mellem Buffy og Angel var et af de første tv-serieforhold, jeg egentlig havde en mening om; jeg var jo ret ung, da serien begyndte, og for mig stod det forhold dengang som noget helt specielt. Jeg ved egentlig heller ikke, hvor glad jeg ville være for en "gentagelse". Spike vil jeg ikke ret gerne se hende sammen med igen; hans tanker om hendes kærlighedserklæring i slutningen af TV-serien sagde egentlig meget godt, hvordan jeg oplevede deres forhold.
Jeg har svært ved se Buffy som lesbisk, især fordi vi ikke kender Satsu bedre, end vi gør; meget af pladsen til karakterudvikling af nye figurer i tegneserien er gået på Renee, mens vi ikke ved ret meget andet om Satsu, end at hun har stærke følelser for Buffy. Måske passer Buffy og Satsu godt sammen, men det er vanskeligt at vurdere, om de kunne have et ligeså meningsfyldt forhold som Willow og Tara; læseren kender ikke satsu ret godt, mens seerne alligevel kendte Tara en del, før hende og Willow fik et åbent forhold.
Spike vil jeg ikke ret gerne se hende sammen med igen; hans tanker om hendes kærlighedserklæring i slutningen af TV-serien sagde egentlig meget godt, hvordan jeg oplevede deres forhold.
Spikes afsluttende replik havde jeg i lang tid svært ved at acceptere, fordi jeg modsat dig var ret fascineret af ham og Buffys forhold. Men jo mere jeg har tænkt over det, så var deres dialog reel nok, vdr. hvor stærke deres følelser var for hinanden. Nu skrev jeg tidligere, at det var ægte kærlighed imellem dem og den observation holder jeg stadig fast ved, men må vist hellere definere det mere præcist, hvad jeg ligger i det. Da Buffy fortæller Spike at hun elsker ham så er det, imo, ægte kærlighed/en erkendelse af, at hun oprigtigt har føleleser for ham, der strækker sig langt ud over den seksuelle tiltrækning. Men samtidig så er hendes kærlighed i "Chosen" ikke af sådan en styrke, at hun vil leve resten af sit liv med Spike og det er så også det han erkender ved samme lejlighed. Buffy elsker ham, men hun elsker ham ikke nok til at ville dele fremtiden med ham. Og så er vi igen tilbage til det hele snakken startede med...er det måske fordi Buffy inderst inde er lesbisk ? Jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men lige nu er det mit bedste bud.
Måske passer Buffy og Satsu godt sammen, men det er vanskeligt at vurdere, om de kunne have et ligeså meningsfyldt forhold som Willow og Tara; læseren kender ikke satsu ret godt, mens seerne alligevel kendte Tara en del, før hende og Willow fik et åbent forhold.
Jeg er faktisk helt enig med hvad du skriver her, men jeg går da stærkt ud fra at Whedon og co. gir os Satsu's baggrundshistorie inden længe, så det ikke kun er Buffy der for alvor kommer ind under huden på hende, (plat joke, i know). ;) Jeg sidder dog stadig med en fornemmelse af, ligsom jeg gjorde i sin tid da Willow mødte Tara, at Satsu er den rigtige for Buffy. Men om det blir sådan, eller om Whedon endnu engang vil la' sin heltinde befinde sig i et indre kaos af ulykkelighed må tiden vise.
Mht. den manglende beskrivelse af Satsu så ku' det også ses positivt ved det, at man så kan være rimelig sikker på, at hun ikke går en grum skæbne i møde lige med det samme. Whedon har det jo med først at gøre den slags, når man for alvor er kommet til at holde af personen...(that bastard, hehe). ;)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 15: Wolfes At The Gate 4 of 4
Indeholder spoilers
Handlingen: Dette nummer starter med Renees dødsscene, som opleves fra hendes side. Xander er paralyseret efter begivhederne i sidste nummer, og Buffy giver slayerne besked på at beskytte ham; Dracula overbeviser dog Buffy om, at hun i stedet for at beskytte Xander må hente Willow; Dracula sørger for beskyttelsen.
Willow er i en vild luftkamp mod Kumiko, og denne kamp afslører, at de to deler læremester (hende vi ser kort i # 10), og at læremesteren tilsyneladende ikke er helt tilfreds med, at Willow har forladt skolen. Willow ser et glimt af en meget dyster fremtid, hvorefter hun besvimer. Buffy er imidlertid hoppet ud af et vindue længere oppe, og da hun lander, slår hun Kumiko ihjel, hvorefter Buffy og Willow falder mod jorden.
De andre slayere er så småt ved at opgive kampen; de kan ikek gøre noget mod vampyrerne, når de bare forvandler sig til tåge. Dawn tager herefter styringen på gaderne, og får slayerne til at storme fremad. Hun bliver dog angrebet af en "Giant Mecha Dawn", og de to kæmper indleder en kamp, hvor Andrew fungerer som Dawns vejleder, hvorefter kampen selvfølgelig falder ud til Dawns fordel.
Under kampen begynder vampyrerne det ritual, der skal fratage slayerne deres evner, men ritualet bliver afbrudt af Dracula og Satsu, der generhverver Buffys scythe. På samme tid er Buffy og Willows fald mod jorden blevet stoppet i sidste øjeblik af Willows magi, og Buffy og Willow får en lille samtale om deres eget forhold; de gør det klart, at de ikke ikke interesserede i hinanden, og Willow beder Buffy om at være forsigtig overfor Satsu.
En smule senere forklarer Dracula Willow, hvordan hans sværd kan bruges til at fratage vampyrerne deres evner, og det er Willow, der må udføre dette ritual. Efter udførelsen har slayerne fordelen i kampen, og den falder hurtigt ud til disses fordel. Dracula besejerer vampyrernes leder, hvorefter Xander får lov til at gøre det at gøre det af med denne. Herefter overlader Buffy ledelsen til Satsu, mens hun selv tager sig af den knuste Xander. Denne scene foregår i baggrunden, helt uden ord, og det gør den yderst virksom.
Senere tager Xander afsked med Dracula og gør det klart, at han aldrig mere vil finde sig i at blive kaldt "Manservant" eller lignende, hvorefter han tager sig af begravelsen; det virker umiddelbart som om Xander i en vis grad er færdig med at være comic relief; han er ved at udvikle sig til en mørkere figur.
Satsu og Buffy tilbringer en sidste nat sammen, da Satsu ved, at det aldrig kan gå. Herefter skal Satsu overtage Aikos job som leder af slayerne i Japan. Hun er tilsyneladende ude af serien nu.
Vurdering: Nummeret fungerer på mange måder rigtigt godt som afslutning, men selvom Goddard har fortjent en masse ros for såvel dialoger som opbygningen af handlingen, så synes jeg der er et par problemer; "Giant Mecha Dawn" er alt for meget "over the top" til mig, og får mig mest af alt til at ryste på hovedet - det bliver direkte latterligt i mine øjne, og Satsus farvel synes jeg er lidt for meget den nemme udvej, selvom jeg ikke har været den store fan af forholdet mellem Buffy og Satsu. På trods af disse to kritikpunkter, er jeg dog rigtig, rigtig glad for "Wolves At The Gate".
For første gang synes jeg, at Jeanty falder lidt igennem; der er mærkbart færre detaljer i figuerne, og det virker som om, han har haft alt for travlt, hvilket er lidt en skam; figur-ligheden er virkelig faldet i dette nummer.
#151 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Her er igen tale om nogle små historier fra den første nat i helvede, og Betta Georges (ind til videre) ligegyldige historie danner stadig rammen om de øvrige historier.
I Wesley vågner Wesley op i en seng sammen med Fred, og han er tilsyneladende i himlen, men da Fred ikke bekymrer sig om, havd der er sket med de andre, finder Wesley hurtigt ud af, at der er tale om en illussion, og "Fred" må indrømme, at det er Wolfram og Hart der står bag, fordi deres kontrakt er bindende på trods af Wesleys død. Wesley må herefter påtage sig rollen som repræsentant for firmaet, og dettes lederer funderer med stor selvtilfredshed over, at netop han er nøglen til deres sejr.
I Kate kommer den tidligere politibetjent fra de første sæsoner af Angel den fangede Conner til hjælp, hvorefter hun fortæller Conner om, havd der driver hende og om, hvordan man kan gøre en forskel, og hun fungerer således som dennes inspiration.
Historierne i denne omgang er noget bedre skrevet, end de var i første del af First Night. Wesleys er rigtigt godt skrevet, selvom den nok er ret forudsigelig. Et gensyn med Kate var velkomment fra min side, og selvom jeg ellers er imod inddragelsen af så mange figurer, så håber jeg på at se mere til hende, selvom hendes historie ikke bragte noget nyt med sig.
Nick Runge, der er den nye artist på serien, har tegnet Wesley historien, og jeg må sige, at han er yderst velkommen. Thumbs up!
#152 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
#153 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
.
At vampyrer i flere myter er biseksuelle, har jeg ingen indvendinger imod, da det er indiskutabel fakta, men jeg har visse indvendinger imod, at dette nødvendigvis er tilfældet i Whedons serier, da disse netop gør et stort nummer ud af, at der er forskel på at fortære mennesker, og gøre dem til vampyrer, ligesom hankønsvampyrer i et meget vidt omfang går efter kvindelige ofre, og vice versa, hvad angår hunkønsvampyrer. Dracula er 100 procent biseksuel; han er tydeligvis yderst tiltrukket af Xander (han ændrer sit ydre, så snart denne ankommer til hans slot) og han sender små blikke til Xander og Renee, så snart der er kemi mellem disse. Spike og Angel går så vist jeg husker kun efter kvinder, og udvikler tilsyneladnede kun følelser og besættelser overfor disse. Angående forholdet mellem Angel og SPike, så mener jeg nok emre, at der er tale om jalousi ift. Drusilla og Buffy, end der er tale om, at de opfører sig som et gammelt ægtepar. I mine øjne bliver deres forhold defineret, da Spike siger noget i retning af You were my brother. You were my yoda
Jeg har også et par indvendninger imod, at slayerne generelt skulle være biseksuelle; for en der inddrager homoseksuelle og/eller biseksuelle figurer i samme grad som Whedon, så ser jeg det som yderst stereotypt, hvis de hårdtslående kvinder i noget der ligner et "mandehverv" som udgangspunkt skulle være lesbiske; at den usikre og meget lillepigede Willow er homoseksuel forekommer mig meget mere troværdigt, og det samme gælder for Andrew, som også forekommer mig at køre i dén side af vejen.
Hvad angår de familiære bånd mellem slayerne, så tror jeg at de for de fleste slayeres vedkommende mere eller mindre består i et søsterskab; altså ser jeg ikke en seksuel forbindelse.
Buffy og Faiths bånd vil jeg ikke kommentere, for jeg er jo slet ikke uenig i, at tingene kan fortolkes, sådan som du gør det...
Helt enig, og jeg "frygter" også, at Buffy helt vender mændene i ryggen. Jeg synes det kunne være interresant at bringe Angel (post-after the fall) og Buffy sammen igen på et tidspunkt, for
Det var mine two cents, men jeg leder nok ikke rigtigt efter en større diskussion, idet jeg netop ikke ryster på hovedet af dine konklusioner, heller ikke dem, som jeg som udgangspunkt er uenig i.
#154 Herrguth 17 år siden
Men ak, de var bestemt ikke noget at se frem.
Jeg startede med at se Unholy, hvor Nicholas Brendon (Xander) er med:
http://www.imdb.com/title/tt0443678/
Filmen handler om en kvinde ved navn Martha (Adrienne Barbeau), der ser sin datter skyde sig selv i kælderen. Efterfølgende begynder hun og hendes søn Lucas (Nicholas Brendon) at se og opleve mærkelige ting. Bl.a. får moderen nogle blackouts, hvor hun vågner op i kælderen, spændt fast til en stol. Som filmen skrider frem, opdager man at det hele har rod i nogle eksperimenter, der er udført af nazister.
Filmen har sine øjeblikke hvor den er uhyggelig og skuespillet er okay. Men filmen er også rodet og forvirrende.
Dog skal den have et plus for et rigtig godt twist i slutningen af filmen.
Det er den første film jeg ser med Nicholas Brendon, og jeg synes han gør det okay.
Derefter så jeg så Dead & Dying (aka. Intermedio), der har Amber Benson på rollelisten:
http://www.imdb.com/title/tt0414161/
Fire unge mennesker vil tjene nogle hurtige penge, og derfor vil de købe nogle stoffer, som de kan sælge videre, og dermed få profit. De skal mødes med dealeren i nogle tunneler under jorden. Men i disse tunneller er de ikke alene. Der er nemlig fyldt med spøgelser.
Skidt skidt film!!!
Edward Furlong har hovedrollen som den ene af de 4 unge, og han leverer en rigtig dårlig præstation og er helt vildt irriterende at se og høre på.
Amber Benson spiller hans kæreste Barbie, og hun gør det ok.
Men de 4 hovedroller er så irriterende at man aldrig får sympati med dem.
Så blev jeg altså nødt til at slutte af med at se det afsnit af Supernatural (sæson 2), hvor Amber Benson spiller vampyr. Elsker det afsnit.
Unholy: 4/10
Dead & Dying: 1/10
Kan I anbefale nogle gode film med nogle af skuespillerne fra Buffyverse?
#155 NightHawk 17 år siden
Her kommer lige et par kommentarer fra mig også. Jeg har mikset det lidt med citater fra både Scouts og Slayers review. :)
Jeg synes ”Wolfes At The Gate” historien indtil videre, har været det absolut bedste sammen med ”A Beautyful Sunset”, samt Faiths 4 delte ”No Future For You” her i sæson 8. Man sidder med en rigtig god mavefornemmelse efterhånden om at fremtiden for karaktererne og serien som helhed bliver drønspændende at følge med i, i hvad der dertil hører af interne konflikter, magtkampe osv. Indledningen i part 3 med Aiko spændt op på væggen tilsølet i blod gør et stort indtryk og slår straks tonen an for resten af bladet.
Scout’s review
De billeder her mindede mig om scenen i sæson 5 – Spiral, hvor Buffy finder ridderordenen Knights og Byzhantium slagtet og går i chok. Her er det også Willow der bringer hende tilbage igen, dog mere direkte via den psykiske tour i Buffys hjerne. Ligeledes finder man også samme type scene i sæson 7’s afsnit 9, Bring On The Night, hvor Buffy mister en potential slayer og går i chok efterfølgende. Her er det dog modsat ”Spiral” Buffy selv, der vender nedlaget til vrede og vreden som et ekstra våben imod fjenden :
Og man ved også godt hvad det betyder mht. Buffys temperament, når hun mister en af sine egne. Så er der nul tolerance den anden vej, hvilket torturscenen med vampyren med al tydelighed understreger, (så sidder jeg lidt og tænker på, hvad hun så har tænkt sig at gøre ved vampyrlederen Toru senere hen. Det bliver nok pænt nasty). Det er ikke så tit man ser så barsk en side af Buffy, men vi ved hun er i stand til, at finde de mørkeste sider frem i sig selv når det gælder, bare tænk på torturscenen i sæson 2’s første afsnit, When She Was Bad, hvor Buffy tvinger et kors ned i halsen på en vampyr, der syder og bobler af smerte, så hun kan få info om hvor Giles og co. Er bortført til.
Det jeg tror Scout mener her, er ikke ang. om man som læser ved at det er en fælde, for det er jo ret tydeligt, men mere at selve udførelsen af snigangrebet på vampyren fra Buffy og co’s side ku ha’ været bedre opbygget så man, selv om man er klar over hvad der vil ske, alligevel får et chok fordi, man så til gengæld ikke ved hvornår det sker. Her kan jeg godt følge hende i at timingen ku’ være bedre udført, selv om denne detalje her, imo, hører til i småtingsafdelingen. Den lille fejl kan man vel også godt tilgive, når vi samtidig får chancen for at se Renee i sit skoleuniforms look, hehe. ;)
Slayers Review
Mht. Buffy og Satsu, ja så vil jeg mene at der er langt mere end blot en gnist imellem de to og jeg synes deres dialog her, som jeg er ret vild med, understreger hvor stærke deres følelser er for hinanden :
Satsu : "So, you’re either leaving me behind to avoid me or protect me."
Buffy : "Satsu..."
Satsu : "I don’t know if I should be hurt or touched, but either way, I’m not following your orders, not this time. I’ll see you on the battlefield. Ma’am."
Buffy : (holder en lille pause) "I can’t believe I find it sexy when she calls me “Ma’am”."
Jeg kan kun være enig i begge ting Scout skriver her.
Så er der jo lige Dawnzilla, hehe. Andrew må være i himlen over at se det her ske og det fik mig til, at huske tilbage på den diskussion han havde med slayer eleverne i sæson 7 om The First :
Kennedy : "I don't care if it's Godzilla. I wanna get in this thing."
Andrew : "Godzilla is mostly Tokyo-based, so he's probably a no-show."
Amanda : "Besides, Matthew Broderick can kill Godzilla. How tough is he?"
Andrew : [kigger nærmest grædende på sin filmnørd buddy] "Xander!"
Xander : "Matthew Broderick did not kill Godzilla. He killed a big, dumb lizard that was *not* the real Godzilla." :D
Ang. Dawns superstyrke her så tænkte jeg det samme som dig, men det ku’ måske forklares ved at Willow har overført noget power til hende ud over at transporteren til Tokyo.
Jep, er helt enig med dig. Goddard er også i min bog ved at være oppe på de andres niveau og det lover fanme godt for resten af sæsonen. :)
Angel – After The Fall # 7 : First Night part 2
Jeg er fuldstændig enig med dig i hvad du skriver. Part 2 er en markant forbedring fra sidst og Nick Runge streg er super flot. Ham glæder jeg mig til at se mere fra i de kommende numre, selv om jeg nu også godt ku’ li’ Urrus stil. Og fedt at se Kate back in action. Synes hende look her er ret cool lavet. Må sige det er en imponerende våbensamling, hun har fået stablet på benene. Mht. Beeta Georges historie så synes jeg faktisk den blev interessant til sidst, da
#156 NightHawk 17 år siden
Cool lige at læse dine synspunkter omkring subtexten. Vil nemlig gerne høre så mange forskellige meninger som overhoved muligt. :)
Har dog lige et par kommentarer til dit indlæg, som jeg ikke er enig med dig i.
Jeg synes modsat at Whedon har bevist op til flere gange, at både Angel og Spike samt hans vampyrer generelt går efter begge køn. Fx, så dræbte Angel jo sin egen far, (der er nærmest noget incestagtigt over det), siden hen i sæson 2’ finale Becoming Part 2 bider Angel en mand og i sæson 3’s Amends hvor Angel bliver plaget af flashback/syner af The First, får vi at vide at han har myrdet en ung mandlig forfatter. I Angels egen serie er der igen en del eksempler fx i sæson 1’s, Somnambulist hvor Angels gamle ven nu fjende Penn, som vi får at vide Angel har omvendt, dukker op, og senere hen i sæson 5 i Why We Fight og i finalen Not Fade Away, går Angel også i struben på sit eget køn.
Spike ligger heller ikke på den lade side hvad det angår. I School Hard hvor dit citat er fra, har han jo ingen skrupler ved at sku’ suge blod fra Xander og i Becoming Part 2 er han på vej til at gå i kødet på en mandlig betjent, men bliver dog stoppet af Buffy inden. Siden hen i sæson 7’s Conversation With Dead People opdager Buffy, at den mandlige vampyr hun snakker/slås med er blevet forvandlet af Spike og i Lies My Parents Told Me, er Spike millimeter fra at sætte tænderne i Robin Wood, men besinder sig pga. Buffy.
Du har ret i at de med de mænd de dræber/omvender/suger blod fra ikke knytter nogen specielle følelser, men de har ikke noget problem med at gå i kødet på begge køn og altså udføre en seksuel akt som blodsugningen/udveklingen står for og derfor mener jeg også at Whedon gør det klart, at hans vampyrer er biseksuelle. Mht. det omkring Angel og Spike, ja så tænkte jeg mere præcist på hvordan deres forhold er i sæson 5 af Angel, hvor deres skænderier og måde at afslutte hinandens sætninger på minder om et gammelt ægtepar. Whedon fortæller også på ekstramaterialet, at der helt bevist ligger en subtext imellem de to og at denne netop bliver forstærket ved den måde James Marsters og David Boreanaz spiller overfor hinanden på. Som Whedon siger i den sidste dokumentar med et glimt i øjet, men alligevel også med en bevidsthed om at det ikke gør noget for ham, at folk ser subtext mellem Spike og Angel, noget i stil med ; ”I’ve allways Considered Spike an Angel to be the perfect couple”.
Jeg ser heller ikke som udgangspunkt The Slayers som lesbiske, men som biseksuelle. Og jeg er enig med dig i at det ville være stereotypt, hvis Whedon havde valgt at la’ dem være det fra start af. Men det gør han jo netop heller ikke. Han overlader det i stedet til subtexten og folks fortolkninger. :)
Jeg har nu altid haft et håb om, at Buffy ville finde sammen med Spike igen, i stedet for Angel, da jeg fandt deres forhold for mere interessant. Jeg kan nu også rigtigt godt li’ hendes tid sammen med Angel, men der var langt mere dynamik imellem hende og Spike synes jeg. Det var helt sikkert destruktivt til at starte med, men efterhånden så udviklede deres udelukkende fysiske tiltrækning sig jo til noget langt mere følelsesladet og i sidste ende ægte kærlighed. Buffy ville nu aldrig sige det direkte, men jeg synes nu man ku’ se det på hende og scenen hvor hun lader Spike blive hos hende i sæson 7’s Touched hele natten, på trods af hvad der er sket tidligere, er et godt eksempel på det. Jo hun har brug for støtte på det her tidspunkt efter mytteriet, men det er også en tillidserklæring fra hendes side, der siger hvor meget hun føler for ham/kan stole på ham.
Men at de to finder sammen igen sker nok ikke og derfor har jeg intet imod, at Buffy prøver noget helt nyt. Jeg tror nemlig ikke at et Buffy og Angel reunion ville være så interessant igen og jeg ville nok føle det som lidt af et tilbageskridt og for meget deja vu’ agtigt hvis det skete, hvilket jo egenligt også ville være det samme med Spike. Eller sagt på en anden måde, Angel og Buffys romantik, som jeg rigtig godt ku’ li’, hører fortiden til og jeg vil derfor langt hellere se hende blive hos Satsu, hvilket jeg også tror og håber på, selv om det jo er tidligt at spå om, at Buffy gør. De to passer bare sammen, ligesom Tara og Willow gjorde. Mht. hvordan det forhold så endte, ja så kan Whedon bare lige vove på at lave det samme med Satsu. Det ville næsten også være for ondt over for Buffy, hvis hun sku’ opleve det igen.
#157 NightHawk 17 år siden
Fandt en anmeldelse af DVD'en på Serenityforum som jeg synes gir et godt indblik i indholdet. So here goes :
http://www.writersstore.com/product.php?products_i...
Got my copy last night and watched it immediately. You need this. Even if you’re not a Buffy/Angel/Firefly fan, if you’ve ever been interested in writing for TV or movies (or anything, really), you need to see this writer talk about it with no punches pulled and genuine affection for his craft.
What it is, is an hour-long talk given by Joss Whedon after receiving the Science Fiction Screenwriter of the Year award at Screenwriting Expo 4. He answers questions about his career, how he writes, how to make stories real, and why he feels the need to jerk our hearts around all the time. And because he is Joss, it’s funny and revealing and insightful. A lot of his comments were ones we’ve heard before in different interviews here and there, but it’s great to hear him just sit back and discourse for awhile. And fidget. And talk into a tiny, tiny microphone. And crack the audience up.
Also, he is introduced by Nathan Fillion, and that introduction is worth the price of the DVD. Nathan: “Then there was Firefly, the story of a handsome man,” (audience laughter) “No, I’m going to say, an extremely handsome man. Good show. Nice try. Cancelled.”
Joss goes into more details than I’ve heard before on his time at Roseanne and his movie experiences, and even talks about what writing Alien Resurrection taught him (besides “always direct your own work”). Bringing Sigourney back, even though the audience wanted her back, was a challenge to make believable. And he felt he’d hit on something very emotional and universal when Winona Ryder says, “Look at me, I’m disgusting.” Joss: “And I did it with a robot and a clone, so I was in heaven.”
He talks about metaphor and how each thing you write has to have some layer, some meaning, even if it’s only there just to showcase a perfect moment like, say, putting Willow in an eskimo coat so Oz would see her. Buffy was about high school and the journeys you go through. Angel was about atonement; what you do when you have to make up for something (he referenced alcoholism). “No one becomes who they wanted to be. Except Nathan, who’s totally at ease with his talent and good looks. I really hate the guy… and yet want him to hold and comfort me.”
He talks about being a writer, and being a good writer, and how to hire good writers. And he talks about the differences between TV and movies: “TV is feminine. It wants to talk about the problem for seven years. Movies want to get it done and get out.”
#158 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Med "går efter" mener jeg (hvilket jeg ikke fik skrevet klart) kun i forhold til at omvende, for det er netop her, jeg ser den seksuelle del af Whedons vampyrmyte; i andre tilfælde ser jeg det alene som værende deres version af at spise. Havde helt glemt Penn, og hvis du ikke havde sagt det, ville jeg ikke umiddelbart tro, at han havde omvendt ham, men når han har gjort dette, ja, så vil jeg ikke benægte, at der ligger noget seksuelt i dette.
Hvad angår sondringen mellem at omvende og at æde, så bliver dette centralt ift. at bide Xander,den mandlige betjent og Robin Wood, mens Spike jo ikke er helt sig selv, mens han bider vampyren i Conversations With Dead People, selvom dette måske er en "lidt" konstrueret forklaring.
Ok; det vidste jeg ikke, men jeg ser generelt heller ikke ret meget ekstramateriale, selvom jeg alligevel tror, at jeg har set det på Buffy og Angel på et tidspunkt...
Hmm... Jeg er måske lidt præget af, at forholdet mellem Buffy og Angel var et af de første tv-serieforhold, jeg egentlig havde en mening om; jeg var jo ret ung, da serien begyndte, og for mig stod det forhold dengang som noget helt specielt. Jeg ved egentlig heller ikke, hvor glad jeg ville være for en "gentagelse". Spike vil jeg ikke ret gerne se hende sammen med igen; hans tanker om hendes kærlighedserklæring i slutningen af TV-serien sagde egentlig meget godt, hvordan jeg oplevede deres forhold.
Jeg har svært ved se Buffy som lesbisk, især fordi vi ikke kender Satsu bedre, end vi gør; meget af pladsen til karakterudvikling af nye figurer i tegneserien er gået på Renee, mens vi ikke ved ret meget andet om Satsu, end at hun har stærke følelser for Buffy. Måske passer Buffy og Satsu godt sammen, men det er vanskeligt at vurdere, om de kunne have et ligeså meningsfyldt forhold som Willow og Tara; læseren kender ikke satsu ret godt, mens seerne alligevel kendte Tara en del, før hende og Willow fik et åbent forhold.
#159 NightHawk 17 år siden
Spikes afsluttende replik havde jeg i lang tid svært ved at acceptere, fordi jeg modsat dig var ret fascineret af ham og Buffys forhold. Men jo mere jeg har tænkt over det, så var deres dialog reel nok, vdr. hvor stærke deres følelser var for hinanden. Nu skrev jeg tidligere, at det var ægte kærlighed imellem dem og den observation holder jeg stadig fast ved, men må vist hellere definere det mere præcist, hvad jeg ligger i det. Da Buffy fortæller Spike at hun elsker ham så er det, imo, ægte kærlighed/en erkendelse af, at hun oprigtigt har føleleser for ham, der strækker sig langt ud over den seksuelle tiltrækning. Men samtidig så er hendes kærlighed i "Chosen" ikke af sådan en styrke, at hun vil leve resten af sit liv med Spike og det er så også det han erkender ved samme lejlighed. Buffy elsker ham, men hun elsker ham ikke nok til at ville dele fremtiden med ham. Og så er vi igen tilbage til det hele snakken startede med...er det måske fordi Buffy inderst inde er lesbisk ? Jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men lige nu er det mit bedste bud.
Jeg er faktisk helt enig med hvad du skriver her, men jeg går da stærkt ud fra at Whedon og co. gir os Satsu's baggrundshistorie inden længe, så det ikke kun er Buffy der for alvor kommer ind under huden på hende, (plat joke, i know). ;) Jeg sidder dog stadig med en fornemmelse af, ligsom jeg gjorde i sin tid da Willow mødte Tara, at Satsu er den rigtige for Buffy. Men om det blir sådan, eller om Whedon endnu engang vil la' sin heltinde befinde sig i et indre kaos af ulykkelighed må tiden vise.
Mht. den manglende beskrivelse af Satsu så ku' det også ses positivt ved det, at man så kan være rimelig sikker på, at hun ikke går en grum skæbne i møde lige med det samme. Whedon har det jo med først at gøre den slags, når man for alvor er kommet til at holde af personen...(that bastard, hehe). ;)
#160 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Indeholder spoilers
Handlingen:
Dette nummer starter med Renees dødsscene, som opleves fra hendes side. Xander er paralyseret efter begivhederne i sidste nummer, og Buffy giver slayerne besked på at beskytte ham; Dracula overbeviser dog Buffy om, at hun i stedet for at beskytte Xander må hente Willow; Dracula sørger for beskyttelsen.
Willow er i en vild luftkamp mod Kumiko, og denne kamp afslører, at de to deler læremester (hende vi ser kort i # 10), og at læremesteren tilsyneladende ikke er helt tilfreds med, at Willow har forladt skolen. Willow ser et glimt af en meget dyster fremtid, hvorefter hun besvimer.
Buffy er imidlertid hoppet ud af et vindue længere oppe, og da hun lander, slår hun Kumiko ihjel, hvorefter Buffy og Willow falder mod jorden.
De andre slayere er så småt ved at opgive kampen; de kan ikek gøre noget mod vampyrerne, når de bare forvandler sig til tåge. Dawn tager herefter styringen på gaderne, og får slayerne til at storme fremad. Hun bliver dog angrebet af en "Giant Mecha Dawn", og de to kæmper indleder en kamp, hvor Andrew fungerer som Dawns vejleder, hvorefter kampen selvfølgelig falder ud til Dawns fordel.
Under kampen begynder vampyrerne det ritual, der skal fratage slayerne deres evner, men ritualet bliver afbrudt af Dracula og Satsu, der generhverver Buffys scythe. På samme tid er Buffy og Willows fald mod jorden blevet stoppet i sidste øjeblik af Willows magi, og Buffy og Willow får en lille samtale om deres eget forhold; de gør det klart, at de ikke ikke interesserede i hinanden, og Willow beder Buffy om at være forsigtig overfor Satsu.
En smule senere forklarer Dracula Willow, hvordan hans sværd kan bruges til at fratage vampyrerne deres evner, og det er Willow, der må udføre dette ritual. Efter udførelsen har slayerne fordelen i kampen, og den falder hurtigt ud til disses fordel. Dracula besejerer vampyrernes leder, hvorefter Xander får lov til at gøre det at gøre det af med denne.
Herefter overlader Buffy ledelsen til Satsu, mens hun selv tager sig af den knuste Xander. Denne scene foregår i baggrunden, helt uden ord, og det gør den yderst virksom.
Senere tager Xander afsked med Dracula og gør det klart, at han aldrig mere vil finde sig i at blive kaldt "Manservant" eller lignende, hvorefter han tager sig af begravelsen; det virker umiddelbart som om Xander i en vis grad er færdig med at være comic relief; han er ved at udvikle sig til en mørkere figur.
Satsu og Buffy tilbringer en sidste nat sammen, da Satsu ved, at det aldrig kan gå. Herefter skal Satsu overtage Aikos job som leder af slayerne i Japan. Hun er tilsyneladende ude af serien nu.
Vurdering:
Nummeret fungerer på mange måder rigtigt godt som afslutning, men selvom Goddard har fortjent en masse ros for såvel dialoger som opbygningen af handlingen, så synes jeg der er et par problemer; "Giant Mecha Dawn" er alt for meget "over the top" til mig, og får mig mest af alt til at ryste på hovedet - det bliver direkte latterligt i mine øjne, og Satsus farvel synes jeg er lidt for meget den nemme udvej, selvom jeg ikke har været den store fan af forholdet mellem Buffy og Satsu. På trods af disse to kritikpunkter, er jeg dog rigtig, rigtig glad for "Wolves At The Gate".
For første gang synes jeg, at Jeanty falder lidt igennem; der er mærkbart færre detaljer i figuerne, og det virker som om, han har haft alt for travlt, hvilket er lidt en skam; figur-ligheden er virkelig faldet i dette nummer.