Jeg fatter ikke folk der køber flaskevand til overpris, når vi har så godt vand i hanen. Syntes det svare lidt til at købe sand i Shahara.
En liter postevand koster ca 0.06 kr og den er der bedre kontrol med end flaskevand, ligesom postevand også er bedre for miljøet. Nu forsøger Døgnnetto så at sælge vand endnu dyrere ved at love at donere en 1 kr til forskellige godgørende formål. Hvis Døgnnetto tager 8,5 kr for en liter vand (pant ikke medregnet), så det sku ikke meget de donere. Man kan godt regne ud hvem der score det meste af merværdien.
Vil anbefale at man donere direkte til organisationerne, hvis det er det er det man vil, istedet for støtte det her fupnummer.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Endelig fristes man til at sige, nu skal jeg lige slappe af og så skal jeg ellers til at planlægge min udenlandsrejse. En ting er i hvert fald sikkert: jeg skal ikke studere i det næste års tid. Så hvis jeg åbner en bog er det ikke af tvang men af min egen fri vilje og interesse. ;)
Stort tillykke! :) Og rigtig god fornøjelse med den kommende rejse/pause. :)
Mange tak. :) ---------------------------------------------------------
Nå så besluttede jeg mig endelig for at gå til lægen og få talt ud om den sociale angst jeg har gået og kæmpet med de sidste par år af mit liv, og det var en smule skræmmende til at begynde med, jeg har aldrig rigtig fortalt nogen om det ud over mine forældre, og det var kun fordi jeg fik et nedbrud mens de var der, så det var med sommerfugle i maven at jeg gik ind til lægen.
Men det var virkelig befriende endelig at komme af med den byrde, som det har været at gå rundt med det selv i så mange år, og nu kan jeg endelig begynde at bearbejde min frygt. Hvorfor skriver jeg så alt det her herinde? Ja det gør jeg fordi at det hjælper at få det sagt, og dem som jeg kender IRL, skal jeg nok selv få det fortalt når jeg er klar til at fortælle det.
Det er stadig lidt underligt at skulle fortælle en fremmed om det, jeg er blevet henvist til en psykolog, men det var også det jeg helst ville. Jeg har det stadig lidt dårligt med at sige jeg skal til psykolog, det lyder som om at der er noget galt med mig, men det er der vel egentlig også på et eller andet niveau, det lyder bare så alvorligt med en psykolog. Men det er det jeg gerne vil, for det at tale tingene igennem er oftest den bedste medicin, så plat som det end måtte lyde.
Det er stadig lidt underligt at skulle fortælle en fremmed om det, jeg er blevet henvist til en psykolog, men det var også det jeg helst ville. Jeg har det stadig lidt dårligt med at sige jeg skal til psykolog, det lyder som om at der er noget galt med mig, men det er der vel egentlig også på et eller andet niveau, det lyder bare så alvorligt med en psykolog. Men det er det jeg gerne vil, for det at tale tingene igennem er oftest den bedste medicin, så plat som det end måtte lyde.
Hvor er det godt at du har drivkraften til at arbejde med det og bede om hjælp. Jeg har en nær ven der er kørt helt fast grundet social angst og bekymrer mig på nærmest dagligt basis over hvordan vedkommende nogensinde skal komme udover sin problemstilling. Han får en smule hjælp af kommunen og en frygtelig masse medicin, men det gør ham blot apatisk og træt. Så man kan tænke det sådan at social angst kan være meget alvorligt, men grundet dit personlige drive, har du ikke ladet det stige til de ekstremer og arbejder nu sågar på at komme det til livs og det har jeg stor respekt for!
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Da jeg var i Brasilien, var jeg overrasket over, hvor casual det egentlig er at tage til psykolog. Det er noget, der bliver snakket om på samme måde, som hvis man skal have en manicure. I kid you not!
Der kunne jeg godt ønske, at vi i Vesten var lidt mere afslappede omkring det. Jeg har selv overvejet at gå til psykolog, men jeg fortæller mig selv, at jeg er god til at rede mine egne tråde ud og få styr på mit liv sammen med mine venner. Sådan er vi så forskellige.
Jeg har det stadig lidt dårligt med at sige jeg skal til psykolog, det lyder som om at der er noget galt med mig, men det er der vel egentlig også på et eller andet niveau, det lyder bare så alvorligt med en psykolog. Men det er det jeg gerne vil, for det at tale tingene igennem er oftest den bedste medicin, så plat som det end måtte lyde.
Psykiske/følelsesmæssige sygdomme er (desværre) akkurat ligeså reelle og virkelige (og byrdefulde/hæmmende) som fysiske sygdomme. Og hvis nogen synes, det lyder plat at tale om det, må det være fordi de selv er nogle bagstræberiske platugler!!
Fuck hvor føler jeg mig som den største idiot nu. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at tage til lægen og få gjort noget ved min angst, det har været virkelig hårdt for mig at gennemføre min HF, men nu ringer de så fra VUC og siger at jeg ikke kan få en hel HF alligevel. Hvorfor ikke? Fordi jeg mangler et valgfag.
Men nu kommer det rigtigt sjove: Før jeg tog mine sidste to fag, snakkede jeg med en studievejleder og hun så mine fag igennem og sagde at det så fint ud. Jeg mangler kun lige naturfag pakken og historie, hvilket er det jeg så færdiggjorde fornyligt. Min studievejleder sagde bare aldrig at hvis jeg tog Psykologi på c og derefter b niveau, galt det kun som et valgfalg. Så nu blev jeg pludselig ringet op af VUC og står uden en HF.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg føler mig virkelig snydt og bedraget og det har ikke været let for mig at gennemføre HF.
Heldigvis virker det til at nogle psykiske lidelser, som for eksempel stress og depression er blevet mere accepteret i samfundet, hvorimod sygdomme som foreksempel skizofreni stadig er meget tabubelagt.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Problemet med psykiske lidelser er, at jo mere accepteret de bliver, jo mere hypokondriske bliver vi også som samfund omkring lidelserne.
Tag nu ikke fejl af hvad jeg mener her; folk med reel stress, depression, ADHD, angst og så videre skal ikke forklejnes, og de skal selvfølgelig have al den hjælp, der overhovedet er mulig at give dem, også uden at der ses ned på dem eller tænkes mindre om dem af den grund.
Jeg er bare så evindeligt træt af at høre om folk, der "tror de er ved at få stress" fordi de har haft en travl uge på arbejde, ikke lige kan finde tid til drikke rødvin eller finder ud af, at bilen snart skal tankes.
Samtidigt er jeg ualmindeligt træt af at høre om folk, der ikke kan kende forskel på at være en kende deprimeret og have en depression.
Især når man har oplevet rigtig stress og depression på tæt hold kan det virkelig mærkes, hvor irriterende det er, at folk slynger om sig med sådanne termer og selv-diagnoser, når de i virkeligheden bare trænger til en god nats søvn eller en rygepause.
Jeg er stor stor tilhænger af at åbent samfund, hvor man ikke behøver at holde sine lidelser i det skjulte af frygt for latterliggørelse, men jeg er til gengæld stor modstander af, at man skal til at høre på 30 årige Henriette, der nærmest stolt proklamerer, at hun har social angst, til trods for, at hun render i byen hver evig eneste weekend, ikke kan gå en dag uden lige at gå en tur på Nytorv i Aalborg for at se, om der er nogen, hun kender og nærmest altid skal være det sociale knudepunkt ved forskellige sammenkomster. Hun skulle saftsuseme prøve at have rigtig social angst bare i tolv timer !!
Så ! Det var måske lige lidt galde, der flød oven ud af bægeret der. Jeg undskylder på forhånd, hvis nogen føler sig stødt :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Troede på et tidspunkt jeg havde fået en depression. Jeg følte mig nedtrykt, underlig i hovedet, kunne knap løfte mig fra sengen og gik rundt og "sukkede" hele tiden. Jeg havde ikke været ved lægen i over 8 år, men det blev alligevel så slemt at jeg fik slæbt mig derned. Diagnosen endte istedet med at være for højt blodtryk og efter 14 dage, var jeg psykisk på toppen igen. Det kom meget bag på mig, men det er vel logisk nok at man også kan få det dårligt psykisk, hvis man har det dårlig fysisk.
Hvordan skal man også vide hvordan stress eller depression føles, hvis man ikke har prøvet det? Hvis syntes man har det dårligt, må man jo gå til læge.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Problemet med psykiske lidelser er, at jo mere accepteret de bliver, jo mere hypokondriske bliver vi også som samfund omkring lidelserne.
Men tilstedeværelsen af hypokondere skal ikke afholde os fra at tage psysiske/følelsesmæssige sygdomme akkurat ligeså alvorlige som fysiske sygdomme. Der findes også folk, der uretmæssigt påberåber sig fysiske sygdomme uden at have dem - men der er jo ikke nogen der af den grund gør det til et problem, at man taler åbent om fysiske sygdomme, vel?
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at personer som den "30 årige Henriette" er til at brække sig over; det er som om de bare skal misbruge et alvorligt emne til at få opmærksomhed med. Jeg synes i øvrigt tit, man støder på dette fænomen på tv og i andre medier. Føj! :-(
Men sådan nogle skal bare ikke have lov at have indflydelse på den fælles forståelse af og kommunikation omkring psykiske og følelsesmæssige lidelser.
#18331 Kisbye 12 år siden
Jeg fatter ikke folk der køber flaskevand til overpris, når vi har så godt vand i hanen. Syntes det svare lidt til at købe sand i Shahara.
En liter postevand koster ca 0.06 kr og den er der bedre kontrol med end flaskevand, ligesom postevand også er bedre for miljøet.
Nu forsøger Døgnnetto så at sælge vand endnu dyrere ved at love at donere en 1 kr til forskellige godgørende formål.
Hvis Døgnnetto tager 8,5 kr for en liter vand (pant ikke medregnet), så det sku ikke meget de donere. Man kan godt regne ud hvem der score det meste af merværdien.
Vil anbefale at man donere direkte til organisationerne, hvis det er det er det man vil, istedet for støtte det her fupnummer.
#18332 Zombi 12 år siden
Mange tak. :)
---------------------------------------------------------
Nå så besluttede jeg mig endelig for at gå til lægen og få talt ud om den sociale angst jeg har gået og kæmpet med de sidste par år af mit liv, og det var en smule skræmmende til at begynde med, jeg har aldrig rigtig fortalt nogen om det ud over mine forældre, og det var kun fordi jeg fik et nedbrud mens de var der, så det var med sommerfugle i maven at jeg gik ind til lægen.
Men det var virkelig befriende endelig at komme af med den byrde, som det har været at gå rundt med det selv i så mange år, og nu kan jeg endelig begynde at bearbejde min frygt. Hvorfor skriver jeg så alt det her herinde? Ja det gør jeg fordi at det hjælper at få det sagt, og dem som jeg kender IRL, skal jeg nok selv få det fortalt når jeg er klar til at fortælle det.
Det er stadig lidt underligt at skulle fortælle en fremmed om det, jeg er blevet henvist til en psykolog, men det var også det jeg helst ville. Jeg har det stadig lidt dårligt med at sige jeg skal til psykolog, det lyder som om at der er noget galt med mig, men det er der vel egentlig også på et eller andet niveau, det lyder bare så alvorligt med en psykolog. Men det er det jeg gerne vil, for det at tale tingene igennem er oftest den bedste medicin, så plat som det end måtte lyde.
Zombi over and out.
#18333 Collateral 12 år siden
Hvor er det godt at du har drivkraften til at arbejde med det og bede om hjælp. Jeg har en nær ven der er kørt helt fast grundet social angst og bekymrer mig på nærmest dagligt basis over hvordan vedkommende nogensinde skal komme udover sin problemstilling. Han får en smule hjælp af kommunen og en frygtelig masse medicin, men det gør ham blot apatisk og træt. Så man kan tænke det sådan at social angst kan være meget alvorligt, men grundet dit personlige drive, har du ikke ladet det stige til de ekstremer og arbejder nu sågar på at komme det til livs og det har jeg stor respekt for!
#18334 the_paki_don 12 år siden
Der kunne jeg godt ønske, at vi i Vesten var lidt mere afslappede omkring det. Jeg har selv overvejet at gå til psykolog, men jeg fortæller mig selv, at jeg er god til at rede mine egne tråde ud og få styr på mit liv sammen med mine venner. Sådan er vi så forskellige.
#18335 BN 12 år siden
Psykiske/følelsesmæssige sygdomme er (desværre) akkurat ligeså reelle og virkelige (og byrdefulde/hæmmende) som fysiske sygdomme. Og hvis nogen synes, det lyder plat at tale om det, må det være fordi de selv er nogle bagstræberiske platugler!!
#18336 Zombi 12 år siden
Men nu kommer det rigtigt sjove: Før jeg tog mine sidste to fag, snakkede jeg med en studievejleder og hun så mine fag igennem og sagde at det så fint ud. Jeg mangler kun lige naturfag pakken og historie, hvilket er det jeg så færdiggjorde fornyligt. Min studievejleder sagde bare aldrig at hvis jeg tog Psykologi på c og derefter b niveau, galt det kun som et valgfalg. Så nu blev jeg pludselig ringet op af VUC og står uden en HF.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg føler mig virkelig snydt og bedraget og det har ikke været let for mig at gennemføre HF.
#18337 Kisbye 12 år siden
Det har du da fuldstændig.
Heldigvis virker det til at nogle psykiske lidelser, som for eksempel stress og depression er blevet mere accepteret i samfundet, hvorimod sygdomme som foreksempel skizofreni stadig er meget tabubelagt.
#18338 HonoDelLoce 12 år siden
Tag nu ikke fejl af hvad jeg mener her; folk med reel stress, depression, ADHD, angst og så videre skal ikke forklejnes, og de skal selvfølgelig have al den hjælp, der overhovedet er mulig at give dem, også uden at der ses ned på dem eller tænkes mindre om dem af den grund.
Jeg er bare så evindeligt træt af at høre om folk, der "tror de er ved at få stress" fordi de har haft en travl uge på arbejde, ikke lige kan finde tid til drikke rødvin eller finder ud af, at bilen snart skal tankes.
Samtidigt er jeg ualmindeligt træt af at høre om folk, der ikke kan kende forskel på at være en kende deprimeret og have en depression.
Især når man har oplevet rigtig stress og depression på tæt hold kan det virkelig mærkes, hvor irriterende det er, at folk slynger om sig med sådanne termer og selv-diagnoser, når de i virkeligheden bare trænger til en god nats søvn eller en rygepause.
Jeg er stor stor tilhænger af at åbent samfund, hvor man ikke behøver at holde sine lidelser i det skjulte af frygt for latterliggørelse, men jeg er til gengæld stor modstander af, at man skal til at høre på 30 årige Henriette, der nærmest stolt proklamerer, at hun har social angst, til trods for, at hun render i byen hver evig eneste weekend, ikke kan gå en dag uden lige at gå en tur på Nytorv i Aalborg for at se, om der er nogen, hun kender og nærmest altid skal være det sociale knudepunkt ved forskellige sammenkomster. Hun skulle saftsuseme prøve at have rigtig social angst bare i tolv timer !!
Så ! Det var måske lige lidt galde, der flød oven ud af bægeret der. Jeg undskylder på forhånd, hvis nogen føler sig stødt :)
#18339 Kisbye 12 år siden
Jeg havde ikke været ved lægen i over 8 år, men det blev alligevel så slemt at jeg fik slæbt mig derned.
Diagnosen endte istedet med at være for højt blodtryk og efter 14 dage, var jeg psykisk på toppen igen.
Det kom meget bag på mig, men det er vel logisk nok at man også kan få det dårligt psykisk, hvis man har det dårlig fysisk.
Hvordan skal man også vide hvordan stress eller depression føles, hvis man ikke har prøvet det? Hvis syntes man har det dårligt, må man jo gå til læge.
#18340 BN 12 år siden
Men tilstedeværelsen af hypokondere skal ikke afholde os fra at tage psysiske/følelsesmæssige sygdomme akkurat ligeså alvorlige som fysiske sygdomme. Der findes også folk, der uretmæssigt påberåber sig fysiske sygdomme uden at have dem - men der er jo ikke nogen der af den grund gør det til et problem, at man taler åbent om fysiske sygdomme, vel?
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at personer som den "30 årige Henriette" er til at brække sig over; det er som om de bare skal misbruge et alvorligt emne til at få opmærksomhed med. Jeg synes i øvrigt tit, man støder på dette fænomen på tv og i andre medier. Føj! :-(
Men sådan nogle skal bare ikke have lov at have indflydelse på den fælles forståelse af og kommunikation omkring psykiske og følelsesmæssige lidelser.