Et andet underliggende tema i filmen er, at mennesker tager tingene for givet og går gennem livet uden nogensinde at stoppe op og tænke, hvorpå der så sker noget voldsomt, der giver anledning til eftertænksomhed.
Fin gennemgang af en fantastisk film og en filmisk bedrift af rang. Synes dog du mangler at komme lidt mere ind på temaet, som jeg mener Hitchcock ofte har i sine film og især også her, med sønnens binding til sin mor og moderens klør i ham og de piger han møder. Der symboliserer fuglene jo også ganske godt vore kvindelige hovedpersons trængsler, eller hvad?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Så er der det andet, som du nævner, og som er beslægtet med det første:
Thomas E. Nielsen (1141) skrev:
sønnens binding til sin mor
Jeg synes ikke, at der fra Mitchs side er nogen særlig moderbinding, altså noget ud over det sædvanlige. Tværtimod demonstrerer han tydeligt, at han går sin egne veje.
Thomas E. Nielsen (1141) skrev:
Der symboliserer fuglene jo også ganske godt vore kvindelige hovedpersons trængsler, eller hvad?
Nah, jeg tillægger nu ikke fuglene nogen konkret symbolsk betydning udover det som Robin Wood skriver.
Idet jeg henviser til #1089 i den her tråd, udfylder jeg hermed et af de fjorten huller, der opstod i listen:
50) The Hitcher - (Robert Harmon, 1986)
Thriller. Om den unge fyr, Jim Halsey (C. Thomas Howell), der under en køretur tværs over USA samler en blaffer op for at få lidt selskab, så han bedre kan holde sig vågen på turen. Det skulle han dog aldrig have gjort, for blafferen - en mand ved navn John Ryder (Rutger Hauer) - viser sig at være en vanvittig massemorder.
Dette er den mest mørke, dystre og kompromisløse landevejsgyser jeg nogensinde har set. Filmen kan sammenlignes med et langt mareridt, som det ikke synes muligt at vågne fra. Det er en film hvor det ofte mere er stilheden og det øde, trøstesløse landskab der taler, end det er skuespillerne. Tonen er usædvanligt depressiv og pessimistisk, ja, der hviler en trykkende stemning over hele filmen - ikke mindst på grund af Mark Ishams smukke, men dystre og kølige elektroniske score bestående af drævende langsomme synthesizer-lyde og tunge basser. (Lyt engang her: )
CinemaZone.dk's anmelder Jacob Ludvigsen har meget rammende beskrevet 'The Hitcher' som "en mørk og sært stemningsfyldt mareridtsrejse ind i angsten for det ukendte og om destruktionen af ungdommelig livslyst". Han roser filmen for "med sit næsten ordløse og ekstremt misantropiske udtryk" at skabe "en vedvarende uhygge"
Rutger Hauer har her sit livs rolle som den mystiske og dødsensfarlige John Ryder, som han med sin fantastiske præstation har gjort til en af filmhistoriens mest mindeværdige og skræmmende skurke. John Ryder ligner ikke nogen af Hollywoods sædvanlige karikerede og overspillede skurke, for Rutger Hauer undgår fuldstændigt det stereotype billede af en skurk - han sender ikke onde eller vilde blikke, har ikke et arret eller vansiret ansigt, har ikke en dyb, skummel eller snerrende stemme, har ikke nogen MUHAHAHA-latter, får ikke hysteriske raserianfald eller råber op, og holder heller ikke fanatiske prædikener om grunden til det han gør. Nej, John Ryder har en isnende ro over sig og en livstræt, overbærende attitude, ja, endda lidt kulsort humor. Og det er for hans handlinger og hans uforudsigelighed man frygter ham, ligesom éns utryghed ved ham iøvrigt forstærkes af den omstændighed, at han er dukket op ud af intetheden, uden identitet, uden forklaring og uden motiv - en omstændighed, der gør, at den gamle gyserfilms-kliché med
morderen der "overraskende" rejser sig op, selvom han burde være død,
nærmest virker helt naturlig, fordi filmen har lanceret ham som en mystisk person, der ikke synes at være af denne verden.
Overfor Rutger Hauer ses C. Thomas Howell, der ligeledes er fremragende i hovedrollen som den unge Jim Halsey. Howell er fuldstændig overbevisende, når han skildrer sin karakters udvikling fra en glad, uskyldig knægt til en træt, desillusioneret og mærket fyr. Ja, han er eminent i de scener, hvor han som følge af de ekstreme hændelser er presset helt derud, hvor han balancerer på kanten af vanvid og selvmord. I andre roller ses Jennifer Jason Leigh og Jeffrey DeMunn (kendt fra de tre Frank Darabont-film 'The Shawshank Redemption,' 'The Green Mile' og 'The Majestic'), der spiller h.h.v. pigen Nash og den sympatiske politimand Esteridge. Også de gør det rigtigt godt.
Det er en blodig og indimellem makaber film, men den nøjes som oftest med at antyde tingene, hvorved det allermest ubehagelige overlades til tilskuerens fantasi. Der er i stedet lagt vægt på spændingen og stemningen. Og netop den helt specielle stemning, som især skyldes musikken og den flotte, men dystre billedside, er simpelthen det halve af oplevelsen ved filmen.
Udover de rent filmiske kvaliteter, er det historien der fascinerer mig. Den har næsten en eksistentiel pointe i sin skildring af et menneske anbragt i et øde, nøgent landskab og udsat for ekstreme grænsesituationer, hvor døden hele tiden står og banker på døren, og hvor det næsten synes umuligt at reagere normalt.
'The Hitcher' er et stilrent og yderst gennemført mesterværk.
Jeg synes ikke, at der fra Mitchs side er nogen særlig moderbinding, altså noget ud over det sædvanlige. Tværtimod demonstrerer han tydeligt, at han går sin egne veje.
Korrekt, det er mere den anden vej og det var egentlig også den jeg tænkte på. Melanie's ultimative prøve, svigermor der ikke sådan lader hvem som helst komme tæt på hendes søn. Naturens kræfter, menneskets drift og trang til at passe på sine små. Måske jeg overtolker, men sjovt er det nu alligevel at gå ind i det synes jeg.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Korrekt, det er mere den anden vej og det var egentlig også den jeg tænkte på. Melanie's ultimative prøve, svigermor der ikke sådan lader hvem som helst komme tæt på hendes søn. Naturens kræfter, menneskets drift og trang til at passe på sine små. Måske jeg overtolker, men sjovt er det nu alligevel at gå ind i det synes jeg.
Det kan jeg såmænd godt forstå, du synes. :-)
Ikke mindst når filmen lader visse spørgsmål stå ubesvarede.
Beklager jeg ikke har været forbi BN :) Det skyldes ikke mindst, at jeg var til firmafest på Bakken i går og derefter på Bakkens Hvile for at se, om jeg kunne score Dot Wessman fra Morten Heinkel He og opdateringen af din tråd var røget "ned på side 2" :)
Og så regner jeg vel efterhånden altid med, at opdateringer deri, er et .... bump :D
Men glædeligt, at det ikke er det denne gang :)
Jeg kan kun støtte helhjertet op om North By Northwest, som forbliver en ligeså medrivende, velspillet og underholdnede actionfilm i dag, som den må have været dengang i 1958. Cary Grants efterhånden mange sammenstød med ældre damer, mødre og svigermødre på film er altid forrygende morsomt. Det er så genialt, når Hitchcock giver "mor" en vigtig rolle til "the leading man" og allerede i introsekvensen formår at punktere det machomytiske islæt over verdens kvindebedårer nummer ét.
The Birds vil jeg ikke udtale mig om, da det er for lang tid siden, at jeg har set den til, at jeg vil kunne berettige nogle vise ord, om dens kvaliteter. Men jeg glæder mig til den kommende boks :)
The Deadzone så jeg i tidernes morgen i den ikke demilitariserede zone af Palads og husker den ikke, som en film, som gjorde særlig indtryk på mig.
Godt at se dig være kommet videre med listen BN :)
Og så regner jeg vel efterhånden altid med, at opdateringer deri, er et .... bump :D
hehe. Den tid er ovre.
SIR Ridley Scott (1147) skrev:
The Deadzone så jeg i tidernes morgen i den ikke demilitariserede zone af Palads og husker den ikke, som en film, som gjorde særlig indtryk på mig.
Tag et kig igen her i 2012! Jeg ved, du værdsætter stærke skuespilpræstationer (Daniel Day Lewis, Colin Firth o.lign.) ... well, det her er en mere af slagsen. Og hav den kvalitet ved filmen i tanke som Roger Ebert påpeger: "The Dead Zone gør hvad en god overnaturlig thriller skal gøre. Den får os til at glemme, at den er overnaturlig."
SIR Ridley Scott (1147) skrev:
Godt at se dig være kommet videre med listen BN :)
Tag et kig igen her i 2012! Jeg ved, du værdsætter stærke skuespilpræstationer (Daniel Day Lewis, Colin Firth o.lign.) ... well, det her er en mere af slagsen. Og hav den kvalitet ved filmen i tanke som Roger Ebert påpeger: "The Dead Zone gør hvad en god overnaturlig thriller skal gøre. Den får os til at glemme, at den er overnaturlig."
Jeg har den nu på BD listen, når den en dag udkommer på formatet :)
North By Northwest er god, og du kan sikkert huske, hvad jeg synes om den. Den er måske ikke top 50 materiale i mine øjne, men under alle omstændigheder er det et solidt valg. :)
The Birds har jeg ikke set, og det samme kan siges om The Dead Zone og The Hitcher.
#1141 Hr. Nielsen 12 år siden
#1142 BN 12 år siden
Jeg nøjedes blot med at hentyde til det her:
Så er der det andet, som du nævner, og som er beslægtet med det første:
Jeg synes ikke, at der fra Mitchs side er nogen særlig moderbinding, altså noget ud over det sædvanlige. Tværtimod demonstrerer han tydeligt, at han går sin egne veje.
Nah, jeg tillægger nu ikke fuglene nogen konkret symbolsk betydning udover det som Robin Wood skriver.
#1143 BN 12 år siden
50) The Hitcher - (Robert Harmon, 1986)
Thriller. Om den unge fyr, Jim Halsey (C. Thomas Howell), der under en køretur tværs over USA samler en blaffer op for at få lidt selskab, så han bedre kan holde sig vågen på turen. Det skulle han dog aldrig have gjort, for blafferen - en mand ved navn John Ryder (Rutger Hauer) - viser sig at være en vanvittig massemorder.
Dette er den mest mørke, dystre og kompromisløse landevejsgyser jeg nogensinde har set. Filmen kan sammenlignes med et langt mareridt, som det ikke synes muligt at vågne fra. Det er en film hvor det ofte mere er stilheden og det øde, trøstesløse landskab der taler, end det er skuespillerne. Tonen er usædvanligt depressiv og pessimistisk, ja, der hviler en trykkende stemning over hele filmen - ikke mindst på grund af Mark Ishams smukke, men dystre og kølige elektroniske score bestående af drævende langsomme synthesizer-lyde og tunge basser. (Lyt engang her: )
CinemaZone.dk's anmelder Jacob Ludvigsen har meget rammende beskrevet 'The
Hitcher' som "en mørk og sært stemningsfyldt mareridtsrejse ind i angsten for det ukendte og om destruktionen af ungdommelig livslyst". Han roser filmen for "med sit næsten ordløse og ekstremt misantropiske udtryk" at skabe "en vedvarende uhygge"
Rutger Hauer har her sit livs rolle som den mystiske og dødsensfarlige John Ryder, som han med sin fantastiske præstation har gjort til en af filmhistoriens mest mindeværdige og skræmmende skurke. John Ryder ligner ikke nogen af Hollywoods sædvanlige karikerede og overspillede skurke, for Rutger Hauer undgår fuldstændigt det stereotype billede af en skurk - han sender ikke onde eller vilde blikke, har ikke et arret eller vansiret ansigt, har ikke en dyb, skummel eller snerrende stemme, har ikke nogen MUHAHAHA-latter, får ikke hysteriske raserianfald eller råber op, og holder heller ikke fanatiske prædikener om grunden til det han gør. Nej, John Ryder har en isnende ro over sig og en livstræt, overbærende attitude, ja, endda lidt kulsort humor. Og det er for hans handlinger og hans uforudsigelighed man frygter ham, ligesom éns utryghed ved ham iøvrigt forstærkes af den
omstændighed, at han er dukket op ud af intetheden, uden identitet, uden forklaring og uden motiv - en omstændighed, der gør, at den gamle gyserfilms-kliché med
Overfor Rutger Hauer ses C. Thomas Howell, der ligeledes er fremragende i hovedrollen som den unge Jim Halsey. Howell er fuldstændig overbevisende, når han skildrer sin karakters udvikling fra en glad, uskyldig knægt til en træt, desillusioneret og mærket fyr. Ja, han er eminent i de scener, hvor han som følge af de ekstreme hændelser er presset helt derud, hvor han balancerer på kanten af vanvid og selvmord. I andre roller ses Jennifer Jason Leigh og Jeffrey DeMunn (kendt fra de tre Frank Darabont-film 'The Shawshank Redemption,' 'The Green Mile' og 'The Majestic'), der spiller h.h.v. pigen Nash og den sympatiske politimand Esteridge. Også de gør det rigtigt godt.
Det er en blodig og indimellem makaber film, men den nøjes som oftest med at antyde tingene, hvorved det allermest ubehagelige overlades til tilskuerens fantasi. Der er i stedet lagt vægt på spændingen og stemningen. Og netop den helt specielle stemning, som især skyldes musikken og den flotte, men dystre billedside, er simpelthen det halve af oplevelsen ved filmen.
Udover de rent filmiske kvaliteter, er det historien der fascinerer mig. Den har næsten en eksistentiel pointe i sin skildring af et menneske anbragt i et øde, nøgent landskab og udsat for ekstreme grænsesituationer, hvor døden hele tiden står og banker på døren, og hvor det næsten synes umuligt at reagere normalt.
'The Hitcher' er et stilrent og yderst gennemført mesterværk.
#1144 Hr. Nielsen 12 år siden
#1145 BN 12 år siden
Det kan jeg såmænd godt forstå, du synes. :-)
Ikke mindst når filmen lader visse spørgsmål stå ubesvarede.
#1146 Hr. Nielsen 12 år siden
#1147 Richard Burton 12 år siden
Og så regner jeg vel efterhånden altid med, at opdateringer deri, er et .... bump :D
Men glædeligt, at det ikke er det denne gang :)
Jeg kan kun støtte helhjertet op om North By Northwest, som forbliver en ligeså medrivende, velspillet og underholdnede actionfilm i dag, som den må have været dengang i 1958. Cary Grants efterhånden mange sammenstød med ældre damer, mødre og svigermødre på film er altid forrygende morsomt. Det er så genialt, når Hitchcock giver "mor" en vigtig rolle til "the leading man" og allerede i introsekvensen formår at punktere det machomytiske islæt over verdens kvindebedårer nummer ét.
The Birds vil jeg ikke udtale mig om, da det er for lang tid siden, at jeg har set den til, at jeg vil kunne berettige nogle vise ord, om dens kvaliteter. Men jeg glæder mig til den kommende boks :)
The Deadzone så jeg i tidernes morgen i den ikke demilitariserede zone af Palads og husker den ikke, som en film, som gjorde særlig indtryk på mig.
Godt at se dig være kommet videre med listen BN :)
#1148 BN 12 år siden
hehe. Den tid er ovre.
Tag et kig igen her i 2012! Jeg ved, du værdsætter stærke skuespilpræstationer (Daniel Day Lewis, Colin Firth o.lign.) ... well, det her er en mere af slagsen. Og hav den kvalitet ved filmen i tanke som Roger Ebert påpeger: "The Dead Zone gør hvad en god overnaturlig thriller skal gøre. Den får os til at glemme, at den er overnaturlig."
Tak. :-) ... Og tak for kommentaren.
#1149 Richard Burton 12 år siden
Jeg har den nu på BD listen, når den en dag udkommer på formatet :)
#1150 MMB 12 år siden
The Birds har jeg ikke set, og det samme kan siges om The Dead Zone og The Hitcher.