Så kommer der lige et par yderligere kommentarer. :)
Duel at Diablo, 5/6. Det er meget lang tid siden, at jeg har set denne western, men husker den som værende overraskende seværdig af selv samme årsager, som du nævner. Herlig barsk og uglamourøs i sin tone , en række stærke skuespilspræstationer og en tilgang til sine temaer der afspejler tidsperioden via et mod til at se mere nuanceret på de underliggende racespørsgmål.
The Fugitive, 5/6. Så afgjort en af de bedste action-thrillers der nogensinde er lavet siden de goe gamle Hitchcock dage. Mht. den realistiske tone, så er jeg kun delvist enig, da jeg finder både flugten i starten og scenen med vandfaldet/dæmningen for temmelig overdrevne. Ud over det, ja så er plottet ganske troværdigt og realistisk udført, og særdeles medrivende ikke mindst pga. den energi og drive Harrison Ford og Tommy Lee Jones udstråler i deres forrygende taktiske duel.
L.A. Confidential, 5/6. En rigtig flot lavet moderne film noir perle, båret frem af en formidabel fornemmelse for at genskabe tidsperiodens stemning og look. Historien er herlig kringlet og dog alligevel til at overskue. Det der dog er mest interessant at følge, er den karakterudvikling der sker som resultat af de to protagonister efterforskning. Super fed og bragende effektiv afslutning i øvrigt.
Man On The Moon, 5/6. En særdeles fremragende film, med Jim Carrey i en af sin karrieres tre bedste præstationer. Hans assimilering af Kaufmann er, som du siger, helt eminent og burde som minimum ha’ givet Carrey en oscarnominering. Synes heller ikke man må glemme Danny De Vitos afdæmpede og hjertevarme præstation, som Kaufmanns manager, der bestemt er med til at gi’ filmen sin overordnede sjæl.
Collateral. 5/6. Den havde jeg også selv med på min liste, så ikke overraskende er jeg helt enig i de ting som bliver nævnt her. Tom Cruise er fremragende som skurk og burde forsøge sig noget mere med denne type af roller.
Marathon Man, 4/6. Det er sån lige en umiddelbar karakter, for det er så lang tid siden at jeg har set filmen, at jeg kun kan huske meget lidt af den.
Carlito’s Way, 5/6. Ud over “Sisters” og “Carrie”, så er det her i mine øjne Brian De Palmas bedste film. Jeg elsker at følge den kamp for overlevelse og forsøg på at lægge fortiden bag sig, som Al Pacinos karakter må gå igennem her i en plot, hvor hans portrættering af sin gangsterolle jo er diametralt modsat selv samme i “Scarface” og “The Godfather”, og faktisk på en eller anden måde mere interessant at følge. Selve finalen er sublimt udført og nervepirrende ud over alle grænser, men er det i realiteten kun fordi hele opbygningen dertil, bl.a. skildret gennem Carlitos forhold til Gail, er blevet illustreret på sådan en måde, at man kun håber det bedste for ham, selv om han i princippet også er en slyngel som alle de andre.
Cop Land, 5/6. På trods af at historien er ganske ordinært bygget op som en traditionel western med den klassiske underdog vs. byens magthavere, ja så er håndværket sgu i orden fra James Mangolds side, der sørger for at man er god underholdt hele vejen. Men det helt store plus er dog skuespillet, specialt fra Stallone i sin bedste præstation til dato, som gør denne film til en semi-klassiker.
The Yards, 2/6. Det var så bestemt ikke en film, der gjorde det store indtryk på mig. Jeg husker den som værende meget langsom i sit tempo med en temmelig banalt og uvedkommende historie. Skuespillet er ok, men bestemt set bedre især fra Phoenix, Theron og Caan.
We Own The Night, 2/6. Synes det er en utrolig triviel film i genren igen, ligesom i “The Yards”, med en klicétung handling, langsomt dvælende tempo og uden den helt store nerve eller fremdrift. Biljagten er til gengæld fremragende og ganske opfindsomt lavet og står i mine øjne i skærende kontrast til en film der, ud over den scene. har usandsynlig svært ved at komme op i gear.
Jeg må sige, ligesom andre har nævnt, at jeg heller ikke forstår placeringen af de to sidste film, som jeg finder klart underlegne både i forhold til “L.A. Confidential”, “Collateral”, “Carlito’s Way” og “Cop Land”, der endda er i samme genre. Men bortset fra det, så synes jeg sgu resten du har med her alle sammen er en top liste værdi.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
The Fugitive, 5/6. ... Mht. den realistiske tone, så er jeg kun delvist enig, da jeg finder både flugten i starten og scenen med vandfaldet/dæmningen for temmelig overdrevne.
Når jeg skriver, at jeg ikke synes, den indeholder nogen "alt for overdrevne" actionscener, mener jeg, at de måske godt kan kaldes "overdrevne" i betydningen 'ret usædvanlige', men at det jo som sådan godt kan lade sig gøre at springe til side for et tog, når man HAR set, at det er på vej, og også godt kan lade gøre at springe fra toppen af et vandfald - og overleve det, selvom det er en ufattelig stor chance at tage. Der findes mindst to mennesker der - i forsøget på at begå selvmord - har overlevet et spring fra toppen af et andet kæmpe vandfald, Niagara Falls. Begge sprang eller faldt 53 meter ned, hvilket svarer til at springe ud fra en 16-etagers bygning. Den ene slap med blot nogle ødelagte ribben, hudafskrabninger og mærker. Den anden slap med et sår i hovedet og hypotermi (livsfarlig nedkøling af kroppen).
Kimble havde valget mellem henrettelse med sprøjte, hvor der var nul chance for overlevelse, og døden som følge af det vanvittige spring, hvor der var en lille chance for overlevelse.
NightHawk (381) skrev:
Synes heller ikke man må glemme Danny De Vitos afdæmpede og hjertevarme præstation, som Kaufmanns manager, der bestemt er med til at gi’ filmen sin overordnede sjæl.
Det vil jeg give dig fuldstændig ret i. Det er en af De Vitos bedste roller.
NightHawk (381) skrev:
selv om han i princippet også er en slyngel som alle de andre.
Jeg synes, han - trods alt - er noget bedre end de andre. Han vil ud af skidtet, og det finder jeg sympatisk. Kriminelle skal også have en chance for et nyt liv ... selvom det dårlige, kriminelle miljø og fordomme fra det øvrige samfunds side ofte gør det meget vanskeligt. Man kan så sige, at han måske ikke prøvede nok, ja, at han skulle have holdt sig helt væk - også fra sin korrupte advokat.
NightHawk (381) skrev:
Jeg må sige, ligesom andre har nævnt, at jeg heller ikke forstår placeringen af de to sidste film, som jeg finder klart underlegne både i forhold til “L.A. Confidential”, “Collateral”, “Carlito’s Way” og “Cop Land”, der endda er i samme genre.
Jeg skal ikke forsøge at argumentere imod dit synspunkt, men vil blot forklare mit eget:
'The Yards' og 'We own the night' har så meget menneskeligt drama på en realistisk måde og med ægte og troværdige mennesker, at dette for MIG vejer så tungt på vægtskålen, at de andre (på nær 'Cop Land') - hvor personerne immervæk mere føles som filmfigurer og hvor historien er mere "fantastisk" eller virker mere som klassisk fiktion/historiefortælling - ligger lige en plads eller to under James Grays to film. :-)
Jeg lod dog gerne alle seks film dele en plads her i starten af min Top 100, meeeeeen det tæller nok ikke rigtigt. ;-)
We Own The Night ....... Biljagten er til gengæld fremragende og ganske opfindsomt lavet og står i mine øjne i skærende kontrast til en film der, ud over den scene. har usandsynlig svært ved at komme op i gear.
Med forbehold for at det ikke er ment på den måde, så synes jeg personligt heller ikke, at filmen SKAL op i gear. Jeg holder meget af filmens langsomme tempo, og jeg ser ikke filmen for actionscenernes skyld, men for dramaet og skuespillets skyld. Filmens sigte er ikke at underholde med action. Nej, selv filmens spænding er ikke hovedelementet - det er derimod Phoenix' personlige "rejse" og familiens indbyrdes forhold.
selvom det er en ufattelig stor chance at tage. Der findes mindst to mennesker der - i forsøget på at begå selvmord - har overlevet et spring fra toppen af et andet kæmpe vandfald, Niagara Falls. Begge sprang eller faldt 53 meter ned, hvilket svarer til at springe ud fra en 16-etagers bygning. Den ene slap med blot nogle ødelagte ribben, hudafskrabninger og mærker. Den anden slap med et sår i hovedet og hypotermi (livsfarlig nedkøling af kroppen).
Og det med at det er sjældent, at nogen overlever den slags, understreges også i filmen, hvor Gerards kollegas reaktion på Kimbles spring er:
"Can we go home now?"
Og da Gerard fortsætter eftersøgningen (fordi han vil finde manden, død eller levende), lyder det fra enten samme eller en anden person:
"Are you out of your mind? He's dead!"
Og: "..but only one person in a million could survive that fall. The guy is fish food!"
For mig at se, er dette netop filmens pointe: at Kimble intet har at miste og derfor tager en vanvittig chance.
Nå, jeg kommer desværre nok til at droppe færdiggørelsen af min Top 200 og yderligere medvirken her på filmz.dk, da jeg skal i gang med et større privat (og temmelig tidskrævende) projekt.
Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med, men hvad ... :-(
Yes! ;-) ... Det var et spinkelt og slet ikke tilstrækkeligt gennemført forsøg fra en træt og netop hjemkommen mand, der har været på indkøbstur og kombineret film/musik-jagt i et butikscenter hele dagen lang.
#381 NightHawk 13 år siden
Duel at Diablo, 5/6. Det er meget lang tid siden, at jeg har set denne western, men husker den som værende overraskende seværdig af selv samme årsager, som du nævner. Herlig barsk og uglamourøs i sin tone , en række stærke skuespilspræstationer og en tilgang til sine temaer der afspejler tidsperioden via et mod til at se mere nuanceret på de underliggende racespørsgmål.
The Fugitive, 5/6. Så afgjort en af de bedste action-thrillers der nogensinde er lavet siden de goe gamle Hitchcock dage. Mht. den realistiske tone, så er jeg kun delvist enig, da jeg finder både flugten i starten og scenen med vandfaldet/dæmningen for temmelig overdrevne. Ud over det, ja så er plottet ganske troværdigt og realistisk udført, og særdeles medrivende ikke mindst pga. den energi og drive Harrison Ford og Tommy Lee Jones udstråler i deres forrygende taktiske duel.
L.A. Confidential, 5/6. En rigtig flot lavet moderne film noir perle, båret frem af en formidabel fornemmelse for at genskabe tidsperiodens stemning og look. Historien er herlig kringlet og dog alligevel til at overskue. Det der dog er mest interessant at følge, er den karakterudvikling der sker som resultat af de to protagonister efterforskning. Super fed og bragende effektiv afslutning i øvrigt.
Man On The Moon, 5/6. En særdeles fremragende film, med Jim Carrey i en af sin karrieres tre bedste præstationer. Hans assimilering af Kaufmann er, som du siger, helt eminent og burde som minimum ha’ givet Carrey en oscarnominering. Synes heller ikke man må glemme Danny De Vitos afdæmpede og hjertevarme præstation, som Kaufmanns manager, der bestemt er med til at gi’ filmen sin overordnede sjæl.
Collateral. 5/6. Den havde jeg også selv med på min liste, så ikke overraskende er jeg helt enig i de ting som bliver nævnt her. Tom Cruise er fremragende som skurk og burde forsøge sig noget mere med denne type af roller.
Marathon Man, 4/6. Det er sån lige en umiddelbar karakter, for det er så lang tid siden at jeg har set filmen, at jeg kun kan huske meget lidt af den.
Carlito’s Way, 5/6. Ud over “Sisters” og “Carrie”, så er det her i mine øjne Brian De Palmas bedste film. Jeg elsker at følge den kamp for overlevelse og forsøg på at lægge fortiden bag sig, som Al Pacinos karakter må gå igennem her i en plot, hvor hans portrættering af sin gangsterolle jo er diametralt modsat selv samme i “Scarface” og “The Godfather”, og faktisk på en eller anden måde mere interessant at følge. Selve finalen er sublimt udført og nervepirrende ud over alle grænser, men er det i realiteten kun fordi hele opbygningen dertil, bl.a. skildret gennem Carlitos forhold til Gail, er blevet illustreret på sådan en måde, at man kun håber det bedste for ham, selv om han i princippet også er en slyngel som alle de andre.
Cop Land, 5/6. På trods af at historien er ganske ordinært bygget op som en traditionel western med den klassiske underdog vs. byens magthavere, ja så er håndværket sgu i orden fra James Mangolds side, der sørger for at man er god underholdt hele vejen. Men det helt store plus er dog skuespillet, specialt fra Stallone i sin bedste præstation til dato, som gør denne film til en semi-klassiker.
The Yards, 2/6. Det var så bestemt ikke en film, der gjorde det store indtryk på mig. Jeg husker den som værende meget langsom i sit tempo med en temmelig banalt og uvedkommende historie. Skuespillet er ok, men bestemt set bedre især fra Phoenix, Theron og Caan.
We Own The Night, 2/6. Synes det er en utrolig triviel film i genren igen, ligesom i “The Yards”, med en klicétung handling, langsomt dvælende tempo og uden den helt store nerve eller fremdrift. Biljagten er til gengæld fremragende og ganske opfindsomt lavet og står i mine øjne i skærende kontrast til en film der, ud over den scene. har usandsynlig svært ved at komme op i gear.
Jeg må sige, ligesom andre har nævnt, at jeg heller ikke forstår placeringen af de to sidste film, som jeg finder klart underlegne både i forhold til “L.A. Confidential”, “Collateral”, “Carlito’s Way” og “Cop Land”, der endda er i samme genre. Men bortset fra det, så synes jeg sgu resten du har med her alle sammen er en top liste værdi.
#382 BN 13 år siden
Når jeg skriver, at jeg ikke synes, den indeholder nogen "alt for overdrevne" actionscener, mener jeg, at de måske godt kan kaldes "overdrevne" i betydningen 'ret usædvanlige', men at det jo som sådan godt kan lade sig gøre at springe til side for et tog, når man HAR set, at det er på vej, og også godt kan lade gøre at springe fra toppen af et vandfald - og overleve det, selvom det er en ufattelig stor chance at tage. Der findes mindst to mennesker der - i forsøget på at begå selvmord - har overlevet et spring fra toppen af et andet kæmpe vandfald, Niagara Falls. Begge sprang eller faldt 53 meter ned, hvilket svarer til at springe ud fra en 16-etagers bygning. Den ene slap med blot nogle ødelagte ribben, hudafskrabninger og mærker. Den anden slap med et sår i hovedet og hypotermi (livsfarlig nedkøling af kroppen).
Kimble havde valget mellem henrettelse med sprøjte, hvor der var nul chance for overlevelse, og døden som følge af det vanvittige spring, hvor der var en lille chance for overlevelse.
Det vil jeg give dig fuldstændig ret i. Det er en af De Vitos bedste roller.
Jeg synes, han - trods alt - er noget bedre end de andre. Han vil ud af skidtet, og det finder jeg sympatisk. Kriminelle skal også have en chance for et nyt liv ... selvom det dårlige, kriminelle miljø og fordomme fra det øvrige samfunds side ofte gør det meget vanskeligt. Man kan så sige, at han måske ikke prøvede nok, ja, at han skulle have holdt sig helt væk - også fra sin korrupte advokat.
Jeg skal ikke forsøge at argumentere imod dit synspunkt, men vil blot forklare mit eget:
'The Yards' og 'We own the night' har så meget menneskeligt drama på en realistisk måde og med ægte og troværdige mennesker, at dette for MIG vejer så tungt på vægtskålen, at de andre (på nær 'Cop Land') - hvor personerne immervæk mere føles som filmfigurer og hvor historien er mere "fantastisk" eller virker mere som klassisk fiktion/historiefortælling - ligger lige en plads eller to under James Grays to film. :-)
Jeg lod dog gerne alle seks film dele en plads her i starten af min Top 100, meeeeeen det tæller nok ikke rigtigt. ;-)
#383 BN 13 år siden
Med forbehold for at det ikke er ment på den måde, så synes jeg personligt heller ikke, at filmen SKAL op i gear. Jeg holder meget af filmens langsomme tempo, og jeg ser ikke filmen for actionscenernes skyld, men for dramaet og skuespillets skyld. Filmens sigte er ikke at underholde med action. Nej, selv filmens spænding er ikke hovedelementet - det er derimod Phoenix' personlige "rejse" og familiens indbyrdes forhold.
#384 Babo Rises 13 år siden
Tak haha!
#385 BN 13 år siden
Og det med at det er sjældent, at nogen overlever den slags, understreges også i filmen, hvor Gerards kollegas reaktion på Kimbles spring er:
"Can we go home now?"
Og da Gerard fortsætter eftersøgningen (fordi han vil finde manden, død eller levende), lyder det fra enten samme eller en anden person:
"Are you out of your mind? He's dead!"
Og: "..but only one person in a million could survive that fall. The guy is fish food!"
For mig at se, er dette netop filmens pointe: at Kimble intet har at miste og derfor tager en vanvittig chance.
#386 BN 13 år siden
Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med, men hvad ... :-(
#387 Bruce 13 år siden
#388 BN 13 år siden
Yes! ;-) ... Det var et spinkelt og slet ikke tilstrækkeligt gennemført forsøg fra en træt og netop hjemkommen mand, der har været på indkøbstur og kombineret film/musik-jagt i et butikscenter hele dagen lang.
#389 IK 13 år siden
#390 Riqon 13 år siden