Gravatar

#441 BN 13 år siden

BN (411) skrev:
Vi tager lige to film mere, bare for at komme videre med listen. Fra og med nr. 70 vil jeg så igen poste 10 film ad gangen.


Som sagt, så gjort.

Se næste indlæg. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#442 IK 13 år siden

BN (441) skrev:


Se næste indlæg. :-)


Får vi det i dag? :)
Gravatar

#443 BN 13 år siden

76) Festen - (Thomas Vinterberg, 1998)

Et stærkt, psykologisk drama om incest. Under Helge Klingenfeldts 60-års fødselsdagsfest afslører hans ældste søn Christian en grusom familiehemmelighed.

Jeg har kun set denne film én gang, og det er mange år siden. Men den har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, ikke mindst fordi den indeholder en af filmhistoriens bedste afsløringer af en forbryder. Jeg tænker her på filmens nøglescene, sønnen Christians første tale til sin far. Det er en scene der med sin isnende realisme, får én til at sidde med en mavekildrende følelse over det pinlige ved situationen; en følelse der dog hurtigt afløses af fryd over Kristians mod og hans ligefremme, sarkastiske facon.

'Festen' er en tragisk og medrivende historie om de løgne, fortielser og traumer, der er forbundet med incest.

På skuespilsiden vil jeg først og fremmest fremhæve Ulrich Thomsen og Henning Moritzen, der leverer stærke, respektindgydende præstationer som henholdsvis sønnen Christian og faderen Helge. Men også Paprika Steen gør det godt som søsteren Helene, især i den vigtige, dramatisk forløsende og meget følelsesladede scene hvor
hun læser den anden søsters selvmordsbrev op.


Jeg er meget begejstret for 'Festen' på grund af styrken i historien, den realistiske fortællestil og det suveræne skuespil, samt filmens dramatiske højdepunkter (deriblandt de allerede nævnte scener). Ja, 'Festen' er efter min mening den bedste danske film der nogensinde er lavet.

P.S. Noget tid efter at jeg havde skrevet ovenstående anmeldelse el. bedømmelse, købte jeg filmen på dvd. Jeg har således genset den for nylig, og nu synes jeg faktisk - om muligt - endnu bedre om den.

Jeg har tidligere her på filmz.dk fremført følgende indvendinger mod filmen:

"Og dog forholder jeg mig kritisk til især billedsiden, fordi den visse steder distraherer, så jeg disse steder får min opmærksomhed rettet mod FORM fremfor indhold."

"'Festen' ville have været en endnu bedre film, hvis den var blevet lavet med et større budget, så der havde været en flottere, mere stilfuld cinematografi og noget klassisk underlægningsmusik."

"'Festen' ER en virkelig god film (det bedste incest/pædofili-drama jeg har set), men jeg ville have holdt endnu mere af den, hvis formen ikke til tider havde virket så forstyrrende på indholdet. Som sagt: visse abrupte klip, hjemmevideo-looket, de alt for dunkle billeder og det at kameraet gynger eller ryster på steder, hvor det burde være holdt roligt."

Jeg har fuldstændig skiftet mening herom efter at have genset filmen, og idag vil jeg i stedet tilslutte mig den konklusion, som filmz-bruger Bruce drog dengang: "Faktisk mener jeg, at den indpakning Festen NETOP har, til fulde akkompagnerer idéen, temaet og skuespillet i Festen. Vinterberg har godt nok losset flere bolde over sidelinien, men én kasse har han trods alt sendt ind og den hænger stadig i trekanten for evig tid."

'Festen' blev belønnet med hele 7 Robert-priser: Årets danske spillefilm (Thomas Vinterberg), Årets manuskript (Thomas Vinterberg & Mogens Rukov), Årets mandlige hovedrolle (Ulrich Thomsen), Årets mandlige birolle (Thomas Bo Larsen), Årets kvindelige birolle (Birthe Neumann), Årets fotografering (Anthony Dod Mantle), og Årets filmklipper (Valdís Óskarsdóttir). Og filmen vandt også to Bodil-priser, nemlig for Bedste Danske Film og Bedste Mandlige Hovedrolle (Ulrich Thomsen), ligesom den vandt Juryens Specialpris ved Cannes Film Festival. Den blev desuden nomineret til en BAFTA for Bedste Film på et ikke-engelsk sprog og en Golden Globe for Bedste Udenlandske Film.

75) The Chase - (Arthur Penn, 1965)

Et stærkt og velspillet drama om mennesker når de er værst.

Filmens handling udspiller sig i løbet af en enkelt dag, hvor man følger indbyggerne i en mindre by og deres forskellige reaktioner på nyheden om, at et af deres bysbørn, den småkriminelle Bubber Reeves, er stukket af fra fængslet. Hovedpersonen er den lokale ordenshåndhæver sherif Calder, der snart får sit at se til.

Tendensen til hykleri, nepotisme, dekadence og utroskab blandt rige overklassemennesker udstilles kraftigt i denne film, der samtidig skildrer vold, racisme og massehysteri på en sådan måde, at den nærmest kan virke som et monument over 1960'ernes USA.

Filmens særlige styrke ligger i den dagligdags og forholdsvis realistiske stil og den gråtonede persontegning. Ja, de mange karakterer virker ganske troværdige, hvilket må tilskrives Arthur Penns instruktion og gode skuespilpræstationer af bl.a. Marlon Brando, Angie Dickinson, Robert Duvall, James Fox, Robert Redford, Jane Fonda og E.G. Marshall. Jeg kan især godt lide det fine samspil mellem Marlon Brando og Angie Dickinson som h.h.v. sherif Calder og hans kone, der har et af den slags ægteskaber, hvor man virkelig er hinandens bedste ven og støtte.

'The Chase' er en stærkt bevægende film med en gennemgående pessimistisk tone. Her gives ikke meget håb - en følelse, som filmen holder fast ved helt frem til
den noget forstemmende slutning (med replikken: "My son died at 5 o'clock.")
Men hvis man ikke har noget imod, at
man ikke får serveret den sædvanlige lykkelige slutning,
så kan jeg kun varmt anbefale, at man ser 'The Chase', som efter min mening er en af 1960'ernes absolut bedste og mest undervurderede film.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#444 BN 13 år siden

BN (443) skrev:
The Chase - (Arthur Penn, 1966)


Rettet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#445 BN 13 år siden

IK (442) skrev:
BN (441) skrev:


Se næste indlæg. :-)


Får vi det i dag? :)


Ja, det gjorde I for næsten 7 timer siden. :-) ... Spørgsmålet er så, om de to film får nogen kommentarer med på vejen idag? Eller har lummervarmen knock-out'et alle folk? ;-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#446 Bruce 13 år siden

#445 Kan se Robert Surtees (cinematograf på Ben Hur og sønnen Bruce på The Outlaw Josey Wales) var indeover The Chase, men måtte overdrage til Joseph LaShelle. Jeg kan sgu ikke huske at have set den, men det er jo Arthur Penn og så med en ung Redford. Det lyder seværdigt :)

Festen vil jeg ikke hænge mig så meget i. Den er jo ikke til at komme udenom :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#447 BN 13 år siden

Bruce (446) skrev:
Jeg kan sgu ikke huske at have set den, men det er jo Arthur Penn og så med en ung Redford. Det lyder seværdigt :)


Det er det/den også! ;-)

Redfords rolle er ikke så fremtrædende, omend hans karakter er midtpunktet/katalysatoren for hele handlingen. Billedsiden er flot og klar, ihvertfald på dvd-udgaven som jeg har.

Bruce (446) skrev:
Festen vil jeg ikke hænge mig så meget i. Den er jo ikke til at komme udenom :)


Nope. Det eneste irritationsmoment omkring den er, når man må æde sine ord (om det visuelle) i sig igen!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#448 Benway 13 år siden

Kan heller ikke mindes at have set "The Chase", men den lyder meget seværdigt. Jeg er ret så vild med Arthur Penns "Night Moves".
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#449 BN 13 år siden

Benway (448) skrev:
Kan heller ikke mindes at have set "The Chase", men den lyder meget seværdigt. Jeg er ret så vild med Arthur Penns "Night Moves".


Jeg har noteret mig 'Night Moves'. Tak for tippet. Jeg skal lige ind og læse mere om den på imdb og wiki for at se, om jeg nogensinde har set den. Under alle omstændigheder skal den ses/genses.

Hvad 'The Chase' angår, er det en film der om nogen handler om desillusion.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#450 Åkepool 13 år siden

"Festen" er møg ubehagelig og rigtig god.

"The Chase" har jeg ikke set.
So, at last we meet for the first time for the last time.

Skriv ny kommentar: