Jeg bruger min fantasi, når du siger man ikke rammer noget og generaliserer derefter med mine fordomme omkring nutidens publikum. Med mindre morderen bryder lydmuren ved hvert stik, så rammer kniven kød. Det siger lydeffekten.
Og hvad har fantasi noget med badekar scenen at gøre? Der overlades netop intet til fantasien. Alt i den film ER skåret ud i pap, også slutningen.
Hele opbygningen er iscenesat med det for øje, at publikum har fantasien i behold. Du ser scenen som værende komisk, med dagens briller, hvormed du er stærkt påvirket af nutidens trends for at orkestrere en sådan sekvens. Sekvensen er kulminationen på stærkt opbygget suspense og selve "akten" er i alle aspekter filmisk kunstnerisk udført, hvorfor den stadig den dag i dag holder.
The setup was cruel, but this was Hitchcock. Something is going to happen. Here's Marion, taking off her clothes again. She's made up her mind. She's going to go back to Phoenix to return the $40,000 she stole. So it's going to be OK – except that the movie is only 45 minutes old. What else can happen?
"What else?" occupied a full week before Christmas 1959 as Hitchcock shot the shower scene – the most radical, horrific assault on us that the movies had ever dared. Could we watch? It was part of Hitchcock's provocative primness that, after this meticulous outrage, he declared with wide eyes and wider vowels that you couldn't actually see a knife-point piercing flesh. Connoisseurs who can watch it frame by frame say that's a white lie, but who cares? The point of the scene is the onslaught on sensibility and the weird mixture of feelings left in us – for we are being attacked, but we are the attacker too. What ensures that ambivalence is the very deliberate way in which for 40 minutes the movie has stripped, grilled and stared at Marion until we want her and her flesh.
Of course, in the end, that is the most horrific thing of all – the tacit complicity is more disturbing than the hideous murder. And after Psycho, the knives were out, with chainsaws and the vast armoury of modern cold steel. Murder has become a sport which every amateur is prepared to practise in his or her head. The scene runs less than a minute, with every angle calculated and predesigned. The orgy had begun.
Babo Rises (568) skrev:
Tjah.. Hvis den "holder" selv efter 50 år, hvordan undgår du så helt at se det med "dagens briller". Hvis noget holder, så holder det. Knivscenen synes jeg ikke gør. Men skuespillet og mange andre ting synes jeg stadig virker gennemtænkt.
Nej hvis noget holder, så holder "det ikke bare". Det kommer helt an på, hvad 1. stk. publikum har med i bagagen, inde i biografen, hvor erfaringsgrundlaget sætter niveauet for forventningerne og dermed for en potentiel blokering for indkommen input, allerede inden filmen er begyndt. En film skal ses og opleves i lyset af en forståelse for den givne tidsalders forskelle i moral, etik og sprog og selvfølgelig det mere tydelige, mode, stilarter etc.
Vi ser fuldkommen forskelligt på Hitchcocks sekvens og jeg ser absolut intet komisk tilstede i den, men tværtimod en mesters øje for koreografi og kulminerende suspense og altid med tilstedeværelsen af mulig symbolik, som man derefter kunne dissekere Hitchcock selv med.
Og hehe, gode gamle Kermode, mr. 3D himself, har også en fin artikel om Psycho.
Selvsamme Guardians anmeldelse fra 1960:
There follows one of the most disgusting murders in all screen history. It takes place in a bathroom and involves a great deal of swabbing of the tiles and flushings of the lavatory. It might be described with fairness as plug ugly.
:)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Selvfølgelig skal filmene også ses i lyset af deres samtid. Og de redskaber man nu også havde til rådighed. Scenen virker ikke rigtigt på mig af flere af de årsager, som du egentlig selv fremhæver, men som styrker. Jeg er slet ikke vild med koreografien og udførslen.
Eller måske bare fordi man ikke kunne lave scenen anderledes og mere troværdigt ved at se knivstikkene? ..... At jeg ikke ser stik i kroppen, hvad så mener du? Virker mere skræmmende? Nej da.
Scenen er da ovenud troværdig og er stadig den bedst udførte og mest skræmmende knivmords-scene jeg nogensinde har set i en gyser.
Jeg behøver ikke at se kniven gå ind i maven på kvinden for at finde scenen troværdig. Og desuden ville et sådant billede potentielt kunne minimere uhyggen for mig, eftersom det slet ikke er selve blodet og den gennemhullede krop der skaber uhyggen, men derimod hele situationen og stemningen, som skyldes chokket eller overraskelsesmomentet, klaustrofobien ved at blive angrebet hvor man er allermest ubeskyttet, musikken (ja, især musikken!) og det at vi ikke ser morderens ansigt.
Man kan selvfølgelig altid retfærdiggør den form for vold, der er skærmet. Grunden til du ikke ser knivstik er en hel anden, bn. Jeg finder det slet ikke tiltænkt fra instruktøren at vi skal synes "det man ikke ser er pisse scarry". Jeg snakker desuden ikke om musikken eller det at man ikke ser morderen. Man ser ham ikke fordi filmen har et twist. Musikken er bare et virkemiddel til at gøre scener spændende. Hermed er der netop intet overladt til fantasi. Film som No Country For Old Men bruger den slet ikke. Man sætter lid til håndværket.
Musikken er bare et virkemiddel til at gøre scener spændende. Hermed er der netop intet overladt til fantasi. Film som No Country For Old Men bruger den slet ikke. Man sætter lid til håndværket.
Pjat! På den vis blev Jerry Goldsmiths score til Alien og Bernard Hermanns lige skudt i bås med second rate punks til Scream slasher gore. Det er ikke "bare". Det er overhovedet slet ikke bare "bare".
Goldsmiths og Hermanns scores til f.eks. disse to mesterværker ligger i at bygge en hel stemning op omkring en film og er overhovedet ikke så simpelt, som at tilføje chokeffekter. Deres musik er uundværlige for helheden, når man forlader biografen. Man husker musikken, ligeså snart man genkalder sig billederne.
I Psycho er kniv sekvensen en musisk symfoni, som skal virke på samme måde som når man hører Prokofievs Peter og Ulven og instrumenterne skal indgyde lytteren stemninger og kan slet ikke sammenlignes med den simplistiske brug af lydeffekter, når en person står i et mørkt rum, nærmer sig et vindue for at kigge ud, løfter persiennen og .... vi venter chokeffekten og BUUUM så kommer der et skrald i subwooferen.
Hele Alien lydbilledet i intro sekvensen giver en forfærdelig følelse af usikkerhed og sørgmodighed i maven, men også en følelse af The Final Frontier, uberørt grund i rummet, og man er ikke engang kommet igang. Det er sgu da fantasi!
Hvis den intro sekvens havde været foruden Goldsmiths score, havde filmen mistet en stor del af dens indvirken.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg nyder skam musik, også til alien. Den kan forstærke, men også ødelægge oplevelsen. Men den er der for at fremhæve eller fremtvinge et eller andet. Og måden den bruges ved badecar scenen får mig ikke til at bruge fantasien.
Man kan selvfølgelig altid retfærdiggør den form for vold, der er skærmet.
Hvad nu? "Retfærdiggørelse af vold"? Har vi skiftet emne??
Babo Rises (575) skrev:
Grunden til du ikke ser knivstik er en hel anden, bn. Jeg finder det slet ikke tiltænkt fra instruktøren at vi skal synes "det man ikke ser er pisse scarry".
Tjah, så kender du ihvertfald ikke Hitchcock. Andet er der ikke at sige til dét. Du trænger til at læse Francois Truffauts interview-bog 'Hitchcock om Hitchcock', hvori Hitchcock beskriver og fortæller om sine foretrukne virkemidler.
Babo Rises (575) skrev:
Jeg snakker desuden ikke om musikken eller det at man ikke ser morderen.
Nå, men det gør JEG. Og jeg snakker om det, fordi jeg påpeger de ting, der gør scenen uhyggelig og skræmmende. Og det er faktisk de samme ting, som får éns fantasi på overarbejde i scenen. Musikken + det at man ikke ser morderen + klaustrofobien ved at blive angrebet hvor man er allermest ubeskyttet + at man ikke ser kniven gå ind i maven på kvinden. ... Musik og lyd manipulerer sindet og da Bernhard Hermanns musik er helt oppe i det skingre, sørger vores fantasi for at give os associationer til et mareridt. Kvindens skrig, lyden af knivstik og det strygerne følger den knivbevæbnede arms huggende bevægelser gør, at vi slet ikke behøver at se kniven ramme maven.
Men jeg tror ikke, du forstår hvad jeg mener med at "bruge fantasien". Jeg taler ikke om, at man under scenen har tid til at tænke over det man ser, for det har man ganske enkelt ikke. Nej, jeg taler om, at éns underbevidsthed er på overarbejde, idet Hitchcock via lyd, klipning og musik fremkalder billeder og stemninger i tilskuerens sind.
Man ser stadig ikke kniven gå ind eller gennemtrænge maveskindet, og desuden går det så stærkt i det klip, at man nærmest ikke kan nå at set det.
Men i det følgende link er lidt hjælp, og læg mærke til at når klippet køres baglæns i langsom fart, så efterlader kniven vanddråber på huden (eller ligesom trækker en vanddråbe eller -stråle efter sig), hvilket tyder på, at man forsigtigt har holdt kniven ind til kvindens mave og derefter lavet en baglæns bevægelse - hvorefter man så har kørt filmen forlæns for at skabe illusionen af et knivstik:
#571 Bruce 13 år siden
Jeg bruger min fantasi, når du siger man ikke rammer noget og generaliserer derefter med mine fordomme omkring nutidens publikum. Med mindre morderen bryder lydmuren ved hvert stik, så rammer kniven kød. Det siger lydeffekten.
Hele opbygningen er iscenesat med det for øje, at publikum har fantasien i behold. Du ser scenen som værende komisk, med dagens briller, hvormed du er stærkt påvirket af nutidens trends for at orkestrere en sådan sekvens. Sekvensen er kulminationen på stærkt opbygget suspense og selve "akten" er i alle aspekter filmisk kunstnerisk udført, hvorfor den stadig den dag i dag holder.
Guardian har lavet en "anatomy of a scene" på sekvensen.
The setup was cruel, but this was Hitchcock. Something is going to happen. Here's Marion, taking off her clothes again. She's made up her mind. She's going to go back to Phoenix to return the $40,000 she stole. So it's going to be OK – except that the movie is only 45 minutes old. What else can happen?
"What else?" occupied a full week before Christmas 1959 as Hitchcock shot the shower scene – the most radical, horrific assault on us that the movies had ever dared. Could we watch? It was part of Hitchcock's provocative primness that, after this meticulous outrage, he declared with wide eyes and wider vowels that you couldn't actually see a knife-point piercing flesh. Connoisseurs who can watch it frame by frame say that's a white lie, but who cares? The point of the scene is the onslaught on sensibility and the weird mixture of feelings left in us – for we are being attacked, but we are the attacker too. What ensures that ambivalence is the very deliberate way in which for 40 minutes the movie has stripped, grilled and stared at Marion until we want her and her flesh.
Of course, in the end, that is the most horrific thing of all – the tacit complicity is more disturbing than the hideous murder. And after Psycho, the knives were out, with chainsaws and the vast armoury of modern cold steel. Murder has become a sport which every amateur is prepared to practise in his or her head. The scene runs less than a minute, with every angle calculated and predesigned. The orgy had begun.
Nej hvis noget holder, så holder "det ikke bare". Det kommer helt an på, hvad 1. stk. publikum har med i bagagen, inde i biografen, hvor erfaringsgrundlaget sætter niveauet for forventningerne og dermed for en potentiel blokering for indkommen input, allerede inden filmen er begyndt. En film skal ses og opleves i lyset af en forståelse for den givne tidsalders forskelle i moral, etik og sprog og selvfølgelig det mere tydelige, mode, stilarter etc.
Vi ser fuldkommen forskelligt på Hitchcocks sekvens og jeg ser absolut intet komisk tilstede i den, men tværtimod en mesters øje for koreografi og kulminerende suspense og altid med tilstedeværelsen af mulig symbolik, som man derefter kunne dissekere Hitchcock selv med.
Og hehe, gode gamle Kermode, mr. 3D himself, har også en fin artikel om Psycho.
Selvsamme Guardians anmeldelse fra 1960:
There follows one of the most disgusting murders in all screen history. It takes place in a bathroom and involves a great deal of swabbing of the tiles and flushings of the lavatory. It might be described with fairness as plug ugly.
:)
#572 Babo Rises 13 år siden
#573 BN 13 år siden
Scenen er da ovenud troværdig og er stadig den bedst udførte og mest skræmmende knivmords-scene jeg nogensinde har set i en gyser.
Jeg behøver ikke at se kniven gå ind i maven på kvinden for at finde scenen troværdig. Og desuden ville et sådant billede potentielt kunne minimere uhyggen for mig, eftersom det slet ikke er selve blodet og den gennemhullede krop der skaber uhyggen, men derimod hele situationen og stemningen, som skyldes chokket eller overraskelsesmomentet, klaustrofobien ved at blive angrebet hvor man er allermest ubeskyttet, musikken (ja, især musikken!) og det at vi ikke ser morderens ansigt.
#574 Bruce 13 år siden
#575 Babo Rises 13 år siden
#576 Bruce 13 år siden
Pjat! På den vis blev Jerry Goldsmiths score til Alien og Bernard Hermanns lige skudt i bås med second rate punks til Scream slasher gore. Det er ikke "bare". Det er overhovedet slet ikke bare "bare".
Goldsmiths og Hermanns scores til f.eks. disse to mesterværker ligger i at bygge en hel stemning op omkring en film og er overhovedet ikke så simpelt, som at tilføje chokeffekter. Deres musik er uundværlige for helheden, når man forlader biografen. Man husker musikken, ligeså snart man genkalder sig billederne.
I Psycho er kniv sekvensen en musisk symfoni, som skal virke på samme måde som når man hører Prokofievs Peter og Ulven og instrumenterne skal indgyde lytteren stemninger og kan slet ikke sammenlignes med den simplistiske brug af lydeffekter, når en person står i et mørkt rum, nærmer sig et vindue for at kigge ud, løfter persiennen og .... vi venter chokeffekten og BUUUM så kommer der et skrald i subwooferen.
Hele Alien lydbilledet i intro sekvensen giver en forfærdelig følelse af usikkerhed og sørgmodighed i maven, men også en følelse af The Final Frontier, uberørt grund i rummet, og man er ikke engang kommet igang. Det er sgu da fantasi!
Hvis den intro sekvens havde været foruden Goldsmiths score, havde filmen mistet en stor del af dens indvirken.
#577 Babo Rises 13 år siden
#578 Bruce 13 år siden
#579 BN 13 år siden
Hvad nu? "Retfærdiggørelse af vold"? Har vi skiftet emne??
Tjah, så kender du ihvertfald ikke Hitchcock. Andet er der ikke at sige til dét. Du trænger til at læse Francois Truffauts interview-bog 'Hitchcock om Hitchcock', hvori Hitchcock beskriver og fortæller om sine foretrukne virkemidler.
Nå, men det gør JEG. Og jeg snakker om det, fordi jeg påpeger de ting, der gør scenen uhyggelig og skræmmende. Og det er faktisk de samme ting, som får éns fantasi på overarbejde i scenen. Musikken + det at man ikke ser morderen + klaustrofobien ved at blive angrebet hvor man er allermest ubeskyttet + at man ikke ser kniven gå ind i maven på kvinden. ... Musik og lyd manipulerer sindet og da Bernhard Hermanns musik er helt oppe i det skingre, sørger vores fantasi for at give os associationer til et mareridt. Kvindens skrig, lyden af knivstik og det strygerne følger den knivbevæbnede arms huggende bevægelser gør, at vi slet ikke behøver at se kniven ramme maven.
Men jeg tror ikke, du forstår hvad jeg mener med at "bruge fantasien". Jeg taler ikke om, at man under scenen har tid til at tænke over det man ser, for det har man ganske enkelt ikke. Nej, jeg taler om, at éns underbevidsthed er på overarbejde, idet Hitchcock via lyd, klipning og musik fremkalder billeder og stemninger i tilskuerens sind.
#580 BN 13 år siden
Man ser stadig ikke kniven gå ind eller gennemtrænge maveskindet, og desuden går det så stærkt i det klip, at man nærmest ikke kan nå at set det.
Men i det følgende link er lidt hjælp, og læg mærke til at når klippet køres baglæns i langsom fart, så efterlader kniven vanddråber på huden (eller ligesom trækker en vanddråbe eller -stråle efter sig), hvilket tyder på, at man forsigtigt har holdt kniven ind til kvindens mave og derefter lavet en baglæns bevægelse - hvorefter man så har kørt filmen forlæns for at skabe illusionen af et knivstik:
http://hitchcock.dreamhosters.com/hitch/misc/showe...
(tryk på 'backwards slowly')