Jeg synes at "Dead calm" er en rigtig god thriller, med gode præstationer af alle tre hovedroller. Her viser Billy Zane, at han rent faktisk kan spille rigtig godt skuespil.
Jeg kan ikke lige komme på noget sjovt at skrive om farten på din liste.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Ja, det er nu også for mit vedkommende ved at være rigtig mange år siden, at jeg har set filmen, men jeg husker den bestemt som værende en fornemt eksekveret og yderst velskrevet blanding af psykologisk thriller og kammerspil som ekstremt vellykket, hvilket du også beskriver rigtig godt i din anmeldelse, formår at smelte de psykologiske traumer sammen med den klassiske suspense formel. Nicole Kidman og Sam Neils samspil husker jeg også som værende meget overbevisende, og ligeså leverer Billy Zane en af sine få effektive præstationer, der her bliver ekstra creepy pga. hans umiddelbart charmerende ydre.
En rigtig god anmeldelse som du har skrevet, og jeg vil bestemt også gerne kaste en varm anbefaling efter filmen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Thriller. En dømt voldtægtsforbryder løslades fra fængslet efter 14 års afsoning og begynder efterfølgende at terrorisere sin tidligere forsvarsadvokat og dennes kone og datter.
'Cape Fear' er en mesterligt fortalt spændingshistorie, og i mine øjne er det Martin Scorseses bedste film. Jeg nyder den for dens blændende flotte cinematografi og Elmer Bernsteins score, som genbruger Bernard Herrmanns dramatiske og yderst effektive musik fra den originale (og langt svagere) film. Og jeg nyder den for dens tydelige Hitchcock-inspiration og dens veloplagte leg med de filmiske virkemidler. Måden den er lavet på - med opfindsomme kameravinkler, hurtige indzoomninger til nærbillede og ligeså hurtige klip, foruden mange andre finesser - minder mig ganske enkelt om, hvorfor jeg elsker film. Philm.dk's anmelder Tobias Lynge Herler skrev i sin tid, at det var "en af de mest stilfulde thrillers halvfemserne endnu har kunnet byde på", og 16-9.dk's skribent Jens Amdi Nielsen har betegnet den som "en stilistisk tour de force, hvor Scorsese demonstrerer sin suveræne beherskelse af filmsproget." Jeg er fuldstændig enig med dem.
Noget andet der tiltaler mig, er at plottet er karakterdrevent, og at dramaet er psykologisk snarere end fysisk, uden at man dog på nogen måde snydes for det sidste - tværtimod, må man må vist sige. Filmen er også interessant ved, at skillelinjen mellem god og ond er noget udflydende. Hovedpersonerne, bestående af advokaten Sam Bowden, hans kone Leigh og datteren Dani, har deres svagheder og indbyrdes konflikter og er således ikke bare Hollywoods typisk lykkelige og uskyldsrene familie. Og dette gør, at man som tilskuer bedre kan identificere sig med dem, og at uhyggen eller utrygheden forstærkes, eftersom skurken Max Cady netop udnytter disse svagheder og konflikter.
For mig ligger det mest interessante aspekt ved plottet i det med, hvordan man sammen gennemgår og overlever nogle meget voldsomme, dybt traumatiske begivenheder. Som Leigh på et tidspunkt udtaler i filmen: "Jeg vil gerne vide, hvor stærke vi er ... eller hvor svage."
Det er svært for mig at fremhæve nogen bestemte scener, for filmen består af lutter gode scener, hvor billede, stemning, musik og skuespil altsammen går op i en højere enhed.
Nick Nolte, Jessica Lange og Juliette Lewis har deres bedste roller nogensinde i denne film - Nolte som den moralsk tvivlsomme, hårdt pressede advokat og familiefader Sam Bowden, Lange som dennes frustrerede kone og Lewis som den usikre, uregerlige og naive teenagedatter Dani. Overfor dem ses Robert De Niro i rollen som den ekstremt voldelige, cigar-rygende og bibel-citerende psykopat Max Cady, og han leverer her en af sin karrieres mest energiske og indlevede præstationer. Ja, med sit rovdyrsagtige blik, sin muskeltrænede, tatoverede krop, sin djærve sydstats-dialekt og sin tykke cigar gør han Cady til en af filmhistoriens mest mindeværdige og skræmmende skurke.
'Cape Fear' blev nomineret til to BAFTA-priser, nemlig Bedste Cinematografi og Bedste Klipning. Og Robert De Niro og Juliette Lewis blev begge nomineret til både en Oscar og en Golden Globe for deres skuespilpræstationer.
#741 Babo84 13 år siden
hehe - jeg blander lidt jokes og kommentarer, hvis det er ok for dig, søde :)
#742 BN 13 år siden
Det lyder godt .... jeg kan bare ikke se hverken din eller Patriarchs kommentar til 'Dead Calm' nogen steder. ... Hmm, jeg må have overset dem! ;-)
#743 Babo84 13 år siden
#744 BN 13 år siden
Okay. ;-)
#745 BN 13 år siden
Og ellers: HOLD KÆFT!
#746 Lord Beef Jerky 13 år siden
#747 BN 13 år siden
Okay, det kan da siges at være et par dage siden. ;-)
#748 Åkepool 13 år siden
Jeg kan ikke lige komme på noget sjovt at skrive om farten på din liste.
#749 NightHawk 13 år siden
Ja, det er nu også for mit vedkommende ved at være rigtig mange år siden, at jeg har set filmen, men jeg husker den bestemt som værende en fornemt eksekveret og yderst velskrevet blanding af psykologisk thriller og kammerspil som ekstremt vellykket, hvilket du også beskriver rigtig godt i din anmeldelse, formår at smelte de psykologiske traumer sammen med den klassiske suspense formel. Nicole Kidman og Sam Neils samspil husker jeg også som værende meget overbevisende, og ligeså leverer Billy Zane en af sine få effektive præstationer, der her bliver ekstra creepy pga. hans umiddelbart charmerende ydre.
En rigtig god anmeldelse som du har skrevet, og jeg vil bestemt også gerne kaste en varm anbefaling efter filmen.
#750 BN 13 år siden
Thriller. En dømt voldtægtsforbryder løslades fra fængslet efter 14 års afsoning og begynder efterfølgende at terrorisere sin tidligere forsvarsadvokat og dennes kone og datter.
'Cape Fear' er en mesterligt fortalt spændingshistorie, og i mine øjne er det Martin Scorseses bedste film. Jeg nyder den for dens blændende flotte cinematografi og Elmer Bernsteins score, som genbruger Bernard Herrmanns dramatiske og yderst effektive musik fra den originale (og langt svagere) film. Og jeg nyder den for dens tydelige Hitchcock-inspiration og dens veloplagte leg med de filmiske virkemidler. Måden den er lavet på - med opfindsomme kameravinkler, hurtige indzoomninger til nærbillede og ligeså hurtige klip, foruden mange andre finesser - minder mig ganske enkelt om, hvorfor jeg elsker film. Philm.dk's anmelder Tobias Lynge Herler skrev i sin tid, at det var "en af de mest stilfulde thrillers halvfemserne endnu har kunnet byde på", og 16-9.dk's skribent Jens Amdi Nielsen har betegnet den som "en stilistisk tour de force, hvor Scorsese demonstrerer sin suveræne beherskelse af filmsproget." Jeg er fuldstændig enig med dem.
Noget andet der tiltaler mig, er at plottet er karakterdrevent, og at dramaet er psykologisk snarere end fysisk, uden at man dog på nogen måde snydes for det sidste - tværtimod, må man må vist sige. Filmen er også interessant ved, at skillelinjen mellem god og ond er noget udflydende. Hovedpersonerne, bestående af advokaten Sam Bowden, hans kone Leigh og datteren Dani, har deres svagheder og indbyrdes konflikter og er således ikke bare Hollywoods typisk lykkelige og uskyldsrene familie. Og dette gør, at man som tilskuer bedre kan identificere sig med dem, og at uhyggen eller utrygheden forstærkes, eftersom skurken Max Cady netop udnytter disse svagheder og konflikter.
For mig ligger det mest interessante aspekt ved plottet i det med, hvordan man sammen gennemgår og overlever nogle meget voldsomme, dybt traumatiske begivenheder. Som Leigh på et tidspunkt udtaler i filmen: "Jeg vil gerne vide, hvor stærke vi er ... eller hvor svage."
Det er svært for mig at fremhæve nogen bestemte scener, for filmen består af lutter gode scener, hvor billede, stemning, musik og skuespil altsammen går op i en højere enhed.
Nick Nolte, Jessica Lange og Juliette Lewis har deres bedste roller nogensinde i denne film - Nolte som den moralsk tvivlsomme, hårdt pressede advokat og familiefader Sam Bowden, Lange som dennes frustrerede kone og Lewis som den usikre, uregerlige og naive teenagedatter Dani. Overfor dem ses Robert De Niro i rollen som den ekstremt voldelige, cigar-rygende og bibel-citerende psykopat Max Cady, og han leverer her en af sin karrieres mest energiske og indlevede præstationer. Ja, med sit rovdyrsagtige blik, sin muskeltrænede, tatoverede krop, sin djærve sydstats-dialekt og sin tykke cigar gør han Cady til en af filmhistoriens mest mindeværdige og skræmmende skurke.
'Cape Fear' blev nomineret til to BAFTA-priser, nemlig Bedste Cinematografi og Bedste Klipning. Og Robert De Niro og Juliette Lewis blev begge nomineret til både en Oscar og en Golden Globe for deres skuespilpræstationer.