Samt at Derek selv bliver udsat for vold i fængslet. Der sker meget som får ham til at åbne øjnene. Jeg synes billedet er troværdigt. Det er som det skal være.
Samt at Derek selv bliver udsat for vold i fængslet. Der sker meget som får ham til at åbne øjnene. Jeg synes billedet er troværdigt. Det er som det skal være.
Helt enig. Der er mindst 5 ting der er med til at ændre ham - og det sker vel at mærke over en længere periode, ikke fra det ene sekund til det andet.
Thriller. For at komme sig over deres søns død i en bilulykke tager Rae og John Ingram (Nicole Kidman og Sam Neill) på en længere sejltur i deres private lystyacht. En dag redder de Hughie Warriner (Billy Zane) fra et andet skib, der driver for vinden. Den skibbrudne viser sig at være en bindegal morder, der har gjort det af med de resterende besætningsmedlemmer. Hvad der skulle have været en afslappende tur for Rae og John udvikler sig nu til en kamp for livet.
'Dead Calm' er en simpel, men yderst velfungerende spændingsfilm. Noget af det der får den til at fungere så godt, er dens stemning, det at der kun er et minimum af dialog, Graeme Revells tunge, dystre synthesizer-musik og de fremragende skuespilpræstationer af de to hovedrolleindehavere Nicole Kidman og Sam Neill, der begge spiller afdæmpet, men med en nerve og intensitet, der gør at deres karakterer føles troværdige og ægte. Og Billy Zane er også god som den psykopatiske skurk Hughie.
Scope-bruger Kasper skriver: "Filmens helt store force er dens vellykkede opbygning af isolations-stemning." Ja, filmen formidler på forbilledlig vis den ensomhed og stilhed der uvægerligt må råde ude på havet, 2.000 km fra land. I den forbindelse skal filmen også roses for at få det optimale ud af sit minimalistiske plot, der - bortset fra de første 6½ minutter - kun involverer tre personer og udelukkende foregår ombord på to skibe.
Et underliggende psykologisk aspekt ved plottet er, at Rae netop har mistet et barn i døden og som følge heraf befinder sig i en tilstand af dyb, nærmest traumatisk sorg. Da der opstår en situation hvor der er fare for, at hun også vil miste sin mand, beslutter hun sig for at kæmpe for hans liv, og det er tydeligt, at dette bliver en slags gavnlig terapi for hende. Det er således interessant at se hendes udvikling fra en psykisk skrøbelig, usikker og frygtsom hustru, der er fuldstændig afhængig af sin mands støtte og hjælp, til en modig og handlekraftig kvinde.
Det som jeg elsker ved den her film, er dens fundamentalt enkle historie om en mand og kvinde, der kun har hinanden, men som kommer bort fra hinanden og er nødt til at kæmpe for både den andens og egen overlevelse.
Blandt filmens bedste scener er hele indledningen med den tragiske bilulykke og John og Raes anden samtale over radioen, hvor John gør det klart for Rae, at det skib han befinder sig på, vil synke indenfor ganske få timer - det er en scene der virkelig fremmaner en stemning af håbløshed og desperation. Derudover vil jeg også fremhæve Raes flere timer lange, ensomme sejlads eller eftersøgningstur i kraftigt blæsevejr og gennem høje bølger; først i dagslys, dernæst i tusmørke og med en orange-rød solnedgang i baggrunden; snart stående på udkig i forstavnen, snart oppe i masten - alt imens man på lydsporet hører dyster, kvindelig operasang og der krydsklippes til John, der er indespærret i lastrummet på det andet skib og forsøger at pumpe vandet ud derfra for at undgå druknedøden. Sidst men ikke mindst er der
John og Raes genforeningsscene, der er utroligt bevægende med sine billeder af de to ægtefæller, der med glædestårer i øjnene blot betragter hinandens ansigter og omfavner hinanden, hvorpå Rae med en nærmest hviskende stemme udbryder: "Jeg fandt dig."
'Dead Calm' vandt fire AFI-priser (Australiens svar på Oscar'en), nemlig for Bedste Cinematografi, Bedste Klip, Bedste Lyd og Bedste Musik, og den var nomineret til yderligere fire af slagsen (Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskript baseret på andet materiale og Bedste Produktionsdesign).
Lidt bevægelse på listen er vel bedre end slet ingen, eller hvad?
Jeg kan da sagtens smide en liste helt uden kommentarer, men det vil nok være for kedeligt. Det kniber med tid og overskud, og tid og overskud er hvad der skal til, hvis jeg skal gå ordentligt ind i, hvorfor den enkelte film er så højt placeret på min liste.
Hvis nogen er utålmodig og ikke gider at vente på at min liste skal blive færdig, så kan de få en PM med hele resten af min topliste ... sammen med en trussel om gratis NATO-bombning af deres hjem, hvis de afslører noget her i forummet!
Anyone?
P.S. Mindst én af ovenstående udtalelser er seriøst ment.
#731 Babo84 13 år siden
#732 BN 13 år siden
Helt enig. Der er mindst 5 ting der er med til at ændre ham - og det sker vel at mærke over en længere periode, ikke fra det ene sekund til det andet.
#733 BN 13 år siden
Thriller. For at komme sig over deres søns død i en bilulykke tager Rae og John Ingram (Nicole Kidman og Sam Neill) på en længere sejltur i deres private lystyacht. En dag redder de Hughie Warriner (Billy Zane) fra et andet skib, der driver for vinden. Den skibbrudne viser sig at være en bindegal morder, der har gjort det af med de resterende besætningsmedlemmer. Hvad der skulle have været en afslappende tur for Rae og John udvikler sig nu til en kamp for livet.
'Dead Calm' er en simpel, men yderst velfungerende spændingsfilm. Noget af det der får den til at fungere så godt, er dens stemning, det at der kun er et minimum af dialog, Graeme Revells tunge, dystre synthesizer-musik og de fremragende skuespilpræstationer af de to hovedrolleindehavere Nicole Kidman og Sam Neill, der begge spiller afdæmpet, men med en nerve og intensitet, der gør at deres karakterer føles troværdige og ægte. Og Billy Zane er også god som den psykopatiske skurk Hughie.
Scope-bruger Kasper skriver: "Filmens helt store force er dens vellykkede opbygning af isolations-stemning." Ja, filmen formidler på forbilledlig vis den ensomhed og stilhed der uvægerligt må råde ude på havet, 2.000 km fra land. I den forbindelse skal filmen også roses for at få det optimale ud af sit minimalistiske plot, der - bortset fra de første 6½ minutter - kun involverer tre personer og udelukkende foregår ombord på to skibe.
Et underliggende psykologisk aspekt ved plottet er, at Rae netop har mistet et barn i døden og som følge heraf befinder sig i en tilstand af dyb, nærmest traumatisk sorg. Da der opstår en situation hvor der er fare for, at hun også vil miste sin mand, beslutter hun sig for at kæmpe for hans liv, og det er tydeligt, at dette bliver en slags gavnlig terapi for hende. Det er således interessant at se hendes udvikling fra en psykisk skrøbelig, usikker og frygtsom hustru, der er fuldstændig afhængig af sin mands støtte og hjælp, til en modig og handlekraftig kvinde.
Det som jeg elsker ved den her film, er dens fundamentalt enkle historie om en mand og kvinde, der kun har hinanden, men som kommer bort fra hinanden og er nødt til at kæmpe for både den andens og egen overlevelse.
Blandt filmens bedste scener er hele indledningen med den tragiske bilulykke og John og Raes anden samtale over radioen, hvor John gør det klart for Rae, at det skib han befinder sig på, vil synke indenfor ganske få timer - det er en scene der virkelig fremmaner en stemning af håbløshed og desperation. Derudover vil jeg også fremhæve Raes flere timer lange, ensomme sejlads eller eftersøgningstur i kraftigt blæsevejr og gennem høje bølger; først i dagslys, dernæst i tusmørke og med en orange-rød solnedgang i baggrunden; snart stående på udkig i forstavnen, snart oppe i masten - alt imens man på lydsporet hører dyster, kvindelig operasang og der krydsklippes til John, der er indespærret i lastrummet på det andet skib og forsøger at pumpe vandet ud derfra for at undgå druknedøden. Sidst men ikke mindst er der
'Dead Calm' vandt fire AFI-priser (Australiens svar på Oscar'en), nemlig for Bedste Cinematografi, Bedste Klip, Bedste Lyd og Bedste Musik, og den var nomineret til yderligere fire af slagsen (Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskript baseret på andet materiale og Bedste Produktionsdesign).
#734 Patriarch 13 år siden
#735 BN 13 år siden
Lidt bevægelse på listen er vel bedre end slet ingen, eller hvad?
Jeg kan da sagtens smide en liste helt uden kommentarer, men det vil nok være for kedeligt. Det kniber med tid og overskud, og tid og overskud er hvad der skal til, hvis jeg skal gå ordentligt ind i, hvorfor den enkelte film er så højt placeret på min liste.
#736 Patriarch 13 år siden
#737 BN 13 år siden
Jaja, det sagde Hitler også til jøderne!
#738 BN 13 år siden
Anyone?
P.S. Mindst én af ovenstående udtalelser er seriøst ment.
#739 Babo84 13 år siden
#740 BN 13 år siden
Læs #738.
I øvrigt vil jeg langt hellere have jeres kommentarer til og/eller mening om FILMENE end små jokes om udarbejdelsen af listen.