Det er jeg med på og Viggo er bestem god i LOTR. Og det er to vidt forskellige film. Men alligevel, når man snakker om bedste præstation, er det mere oplagt at nævne andre af Viggos film, som illustrerer bedre hans kvaliteter. Men hvis bn er kommet frem til at LOTR er hans bedste, ja så er han det.
Men to fine film, bn. Getaway er udmærket, men ikke mere i min bog. Og ikke instruktørens bedste ;) History.... Er jeg også vild med og vil score en 9/10 på den store skala.
BN... Er også ret vild med A History of Violence. Interessant at se den som en moderne western. Det er helt oplagt og ikke noget jeg havde tænkt over :)
Gangsterdrama om den unge FBI-agent Joe Pistone, der arbejder undercover i New Yorks mafiamiljø som den lille, smarte juvel-ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive hans protektor. Med tiden lever Joe lever sig så meget ind i rollen som mafia-håndlanger, at han nærmest bliver en af dem. Dette skaber problemer i forholdet til konen Maggie, der "vil have sin mand tilbage" og i forholdet til den sympatiske Lefty, som Brasco føler en vis medlidenhed med.
Filmz-bruger Nighthawk rammer plet med følgende udtalelse om 'Donnie Brasco': "Beskrivelsen af miljøet er detaljeret og dybt fascinerende at følge, men det som er filmens trumfkort er det familiemæssige drama, der udspiller sig i Pistones to verdener mellem ham og hans kone, (stærkt spillet af Anne Heche), samt hans far/søn forhold som Donnie Brasco over for Lefty Rugerrio, hans kontaktperson hos mafiaen, der brændende jager [efter] anerkendelse indenfor rækkerne og ser muligheden for det via sin unge protege."
For mig er det noget af det bedste ved filmen dens tragiske overtoner, som slås an allerede i starten med de sort/hvide nærbilleder af Johnny Depps alvorlige blik og de forsamlede mafiamedlemmer, samt Patrick Doyles ufatteligt smukke, sørgmodige stryger-musik. Dertil kommer den ægthed og realisme, hvormed den smertelige, ægteskabelige krise er skildret - det er dybt bevægende scener, som det næsten gør ondt at overvære. Og det samme gælder skildringen af venskabet mellem de to mænd; et venskab, der under andre, mere gunstige omstændigheder ville kunne have varet ved, men som er dømt til at slutte før eller siden. Da disse to sideløbende handlingstråde tilsidst når en dramatisk kulmination, bliver der virkelig pirket til mine tårekanaler, og det ikke mindst i en scene hvor Joe er hjemme for at hente en taske fyldt med penge, og i filmens hjerteskærende slutscene. Og apropos slutningen, så kan jeg iøvrigt godt lide den fine detalje, at
filmen slutter præcist som den startede, nemlig med et nærbillede af Johnny Depps øjne.
Blandt mine yndlingsscener er Joe der juleaftensdag kommer for sent hjem til Maggie og børnene; Joe der er tæt på at blive afsløret som undercover-agent på grund af noget aflytningsudstyr, som han skjuler i sin ene støvle; Joe og Maggie hos ægteskabsrådgiveren; og Joe der er hjemme for at hente en taske fyldt med penge.
Det er efter min mening Johnny Depps bedste præstation nogensinde. Dagbladet Informations anmelder Eva Jørholt har meget fint beskrevet, hvad der gør ham så god i rollen: "Johnny Depp spiller Donnie Brasco/Joe Pistone med al den snarrådighed og tilbageholdte diskretion, som rollen kræver. Og dog formår han med knap synlige muskelbevægelser i øjenregionen at udtrykke den følelsesmæssige orkan, som raser i hans indre. Overfor Johnny Depp spiller "Al Pacino, hvis præstation som ynkelig tabergangster burde ha’ givet ham en Oscar", som Nighthawk skriver. Eller som Eva Jørholt har sagt: "Al Pacino er ikke mindre fremragende som den lidt lurvede Lefty. I hans gestaltning bliver personen så rigt facetteret, at det er svært ikke at komme til at holde af den på én gang rå, men også lidt stakkels og elskelige børste." Ligeså god er Anne Heche som den forsømte, lidende hustru - ja, hun har en meget stor del af æren for, at filmen er blevet så vellykket som den er. Hun spiller rollen med sitrende anspændthed, følsomhed og temperament. Og så burde det næsten være unødvendigt at nævne, at Michael Madsen, James Russo, Brono Kirby og Robert Miano alle er troværdige og velvalgte i deres respektive gangsterroller.
Jeg må give Eva Jørholt ret, når hun skriver, at 'Donnie Brasco' "afglorificerer mafiaen", og at den "mere er et intimt psykodrama end en vanlig gangsterfilm", men den fungerer på begge planer.
Ganske udmærket film, som jeg (vistnok) kun har set en enkelt gang, men husker den som ret god, uden at kunne hamle op med de bedste i genren. Men 8/10
Udover dig og Babo84 kunne man altid førhen regne med at der kom kommentarer til filmene fra Collateral, Kruse, Foeller, Åkepool, IK, evermind, Skeloboy, Patriarch, Nighthawk, Bruce, Antlion/Lorentzen, Lord Beef Jerky, Herrguth m.fl. Men nu er der kun et fåtal af disse, der smider en kommentar. Det er ikke ret ansporende.
Jeg ved godt, at min tråd i perioder har været gået i stå. Men nu har jeg indenfor 8 dage tilføjet 3 nye film, og så ville det være interessant med lidt mere respons.
Nå, men det, der trods alt er kommet den sidste halvanden uges tid, er dog værdsat. :-)
#781 Babo84 13 år siden
Det er jeg med på og Viggo er bestem god i LOTR. Og det er to vidt forskellige film. Men alligevel, når man snakker om bedste præstation, er det mere oplagt at nævne andre af Viggos film, som illustrerer bedre hans kvaliteter. Men hvis bn er kommet frem til at LOTR er hans bedste, ja så er han det.
#782 Babo84 13 år siden
#783 Patriarch 13 år siden
#784 BN 13 år siden
Gangsterdrama om den unge FBI-agent Joe Pistone, der arbejder undercover i New Yorks mafiamiljø som den lille, smarte juvel-ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive hans protektor. Med tiden lever Joe lever sig så meget ind i rollen som mafia-håndlanger, at han nærmest bliver en af dem. Dette skaber problemer i forholdet til konen Maggie, der "vil have sin mand tilbage" og i forholdet til den sympatiske Lefty, som Brasco føler en vis medlidenhed med.
Filmz-bruger Nighthawk rammer plet med følgende udtalelse om 'Donnie Brasco': "Beskrivelsen af miljøet er detaljeret og dybt fascinerende at følge, men det som er filmens trumfkort er det familiemæssige drama, der udspiller sig i Pistones to verdener mellem ham og hans kone, (stærkt spillet af Anne Heche), samt hans far/søn forhold som Donnie Brasco over for Lefty Rugerrio, hans kontaktperson hos mafiaen, der brændende jager [efter] anerkendelse indenfor rækkerne og ser muligheden for det via sin unge protege."
For mig er det noget af det bedste ved filmen dens tragiske overtoner, som slås an allerede i starten med de sort/hvide nærbilleder af Johnny Depps alvorlige blik og de forsamlede mafiamedlemmer, samt Patrick Doyles ufatteligt smukke, sørgmodige stryger-musik. Dertil kommer den ægthed og realisme, hvormed den smertelige, ægteskabelige krise er skildret - det er dybt bevægende scener, som det næsten gør ondt at overvære. Og det samme gælder skildringen af venskabet mellem de to mænd; et venskab, der under andre, mere gunstige omstændigheder ville kunne have varet ved, men som er dømt til at slutte før eller siden. Da disse to sideløbende handlingstråde tilsidst når en dramatisk kulmination, bliver der virkelig pirket til mine tårekanaler, og det ikke mindst i en scene hvor Joe er hjemme for at hente en taske fyldt med penge, og i filmens hjerteskærende slutscene. Og apropos slutningen, så kan jeg iøvrigt godt lide den fine detalje, at
Blandt mine yndlingsscener er Joe der juleaftensdag kommer for sent hjem til Maggie og børnene; Joe der er tæt på at blive afsløret som undercover-agent på grund af noget aflytningsudstyr, som han skjuler i sin ene støvle; Joe og Maggie hos ægteskabsrådgiveren; og Joe der er hjemme for at hente en taske fyldt med penge.
Det er efter min mening Johnny Depps bedste præstation nogensinde. Dagbladet Informations anmelder Eva Jørholt har meget fint beskrevet, hvad der gør ham så god i rollen: "Johnny Depp spiller Donnie Brasco/Joe Pistone med al den snarrådighed og tilbageholdte diskretion, som rollen kræver. Og dog formår han med knap synlige muskelbevægelser i øjenregionen at udtrykke den følelsesmæssige orkan, som raser i hans indre. Overfor Johnny Depp spiller "Al Pacino, hvis præstation som ynkelig tabergangster burde ha’ givet ham en Oscar", som Nighthawk skriver. Eller som Eva Jørholt har sagt: "Al Pacino er ikke mindre fremragende som den lidt lurvede Lefty. I hans gestaltning bliver personen så rigt facetteret, at det er svært ikke at komme til at holde af den på én gang rå, men også lidt stakkels og elskelige børste." Ligeså god er Anne Heche som den forsømte, lidende hustru - ja, hun har en meget stor del af æren for, at filmen er blevet så vellykket som den er. Hun spiller rollen med sitrende anspændthed, følsomhed og temperament. Og så burde det næsten være unødvendigt at nævne, at Michael Madsen, James Russo, Brono Kirby og Robert Miano alle er troværdige og velvalgte i deres respektive gangsterroller.
Jeg må give Eva Jørholt ret, når hun skriver, at 'Donnie Brasco' "afglorificerer mafiaen", og at den "mere er et intimt psykodrama end en vanlig gangsterfilm", men den fungerer på begge planer.
En mesterlig film.
#785 Babo84 13 år siden
#786 BN 13 år siden
#787 Batsy 13 år siden
Jeg har ikke set den, så nu har jeg været ærlig :P
#788 BN 13 år siden
Udover dig og Babo84 kunne man altid førhen regne med at der kom kommentarer til filmene fra Collateral, Kruse, Foeller, Åkepool, IK, evermind, Skeloboy, Patriarch, Nighthawk, Bruce, Antlion/Lorentzen, Lord Beef Jerky, Herrguth m.fl. Men nu er der kun et fåtal af disse, der smider en kommentar. Det er ikke ret ansporende.
Jeg ved godt, at min tråd i perioder har været gået i stå. Men nu har jeg indenfor 8 dage tilføjet 3 nye film, og så ville det være interessant med lidt mere respons.
Nå, men det, der trods alt er kommet den sidste halvanden uges tid, er dog værdsat. :-)
#789 Patriarch 13 år siden
#790 BN 13 år siden
Splitte mine bramsejl! Nu har jeg aldrig ...
;-)