Agentfilm. Da IMF-agenten Ethan Hunt får skylden for en mislykket mission og samtidig hænges op for drabene på fire af sine kollegaer, må han på egen hånd forsøge finde ud af, hvem der virkelig stod bag.
'Mission: Impossible' er en super-underholdende, herligt usandsynlig og vildt fornøjelig spændingsfilm, som jeg elsker på grund af dens nærmest Hitchcock'ske legesyge, humor og elegance (det klassiske tema med "en skyldig mand på flugt for at bevise sin uskyld", brugen af en såkaldt "MacGuffin', de mange suspense-fyldte sekvenser, de skæve kameravinkler og kameraets skiften mellem frøperspektiv og fugleperspektiv, samt den flotte fotografering), og fordi den med hensyn til både plot, stemning og stil har en del tilfælles med thriller-klassikeren 'North by Northwest' og 1960'ernes James Bond-film. Hvad sidstnævnte angår, vil jeg dog sige ligesom Ekstra Bladets anmelder: "Hunt er bedre end Bond."
Til filmens bedste scener hører Ethan Hunts møde med sin chef Kittridge på en restaurant med fiskeakvarium, indbruddet i CIA's hovedkvarter i Langley og hele den dramatiske finale
med toget og helikopteren.
Og så er jeg vild med Danny Elfmans livlige, udtryksfulde musik; bl.a. i føromtalte restaurantscene. Musikken (sammen med kameravinklerne og den hurtige klipning) opbygger her på helt eminent vis en mere og mere paranoid, anspændt og klaustrofobisk stemning. Og ligeså effektiv er musikken til den scene hvor Ethan Hunt under en samtale
med Jim Phelps, som pludselig dukker op i live,
tænker tilbage på den aften hans fire kollegaer døde. Kombinationen af en dyb bas, snigende strygere og et kvindekor er både smuk at lytte til og virker utroligt dragende, ja, er med til at holde min opmærksomhed fanget under de afsløringer, der her kommer frem.
Tom Cruise leverer i rollen som Ethan Hunt en af sin karrieres absolut bedste præstationer. Lagt i hænderne på ham fremstår figuren karismatisk, dedikeret og stædig, men har samtidig den rette blanding af desperation, sårbarhed og vrede. Jon Voight udstråler ro og velovervejethed som teamlederen Jim Phelps; Emanuelle Béart er tilpasset sød og sexet som Jim Phelps kone Claire; Jean Reno er upålideligheden selv i rollen som Franz Krieger; Ving Rhames er munter og jovial som Luther Stickell; og Henry Czerny er skarp og kynisk, men lejlighedsvis også ganske morsom som CIA-chefen Kittridge. Derudover nyder jeg at se Emilio Estevez og Kristin Scott Thomas i nogle mindre, men ikke uvæsentlige roller.
'Mission Impossible' er efter min mening instruktøren Brian De Palmas bedste film. Den er stramt fortalt, flot iscenesat, velspillet og enormt spændende, og så bobler den nærmest over med energi og kreativt overskud. Den er helt perfekt.
68) Patriot Games - (Phillip Noyce, 1992)
Den tidligere CIA-analytiker Jack Ryan er sammen med sin kone og sin datter på ferie i London, hvor han nærmest ved et tilfælde forhindrer en fraktion af IRA i at myrde Lord Holmes - et medlem af den engelske kongefamilie. Ryan udråbes efterfølgende som helt. Men hans modige handling har samtidig gjort ham til et mål for den IRA-terrorist, hvis bror han dræbte i forbindelse med hændelsen. Ryan tvinges nu til at vende tilbage til sit job hos CIA og kæmpe for at beskytte sin familie.
'Patriot Games' er en spændende, atmosfæremættet og sine steder følelsesladet action-thriller. Der er op flere grunde til at jeg holder meget af denne film: Dens personlige historie om en mand der er nødt til at beskytte sig selv og sin familie; dens flotte, stilfulde fotografering og brug af både klassisk musik, elektronisk musik og irsk/keltisk inspireret folkemusik (hvad der i høj grad bidrager til filmens særlige atmosfære); og dens forholdsvis realistiske og troværdige tone, der især kommer til udtryk i de scener, der indeholder vold - volden skildres aldrig på en sensationel eller forherligende måde, men altid som noget ubehageligt, truende og tryghedsberøvende. Jeg synes desuden godt om filmens europæiske præg, som dels skyldes, at store dele af handlingen udspiller sig i England, dels at en lang række britiske skuespillere medvirker i den.
Filmen er fyldt med mesterligt iscenesatte spændingssekvenser: Attentatforsøget i London; tre bevæbnede PIRA-mænds forsøg på at likvidere lederen af førnævnte IRA-fraktion, mens denne en mørk aften ser TV i et vindomsust hus beliggende på en bakketop (en scene der med gåsehudsfremkaldende effekt bruger Clannad's "Harry's Game" som underlægningsmusik); de to på hinanden følgende scener, hvor først Ryan
og dernæst hans kone og datter udsættes for drabsforsøg;
Ryans toiletbesøg hvor han forsøger at stykke sine hukommelsesbilleder sammen; to forskellige politiaktioner i London;
det satellit-overvågede angreb på terroristernes træningslejr i den afrikanske ørken; og det afsluttende natlige angreb på Ryan-familiens hus.
Attentatforsøget i London og overfaldet på Ryan
på gaden lige udenfor hans arbejdsplads, samt det efterfølgende angreb på hans kone og datter ude på motorvejen
hører til de mest intense og medrivende scener jeg nogensinde har set i en action-film, og det især fordi de virker så realistiske. Ja, i denne henseende står 'Patriot Games' ikke tilbage for film som 'Heat' og 'The Bourne Supremacy'.
Skuespilmæssigt er det Harrison Ford, når han er allerbedst: Underspillet, afdæmpet, vred, nervøs, lun, humoristisk, handlekraftig og sårbar. Han får kort og godt Jack Ryan til at fremstå som en troværdig figur. Anne Archer er sød og intelligent som hans kone Cathy; James Earl Jones udstråler respektindgydende autoritet og medmenneskelig varme i rollen som hans CIA-boss og ven James Greer; Sean Bean er en tikkende bombe som den ukontrollerbare IRA-terrorist Sean Miller, der ikke kan styre sit had og raseri; Patrick Bergin og Polly Walker er snu og farlige som Millers to kollegaer; og Richard Harris gør god fyldest i en mindre, men ikke uvæsentlig rolle som IRA-lederen Paddy O'Neil.
'Patriot Games' er efter min mening et skoleeksempel på, hvordan man laver en god action-film.
Det er meget længe siden jeg har set den første "Mission Impossible", og holder derfor lidt igen imens jeg siger at jeg faktisk husker filmen som en lidt tynd oplevelse. Igen her er et stort forbehold i forhold til at det er længe siden jeg har set filmen. "Patriot Games" har jeg ikke set.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Det er længe siden, jeg har set begge de film. Patriot Games så jeg dog forholdsvis ofte som ung teenager, jeg aner ikke hvorfor, for jeg brød mig ikke synderligt om den. Begge står umiddelbart til 3/6 i min bog.... og min bog er Biblen!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Så mangler jeg kun en enkelt film (nr. 67), før jeg kan springe et godt stykke frem og gå videre med placering nr. 58.
Lige nu ser det sådan her ud:
59) The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford 60) The Legend of 1900
61) Immortal Beloved 62) Kingdom of Heaven - Director's Cut 63) Once Upon a Time in the West 64) Minority Report 65) The Duellists 66) The Patriot - Extended Cut 67) ??? 68) Patriot Games 69) Mission Impossible 70) Donnie Brasco - Extended Edition
71) The Getaway 72) A History of Violence 73) Cape Fear 74) Dead Calm 75) American History X
Uhh. Patriot Games husker jeg som en middelgod film, mens Mission Impossible er ganske fremragende thriller med et begavet plot. Den mangler dog lidt mere action synes jeg, og det den har, synes jeg ikke er vildt godt, men en 8'er herfra pga. stemning, skuespil og plot.
#801 Åkepool 13 år siden
#802 BN 13 år siden
Ja, det kan være. hehe
det er jo også en ren oldsag, den her film.
#803 Åkepool 13 år siden
Ja da, er du gal! En 14 år gammel film ER en oldsag i vores moderne højhastigheds samfund ;)
#804 BN 13 år siden
:-D
#805 BN 13 år siden
Agentfilm. Da IMF-agenten Ethan Hunt får skylden for en mislykket mission og samtidig hænges op for drabene på fire af sine kollegaer, må han på egen hånd forsøge finde ud af, hvem der virkelig stod bag.
'Mission: Impossible' er en super-underholdende, herligt usandsynlig og vildt fornøjelig spændingsfilm, som jeg elsker på grund af dens nærmest Hitchcock'ske legesyge, humor og elegance (det klassiske tema med "en skyldig mand på flugt for at bevise sin uskyld", brugen af en såkaldt "MacGuffin', de mange suspense-fyldte sekvenser, de skæve kameravinkler og kameraets skiften mellem frøperspektiv og fugleperspektiv, samt den flotte fotografering), og fordi den med hensyn til både plot, stemning og stil har en del tilfælles med thriller-klassikeren 'North by Northwest' og 1960'ernes James Bond-film. Hvad sidstnævnte angår, vil jeg dog sige ligesom Ekstra Bladets anmelder: "Hunt er bedre end Bond."
Til filmens bedste scener hører Ethan Hunts møde med sin chef Kittridge på en restaurant med fiskeakvarium, indbruddet i CIA's hovedkvarter i Langley og hele den dramatiske finale
Og så er jeg vild med Danny Elfmans livlige, udtryksfulde musik; bl.a. i føromtalte restaurantscene. Musikken (sammen med kameravinklerne og den hurtige klipning) opbygger her på helt eminent vis en mere og mere paranoid, anspændt og klaustrofobisk stemning. Og ligeså effektiv er musikken til den scene hvor Ethan Hunt under en samtale
Tom Cruise leverer i rollen som Ethan Hunt en af sin karrieres absolut bedste præstationer. Lagt i hænderne på ham fremstår figuren karismatisk, dedikeret og stædig, men har samtidig den rette blanding af desperation, sårbarhed og vrede. Jon Voight udstråler ro og velovervejethed som teamlederen Jim Phelps; Emanuelle Béart er tilpasset sød og sexet som Jim Phelps kone Claire; Jean Reno er upålideligheden selv i rollen som Franz Krieger; Ving Rhames er munter og jovial som Luther Stickell; og Henry Czerny er skarp og kynisk, men lejlighedsvis også ganske morsom som CIA-chefen Kittridge. Derudover nyder jeg at se Emilio Estevez og Kristin Scott Thomas i nogle mindre, men ikke uvæsentlige roller.
'Mission Impossible' er efter min mening instruktøren Brian De Palmas bedste film. Den er stramt fortalt, flot iscenesat, velspillet og enormt spændende, og så bobler den nærmest over med energi og kreativt overskud. Den er helt perfekt.
68) Patriot Games - (Phillip Noyce, 1992)
Den tidligere CIA-analytiker Jack Ryan er sammen med sin kone og sin datter på ferie i London, hvor han nærmest ved et tilfælde forhindrer en fraktion af IRA i at myrde Lord Holmes - et medlem af den engelske kongefamilie. Ryan udråbes efterfølgende som helt. Men hans modige handling har samtidig gjort ham til et mål for den IRA-terrorist, hvis bror han dræbte i forbindelse med hændelsen. Ryan tvinges nu til at vende tilbage til sit job hos CIA og kæmpe for at beskytte sin familie.
'Patriot Games' er en spændende, atmosfæremættet og sine steder følelsesladet action-thriller. Der er op flere grunde til at jeg holder meget af denne film: Dens personlige historie om en mand der er nødt til at beskytte sig selv og sin familie; dens flotte, stilfulde fotografering og brug af både klassisk musik, elektronisk musik og irsk/keltisk inspireret folkemusik (hvad der i høj grad bidrager til filmens særlige atmosfære); og dens forholdsvis realistiske og troværdige tone, der især kommer til udtryk i de scener, der indeholder vold - volden skildres aldrig på en sensationel eller forherligende måde, men altid som noget ubehageligt, truende og tryghedsberøvende. Jeg synes desuden godt om filmens europæiske præg, som dels skyldes, at store dele af handlingen udspiller sig i England, dels at en lang række britiske skuespillere medvirker i den.
Filmen er fyldt med mesterligt iscenesatte spændingssekvenser: Attentatforsøget i London; tre bevæbnede PIRA-mænds forsøg på at likvidere lederen af førnævnte IRA-fraktion, mens denne en mørk aften ser TV i et vindomsust hus beliggende på en bakketop (en scene der med gåsehudsfremkaldende effekt bruger Clannad's "Harry's Game" som underlægningsmusik); de to på hinanden følgende scener, hvor først Ryan
Attentatforsøget i London og overfaldet på Ryan
Skuespilmæssigt er det Harrison Ford, når han er allerbedst: Underspillet, afdæmpet, vred, nervøs, lun, humoristisk, handlekraftig og sårbar. Han får kort og godt Jack Ryan til at fremstå som en troværdig figur. Anne Archer er sød og intelligent som hans kone Cathy; James Earl Jones udstråler respektindgydende autoritet og medmenneskelig varme i rollen som hans CIA-boss og ven James Greer; Sean Bean er en tikkende bombe som den ukontrollerbare IRA-terrorist Sean Miller, der ikke kan styre sit had og raseri; Patrick Bergin og Polly Walker er snu og farlige som Millers to kollegaer; og Richard Harris gør god fyldest i en mindre, men ikke uvæsentlig rolle som IRA-lederen Paddy O'Neil.
'Patriot Games' er efter min mening et skoleeksempel på, hvordan man laver en god action-film.
#806 Collateral 13 år siden
#807 Lord Beef Jerky 13 år siden
#808 Åkepool 13 år siden
"Patriot games" derimod, mindes jeg ikke som det helt store.
#809 BN 13 år siden
Lige nu ser det sådan her ud:
59) The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford
60) The Legend of 1900
61) Immortal Beloved
62) Kingdom of Heaven - Director's Cut
63) Once Upon a Time in the West
64) Minority Report
65) The Duellists
66) The Patriot - Extended Cut
67) ???
68) Patriot Games
69) Mission Impossible
70) Donnie Brasco - Extended Edition
71) The Getaway
72) A History of Violence
73) Cape Fear
74) Dead Calm
75) American History X
#810 Babo84 13 år siden