Jeg mener ikke, at den er svær, nej, men der blev også diskuteret tålmodighed, og det mener jeg bestemt, at Komedien kræver. Jeg syntes i hvert fald, at "Paradis" og til dels også "Skærsilden" var en ørkenvandring. "Paradis" kan jeg kun forestille mig at genlæse under trusler om vold.
Jeg har læst Ole Meyers nyoversættelse (med det gode noteapparat) og har også læst "Helvede" i Chr. Molbechs gamle oversættelse. Jeg mangler stadigvæk at få fat på Hees udgave.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Synes også Dante er ganske krævende - særlig i den sidste del. Jeg havde heldigvis læst en gendigtning tidligere, hvilket viste sig at være en ret stor hjælp. Det værste, jeg har været igennem, var vist Heidegger og Wittgenstein på universitet. Særlig Wittgensteins "Tractatus" er lige sagen, hvis man trænger til at føle sig ubegavet...
Jeg er for øvrigt netop nu ved at være færdig med det fjerde bind af Proust "På sporet af den tabte tid", og det har været en kæmpe positiv overraskelse. Jeg forventede, at sproget ville være meget kringlet, men det har faktisk vist sig at være relativt ligeud af landevejen ret forståelsesmæssigt - i hvert fald i den nye oversættelse. Den er utvivlsomt frustrerende at læse, hvis man forventer en handling i konventionel forstand, men som ren sprognydelse og psykologisk beskrivelse er den noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har læst.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Jeg har faktisk både været igennem Da Vinci og Digital Fortress (?) af Dan Brown. Da Vinci synes jeg egentlig var en ganske hæderlig spændingsroman, mens Digital Fortress er den suverænt ringeste bog, jeg har læst (færdig endda). Hvad der dog er endnu mere interessant er at begge disse bøger er skåret over en fuldstændig identisk formular og plotudvikling.
Jeg forsøgte mig med "Crime and Punishment" af Dostojevskij (forfærdeligt navn). Jeg må indrømme, at det er efterhånden er en 4-5 år siden, da jeg dengang var i en periode, hvor jeg meget gerne ville læse og forstå genialiteten i alle disse tidlige literære kunstværker. Sjovt, at det nævnes, at den læser sig selv. Min oplevelse var stik modsat, at dens plot og historie simpelthen trådte så meget vande, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle interesse mig for i bogen. Desværre.
Jeg har i mange år haft en tendens til gerne at ville kunne værdsætte alle disse ældre anerkendte forfattere, men har de seneste par år faktisk opgivet dette og blot accepteret, at en stor del af dem simpelthen ikke er interessante for mig hverken i plot, fortællestil eller karakterer.
#182 Frit citeret: "Det som kan siges, siges klart." Så er tingene da skåret ud i pap, og hvad kan der så være at misforstå... pnøh, den lærer jeg havde i almen filosofi, havde nu ikke filosofisk set voldsomt meget til overs for Wittgenstein, uden han dog havde specielt meget imod ham. Jeg fik desværre ikke læst særlig meget af ham...
Lyder spændende med Proust... det kunne være man skulle lade Dostojevskij ligge lidt længere...
#183 Huh, fair nok, men wow, Forbrydelse og straf synes jeg bare er sådan en lækkerbisken. Var der slet ikke noget i bogen, som fascinerede dig? Hvad med alle de syrede og til tider gruopvækkende billeder?
Men fedt nok du hellere vil beskæftige dig med litteratur som siger dig noget. Det kan jeg kun have respekt for.
Er lige kommet hjem fra en dejlig tur i Berlin, og dernede læste jeg Extremely Loud & Incredibly Close af Jonathan Safran Foer. En lidt ukendt forfatter for mig, men virkelig en god bog. Kan varmt anbefales, aner ikke om den er oversat til dansk. Men den er ikke spor svær at læse på Engelsk. Anbefales varmt fra en bogorm...
#184 Jeg er helt på linje med din underviser mht. Wittgenstein. Han har haft stor indflydelse på moderne filosofi, men hans overordnede synspunkter har jeg heller ikke meget til overs for.
Forbrydelse og straf synes jeg også var en page turner. Oversættelsen har måske også noget at sige? De ting jeg har læst af Dostojevskij har stort set alle været nyoversættelser, men jeg har tidligere læst en ældre og meget Herman Bang'sk oversættelse af "Dobbeltgængeren" og den virkede til tider dræbende tør.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Forbrydelse og straf synes jeg også var en page turner. Oversættelsen har måske også noget at sige?
Det kom jeg også til at tænke på. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Jan Hansens oversættelse af "Forbrydelse og straf".
#183 - Har du forsøgt at læse den på engelsk, siden du bruger den engelske titel?
I bund og grund er det jo en kriminalhistorie, eller en psykologisk thriller om man vil. Jeg læser normalt ikke særligt hurtigt, men "Forbrydelses og straf" fangede mig da så meget, at jeg slugte næsten halvdelen på én dag. Det er en hel del for sådan en som mig.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Min udgave af Crime and Punishment var en engelsk oversættelse udgivet på Oxford University Press (hvis jeg husker korrekt). Jeg læste mig i sin tid frem til, at det skulle være den bedste engelske oversættelse.
Nu må jeg indrømme, at jeg kun læste knap 80-100 sider af den, og at det samtidig er ca. 4-5 år siden. Derfor husker jeg ikke så forfærdelig meget af hverken bogen eller min egen begrundelse, men kan blot huske, at jeg fandt den særdeles langsomt og unødvendigt detaljeret beskrevet.
Jeg har det generelt svært med bøger/forfattere, der stagnerer deres plot for at beskrive detaljerne i en unødvendig dybde. På den baggrund har jeg også droppet andre klassikere som fx American Psycho, som jeg også fandt meget overvurderet (den har jeg dog læst færdig).
Når du nu siger unødvendig dybde, må jeg skuffe dig med at det på ingen måde forholder sig sådan med de af Dostojevskijs bøger jeg har læst, tværtimod kan hans beregnende skildringer (også af miljø) give læseren overmåde solide karakterer, som udfolder meget flot nuancerede ideer. I f.eks. Forbrydelse og straf udfolder Dostojevskij en del tanker som minder meget om Nietzsches overmenneske (et tema som går igen i flere af hans bøger). Ikke nok med han trænger ind i flere metafysiske problemstillinger, giver han også en historisk og socialrealistisk vinkel på disse. Det er fint nok ikke at have temperament til dit og dat litteratur, men at kalde den meget velskildrede dybde D. får skrevet, og som er en litterær kraftpræstation a'la det geniale, for unødvendig, er nok lige at stramme den :)
Jeg kan i øvrigt også anbefale en dansk udgave, med mindre naturligvis, at du er mindst lige så detaljehjemme i det engelske som det danske.
Du behøver ikke at skuffe mig, da dette - uanset mange "kloge" meninger om det modsatte - altså er en helt og aldeles subjektiv opfattelse. Hvad der gør bogen til "en litterær kraftpræstation a la det geniale" for dig behøver ikke nødvendigvis at resonere med mig.
Jeg finder den dybde unødvendig, og ingen objektive sandheder om det modsatte kan ændre min egen opfattelse af, hvad jeg tænkte, da jeg læste den. Jeg er helt enig i, at Dostojevski behandler nogle meget interessante tematikker, hvilket også var årsagen til, at jeg forsøgte mig med ham i første omgang.
Men jeg kan sagtens respektere, at andre værdsætter denne dybde, og har den nødvendige tålmodighed til at suge det til sig. Jeg synes blot, at den stagnerer fortællingens flow og udvander plottets relevans :)
Jeg har læst engelsk på universitet i en række år, og har ikke læst en skønlitterær bog på dansk i efterhånden 10 år, så jeg foretrækker generelt altid at læse på engelsk. Det engelske sprog er ganske enkelt langt mere nuanceret, hvilket oftest giver det en mere alsidig og interessant læserytme (for mig), som dog naturligvis også er afhængig af forfatteren/oversætteren.
#181 Thomsen 14 år siden
Jeg har læst Ole Meyers nyoversættelse (med det gode noteapparat) og har også læst "Helvede" i Chr. Molbechs gamle oversættelse. Jeg mangler stadigvæk at få fat på Hees udgave.
#182 Benway 14 år siden
Jeg er for øvrigt netop nu ved at være færdig med det fjerde bind af Proust "På sporet af den tabte tid", og det har været en kæmpe positiv overraskelse. Jeg forventede, at sproget ville være meget kringlet, men det har faktisk vist sig at være relativt ligeud af landevejen ret forståelsesmæssigt - i hvert fald i den nye oversættelse. Den er utvivlsomt frustrerende at læse, hvis man forventer en handling i konventionel forstand, men som ren sprognydelse og psykologisk beskrivelse er den noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har læst.
#183 ks 14 år siden
Jeg forsøgte mig med "Crime and Punishment" af Dostojevskij (forfærdeligt navn). Jeg må indrømme, at det er efterhånden er en 4-5 år siden, da jeg dengang var i en periode, hvor jeg meget gerne ville læse og forstå genialiteten i alle disse tidlige literære kunstværker. Sjovt, at det nævnes, at den læser sig selv. Min oplevelse var stik modsat, at dens plot og historie simpelthen trådte så meget vande, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle interesse mig for i bogen. Desværre.
Jeg har i mange år haft en tendens til gerne at ville kunne værdsætte alle disse ældre anerkendte forfattere, men har de seneste par år faktisk opgivet dette og blot accepteret, at en stor del af dem simpelthen ikke er interessante for mig hverken i plot, fortællestil eller karakterer.
#184 Muldgraver 14 år siden
Frit citeret: "Det som kan siges, siges klart." Så er tingene da skåret ud i pap, og hvad kan der så være at misforstå... pnøh, den lærer jeg havde i almen filosofi, havde nu ikke filosofisk set voldsomt meget til overs for Wittgenstein, uden han dog havde specielt meget imod ham. Jeg fik desværre ikke læst særlig meget af ham...
Lyder spændende med Proust... det kunne være man skulle lade Dostojevskij ligge lidt længere...
#183
Huh, fair nok, men wow, Forbrydelse og straf synes jeg bare er sådan en lækkerbisken. Var der slet ikke noget i bogen, som fascinerede dig? Hvad med alle de syrede og til tider gruopvækkende billeder?
Men fedt nok du hellere vil beskæftige dig med litteratur som siger dig noget. Det kan jeg kun have respekt for.
#185 Stilund 14 år siden
#186 Benway 14 år siden
Forbrydelse og straf synes jeg også var en page turner. Oversættelsen har måske også noget at sige? De ting jeg har læst af Dostojevskij har stort set alle været nyoversættelser, men jeg har tidligere læst en ældre og meget Herman Bang'sk oversættelse af "Dobbeltgængeren" og den virkede til tider dræbende tør.
#187 Thomsen 14 år siden
Det kom jeg også til at tænke på. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Jan Hansens oversættelse af "Forbrydelse og straf".
#183 - Har du forsøgt at læse den på engelsk, siden du bruger den engelske titel?
I bund og grund er det jo en kriminalhistorie, eller en psykologisk thriller om man vil. Jeg læser normalt ikke særligt hurtigt, men "Forbrydelses og straf" fangede mig da så meget, at jeg slugte næsten halvdelen på én dag. Det er en hel del for sådan en som mig.
#188 ks 14 år siden
Nu må jeg indrømme, at jeg kun læste knap 80-100 sider af den, og at det samtidig er ca. 4-5 år siden. Derfor husker jeg ikke så forfærdelig meget af hverken bogen eller min egen begrundelse, men kan blot huske, at jeg fandt den særdeles langsomt og unødvendigt detaljeret beskrevet.
Jeg har det generelt svært med bøger/forfattere, der stagnerer deres plot for at beskrive detaljerne i en unødvendig dybde. På den baggrund har jeg også droppet andre klassikere som fx American Psycho, som jeg også fandt meget overvurderet (den har jeg dog læst færdig).
#189 Muldgraver 14 år siden
Når du nu siger unødvendig dybde, må jeg skuffe dig med at det på ingen måde forholder sig sådan med de af Dostojevskijs bøger jeg har læst, tværtimod kan hans beregnende skildringer (også af miljø) give læseren overmåde solide karakterer, som udfolder meget flot nuancerede ideer. I f.eks. Forbrydelse og straf udfolder Dostojevskij en del tanker som minder meget om Nietzsches overmenneske (et tema som går igen i flere af hans bøger). Ikke nok med han trænger ind i flere metafysiske problemstillinger, giver han også en historisk og socialrealistisk vinkel på disse. Det er fint nok ikke at have temperament til dit og dat litteratur, men at kalde den meget velskildrede dybde D. får skrevet, og som er en litterær kraftpræstation a'la det geniale, for unødvendig, er nok lige at stramme den :)
Jeg kan i øvrigt også anbefale en dansk udgave, med mindre naturligvis, at du er mindst lige så detaljehjemme i det engelske som det danske.
#190 ks 14 år siden
Jeg finder den dybde unødvendig, og ingen objektive sandheder om det modsatte kan ændre min egen opfattelse af, hvad jeg tænkte, da jeg læste den. Jeg er helt enig i, at Dostojevski behandler nogle meget interessante tematikker, hvilket også var årsagen til, at jeg forsøgte mig med ham i første omgang.
Men jeg kan sagtens respektere, at andre værdsætter denne dybde, og har den nødvendige tålmodighed til at suge det til sig. Jeg synes blot, at den stagnerer fortællingens flow og udvander plottets relevans :)
Jeg har læst engelsk på universitet i en række år, og har ikke læst en skønlitterær bog på dansk i efterhånden 10 år, så jeg foretrækker generelt altid at læse på engelsk. Det engelske sprog er ganske enkelt langt mere nuanceret, hvilket oftest giver det en mere alsidig og interessant læserytme (for mig), som dog naturligvis også er afhængig af forfatteren/oversætteren.