#414 - Man kan godt vælge filosofi i 3.g, men det selvsagt ikke på noget højt plan. Vi var dog heldige at blive givet en lærer, der tog det nogenlunde seriøst. Det kan dog (og vil) naturligvis ende grufuldt galt i en lang række andre tilfælde - f.eks. med en overdrevet fokus på græske oldtidsfilosoffer.
Jeg deler til dels dit had til alle konkrete ting, men er du fuldstændig uinteresseret i samfundsforhold, økonomi, international politik, osv.? Jeg føler da man giver køb på noget både ved at isolere sig som humanist og som naturvidenskabsmand – derfor har den mellemting som samfundsvidenskaben forsøger at blive, altid tiltalt mig lidt. Men ikke så meget mere. Jeg tror dog ikke statskundskab behøver at være et bogholderfag.
Tja, det er klart at man må tilegne sig de tidligere filosoffer og deres sprog/associationsmønstre, men det ser jeg ikke som noget alle kan ”lære”, det er noget man intuitivt må komme til. Det kræver en kreativitet at kunne skille vigtigt fra mindre vigtigt og forstå det essentielle i de strømninger, der har været. Filosofien er jo en meningsløs samling af fantasmer og forestillinger, hvis ikke man formår at organisere den som et ”psykologisk kort”, der ikke blot er fantasier førende i utroligt mange forskellige retninger, men alle dele af ”den menneskelige karakter”, alle gyldige artikulationer af menneskehedens drømme. Derfor ER filosofi også psykologi.
Filosofi handler mere om at overbevise end om at bevise, det er jeg ret sikker på. Hvordan kan man bevise Nietzsche? Det handler om en indsigt i det menneskelige og derfor er det vel svært at "verificere" noget af anden vej end intuition. Er kommunikationsproblemer eller sprogets sammenbrud (hvis der ikke fandtes et Jeg, formoder jeg) virkelig logisk-deduktiv bevisførelse for at der findes et ”Jeg”? Det er som jeg ser det mere at indskrive sig i en tradition af filosoffer, der taler sådan om jeg’et. Når vi taler f.eks. æstetik (der unægtelig også stadig er en del af filosofien) så er det meget svært, hvis ikke meningsløst, at ”bevise” Kants definition af ”det sublime”:
Thus in our mind we find a superiority to nature even in its immensity. And so also the irresistibility of its might, while making us recognise our own [physical1 ] impotence, considered as beings of nature, discloses to us a faculty of judging independently of, and a superiority over, nature; on which is based a kind of self-preservation, entirely different from that which can be attacked and brought into danger by external nature. Thus, humanity in our person remains unhumiliated, though the individual might have to submit to this dominion. In this way nature is not judged to be sublime in our aesthetical judgements, in so far as it excites fear; but because it calls up that power in us (which is not nature) (fra Kritik af Dømmekraften)
Nyklassikere som ”A Thousand Plateaus” af Deleuze og Guattari eller ”Imperiet” af Negri og Hardt er jo også filosofi, skønt de er utroligt spekulative. Filosofi skal bare sige ét og andet om individet og dets relation til fællesskabet: og så opmuntre til handling, kontemplation eller noget tredje.
Og tillykke med 12.
#421 - Jeg har endnu ikke læst ham, desværre. Jeg læste Lawrence Durrells kvartet som jeg kastede væk i raseri og har forbundet ham lidt dermed. Men jeg ved godt, han er en god forfatter som man bør læse. Hvor skal jeg starte?
Antlion (419) skrev:
Men ja, skolesystemet skematiserer litteraturen. Folkeskolen såvel som gymnasiet. Det mest interessante, vi gennemgik i gymnasiet, var Grundtvig, fordi vi netop ikke over-skematiserede hans værker. Resten var blot midler til gode karakterer...
Ja gymnasiet er mest af alt metode-blær (når det gælder de humanistiske og samfundsfaglige fag). Almindelig viden, forståelse og indsigt er bedømmelseskriterier ude i randområderne, man skal kunne sin nykritiske læsning (i en eller anden i øvrigt nymoderne, perverteret version), sin diskursanalyse, sin komparative analyse, sin kildekritik og hvad de ellers har fundet på. Det bedste eksempel på denne syge er AT, der nærmest forbyder fornuftig omgang med metoder - brug din "diskursanalyse" på ét løsrevet eksempel, du behøver ikke at forstå noget, du skal faktisk være dum og simplificerende. Undervisningen er formet i metodernes og teoriernes billede, ikke i virkelighedens eller kildernes. Og jeg har en formodning om at den overfladiske buzzword-undervisning tildels fortsætter på universitetet.
#419 Gymnasiet lyder jo efterhånden som et mere og mere væmmeligt sted. Mht. selve teksten, hvad lægger du så egentlig mest vægt på i din læsning? Hvad karakteriserer tekstens væsen for dig? Jeg spørger af ren interesse, naturligvis.
#420 Tja, ellers må jeg jo nøjes med Putins valgtaler :) Og du har helt ret mht. karakteren, bortset fra at jeg nu ikke havde behøvet et 12-tal for at have den undskyldning...
#423 Jeg læser da avis dagligt, og holder mig opdateret, men jeg må indrømme, at særligt økonomi nok er et af de emner, der interesserer mig mindst af alle. Abstrakt, i nogle mene virkelighedsfjern ideologisnak kan dog godt fange min interesse.
Jeg er enig i, at det kræver en kreativitet, et særligt blik for filosofiens væsen. Men jeg vil stadig fastholde, at filosofien bygger på en ikke-empirisk, logisk-deduktiv bevisførelse - i hvert fald hvis vi taler om filosofi som et rent fag. Jeg kan da sagtens se, at grænserne i praksis er meget flydende, men hvis man skal være konsekvent, er filosofi altså ikke psykologi. Man kan jo her diskutere, om Kants beskrivelse ikke er af psykologisk karakter, ligesom masser af andre filosoffer af krydset grænserne til psykologien såvel som sociologien, naturvidenskaben, etc.
Mht. Jeget kan alle som sagt intuitivt erkende, at Jeget eksisterer. Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med, at det er at skrive sig ind i en filosofisk tradition (hvilken?) at hævde, at man via (bl.a.) kommunikationsproblemer rent logisk-deduktivt kan bevise eksistensen af Jeget, men det er nu en ret væsentlig måde at gribe problemet an på - at se Jeget som en nødvendighed for selve eksistensen og opretholdelsen af sproget, og det er et vigtigt punkt i den logisk-deduktive argumentation for netop eksistensen af Jeget.
Når det så er sagt, er jeg egentlig meget interesseret i at få præciseret din definition af filosofi. Jeg er meget åben for at blive irettesat, men jeg kan ikke på baggrund af forudgående præmisser acceptere definitionen af filosofi som værende psykologi. Måske kan man kalde det begrebernes psykologi - en søgen efter logisk struktur, systematik.
Hvordan er forholdet mellem psykologi og filosofi i dine øjne? Kan du uddybe dit syn på den logisk-deduktive argumentations plads i filosofien?
#425 - Som du siger: når økonomi kan finde sammen med virkelighedsfjern ideologisnak, kan det godt være interessant.
Men kan man virkelig gå så langt som at sige, at halvdelen af Kants tanker ikke er filosofi? Hvis det fragment om det sublime, jeg citerede, ikke er "filosofi", men nærmere psykologi, så er utrolig meget af især Kritik af Dømmekraften vel psykologi. Og hele Schopenhauers og Kierkegaards værk er psykologi. Hvis vi til gengæld går ud fra at Kants ræsonnement er af logisk-deduktiv karakter, så kan vi godt blive enige; for nej, det er ikke et digt som forsøger at fremmanipulere en følelse af naturens storhed, men et forsøg på at kortligge selve denne følelse ved i et vist omfang at tale til den menneskelige logik og erfaring. Det er dog en logik og en erfaring som isoleret fra det positive og naturlige - det giver mening i sit eget "filosofiens system" som et sæt af argumenter og har sin egen årsag-virkning-kausalitet, men høre som påpeget til de usynlige, psykiske sandheder. Man kan ikke finde støtte til Kants hypotese i naturen.
I sidste ende vil jeg mene at den indsigt, en filosof kan nå til er nogenlunde den samme som forfatterens eller poetens - en indsigt i det menneskelige. Nu ved jeg, du har læst Sartre - Kvalme eller Galgenfrist er jo meget i forlængelse af hans filosofi. Det jeg siger er ikke, at der ikke findes lovmæssigheder eller absolutte sandheder i filosofien eller kunsten, men at de ikke kan erkendes positivt, altså gennem sproget eller på skrift som et regnestykke, der går op; en del af bevisførelsen er intuitiv og må komme fra selve læseren som et spørgsmål ala "føles og virker det rigtigt?" (selvom det lyder vagt). For der kan ikke altid føres bevis for filosofien ved at kigge på den fysiske verden - man må (også) undersøge den psykiske verden, den personlige eller upersonlige menneskeskabte samfundsvirkelighed. Og i den findes der (efter min mening) også nogle lovmæssigheder, men de er ikke logisk erkendbare - man kan ikke verificere dem ved at undersøge de elektriske rørelser i hjernen, selvom det ville være smart.
Mht. traditionen så er det den "tradition" af usynlige metafysiske sandheder om mennesket og psykologien, Kant skriver sig ind i. Man kan kun forstå ham, hvis man kender hans retorik (der er opstået af en tradition) og tidligere filosofi lige fra bibelen til Platon, dvs. den helhed af værker, som har beskæftiget sig med mennesket og det menneskeskabte. Og derfor skal man jo kende sig selv og den måde hvorpå man er blevet italesat i litteraturen. Filosofien stopper jo aldrig med at have noget at gøre med mennesket, der er jo ikke noget af Kant, der ikke har at gøre med mennesket og dets perception - derfor kan det naturligvis heller ikke tales om eller begribes uafhængigt af den menneskelige subjektivitet og psykologi. Det kan Pythagoras sætning derimod godt, den er en isoleret sandhed - ingen filosofi er en isoleret sandhed.
Analyse af sproget - som er det punkt, hvor filosofien er endt i sit håbløse forsøg på at blive objektiv og positivistisk – giver ikke en tilfredsstillende dækning af, hvad mennesket er. Grunden til, at det 20. århundredes filosofi er endt i meningsløst sofisteri må være grundantagelsen ”at sproget begrænser vores erkendelse”, at sprogets struktur er alt, vi med sikkerhed kan vide og videns grænse. Men dermed glemmer de den før-sproglige, før-refleksive del af menneskets liv, hvor de mest betydningsfulde stemninger og følelser grundlægges – og at disse stemninger ligeså vel som gennem billeder kan kommunikeres gennem poesi og filosofi i et ”symbolsprog”, i et sprog, der positivt ikke har nogen mening, men som kan erkendes intuitivt og igangsætte nogle af de ikke-sprolige grundstemninger. En sætning som ”jeg elsker dig” har jo en følelsesmæssig betydning selvom den kan reduceres til et grammatisk fænomen. Det samme gælder Kants tanker i hans kritik af dømmekraft og fornuft.
#421 Antlion 13 år siden
Nu hvor du er så betaget af Beat-litteraturen (i hvert fald Burroughs'), hvad synes du så om dens fader Henry Miller?
#422 Slettet Bruger [2314006338] 13 år siden
Som et lille forsøg, har jeg købt den til Kindle for Android og læser den på en Samsung Galaxy Tab.
#423 Fellaheen 13 år siden
Jeg deler til dels dit had til alle konkrete ting, men er du fuldstændig uinteresseret i samfundsforhold, økonomi, international politik, osv.? Jeg føler da man giver køb på noget både ved at isolere sig som humanist og som naturvidenskabsmand – derfor har den mellemting som samfundsvidenskaben forsøger at blive, altid tiltalt mig lidt. Men ikke så meget mere. Jeg tror dog ikke statskundskab behøver at være et bogholderfag.
Tja, det er klart at man må tilegne sig de tidligere filosoffer og deres sprog/associationsmønstre, men det ser jeg ikke som noget alle kan ”lære”, det er noget man intuitivt må komme til. Det kræver en kreativitet at kunne skille vigtigt fra mindre vigtigt og forstå det essentielle i de strømninger, der har været. Filosofien er jo en meningsløs samling af fantasmer og forestillinger, hvis ikke man formår at organisere den som et ”psykologisk kort”, der ikke blot er fantasier førende i utroligt mange forskellige retninger, men alle dele af ”den menneskelige karakter”, alle gyldige artikulationer af menneskehedens drømme. Derfor ER filosofi også psykologi.
Filosofi handler mere om at overbevise end om at bevise, det er jeg ret sikker på. Hvordan kan man bevise Nietzsche? Det handler om en indsigt i det menneskelige og derfor er det vel svært at "verificere" noget af anden vej end intuition. Er kommunikationsproblemer eller sprogets sammenbrud (hvis der ikke fandtes et Jeg, formoder jeg) virkelig logisk-deduktiv bevisførelse for at der findes et ”Jeg”? Det er som jeg ser det mere at indskrive sig i en tradition af filosoffer, der taler sådan om jeg’et. Når vi taler f.eks. æstetik (der unægtelig også stadig er en del af filosofien) så er det meget svært, hvis ikke meningsløst, at ”bevise” Kants definition af ”det sublime”:
Thus in our mind we find a superiority to nature even in its immensity. And so also the irresistibility of its might, while making us recognise our own [physical1 ] impotence, considered as beings of nature, discloses to us a faculty of judging independently of, and a superiority over, nature; on which is based a kind of self-preservation, entirely different from that which can be attacked and brought into danger by external nature. Thus, humanity in our person remains unhumiliated, though the individual might have to submit to this dominion. In this way nature is not judged to be sublime in our aesthetical judgements, in so far as it excites fear; but because it calls up that power in us (which is not nature) (fra Kritik af Dømmekraften)
Nyklassikere som ”A Thousand Plateaus” af Deleuze og Guattari eller ”Imperiet” af Negri og Hardt er jo også filosofi, skønt de er utroligt spekulative. Filosofi skal bare sige ét og andet om individet og dets relation til fællesskabet: og så opmuntre til handling, kontemplation eller noget tredje.
Og tillykke med 12.
#421 - Jeg har endnu ikke læst ham, desværre. Jeg læste Lawrence Durrells kvartet som jeg kastede væk i raseri og har forbundet ham lidt dermed. Men jeg ved godt, han er en god forfatter som man bør læse. Hvor skal jeg starte?
Ja gymnasiet er mest af alt metode-blær (når det gælder de humanistiske og samfundsfaglige fag). Almindelig viden, forståelse og indsigt er bedømmelseskriterier ude i randområderne, man skal kunne sin nykritiske læsning (i en eller anden i øvrigt nymoderne, perverteret version), sin diskursanalyse, sin komparative analyse, sin kildekritik og hvad de ellers har fundet på. Det bedste eksempel på denne syge er AT, der nærmest forbyder fornuftig omgang med metoder - brug din "diskursanalyse" på ét løsrevet eksempel, du behøver ikke at forstå noget, du skal faktisk være dum og simplificerende. Undervisningen er formet i metodernes og teoriernes billede, ikke i virkelighedens eller kildernes. Og jeg har en formodning om at den overfladiske buzzword-undervisning tildels fortsætter på universitetet.
#424 Fellaheen 13 år siden
#425 MBAD 13 år siden
#419 Gymnasiet lyder jo efterhånden som et mere og mere væmmeligt sted. Mht. selve teksten, hvad lægger du så egentlig mest vægt på i din læsning? Hvad karakteriserer tekstens væsen for dig? Jeg spørger af ren interesse, naturligvis.
#420 Tja, ellers må jeg jo nøjes med Putins valgtaler :) Og du har helt ret mht. karakteren, bortset fra at jeg nu ikke havde behøvet et 12-tal for at have den undskyldning...
#423 Jeg læser da avis dagligt, og holder mig opdateret, men jeg må indrømme, at særligt økonomi nok er et af de emner, der interesserer mig mindst af alle. Abstrakt, i nogle mene virkelighedsfjern ideologisnak kan dog godt fange min interesse.
Jeg er enig i, at det kræver en kreativitet, et særligt blik for filosofiens væsen. Men jeg vil stadig fastholde, at filosofien bygger på en ikke-empirisk, logisk-deduktiv bevisførelse - i hvert fald hvis vi taler om filosofi som et rent fag. Jeg kan da sagtens se, at grænserne i praksis er meget flydende, men hvis man skal være konsekvent, er filosofi altså ikke psykologi. Man kan jo her diskutere, om Kants beskrivelse ikke er af psykologisk karakter, ligesom masser af andre filosoffer af krydset grænserne til psykologien såvel som sociologien, naturvidenskaben, etc.
Mht. Jeget kan alle som sagt intuitivt erkende, at Jeget eksisterer. Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med, at det er at skrive sig ind i en filosofisk tradition (hvilken?) at hævde, at man via (bl.a.) kommunikationsproblemer rent logisk-deduktivt kan bevise eksistensen af Jeget, men det er nu en ret væsentlig måde at gribe problemet an på - at se Jeget som en nødvendighed for selve eksistensen og opretholdelsen af sproget, og det er et vigtigt punkt i den logisk-deduktive argumentation for netop eksistensen af Jeget.
Når det så er sagt, er jeg egentlig meget interesseret i at få præciseret din definition af filosofi. Jeg er meget åben for at blive irettesat, men jeg kan ikke på baggrund af forudgående præmisser acceptere definitionen af filosofi som værende psykologi. Måske kan man kalde det begrebernes psykologi - en søgen efter logisk struktur, systematik.
Hvordan er forholdet mellem psykologi og filosofi i dine øjne?
Kan du uddybe dit syn på den logisk-deduktive argumentations plads i filosofien?
#426 davenport 13 år siden
http://www.amazon.com/Introduction-Planetary-Defen...
Synes fanme det er dyrt!!
#427 Laksen 13 år siden
http://www.bogpriser.dk/q-9781581124477/
http://www.bookfinder4u.com/IsbnSearch.aspx?isbn=1...
Prøv at kigge lidt der :)
#428 davenport 13 år siden
Men det er satme stadigvæk dyrt. (Men det må jo være en dyr bog, så...)
#429 TheEnd 13 år siden
Kaster mig over Dostojevsky. Starter med Brøderne Karamazov.
#430 Fellaheen 13 år siden
Men kan man virkelig gå så langt som at sige, at halvdelen af Kants tanker ikke er filosofi? Hvis det fragment om det sublime, jeg citerede, ikke er "filosofi", men nærmere psykologi, så er utrolig meget af især Kritik af Dømmekraften vel psykologi. Og hele Schopenhauers og Kierkegaards værk er psykologi. Hvis vi til gengæld går ud fra at Kants ræsonnement er af logisk-deduktiv karakter, så kan vi godt blive enige; for nej, det er ikke et digt som forsøger at fremmanipulere en følelse af naturens storhed, men et forsøg på at kortligge selve denne følelse ved i et vist omfang at tale til den menneskelige logik og erfaring. Det er dog en logik og en erfaring som isoleret fra det positive og naturlige - det giver mening i sit eget "filosofiens system" som et sæt af argumenter og har sin egen årsag-virkning-kausalitet, men høre som påpeget til de usynlige, psykiske sandheder. Man kan ikke finde støtte til Kants hypotese i naturen.
I sidste ende vil jeg mene at den indsigt, en filosof kan nå til er nogenlunde den samme som forfatterens eller poetens - en indsigt i det menneskelige. Nu ved jeg, du har læst Sartre - Kvalme eller Galgenfrist er jo meget i forlængelse af hans filosofi. Det jeg siger er ikke, at der ikke findes lovmæssigheder eller absolutte sandheder i filosofien eller kunsten, men at de ikke kan erkendes positivt, altså gennem sproget eller på skrift som et regnestykke, der går op; en del af bevisførelsen er intuitiv og må komme fra selve læseren som et spørgsmål ala "føles og virker det rigtigt?" (selvom det lyder vagt). For der kan ikke altid føres bevis for filosofien ved at kigge på den fysiske verden - man må (også) undersøge den psykiske verden, den personlige eller upersonlige menneskeskabte samfundsvirkelighed. Og i den findes der (efter min mening) også nogle lovmæssigheder, men de er ikke logisk erkendbare - man kan ikke verificere dem ved at undersøge de elektriske rørelser i hjernen, selvom det ville være smart.
Mht. traditionen så er det den "tradition" af usynlige metafysiske sandheder om mennesket og psykologien, Kant skriver sig ind i. Man kan kun forstå ham, hvis man kender hans retorik (der er opstået af en tradition) og tidligere filosofi lige fra bibelen til Platon, dvs. den helhed af værker, som har beskæftiget sig med mennesket og det menneskeskabte. Og derfor skal man jo kende sig selv og den måde hvorpå man er blevet italesat i litteraturen. Filosofien stopper jo aldrig med at have noget at gøre med mennesket, der er jo ikke noget af Kant, der ikke har at gøre med mennesket og dets perception - derfor kan det naturligvis heller ikke tales om eller begribes uafhængigt af den menneskelige subjektivitet og psykologi. Det kan Pythagoras sætning derimod godt, den er en isoleret sandhed - ingen filosofi er en isoleret sandhed.
Analyse af sproget - som er det punkt, hvor filosofien er endt i sit håbløse forsøg på at blive objektiv og positivistisk – giver ikke en tilfredsstillende dækning af, hvad mennesket er. Grunden til, at det 20. århundredes filosofi er endt i meningsløst sofisteri må være grundantagelsen ”at sproget begrænser vores erkendelse”, at sprogets struktur er alt, vi med sikkerhed kan vide og videns grænse. Men dermed glemmer de den før-sproglige, før-refleksive del af menneskets liv, hvor de mest betydningsfulde stemninger og følelser grundlægges – og at disse stemninger ligeså vel som gennem billeder kan kommunikeres gennem poesi og filosofi i et ”symbolsprog”, i et sprog, der positivt ikke har nogen mening, men som kan erkendes intuitivt og igangsætte nogle af de ikke-sprolige grundstemninger. En sætning som ”jeg elsker dig” har jo en følelsesmæssig betydning selvom den kan reduceres til et grammatisk fænomen. Det samme gælder Kants tanker i hans kritik af dømmekraft og fornuft.