Forinden de omfattende opgør, der begynder med Enten-Eller, er hans magisterafhandling faktisk også ganske interessant, hvilken tager afstand fra den romantisk-ironiske illusion og hædrer den sokratiske ironi. Herfra kan du sagtens springe videre til Begrebet Angest, skildrende angsten, der muliggør "Springet" til den paradoksale tro, hvilket konfronteres i Philosophiske Smuler. Endnu en videreførelse af Enten-Eller og den skønlitterære form kan findes i Stadier paa Livets Vei.
Kierkegaards syn på kristendom, som vi fandt direkte skildret i hans ikke-pseudonyme skrifter Opbyggelige Taler, kulmineres i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Værket beskriver den objektive videnskab overfor den subjektive religion, hvor sidstnævnte kun virkeliggøres via den individuelle eksistens. Hermed kreeres en polemik til det hegelianske system, der forkynder det ikke-individuelle, modsat opfattelsen af den subjektive inderlighed som sandheden.
Hvis springer op til Øieblikket, finder vi endnu en polemik, hvori Kierkegaard retter sin inderlighed og logik mod kirken som institution. Kirken er en bedragerisk organisme, der langsomt fortærer mennesket. Han vil finde redelighed og forstå, hvordan det kristne menneske kan blive "virkeligt". Han vender igen tilbage til Sokrates:
"Det Synspunkt jeg har at udvise og udviser, er af en saadan Eiendommelighed, at jeg i Christenhedens 1800 Aar ganske bogstavelig intet Analogt, intet Tilsvarende har at holde mig til. Ogsaa saaledes – ligeoverfor 1800 Aar – staar jeg ganske bogstavelig ene. Det eneste Analogie jeg har for mig er: Socrates; min Opgave er en socratisk Opgave, at revidere Betemmelsen af det at være Christen: selv kalder jeg mig ikke en Christen (holdende Idealet frit), men jeg kan gjøre aabenbart, at de Andre ere det endnu mindre."
Han ikke blot kirkens modstander, men også én, der altid vil modsætte opfattelser, der ikke er redelige og selverkendende. Kierkegaard er måske ikke en "rigtig" kristen, men han vil for alt i verden bestemme, hvordan den subjektive spiritualitet bør eksistere over den objektive. Det er tydeligt, at Øieblikket har inspireret Kielland, der ligesom Kierkegaard, stiller krav til sandhed og kirkekritik i sin kunst.
Der er meget at tage fat på, men Kierkegaard er heldigvis ligeså digterisk underholdende som Schopenhauer eller Nietzsche for den sags skyld.
Den handler om købmanden Jürgen Wellschleitz, der i en sen stund takker ja! til at opfinde det nye alternativ til små, tørre løg. Som sådan går det rigtig godt i den første 1/3 at beskrivelsen, men som tingene skrider frem, og hovedpersonen finder ly ved en fager mø, tager farten ligesom af. Man forundres over det manglende persongalleri, hvor den mest interessante figur, Jøden Humbold, ikke engang kan manne sig op til at tæske en Naver med ondt i ryggen. På trods af dette, skal man ikke tænke nærmere over historien, da den udfolder sig for øjnene af én. Der er lige dele sex og akrobatik, og den sultne læser vil ikke savne ord som "porre" og "tin". En middelmådig skildring af en sølle taksators liv, om man vil, men dog en eftermiddag værd under alle omstændigheder.
God fornøjelse :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg er begyndt lidt at læse igen og er begyndt på Hunger games trilogien. Det er en fin historie, dog synes jeg godt den kunne være lidt mere velskrevet. Starter snart på bog 3, dog er der lidt lektier som kommer i vejen.
Ja, jeg tror ikke, nogen forfatter har gjort så stort indtryk på mig, siden jeg læste de Sade (og vist nok Sartre) som 13-årig, hvilket virkelig rystede mig og satte meget i gang i mig, hvilket nok ikke er svært at forestille sig, og igen har det virket som et enormt frigørende stød.
Mange tak for gennemgangen, jeg vil se frem til at dykke ned i hans værker.
Jeg har færdiggjort Under Høststjernen. En Vandrers Fortælling af Knut Hamsun, og er nu i gang med fortsættelsen En Vandrer spiller med Sordin. Knap så megen vildskab og rastløshed som i Pan og specielt Sult, men stadig fremragende værker. Også her er det en evigt søgende sjæl man følger, der jævnligt søger mod kulturen, forelsker sig, men finder sig altid bedre tilpas i naturen. Er desværre nødsaget til at læse dem på engelsk, hvor de er samlet under titlen Wanderers. Ser frem til især Mysterier og Markens Grøde.
#571 Castanea 12 år siden
Kierkegaards syn på kristendom, som vi fandt direkte skildret i hans ikke-pseudonyme skrifter Opbyggelige Taler, kulmineres i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Værket beskriver den objektive videnskab overfor den subjektive religion, hvor sidstnævnte kun virkeliggøres via den individuelle eksistens. Hermed kreeres en polemik til det hegelianske system, der forkynder det ikke-individuelle, modsat opfattelsen af den subjektive inderlighed som sandheden.
Hvis springer op til Øieblikket, finder vi endnu en polemik, hvori Kierkegaard retter sin inderlighed og logik mod kirken som institution. Kirken er en bedragerisk organisme, der langsomt fortærer mennesket. Han vil finde redelighed og forstå, hvordan det kristne menneske kan blive "virkeligt". Han vender igen tilbage til Sokrates:
"Det Synspunkt jeg har at udvise og udviser, er af en saadan Eiendommelighed, at jeg i Christenhedens 1800 Aar ganske bogstavelig intet Analogt, intet Tilsvarende har at holde mig til. Ogsaa saaledes – ligeoverfor 1800 Aar – staar jeg ganske bogstavelig ene. Det eneste Analogie jeg har for mig er: Socrates; min Opgave er en socratisk Opgave, at revidere Betemmelsen af det at være Christen: selv kalder jeg mig ikke en Christen (holdende Idealet frit), men jeg kan gjøre aabenbart, at de Andre ere det endnu mindre."
Han ikke blot kirkens modstander, men også én, der altid vil modsætte opfattelser, der ikke er redelige og selverkendende. Kierkegaard er måske ikke en "rigtig" kristen, men han vil for alt i verden bestemme, hvordan den subjektive spiritualitet bør eksistere over den objektive. Det er tydeligt, at Øieblikket har inspireret Kielland, der ligesom Kierkegaard, stiller krav til sandhed og kirkekritik i sin kunst.
Der er meget at tage fat på, men Kierkegaard er heldigvis ligeså digterisk underholdende som Schopenhauer eller Nietzsche for den sags skyld.
#572 Muldgraver 12 år siden
#573 McPeter 12 år siden
#574 MMB 12 år siden
#575 davenport 12 år siden
Den handler om købmanden Jürgen Wellschleitz, der i en sen stund takker ja! til at opfinde det nye alternativ til små, tørre løg.
Som sådan går det rigtig godt i den første 1/3 at beskrivelsen, men som tingene skrider frem, og hovedpersonen finder ly ved en fager mø, tager farten ligesom af. Man forundres over det manglende persongalleri, hvor den mest interessante figur, Jøden Humbold, ikke engang kan manne sig op til at tæske en Naver med ondt i ryggen.
På trods af dette, skal man ikke tænke nærmere over historien, da den udfolder sig for øjnene af én. Der er lige dele sex og akrobatik, og den sultne læser vil ikke savne ord som "porre" og "tin".
En middelmådig skildring af en sølle taksators liv, om man vil, men dog en eftermiddag værd under alle omstændigheder.
God fornøjelse :)
#576 Wangsgaard 12 år siden
#577 MMB 12 år siden
Hehe! :) Nu er det jo ikke, fordi jeg ikke har læst den og ikke ved, hvad den handler om. ;)
#578 MBAD 12 år siden
Ja, jeg tror ikke, nogen forfatter har gjort så stort indtryk på mig, siden jeg læste de Sade (og vist nok Sartre) som 13-årig, hvilket virkelig rystede mig og satte meget i gang i mig, hvilket nok ikke er svært at forestille sig, og igen har det virket som et enormt frigørende stød.
#571
Mange tak for gennemgangen, jeg vil se frem til at dykke ned i hans værker.
Jeg har færdiggjort Under Høststjernen. En Vandrers Fortælling af Knut Hamsun, og er nu i gang med fortsættelsen En Vandrer spiller med Sordin. Knap så megen vildskab og rastløshed som i Pan og specielt Sult, men stadig fremragende værker. Også her er det en evigt søgende sjæl man følger, der jævnligt søger mod kulturen, forelsker sig, men finder sig altid bedre tilpas i naturen. Er desværre nødsaget til at læse dem på engelsk, hvor de er samlet under titlen Wanderers. Ser frem til især Mysterier og Markens Grøde.
#579 davenport 12 år siden
#580 MMB 12 år siden
En af mine favoritbøger. :) Har dog kun læst den på engelsk, så tør ikke sige, om oversættelsen er noget værd.