Et paradigmeskift indenfor kunsten, er jo altid et opgør med tidens kulturelle konventioner; at anskueliggøre oprøret som en moralsk hagesmæk i nihilismens ånd er decideret misforstået - det er det tætteste man kommer på lavpraktisk erkendelsesteori. En tilværelsesform og et kunstnerisk udtryk kan kun overleve så længe, før dets fejl og mangler er altoverskyggende. Det er ingen tomhed som grobund, kun en tvivl.
+
Velvet (70) skrev:
Dermed sagt, at formodningerne og anskuelserne indenfor de forskellige -ismer sjældent kigger fremad, men også tilbage. Så at hævde, at paradigmet skal vedkende sig sin afgrundsdybe hjælpeløshed, irrelevans el. døgnflue-eksistens som forbehold for at have en taksonomisk eller socialmoralsk værdi, er ikke sandt. Mange store kunstnere er tidsløse, ligesom intellektuelle dannelser kan være taotologiske, uden at være ignorante overfor det eksistentielle "skrig".
Jeg ikke helt forstår hvad du mener med "moralsk hagesmæk". Hvilket måske kan være en grund til at jeg ikke kan se i hvad jeg er uenig med dig?
Jeg kan dog fornemme en vis uklarhed omkring min egen stillingstagen til logikkerne. Jeg mener ikke der er noget i vejen for at konstruere paradigmer eller bekende sig til disse. Jeg tvivler blot på om de har nogen relevans, fordi de ikke har noget objektivt værdigrundlag. Så længe der ikke er en Skaber af verden er der heller ikke noget for mennesket uforgængeligt at vurdere verden ud fra. Hvis mennesket selv skal fastsætte sin værdi og menneskets væren er fra støv til støv, eller fra tomat til kragetå (for at tage to kulstofmaterier), eller fra menneske til menneske sågar, tja, så ser jeg bare ikke rigtig noget grundlag for den værdi. Jeg tvivler dog på denne nihilisme :)
Men jeg tvivler også på andet. Og der er noget jeg ikke ser nogen grund til at tvivle på. Det eneste jeg er nogenlunde sikker på er objektivitetens eksistens. Jeg ved blot ikke hvad den indebærer.
Postmodernismens forholden sig til alt, men med nihilismen som seneste erkendelse, ser jeg som et (fra udgangspunktet ganske vist omsonst og desperat) individets udvælgen sig af allerede konstruerede paradigmer. Der er tale om en bekendelse af sit selvs sansning og logisering, for disse kan mennesket trods intet forholdes sig til. Og deri er der for tvivleren en vis beroligelse, fordi der trods alt synes at være noget, især en nødvendighed.
KeyserSöze (74) skrev:
Det vil jeg tænke over. Postmoderne kunst skal overbevise os om at vi overhovedet eksisterer, at vi ikke bare er intet. Altså er målet et system for systemets skyld, et middel til at distrahere os selv fra kendgerningernes intet og alt det tragiske. det er jo Tarantino i en nøddeskal. Måske også Greenaway.
Så den måde jeg læser dit indlæg på: nu da vi intet har tilbage tilbyder postmoderne "kunst" en "objektivering" af intetheden: et sæt af floskler, strukturer, absurditeter og ligegyldigheder, vi kan henvise til for ikke at kede os halvt ihjel. Ligesom i Seinfeld eller en Woody Allen-film.
PS: skriv endelig mere, det er nogle fine indlæg.
Jeps :)
På trods af dit venlige ps ved jeg dog ikke hvad jeg mere skal skrive. Men jeg vil da så ikke undlade at pippe lidt en anden gang.
Men du vedkender dig da netop en håbløshed, ved at indrømme menneskets interlektuelle begrænsninger og samtidig efterlyse objektivitet i deres forbeholdenhed og dannelser? Der kan gro meget smuk kunst og mange smukke tanker, ud af tvivlen og hensynsløse konklussioner! Har du læst Martin A. Hansen? :)
#98 En hermeneutisk cirkel, den stadige gentagelse, nu blot i større opløsning og detaljegrad til følge... måske :) Men vil du ikke uddybe dig om nogle tanker du har om emnet? Hvorfra din skrå sikkerhed? :)
Jeg har sikkert læst for lidt, idet jeg kun har læst Løgneren, og det alt for længe siden?
Den er også fantastisk. Min favorit af ham er "Høstgildet", hvori han (præsten) finder erkendelse og rensning i tvivlen.
Jeg tror kun (jf. den hermeneutiske cirkel) på at der findes et kommunikationsproblem og at alle andre eksistentielle komplekser udspringer deraf. Erkendelsen kommer i løbet af de mange liv vi lever.
#91 Bruce 14 år siden
:)
#92 Bruce 14 år siden
#93 Velvet 14 år siden
#94 Bruce 14 år siden
#95 Velvet 14 år siden
#96 Bruce 14 år siden
#97 Muldgraver 14 år siden
:)
og
:
+
Jeg ikke helt forstår hvad du mener med "moralsk hagesmæk". Hvilket måske kan være en grund til at jeg ikke kan se i hvad jeg er uenig med dig?
Jeg kan dog fornemme en vis uklarhed omkring min egen stillingstagen til logikkerne. Jeg mener ikke der er noget i vejen for at konstruere paradigmer eller bekende sig til disse. Jeg tvivler blot på om de har nogen relevans, fordi de ikke har noget objektivt værdigrundlag. Så længe der ikke er en Skaber af verden er der heller ikke noget for mennesket uforgængeligt at vurdere verden ud fra. Hvis mennesket selv skal fastsætte sin værdi og menneskets væren er fra støv til støv, eller fra tomat til kragetå (for at tage to kulstofmaterier), eller fra menneske til menneske sågar, tja, så ser jeg bare ikke rigtig noget grundlag for den værdi. Jeg tvivler dog på denne nihilisme :)
Men jeg tvivler også på andet. Og der er noget jeg ikke ser nogen grund til at tvivle på. Det eneste jeg er nogenlunde sikker på er objektivitetens eksistens. Jeg ved blot ikke hvad den indebærer.
Postmodernismens forholden sig til alt, men med nihilismen som seneste erkendelse, ser jeg som et (fra udgangspunktet ganske vist omsonst og desperat) individets udvælgen sig af allerede konstruerede paradigmer. Der er tale om en bekendelse af sit selvs sansning og logisering, for disse kan mennesket trods intet forholdes sig til. Og deri er der for tvivleren en vis beroligelse, fordi der trods alt synes at være noget, især en nødvendighed.
Jeps :)
På trods af dit venlige ps ved jeg dog ikke hvad jeg mere skal skrive. Men jeg vil da så ikke undlade at pippe lidt en anden gang.
#98 Velvet 14 år siden
#99 Muldgraver 14 år siden
En hermeneutisk cirkel, den stadige gentagelse, nu blot i større opløsning og detaljegrad til følge... måske :) Men vil du ikke uddybe dig om nogle tanker du har om emnet? Hvorfra din skrå sikkerhed? :)
Jeg har sikkert læst for lidt, idet jeg kun har læst Løgneren, og det alt for længe siden?
#100 Velvet 14 år siden
Jeg tror kun (jf. den hermeneutiske cirkel) på at der findes et kommunikationsproblem og at alle andre eksistentielle komplekser udspringer deraf. Erkendelsen kommer i løbet af de mange liv vi lever.
Hvis det var det du spurgte til? :)