79. Lady Snowblood (Shurayukihime) af Toshiya Fujita: Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige, at meningen med livet, er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror og som forbrød sig mod hendes mor. Oplært som lejemorder, er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!! (- Resume fra Another World Entertainment)
Another World Entertainment, som jeg også har lånt resumeet af ‘Lady Snowblood’ fra, har været så venlige at udgive den japanske film i Danmark. På bagsiden af den fine udgivelse, får man kraftigt understreget at dette er “filmen der inspirerede Quentin Tarantinos Kill Bill film”. Det er da heller ikke svært at se nogle af elementerne fra særligt den første ‘Kill Bill’ i denne film. Lucy Lius karakter fra den film, er blandt de tydeligste af disse elementer. I endnu højere grad har Tarantino ramt det, som er hvad der gør ‘Lady Snowblood’ så fremragende: Stemningen. Der er noget med det japanske sprog, sneen og Toshiya Fujita måde at fremvise disse ting på, der gør nærværende film til en særdeles stemningsfuld og unik filmoplevelse. Følelserne synes på mange måder ekstremt trukket op. Når det er vreden der er markant, er den det virkelig og det gælder i særdeleshed også for melodramaet og de øvrige følelser der fylder i filmen. Der er en poesi i de følelser der bydes på, som ofte opstår af den stilhed der ligger mellem de relativt mange drab, filmen alligevel indeholder. Ligesom det var tilfældet i Sergio Leones spaghettiwesterns, som eksempelvis ‘Once Upon a Time in the West’ er der lagt væsentligt mere i de ting der foregår mellem aflivningerne. Optakt og efterspil er i langt højere fokus for instruktøren og det er en del af hvad der gør filmen mindeværdig.
Jeg er kommet lidt bagvendt til ‘Lady Snowblood’. Ikke alene så jeg ‘Kill Bill vol. 1’ før jeg så denne, det var igennem Meiko Kajis musik, som jeg hørte i førnævnte Tarantino film, jeg fandt interesse for filmen. Kajis musik er faktisk en rigtig fin måde at komme i stemning på og hun har da leveret temaet til ‘Lady Snowblood’. Ligesom filmen selv er Kajis univers en blanding af skønhed, mørke og stærk emotionalitet. Filmens stemning, som jeg bliver ved at vende tilbage til, er svær at beskrive, men en meget simpel måde at forstå den på, er ved blot at se filmens mørke åbningssekvens. Den snigende og beskidte fornemmelse, som på sælsom vis bliver smuk og poetisk i filmens forløb, er i nogen grad indeholdt allerede her og er man fascineret det mindste efter denne indledning, ville jeg være meget overrasket.
Ligesom det var tilfældet med ‘The Matrix’, kan man desværre også med ‘Lady Snowblood’ benytte fortsættelsen til at se hvad der gjorde originalen god, fordi der i fortsættelsen (eller i Matrix’ tilfælde fortsættelserne) trædes ved siden af, netop fordi originalens forcer glemmes. ‘Lady Snowblood 2: Love Song of Vengeance’ er mere plottung end originalen. Selvom den oprindelige film ikke helt kan kaldes simpel, er hævnplottet heri som udgangspunkt ret nemt at gå til. Det er til at tage og føle på og i stedet for at gøre det for omfangsrigt, vælter instruktøren sig i stemninger, følelser og lader filmens begivenheder vægt. I film nummer to er det som om Fujita glemmer hvad der gjorde originalen stærk og filmen er en rodet størrelse, der retter fokus de forkerte steder hen. Dermed ikke sagt at den er fuldstændig berøvet for kvaliteter, men der er i mit sind ingen tvivl om at nærværende film, er en væsentligt bedre film end det er tilfældet med fortsættelsen.
Det var overraskende svært at sætte ord på ‘Lady Snowblood’s kvaliteter, ikke fordi der ikke er rigeligt af dem, men fordi den i høj grad er en helhedsoplevelse. Fortællingens udformning går op i en højere enhed. Blodet, sneen og kvinden i hvidt forenes i en morderisk og bagvendt kærlighedshistorie, der er ligeså fascinerende som den er mindeværdig.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Ja. I hvert fald i England. Jeg har faktisk haft den liggende længe, men det var først efter din anmeldelse at jeg fik taget mig sammen til at se den.
Fedt hvis den gav dig lyst til at se den :) Så var det jo tiden værd at skrive den. Årsagen til at filmen lander så højt for mig, er at den humor der eksempelvis kendetegner åbningen (den lille tale omkring "no reason"), er lige mig.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
79. Lady Snowblood (Shurayukihime) af Toshiya Fujita:
Som altid en velskrevet og inspirerende anmeldelse du har skrevet. :)
Da det er meget lang tid siden, at jeg har set de to film vil jeg dog vente med at skrive en kommentar til, at jeg har fået dem genopfrisket. Har bestilt begge film hos Amazon og de skulle være på vej med posten, så i næste uge vil jeg grifle et par ord om dem. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#1301 Collateral 12 år siden
Naaaaa.
#1302 Collateral 12 år siden
Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige, at meningen med livet, er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror og som forbrød sig mod hendes mor. Oplært som lejemorder, er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!!
(- Resume fra Another World Entertainment)
Another World Entertainment, som jeg også har lånt resumeet af ‘Lady Snowblood’ fra, har været så venlige at udgive den japanske film i Danmark. På bagsiden af den fine udgivelse, får man kraftigt understreget at dette er “filmen der inspirerede Quentin Tarantinos Kill Bill film”. Det er da heller ikke svært at se nogle af elementerne fra særligt den første ‘Kill Bill’ i denne film. Lucy Lius karakter fra den film, er blandt de tydeligste af disse elementer. I endnu højere grad har Tarantino ramt det, som er hvad der gør ‘Lady Snowblood’ så fremragende: Stemningen. Der er noget med det japanske sprog, sneen og Toshiya Fujita måde at fremvise disse ting på, der gør nærværende film til en særdeles stemningsfuld og unik filmoplevelse. Følelserne synes på mange måder ekstremt trukket op. Når det er vreden der er markant, er den det virkelig og det gælder i særdeleshed også for melodramaet og de øvrige følelser der fylder i filmen. Der er en poesi i de følelser der bydes på, som ofte opstår af den stilhed der ligger mellem de relativt mange drab, filmen alligevel indeholder. Ligesom det var tilfældet i Sergio Leones spaghettiwesterns, som eksempelvis ‘Once Upon a Time in the West’ er der lagt væsentligt mere i de ting der foregår mellem aflivningerne. Optakt og efterspil er i langt højere fokus for instruktøren og det er en del af hvad der gør filmen mindeværdig.
Jeg er kommet lidt bagvendt til ‘Lady Snowblood’. Ikke alene så jeg ‘Kill Bill vol. 1’ før jeg så denne, det var igennem Meiko Kajis musik, som jeg hørte i førnævnte Tarantino film, jeg fandt interesse for filmen. Kajis musik er faktisk en rigtig fin måde at komme i stemning på og hun har da leveret temaet til ‘Lady Snowblood’. Ligesom filmen selv er Kajis univers en blanding af skønhed, mørke og stærk emotionalitet. Filmens stemning, som jeg bliver ved at vende tilbage til, er svær at beskrive, men en meget simpel måde at forstå den på, er ved blot at se filmens mørke åbningssekvens. Den snigende og beskidte fornemmelse, som på sælsom vis bliver smuk og poetisk i filmens forløb, er i nogen grad indeholdt allerede her og er man fascineret det mindste efter denne indledning, ville jeg være meget overrasket.
Ligesom det var tilfældet med ‘The Matrix’, kan man desværre også med ‘Lady Snowblood’ benytte fortsættelsen til at se hvad der gjorde originalen god, fordi der i fortsættelsen (eller i Matrix’ tilfælde fortsættelserne) trædes ved siden af, netop fordi originalens forcer glemmes. ‘Lady Snowblood 2: Love Song of Vengeance’ er mere plottung end originalen. Selvom den oprindelige film ikke helt kan kaldes simpel, er hævnplottet heri som udgangspunkt ret nemt at gå til. Det er til at tage og føle på og i stedet for at gøre det for omfangsrigt, vælter instruktøren sig i stemninger, følelser og lader filmens begivenheder vægt. I film nummer to er det som om Fujita glemmer hvad der gjorde originalen stærk og filmen er en rodet størrelse, der retter fokus de forkerte steder hen. Dermed ikke sagt at den er fuldstændig berøvet for kvaliteter, men der er i mit sind ingen tvivl om at nærværende film, er en væsentligt bedre film end det er tilfældet med fortsættelsen.
Det var overraskende svært at sætte ord på ‘Lady Snowblood’s kvaliteter, ikke fordi der ikke er rigeligt af dem, men fordi den i høj grad er en helhedsoplevelse. Fortællingens udformning går op i en højere enhed. Blodet, sneen og kvinden i hvidt forenes i en morderisk og bagvendt kærlighedshistorie, der er ligeså fascinerende som den er mindeværdig.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
#1303 Collateral 12 år siden
#1304 Collateral 12 år siden
The Karate Kid 2
#1305 Kruse 12 år siden
#1306 Collateral 12 år siden
#1307 Kruse 12 år siden
Ja. I hvert fald i England. Jeg har faktisk haft den liggende længe, men det var først efter din anmeldelse at jeg fik taget mig sammen til at se den.
#1308 Collateral 12 år siden
Fedt hvis den gav dig lyst til at se den :) Så var det jo tiden værd at skrive den. Årsagen til at filmen lander så højt for mig, er at den humor der eksempelvis kendetegner åbningen (den lille tale omkring "no reason"), er lige mig.
#1309 Kruse 12 år siden
Nu havde jeg den også stående på hylden i forvejen, så det gjorde det lidt nemmere :)
Og jeg var nok ikke helt ligeså vild med humoren som dig, selvom at jeg dog sagtens kunne smile af den flere gange i filmen.
#1310 NightHawk 12 år siden
Som altid en velskrevet og inspirerende anmeldelse du har skrevet. :)
Da det er meget lang tid siden, at jeg har set de to film vil jeg dog vente med at skrive en kommentar til, at jeg har fået dem genopfrisket. Har bestilt begge film hos Amazon og de skulle være på vej med posten, så i næste uge vil jeg grifle et par ord om dem. :)