Helt enig med Skeloboy. Hvis du har en ny anmeldelse klar, så læg den endelig op i tråden. Og ellers fremover vil de cirka 3-4 dages pause indtil den næste opdateringen også være helt ok for mit vedkommende . :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg kan ikke love jeg kan holde den hastighed, men jeg synes da det kunne være rart at komme langt med listen i år. Nu begynder det efterhånden også bare at være en masse huller rundt omkring. Håber bloggen kan hjælpe med overblikket.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg kan ikke love jeg kan holde den hastighed, men jeg synes da det kunne være rart at komme langt med listen i år. Nu begynder det efterhånden også bare at være en masse huller rundt omkring. Håber bloggen kan hjælpe med overblikket.
Tag endelig den tid, som du føler dig komfortabel med. Jeg kender efterhånden en hel del, som har startet diverse filmblogs eller filmsider og som efterfølgende hurtig er brændt ud, når de har opdaget, hvor hårdt arbejde det faktisk er.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Tag endelig den tid, som du føler dig komfortabel med. Jeg kender efterhånden en hel del, som har startet diverse filmblogs eller filmsider og som efterfølgende hurtig er brændt ud, når de har opdaget, hvor hårdt arbejde det faktisk er.
Jamen det gør jeg så :) I disse dage er der dog relativt god tid til det, så hvis jeg kan vil jeg forsøge at komme lidt foran.
-
81. Blue Valentine af Derek Cianfrance: Ægteparret Dean (Ryan Gosling) og Cindy (Michelle Williams) er kommet til det punkt, hvor familielivet er blevet en stadig kamp. Henover en weekend flygter de fra hverdagen for at forsøge at redde ægteskabet. I bagspejlet kan de se hvad der engang fik dem til at blive lidenskabeligt forelskede og det der gjorde at ingen forhindringer var uoverstigelige. (- Resume fra BDlive.dk)
Usædvanlige teknikker og uheldige omstændigheder var der rigeligt af i skabelsen af ‘Blue Valentine’. Ikke alene måtte man forsinke filmen i respekt for Michelle Williams der i januar 2008 mistede sin samlever og faderen til sin datter Matilda: Heath Ledger. I stedet for at vælge en anden skuespillerinde valgte man at udskyde optagelserne. De alternative teknikker kom til udtryk i skuespillernes forberedelser. Flashbacksekvenserne blev filmet først hvorpå der fulgte en måned hvor de to hovedroller fik lov at bo sammen og opbygge deres indbyrdes forhold. Instruktøren valgte endvidere at smide filmens manuskript til side, i hvert fald i forhold til replikker, som han i stedet mente skulle være improviserede, hvilket filmens mandlige hovedrolle havde det fint med, mens Williams var en smule mere tilbageholdende. Improvisation endte ikke desto mindre med at være en stor del af den endelige proces. Da instruktørens 12 år lange arbejde på filmen endeligt afsluttedes, var der blot en enkelt kamp tilbage, og det var for filmens R-rating der var et resultat af en længere kamp med MPAA, der oprindeligt ønskede at give filmen en NC-17 rating, hvilket virkede en smule markant.
Derek Cianfrances film om et ægteskab i opløsning er en hjerteskærende filmoplevelse, fordi den med stærk og nærværende romantik sætter sin kærlighedstragedie i relief og giver seeren en knivskarp fornemmelse, for hvad parret i filmens centrum kæmper for at holde fast i, selvom deres forhold er på vej mod afgrunden. Vi ved hvordan de mødtes, hvordan forelskelsen spirede og vi oplever først og fremmest hvordan det falder fra hinanden. Hvad der ligger ind imellem de to poler er ikke svært selv at udfylde. Der har været masser af glæde, det lader Cianfrance der ikke være tvivl om, men de uopfyldte drømme og den tyngende hverdag, har den forelskelse der ellers fremstod så stærk, ikke kunnet bære. Måden fortiden males på er enormt virkningsfuld og kemien mellem Williams og Gosling er ufravigelige, de klæder ganske enkelt hinanden ekstremt godt. Der er imidlertid ikke malet med en for lyserød pensel. Der gives ikke så få glimt af de tos problematiske baggrunde, deres brister og ikke mindst deres bekymringer. Deres håb er dog større end alt det andet og det er formentlig hvad der er den største forskel i sammenligningen med scenerne der tager sted i nutiden, hvor ægteskabet er tæt på at falde sammen.
Mens flashbacksegmenterne bød på romantik med kun en antydning af bekymringer, der langt overskyggedes af hvor glade parret var for hinanden, er det et gråt og intetsigende udtryk der dominerer i den nutidige del. De to prøver stadig, men livet er konstant i vejen og kampen er over tid blevet mere for deres fælles barns skyld, end for deres egen. I nogle længere sekvenser der udspiller sig i et motelrum med fremtidstema, giver de to mennesker ægteskabet en sidste chance. Måske fordi jeg selv er af det køn, er det særligt nemt at relatere sig til Dean, der er den mest udadvendte af de to, hvilket dog ikke gør ham mindre destruktiv, hverken for sig selv eller for ægteskabet, og som i kraft af sin personlighed er den mest åbenmundede omkring sine følelser. Han holder krampagtigt fast om fortiden og føler sig konstant afvist af Cindy, der har sin egen kamp. Scenerne i motellet er blandt filmens stærkeste momenter og markere det sidste stop før detouren for alvor tager fart. Kulminationen af fortællingen er uundgåelig, men også ekstremt stærkt fortalt og ganske mesterligt viger filmen uden om at blive patetisk, ved i høj grad at lade seeren føle situationerne. Det gør sig i særdeleshed gældende for slutningen, som er filmet ganske simpelt og ikke tvinger os tæt på situationen på billedsiden, men i stedet nøgternt lader seeren betragte begivenhederne gå sin gang.
Derek Cianfrance portrætterer i sin film en situation, der er ligeså hjerteskærende at overvære, som den er nærværende. Det er en film om den flygtige forelskelse, der nemt bliver til afsky eller ærgrelse. Om det moderne menneske og om hvordan det der kan synes som et øjebliks uopmærksomhed, kan betyde forskellen på kærlighedens genoplivning og forfald. Et fremragende og smerteligt stykke film.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
Har man lyst til at se lidt kreativitet, har jeg også netop uploadet en musikvideo til Muses sang 'Animals', instrueret af Camilla Schiøler og fotograferet/medforfattet af undertegnede.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg kan ikke love jeg kan holde den hastighed, men jeg synes da det kunne være rart at komme langt med listen i år. Nu begynder det efterhånden også bare at være en masse huller rundt omkring.
De 3-4 dages mellemrum var bestemt heller ikke noget krav men kun et forslag, da jeg fik indtrykket af, at du gerne selv ville have det gik lidt hurtigere.
At lave en liste over sine yndlings-film skulle jo først og fremmest være noget, som man hygger sig med og ikke noget man skal blive helt stresset over, så jeg er helt enig med Benway i, at du selvfølgelig skal tage dig al den tid, som du mener du har brug for til at få sat ord på dine tanker ang. de forskellige udvalgte film. :)
Collateral (1433) skrev:
Håber bloggen kan hjælpe med overblikket.
At du har et link med til din blog, kan jeg kun bifalde, da det giver et perfekt overblik over din liste og gør det nemt at følge med i dens udvikling på trods af, at du springer lidt rundt mellem de forskellige placeringer. Det fungere super! :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
De 3-4 dages mellemrum var bestemt heller ikke noget krav men kun et forslag, da jeg fik indtrykket af, at du gerne selv ville have det gik lidt hurtigere.
At lave en liste over sine yndlings-film skulle jo først og fremmest være noget, som man hygger sig med og ikke noget man skal blive helt stresset over, så jeg er helt enig med Benway i, at du selvfølgelig skal tage dig al den tid, som du mener du har brug for til at få sat ord på dine tanker ang. de forskellige udvalgte film. :)
Tog det nu heller ikke som noget pres :) Ville gerne kunne poste dem lidt mere fast, men det er meget forskelligt hvad der sker i forhold til de andre sider, uddannelse etc.
Skal snart i praktik, så der bliver det rigtig spændende om jeg kan holde øjnene åbne til at anmelde når jeg kommer hjem.
NightHawk (1436) skrev:
At du har et link med til din blog, kan jeg kun bifalde, da det giver et perfekt overblik over din liste og gør det nemt at følge med i dens udvikling på trods af, at du springer lidt rundt mellem de forskellige placeringer. Det fungere super! :)
Det var godt! Hvis du eller nogen andre opdager links der ikke virker eller et eller andet jeg har overset, eller har forslag til bloggen er i meget velkomne til at skrive til mig her.
- - - - -
Collateral (1435) skrev:
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
Har man lyst til at se lidt kreativitet, har jeg også netop uploadet en musikvideo til Muses sang 'Animals', instrueret af Camilla Schiøler og fotograferet/medforfattet af undertegnede.
Glemte lige at minde om at bloggen nu også har en FB-gruppe.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Derek Cianfrance portrætterer i sin film en situation, der er ligeså hjerteskærende at overvære, som den er nærværende. Det er en film om den flygtige forelskelse, der nemt bliver til afsky eller ærgrelse. Om det moderne menneske og om hvordan det der kan synes som et øjebliks uopmærksomhed, kan betyde forskellen på kærlighedens genoplivning og forfald. Et fremragende og smerteligt stykke film.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
Har man lyst til at se lidt kreativitet, har jeg også netop uploadet en musikvideo til Muses sang 'Animals', instrueret af Camilla Schiøler og fotograferet/medforfattet af undertegnede.
Fuldstændig enig i din anmeldelse, hvor jeg synes du får beskrevet forholdet og de mange ambivalente følelser der opstår mellem de to forelskede rigtig godt. "Blue Valentine" er et af de bedst skildrede kærligheds-dramaer jeg har set i lang tid, og så er den jo samtidig bare fandens godt spillet af Ryan Gosling og Michelle Williams, så det er klart en film, som jeg også vil kaste en meget stor varm anbefaling efter. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg må også bifalde Blue Valentine, som er et hudløst ærligt og upoleret drama med så stærke følelser og præstationer, at jeg måtte fælde en tåre til sidst. Kraftfuld film, som gør indtryk. 6/6 og vil helt sikkert også befinde sig blandt mine favoritter. Igen, godt valg.
#1431 Skeloboy 11 år siden
#1432 NightHawk 11 år siden
#1433 Collateral 11 år siden
#1434 Benway 11 år siden
Tag endelig den tid, som du føler dig komfortabel med. Jeg kender efterhånden en hel del, som har startet diverse filmblogs eller filmsider og som efterfølgende hurtig er brændt ud, når de har opdaget, hvor hårdt arbejde det faktisk er.
#1435 Collateral 11 år siden
Jamen det gør jeg så :) I disse dage er der dog relativt god tid til det, så hvis jeg kan vil jeg forsøge at komme lidt foran.
-
81. Blue Valentine af Derek Cianfrance:
Ægteparret Dean (Ryan Gosling) og Cindy (Michelle Williams) er kommet til det punkt, hvor familielivet er blevet en stadig kamp. Henover en weekend flygter de fra hverdagen for at forsøge at redde ægteskabet. I bagspejlet kan de se hvad der engang fik dem til at blive lidenskabeligt forelskede og det der gjorde at ingen forhindringer var uoverstigelige.
(- Resume fra BDlive.dk)
Usædvanlige teknikker og uheldige omstændigheder var der rigeligt af i skabelsen af ‘Blue Valentine’. Ikke alene måtte man forsinke filmen i respekt for Michelle Williams der i januar 2008 mistede sin samlever og faderen til sin datter Matilda: Heath Ledger. I stedet for at vælge en anden skuespillerinde valgte man at udskyde optagelserne. De alternative teknikker kom til udtryk i skuespillernes forberedelser. Flashbacksekvenserne blev filmet først hvorpå der fulgte en måned hvor de to hovedroller fik lov at bo sammen og opbygge deres indbyrdes forhold. Instruktøren valgte endvidere at smide filmens manuskript til side, i hvert fald i forhold til replikker, som han i stedet mente skulle være improviserede, hvilket filmens mandlige hovedrolle havde det fint med, mens Williams var en smule mere tilbageholdende. Improvisation endte ikke desto mindre med at være en stor del af den endelige proces. Da instruktørens 12 år lange arbejde på filmen endeligt afsluttedes, var der blot en enkelt kamp tilbage, og det var for filmens R-rating der var et resultat af en længere kamp med MPAA, der oprindeligt ønskede at give filmen en NC-17 rating, hvilket virkede en smule markant.
Derek Cianfrances film om et ægteskab i opløsning er en hjerteskærende filmoplevelse, fordi den med stærk og nærværende romantik sætter sin kærlighedstragedie i relief og giver seeren en knivskarp fornemmelse, for hvad parret i filmens centrum kæmper for at holde fast i, selvom deres forhold er på vej mod afgrunden. Vi ved hvordan de mødtes, hvordan forelskelsen spirede og vi oplever først og fremmest hvordan det falder fra hinanden. Hvad der ligger ind imellem de to poler er ikke svært selv at udfylde. Der har været masser af glæde, det lader Cianfrance der ikke være tvivl om, men de uopfyldte drømme og den tyngende hverdag, har den forelskelse der ellers fremstod så stærk, ikke kunnet bære. Måden fortiden males på er enormt virkningsfuld og kemien mellem Williams og Gosling er ufravigelige, de klæder ganske enkelt hinanden ekstremt godt. Der er imidlertid ikke malet med en for lyserød pensel. Der gives ikke så få glimt af de tos problematiske baggrunde, deres brister og ikke mindst deres bekymringer. Deres håb er dog større end alt det andet og det er formentlig hvad der er den største forskel i sammenligningen med scenerne der tager sted i nutiden, hvor ægteskabet er tæt på at falde sammen.
Mens flashbacksegmenterne bød på romantik med kun en antydning af bekymringer, der langt overskyggedes af hvor glade parret var for hinanden, er det et gråt og intetsigende udtryk der dominerer i den nutidige del. De to prøver stadig, men livet er konstant i vejen og kampen er over tid blevet mere for deres fælles barns skyld, end for deres egen. I nogle længere sekvenser der udspiller sig i et motelrum med fremtidstema, giver de to mennesker ægteskabet en sidste chance. Måske fordi jeg selv er af det køn, er det særligt nemt at relatere sig til Dean, der er den mest udadvendte af de to, hvilket dog ikke gør ham mindre destruktiv, hverken for sig selv eller for ægteskabet, og som i kraft af sin personlighed er den mest åbenmundede omkring sine følelser. Han holder krampagtigt fast om fortiden og føler sig konstant afvist af Cindy, der har sin egen kamp. Scenerne i motellet er blandt filmens stærkeste momenter og markere det sidste stop før detouren for alvor tager fart. Kulminationen af fortællingen er uundgåelig, men også ekstremt stærkt fortalt og ganske mesterligt viger filmen uden om at blive patetisk, ved i høj grad at lade seeren føle situationerne. Det gør sig i særdeleshed gældende for slutningen, som er filmet ganske simpelt og ikke tvinger os tæt på situationen på billedsiden, men i stedet nøgternt lader seeren betragte begivenhederne gå sin gang.
Derek Cianfrance portrætterer i sin film en situation, der er ligeså hjerteskærende at overvære, som den er nærværende. Det er en film om den flygtige forelskelse, der nemt bliver til afsky eller ærgrelse. Om det moderne menneske og om hvordan det der kan synes som et øjebliks uopmærksomhed, kan betyde forskellen på kærlighedens genoplivning og forfald. Et fremragende og smerteligt stykke film.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
Har man lyst til at se lidt kreativitet, har jeg også netop uploadet en musikvideo til Muses sang 'Animals', instrueret af Camilla Schiøler og fotograferet/medforfattet af undertegnede.
#1436 NightHawk 11 år siden
De 3-4 dages mellemrum var bestemt heller ikke noget krav men kun et forslag, da jeg fik indtrykket af, at du gerne selv ville have det gik lidt hurtigere.
At lave en liste over sine yndlings-film skulle jo først og fremmest være noget, som man hygger sig med og ikke noget man skal blive helt stresset over, så jeg er helt enig med Benway i, at du selvfølgelig skal tage dig al den tid, som du mener du har brug for til at få sat ord på dine tanker ang. de forskellige udvalgte film. :)
At du har et link med til din blog, kan jeg kun bifalde, da det giver et perfekt overblik over din liste og gør det nemt at følge med i dens udvikling på trods af, at du springer lidt rundt mellem de forskellige placeringer. Det fungere super! :)
#1437 Collateral 11 år siden
Tog det nu heller ikke som noget pres :) Ville gerne kunne poste dem lidt mere fast, men det er meget forskelligt hvad der sker i forhold til de andre sider, uddannelse etc.
Skal snart i praktik, så der bliver det rigtig spændende om jeg kan holde øjnene åbne til at anmelde når jeg kommer hjem.
Det var godt! Hvis du eller nogen andre opdager links der ikke virker eller et eller andet jeg har overset, eller har forslag til bloggen er i meget velkomne til at skrive til mig her.
- - - - -
Glemte lige at minde om at bloggen nu også har en FB-gruppe.
#1438 NightHawk 11 år siden
Fuldstændig enig i din anmeldelse, hvor jeg synes du får beskrevet forholdet og de mange ambivalente følelser der opstår mellem de to forelskede rigtig godt. "Blue Valentine" er et af de bedst skildrede kærligheds-dramaer jeg har set i lang tid, og så er den jo samtidig bare fandens godt spillet af Ryan Gosling og Michelle Williams, så det er klart en film, som jeg også vil kaste en meget stor varm anbefaling efter. :)
#1439 Ispep 11 år siden
#1440 Collateral 11 år siden
Danke :)