Så er første indlæg på min og Jesper Pedersens (ex-SEC) spritnye blog klar. Læs om 'Jagten' og andre danske film omhandlende det ømtålelige emne: Pædofili.
Så er første indlæg på min og Jesper Pedersens (ex-SEC) spritnye blog klar. Læs om 'Jagten' og andre danske film omhandlende det ømtålelige emne: Pædofili.
Så fik jeg set filmen og det har i sgu gjort rigtig godt. Introen (hvor jeg især er vild med vinklen du laver, filmet op imod bakketoppen) sørger med det samme for at opbygge en ubehagelig stemning, som står i stærk og effektiv kontrast til protagonisten Amandas tragiske situation og afsavn, som man får et kort fragmenteret indblik i. Lige umiddelbart virkede den effekt lidt forstyrrende på den øjeblikkelige stemning men er, set i lyset af hvordan du har valgt at klippe resten af filmen, ganske logisk og rigtig godt tænkt, fordi du på den måde lykkedes med at indkapsle og synliggøre dette limbo af tanker og følelser, som karakterene er fanget i, alt mens de i den fremtidige apokalyptiske verden forsøger at genskabe fortidens tilstand af sammenhold og stabilitet, repræsenteret i form af de mål de hver især jager.
Den sort/hvide titelskevens, det 80'er inspirerede score, samt ikke mindst din måde at redigere på (som man kan læse i introen på din blog er imiteret efter "Easy Rider") var jeg meget imponeret over. Måden musikken og redigeringen kommer til udtryk på er i det hele taget meget overbevisende eksekveret, hvilket for mig betød at filmen aldrig mistede sit momentum eller spændingsniveau mellem de forskellige dialog og action-scener, hvis overlap fungere upåklageligt. En anden væsenlig årsag til at filmen fungerer så godt som den gør, hænger naturligvis også sammen med at de fem skuespillere samtidig er i stand til at bringe en troværdighed og energi ind i deres forholdsvis enkle og klassisk skrevne karakter-typer og til de traditionelle konflikter der opstår imellem dem, hvor fælledskabet bliver sat på den ultimative prøve. Her synes jeg i øvrigt, at der er et ekstra interessant aspekt til historien ved det, at Amanda får en rolle som mægler på menneskehedens vegne og ikke kun mellem de to par hun møder undervejs (vennerne Tom og Jonas og søstrene Mette og Emma) men også imellem de to teams internt, som hver især består af en slags yin/yang mentalitet hun skal forsøge at få til at harmonere med hinanden for, at menneskeheden kan have bare en lille chance for at overleve.
Til at starte med synes jeg ikke at Jonas karakteren i sig selv var syndelig interessant, men det var blot indtil jeg fandt ud af hvad han symboliserede i den overordnede historie, samt hvilken forbindelse han havde mht. Amandas traume og den tilstand hun befinder sig i begyndelsen og slutningen på filmen. Dette er en genial måde at kæde handlingstrådende sammen på og afrunde filmen med, alt imens det lykkedes bragende godt for dig/jer at få det til at gå op i en højere enhed med den ydre fare i form af zombierne/det menneskelige fordærv, som gør dramaet til en både intens og hjerteskærende oplevelse.
Super film i har lavet, som jeg varmt kan anbefale alle andre at se. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Mange tak for den grundige kommentar omkring vores film. Jeg er rigtig glad for at læse dine overvejelser og jeg vil dele den med de andre folk der havde med filmen at gøre. Jeg er særligt glad for at du synes om skuespillernes præstationer, da mange af de andre tilbagemeldinger jeg har fået har været lidt hårde ved netop disse. Jeg har selvfølgelig også selv punkter jeg er mere og mindre glad for i filmen, men jeg er rigtig glad for dit lidt mere analytiske kig på filmen, da flere til premieren havde lidt svært ved at greje hvad det var filmen handlede om. Særligt slutningen, som jeg ellers er blevet ganske godt tilfreds med. Endnu engang tak! Mine planer for fremtiden er et fuldlængdeprojekt, som skal være noget mere intimt og karakterfokuseret. Jeg håber at få skrevet mig et godt stykke i løbet af 2013, men jeg har aldrig sat så omfattende et projekt igang, så det er jeg spændt på. Det har med andre ord nok lidt lange udsigter, særligt siden det skal kombineres med uddannelse og at jeg skal have anskaffet mig noget udstyr.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
75. Watchmen af Zack Snyder: 'Watchmen' foregår i et alternativt 1985 i USA, hvor Dommedagsuret viser hvor anspændt USA's forhold til Sovjetunionen, og viseren står konstant ved fem minutter i tolv. Da den tidligere superhelt The Comedian (Jeffrey Dean Morgan) bliver myrdet, beslutter hans tidligere makker, den udbrændte maskerede hævner Rorschach (Jackie Earle Haley), sig for at afsløre forbrydelsen. Men komplottet viser sig mere vidtgående og foruroligende, end han havde kunnet forestille sig. Nogen vil dræbe og miskreditere superhelte, og det går op for Rorschach, at komplottet har forbindelse til en fælles fortid. For at undgå potentielt katastrofale konsekvenser for fremtiden samler han derfor sine tidligere forbryderbekæmpende superhelte-kollegaer, som alle har trukket sig tilbage. Deres nye opgave bliver at holde øje med menneskeheden… men hvem holder øje med dem? (- Resume fra kino.dk)
Med undtagelse af Alex Proyas ‘The Crow’, er Zack Snyders ‘Watchmen’ den superheltefilm jeg har set, som besidder stor tyngde, samtidig med at være et bragende flot stykke visuel underholdning. Førnævnte dystre og alternative superheltefilm er dog heller ikke umiddelbart sammenlignelig, for mens den fokuserer på en meget personlig historie, er styrken ved nærværende film helt modsat at den vender blikket ud af og sætter en noget mere kritisk vinkel på superhelte end det eksempelvis er tilfældet med mange af Marvels superheltefilm. Selvom der på det seneste er gået mode i mere dunkle og fejlbarlige superhelte, er det sjældent at nogen har turde lægge en så stor samfundshistorisk vinkel på det, som det gøres i nærværende film. Ofrene heltene her må gøre er enorme og langt mere omfattende i betydning end de konkrete gode handlinger der både for dem og mange andre heltefigurer har været del af årsagen til deres skæve karrierevalg. Da vi møder heltene er de afdankede og har i stor stil trukket sig tilbage (i hvert fald for størstedelens vedkommende), men vi forstår gennem talrige flashbacks at det ikke altid var således. Men selv de “gode gamle dage” er ikke så gode endda og gruppen af helte havde allerede dengang svært ved at forene deres personlige holdninger til menneskeheden, med forsøget på at beskytte dem. Deres egne egoer og menneskelighed stod allerede dengang i vejen for det simple og naivt lyserøde billede der normalt forbindes med superhelte. Verdens ondskab havde allerede da gjort skade på heltenes håb for en lysere fremtid.
Zack Snyder er først og fremmest billedmager. Det tyder hans ikke synderligt vellykkede forsøg på selv at skrive og instruere i ‘Sucker Punch’ i hvert fald på. Mens han er afsindigt dygtig til at skabe engagerende og flotte universer, halter det, i hvert fald i førnævnte drømmeprojekt, med det egentlige indhold. Med ‘Watchmen’ har han dog haft et efter sigende ganske glimrende forlæg, som han så vidt jeg er informeret har holdt sig til i ret høj grad, selvom jeg kan forstå at han (eller snarere manuskriptforfatterne) har lavet en ret omfattende ændring på historiens slutning, som selv store fans af originalen, har indrømmet fungerer bedre end den oprindelige afrunding. Instruktørens visuelle evner kommer så absolut til udtryk i filmen her, der har masser af spændende visuelle idéer, der ikke alene bæres frem af ekstrem slowmotion (som imidlertid bruges relativt ekstensivt), men også enormt dygtigt filmhåndværk, hvilket ses i massevis af scener. Ekstrem vold tilføres en skræmmende, men intens poesi, som eksemplificeres i filmens åbning, hvor føromtalte brug af slowmotion også er ret omfattende. Hvad jeg særligt holder af er filmens visualisering af såvel det alternative 1985 hovedplottet finder sted i, som de historiske perioder der kigges tilbage på. Således er et af de første billeder der kommer til mig når jeg tænker på filmen, en blomst der placeres i åbningen af et geværs munding. Peace and love fremstillet simpelt, men effektivt og yderst smukt. I øvrigt har Snyder været dygtig til at udvælge filmens soundtrack, der næsten måler sig med Tarantino når han er på toppen. Numre som ‘The Sound of Silence’ og Jimi Hendrix’ versionering af ‘All Along the Watchtower’ er brilliant udnyttet heri.
Hvad der sandsynligvis er til forlæggets ros (jeg har ikke læst det), er karaktererne, som er enormt interessante og når man tager i betragtning at her er tale om superhelte, er flere af dem samtidig meget mørke i både fremtoning og personlighed. Jeg vil spare jer for en gennemgang af samtlige karakterer, da der trods alt er nogle stykker, men særligt er Dr. Manhattan (Billy Crudup) og Rorscach fascinerende og også meget fint beskrivende for spektrummet karaktererne spreder sig over. Dr. Manhattan er både overnaturlig og alvidende, men i kraft af sin baghistorie og han fortsatte forsøg på at holde sig på linje med menneskeheden en spændende personlighed. Det samme kan siges om Rorscach, som modsat er meget jordbunden og til trods for sin grove overflade, moralsk set er en meget klassisk helt, der først og fremmest forsøger at forbedre verden. En sidste karakter jeg ønsker at nævne er ham der aflives i filmens åbning: The Comedian, der igennem flashbacks bliver symbol på en korrumperet helt, der til trods for hvad vi må antage har været gode intentioner, er blevet skadet mere end han er blevet styrket af at passe på en befolkning, som han langsomt begynder at afsky. På meget fornem vis bliver hverken han, eller filmens umiddelbare skurk fortegnet, tværtimod. Deres perspektiver bliver i høj grad inkluderet og i sidste ende er der ikke for alvor nogen anden skurk, end menneskehedens destruktive natur, som heltene i sidste ende må ofre sig i omfattende grad for at kunne dæmpe.
Nogen vil sikkert ikke føle at Zack Snyders film om ‘Watchmen’ har andet at byde på end ren overflade. Det mener jeg i mellemtiden ikke - tværtimod. Universet er flot etableret visuelt, men uden de særdeles relevante og tungtvejende temaer der er centrale for historien, var filmen faldet igennem, nøjagtig ligesom ‘Sucker Punch’ og til dels den animerede ‘Legend of the Guardians: The Owls of Ga’hoole’ gjorde det.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg tror nu de færreste vil mene der er tale om ren overflade med så godt et forlæg som Watchmen, der har flere temaer i fokus. Godt valg igen. Det er en fantastisk superhelte film.
Jeg tror nu de færreste vil mene der er tale om ren overflade med så godt et forlæg som Watchmen, der har flere temaer i fokus. Godt valg igen. Det er en fantastisk superhelte film.
Er måske også en mærkelig påstand, men jeg mener at have hørt det argument kastet i filmens retning sådan lidt forskellige steder fra, og hvis man føler at hele den moralske/politiske/historiske fortælling er hul, kan man vel stadig godt føle filmen som mere overflade end noget andet. I guess. Men hvad ved jeg? Jeg er jo pjattet med filmen ;)
-
Har i øvrigt ikke skrevet udgave på, men den seneste udgave jeg så var ultimate cut (eller også var det director's cut?) på BD, som var super fed, men det var biografudgaven også. Så jeg vil mene man kan nuppe den udgave man kan få fat i. Men eftersom ultimate ikke føles lang (ved egentlig ikke hvor meget der reelt er tilføjet) ikke føles lang, ville jeg da tage den hvis jeg havde muligheden.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Alan Moores forlæg regnes jo for et mesterværk, og filmen følger den jo næsten slavisk med få ændringer. Jeg kan forstå den ikke falder i alles smag, men hul? Den køber jeg ikke hehe!
Jeg foretrækker i øvrigt bio-versionen af filmen. DC udgaven synes jeg ikke tilføjede andet end forlænget spilletid.
#1441 Collateral 11 år siden
#1442 Collateral 11 år siden
#1443 Collateral 11 år siden
Filmkavalkaden
#1444 MOVIE1000 11 år siden
uhh tak, har også tænkt en del på hvilke ande danske film der har bragt emnet på banen, så der fik jeg jo svaret. :)
#1445 NightHawk 11 år siden
Så fik jeg set filmen og det har i sgu gjort rigtig godt. Introen (hvor jeg især er vild med vinklen du laver, filmet op imod bakketoppen) sørger med det samme for at opbygge en ubehagelig stemning, som står i stærk og effektiv kontrast til protagonisten Amandas tragiske situation og afsavn, som man får et kort fragmenteret indblik i. Lige umiddelbart virkede den effekt lidt forstyrrende på den øjeblikkelige stemning men er, set i lyset af hvordan du har valgt at klippe resten af filmen, ganske logisk og rigtig godt tænkt, fordi du på den måde lykkedes med at indkapsle og synliggøre dette limbo af tanker og følelser, som karakterene er fanget i, alt mens de i den fremtidige apokalyptiske verden forsøger at genskabe fortidens tilstand af sammenhold og stabilitet, repræsenteret i form af de mål de hver især jager.
Den sort/hvide titelskevens, det 80'er inspirerede score, samt ikke mindst din måde at redigere på (som man kan læse i introen på din blog er imiteret efter "Easy Rider") var jeg meget imponeret over. Måden musikken og redigeringen kommer til udtryk på er i det hele taget meget overbevisende eksekveret, hvilket for mig betød at filmen aldrig mistede sit momentum eller spændingsniveau mellem de forskellige dialog og action-scener, hvis overlap fungere upåklageligt. En anden væsenlig årsag til at filmen fungerer så godt som den gør, hænger naturligvis også sammen med at de fem skuespillere samtidig er i stand til at bringe en troværdighed og energi ind i deres forholdsvis enkle og klassisk skrevne karakter-typer og til de traditionelle konflikter der opstår imellem dem, hvor fælledskabet bliver sat på den ultimative prøve. Her synes jeg i øvrigt, at der er et ekstra interessant aspekt til historien ved det, at Amanda får en rolle som mægler på menneskehedens vegne og ikke kun mellem de to par hun møder undervejs (vennerne Tom og Jonas og søstrene Mette og Emma) men også imellem de to teams internt, som hver især består af en slags yin/yang mentalitet hun skal forsøge at få til at harmonere med hinanden for, at menneskeheden kan have bare en lille chance for at overleve.
Til at starte med synes jeg ikke at Jonas karakteren i sig selv var syndelig interessant, men det var blot indtil jeg fandt ud af hvad han symboliserede i den overordnede historie, samt hvilken forbindelse han havde mht. Amandas traume og den tilstand hun befinder sig i begyndelsen og slutningen på filmen. Dette er en genial måde at kæde handlingstrådende sammen på og afrunde filmen med, alt imens det lykkedes bragende godt for dig/jer at få det til at gå op i en højere enhed med den ydre fare i form af zombierne/det menneskelige fordærv, som gør dramaet til en både intens og hjerteskærende oplevelse.
Super film i har lavet, som jeg varmt kan anbefale alle andre at se. :)
#1446 Collateral 11 år siden
#1447 Collateral 11 år siden
'Watchmen' foregår i et alternativt 1985 i USA, hvor Dommedagsuret viser hvor anspændt USA's forhold til Sovjetunionen, og viseren står konstant ved fem minutter i tolv. Da den tidligere superhelt The Comedian (Jeffrey Dean Morgan) bliver myrdet, beslutter hans tidligere makker, den udbrændte maskerede hævner Rorschach (Jackie Earle Haley), sig for at afsløre forbrydelsen. Men komplottet viser sig mere vidtgående og foruroligende, end han havde kunnet forestille sig. Nogen vil dræbe og miskreditere superhelte, og det går op for Rorschach, at komplottet har forbindelse til en fælles fortid. For at undgå potentielt katastrofale konsekvenser for fremtiden samler han derfor sine tidligere forbryderbekæmpende superhelte-kollegaer, som alle har trukket sig tilbage. Deres nye opgave bliver at holde øje med menneskeheden… men hvem holder øje med dem?
(- Resume fra kino.dk)
Med undtagelse af Alex Proyas ‘The Crow’, er Zack Snyders ‘Watchmen’ den superheltefilm jeg har set, som besidder stor tyngde, samtidig med at være et bragende flot stykke visuel underholdning. Førnævnte dystre og alternative superheltefilm er dog heller ikke umiddelbart sammenlignelig, for mens den fokuserer på en meget personlig historie, er styrken ved nærværende film helt modsat at den vender blikket ud af og sætter en noget mere kritisk vinkel på superhelte end det eksempelvis er tilfældet med mange af Marvels superheltefilm. Selvom der på det seneste er gået mode i mere dunkle og fejlbarlige superhelte, er det sjældent at nogen har turde lægge en så stor samfundshistorisk vinkel på det, som det gøres i nærværende film. Ofrene heltene her må gøre er enorme og langt mere omfattende i betydning end de konkrete gode handlinger der både for dem og mange andre heltefigurer har været del af årsagen til deres skæve karrierevalg. Da vi møder heltene er de afdankede og har i stor stil trukket sig tilbage (i hvert fald for størstedelens vedkommende), men vi forstår gennem talrige flashbacks at det ikke altid var således. Men selv de “gode gamle dage” er ikke så gode endda og gruppen af helte havde allerede dengang svært ved at forene deres personlige holdninger til menneskeheden, med forsøget på at beskytte dem. Deres egne egoer og menneskelighed stod allerede dengang i vejen for det simple og naivt lyserøde billede der normalt forbindes med superhelte. Verdens ondskab havde allerede da gjort skade på heltenes håb for en lysere fremtid.
Zack Snyder er først og fremmest billedmager. Det tyder hans ikke synderligt vellykkede forsøg på selv at skrive og instruere i ‘Sucker Punch’ i hvert fald på. Mens han er afsindigt dygtig til at skabe engagerende og flotte universer, halter det, i hvert fald i førnævnte drømmeprojekt, med det egentlige indhold. Med ‘Watchmen’ har han dog haft et efter sigende ganske glimrende forlæg, som han så vidt jeg er informeret har holdt sig til i ret høj grad, selvom jeg kan forstå at han (eller snarere manuskriptforfatterne) har lavet en ret omfattende ændring på historiens slutning, som selv store fans af originalen, har indrømmet fungerer bedre end den oprindelige afrunding. Instruktørens visuelle evner kommer så absolut til udtryk i filmen her, der har masser af spændende visuelle idéer, der ikke alene bæres frem af ekstrem slowmotion (som imidlertid bruges relativt ekstensivt), men også enormt dygtigt filmhåndværk, hvilket ses i massevis af scener. Ekstrem vold tilføres en skræmmende, men intens poesi, som eksemplificeres i filmens åbning, hvor føromtalte brug af slowmotion også er ret omfattende. Hvad jeg særligt holder af er filmens visualisering af såvel det alternative 1985 hovedplottet finder sted i, som de historiske perioder der kigges tilbage på. Således er et af de første billeder der kommer til mig når jeg tænker på filmen, en blomst der placeres i åbningen af et geværs munding. Peace and love fremstillet simpelt, men effektivt og yderst smukt. I øvrigt har Snyder været dygtig til at udvælge filmens soundtrack, der næsten måler sig med Tarantino når han er på toppen. Numre som ‘The Sound of Silence’ og Jimi Hendrix’ versionering af ‘All Along the Watchtower’ er brilliant udnyttet heri.
Hvad der sandsynligvis er til forlæggets ros (jeg har ikke læst det), er karaktererne, som er enormt interessante og når man tager i betragtning at her er tale om superhelte, er flere af dem samtidig meget mørke i både fremtoning og personlighed. Jeg vil spare jer for en gennemgang af samtlige karakterer, da der trods alt er nogle stykker, men særligt er Dr. Manhattan (Billy Crudup) og Rorscach fascinerende og også meget fint beskrivende for spektrummet karaktererne spreder sig over. Dr. Manhattan er både overnaturlig og alvidende, men i kraft af sin baghistorie og han fortsatte forsøg på at holde sig på linje med menneskeheden en spændende personlighed. Det samme kan siges om Rorscach, som modsat er meget jordbunden og til trods for sin grove overflade, moralsk set er en meget klassisk helt, der først og fremmest forsøger at forbedre verden. En sidste karakter jeg ønsker at nævne er ham der aflives i filmens åbning: The Comedian, der igennem flashbacks bliver symbol på en korrumperet helt, der til trods for hvad vi må antage har været gode intentioner, er blevet skadet mere end han er blevet styrket af at passe på en befolkning, som han langsomt begynder at afsky. På meget fornem vis bliver hverken han, eller filmens umiddelbare skurk fortegnet, tværtimod. Deres perspektiver bliver i høj grad inkluderet og i sidste ende er der ikke for alvor nogen anden skurk, end menneskehedens destruktive natur, som heltene i sidste ende må ofre sig i omfattende grad for at kunne dæmpe.
Nogen vil sikkert ikke føle at Zack Snyders film om ‘Watchmen’ har andet at byde på end ren overflade. Det mener jeg i mellemtiden ikke - tværtimod. Universet er flot etableret visuelt, men uden de særdeles relevante og tungtvejende temaer der er centrale for historien, var filmen faldet igennem, nøjagtig ligesom ‘Sucker Punch’ og til dels den animerede ‘Legend of the Guardians: The Owls of Ga’hoole’ gjorde det.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
#1448 Ispep 11 år siden
#1449 Collateral 11 år siden
Er måske også en mærkelig påstand, men jeg mener at have hørt det argument kastet i filmens retning sådan lidt forskellige steder fra, og hvis man føler at hele den moralske/politiske/historiske fortælling er hul, kan man vel stadig godt føle filmen som mere overflade end noget andet. I guess. Men hvad ved jeg? Jeg er jo pjattet med filmen ;)
-
Har i øvrigt ikke skrevet udgave på, men den seneste udgave jeg så var ultimate cut (eller også var det director's cut?) på BD, som var super fed, men det var biografudgaven også. Så jeg vil mene man kan nuppe den udgave man kan få fat i. Men eftersom ultimate ikke føles lang (ved egentlig ikke hvor meget der reelt er tilføjet) ikke føles lang, ville jeg da tage den hvis jeg havde muligheden.
#1450 Ispep 11 år siden
Alan Moores forlæg regnes jo for et mesterværk, og filmen følger den jo næsten slavisk med få ændringer. Jeg kan forstå den ikke falder i alles smag, men hul? Den køber jeg ikke hehe!
Jeg foretrækker i øvrigt bio-versionen af filmen. DC udgaven synes jeg ikke tilføjede andet end forlænget spilletid.