en gennemgang af de tre film jeg så igår.

Middletown. (irsk) filmen omhandler et lille fattigt arbejdersamfund kaldet Middletown, hvor druk, hanekamp og ugens besøg i kirken får dem væk fra hverdagens fattigdom og elendig, dog med kirken mere en rutine end lyst eller pligt. alle personerne er skæve og lettere sørgelige eksistenser. Filmens omdrejningspunkt er de to brødre, Gabriel og Jim Hunter. Gabriel er blevet uddannet præst og vender hjem for at ændre byen, sin flok som han selv kender den, mens Jim var den der blev tilbage og passede familiebutikken.

Gabriel er dog ikke en venlig præst. han er som besat af sin religion og får snart byen med på sin galskab, mens hans bror Jim, med sin gravide kone der ikke besøger kirken, står på den anden og snart står på skud for Gabriels vrede. og det medfører naturligvis tragedie for familien Hunter og et uundgåeligt opgør for de to brødre.

Filmens temaer er den klassiske broder fight, kulturclash og religion kontra samfund. Gabriel fremstår nærmest som djævelen selv når han kommer gående i sin præstekrave og kirken bliver mere et symbol for ondskab end frelse. Det er ikke svært at se sammenligningen med det lille samfund, en manisk prædker, et svagt folk uden visioner eller håb og så flytte den til mellemøsten.

- The Fountain.

Hugh Jackman, mest kendt fra X-Men og Van Helsing, kan man endelig tage serisøst igen efter den her film, hvor han viser sig sm den klasseskuespiller han egentlig er. Udspilles i tre historier med 3000 års mellemrum er han og Rachel Weisz fanget i same scenarie hver gang - manden der kæmper den umulige kamp for at redde den kvinde han elsker. I et fantasyadventure drager en soldat (Jackman) ud fra Spanien for at finde livets træ og sikre Spanien og dronningen (Weisz) udødelighed inden Kirken og Inkvisitionen gør krav på hele landet, det træ som menneskeheden mistede da Adam og Eva blev smidt ud fra Edens have. i vores tid forsøger en forsker (Jackman) at finde en kur for hans hjernekræftsyge kone (Weisz) med hjælp af stoffer fra et Mayalain træ, et gammelt mystisk træ, dybt i Sydamerikas jungle, mens tiden modarbejder ham. Og i en fremtid meget langt væk forsøger en astronaut (Jackman) at redde livets træ mens en kvindes spøgelse (Weisz) bliver ved med at besøge ham og give ham brudstykker om en anden tid, anden virkelighed for at få ham til at forstå hvad han i virkeligheden må gøre. forvirret? Det er Darren Aronofsky der har instrueret og skrevet, og ja han er aldrig sart ved os. temaerne er store og eksistentialistiske og episke, edens have-udødelig kærlighed, de tre historier blandet godt sammen, visuelt bedøver han os med store ligeså symbolske og stærke effekter, og med Jackmans og Weiszs super præstationer er det en film der bestemt hænger ved efter du har forladt biografen. og selvom filmen lyder forvirrende og Aronofsky godt kan li at få os til at løbe om hjørner bliver alt dog afklaret så man sidder forløst bagefter. for mig dette års film indtil videre.

Stay- af Marc Foster. med Ewan McGregor og Naomi Watts. filmens åbningssekvens er at vi ser et biluheld, der visuelt vækker minder om Aronofskys Requiem for a Dream. næste øjeblik ser vi en ung mand sidde ved siden af en brændende bil. Denne ung mand er viser det sig patient hos den ene af vores to hovedpersoner, (McGregor) der er psykolog. på hjemmefronten lider psykologen af at have en kæreste der en gang forsøgte selvmord. (Watts) og patienten ripper op i de sår med kommentaren “jeg vil begå selvmord på lørdag”. Hvilket giver vores psykolog tre dage til at stoppe patienten. I den tid begynder virkeligheden dog at twiste for ham, deja vu’er, mirakler, døde mennesker og andre ting begynder at vise sig for ham. Kunst (altså ikke kunst film men kunst maleri og sådan), grænsen mellem virkelighed, fantasi, liv og død krydres op i den her visuelt stærke film og med gode præstationer gør man kan se igennem fingre med den forvirrende handling. en slags forløsning kommer der til sidst der forklarer det hele, eller giver anledning til en fortolkning, og det er vel fint nok.

skal i Parken i dag og se FCK spille, så ved ikke hvad det bliver til af film i dag, men tror jeg kan nå to sene.

Havde egentlig planlagt at tage til KBH i næste weekend, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Jeg så ellers frem til at kunne se The Fountain, Clerks II, Renaissance og The Science of Sleep.

Men et godt initiativ, og det lyder skønt, at The Fountain ikke skuffer, selvom jeg har sænket mine forventninger en anelse efter reaktionen i Toronto.

når en sen film i aften så der får i nyt folks, altså en gang i nat eller morgen.

skal nok opdatere jer her :)

som jeres trofaste Dr. i Gonzo

har lige set Crime Novel, Italiensk gangster film der starter som en drengerøvs komedie med en vold som tarantino og en charmerende humor som Sinatra, men slutter af i en Godfather/Godfellas tone.

filmen er forvirrende. starter med fire drenge der stjæler en bil, kører en betjent ned. en af drengene dør samme nat, to anholdes og den sidste stikker af.

vi ser dem igen som voksne, den sidste bliver løsladt for fængslet. Nu er banden pludselig stort, uden videre præsentation af de her personer.
de kidnapper en baron, kræver en 10 mil løse sum, får dem, wacker baronen og stikker af (med Total Gangster Power, sorry kunne ikke dy mig)

derefter istedet for dele pengene beslutter de sig at tage kampen op og overtage Roms underverden. Nå tænker man. det er plottet.
men igen, med total gangster power, er den del af filmen hurtigt overstået og vores "helte" har overtaget rom.

en mystisk regerings forbindelse følger dem, åbenbart, og vil forsøge at lade dem finde en kidnappet president, men uden videre formål slutter den del af filmen også hurtigt.
en betjent forsøger igennem hele filmen at knalde dem.

og sådan går det meste af 1 halvdel af filmen. vi følger vores "heltes" total gangster power trip til toppen og storhed.

den 2 del af filmen er den bedste, og viser faktisk stort potentiale og god klasse, fra såvel historie som skuespillere da den i mere langsomt tempo og meget bedre karakter dybde bygger op til dramatisk og sørgeligt klimaks man faktisk føler smerte ved. kort sagt ser vi alle vores helte ryge i forfald one way or the other.
men trods smerte på vegne af alles tragiske skæbner, så sidder man stadig og tænker. det var godt nok forvirrende det her. kanon god slutning, bare alt for forvirrende film til det kan redde.
filmen vil kort sagt mere end den kan bære og man burde have fokuseret på et bestemt spor istedet for at forsøge at køre af flere. bedre karakter opbygning, bedre præsentation og knapt så meget forcering af filmen, ville faktisk have lavet noget hvor jeg ikke ville have brugt ordene Total Gangster Power.

det her er desværre kun en halv film efter min mening.

Du må endelig fortsætte, det er spændende at læse om =)