Batman Begins - 6/10 The Prestige - 3/10 Following - ikke set (ingen af jer har set den) Insomnia - 7/10 The Dark Knight - 10/10 Memento - 10/10 The Dark Knight Rises - 8/10 Inception - 6/10
Okay. Her er mine tilrettede/ændrede Doo[g]matiske bedømmelse Nolans film: er Batman Begins - 6/10 (fordi der alt for meget shaky-cam i 60 sekunder af filmen)
The Prestige - 3/10 (fordi den er mindst halvt så god som BN siger)
Following - (ingen af MIG har set den, men en af os vil gerne)
Insomnia - (7/10 (fordi 7 er en tand lavere end 8, men det er 8 ikke)
The Dark Knight - 10/10 (fordi den bare bliver svagere og svagere for hvert gensyn og blot er en middelmådig film, hvis indhold og stil og fortælling er set ca. 1.000 gange før) Memento - 2/10
The Dark Knight Rises - 8/10 (fordi traditionen med at lave dårlige 3'ere SKAL opretholdes)
Inception - 6/10 (fordi et Anders Blad har en lignende historie, og fordi det er filmhistoriens første og eneste eksempel på, at en bestemt karakter/person med sin nysgerrighed og skepsis bruges til gøre publikum kendt med diverse interne problematikker blandt kupmagerne)
Jeg har set Following, ejer den sådan set. Og jeg synes faktisk den var bedre end Insomnia, The Dark Knight Rises og Inception, ikke at den var flottere at kigge på, men plottet var bedre og mere interessant imo.
Ikke kun Anders blad, men også den fabelagtige animations film Paprika fra 2006, som i øvrigt varmt kan anbefales og tiltaler mig i dag mere end Inception's take på drømmeuniverset.
BN (46) skrev:
med sin nysgerrighed og skepsis bruges til gøre publikum kendt med diverse interne problematikker blandt
Og den "nysgerrighed" er jo kun der for "vores skyld". Intet andet. Derfor drukner den også i massive mængder af exposition, som jeg vitterligt håber Nolan ikke laver igen i Interstellar. Det er han simpelthen for smart til.
Ikke kun Anders blad, men også den fabelagtige animations film Paprika fra 2006, som i øvrigt varmt kan anbefales og tiltaler mig i dag mere end Inception's take på drømmeuniverset.
Jeg kondolerer.
Ispep (49) skrev:
Og den "nysgerrighed" er jo kun der for "vores skyld". Intet andet.
Sludder og vrøvl. Ariadne er en reel karakter og person i historien, og hun udfører en vigtig funktion i forhold til kuppet. Desuden er det ikke kun nysgerrighed, men også SKEPSIS hun udviser overfor hele projektet på grund af Cobbs "dæmoner". Hun er med til at hive Mal-historien frem, på samme måde som en virkelig person også kan være den eneste (af alle mennesker), der kan få en skyldbetynget og ulykkelig person til at åbne op for nogle personlige, følelsesmæssige ting.
Ispep (49) skrev:
Derfor drukner den også i massive mængder af exposition
Nej, det gør den ikke. Ihvertfald ikke for mig. For det første springer vi direkte ind i drømmelagene allerede i filmens første scener - vi skal ikke vente på en forklaring, før at historien kan gå i gang. For det andet udgør Cobb/Mal-delen plottets kerne og filmens hjerte, og denne del præsenteres vi også for fra første færd, samt løbende - side om side med forberedelsen til kuppet. Kun Ariadnes første besøg i "shared dreaming"-verdenen er ren træning; Mal dukker op som den trussel, hun er, i Cobb og Ariadnes anden og tredje fælles besøg i drømmeverdenen.
Og ikke nok med at disse scener sætter plottet og personernes opgaver og udfordringer hurtigt i gang - nej, disse scener er også overmåde intense og medrivende.
Expositionen sker legende let og elegant henad vejen. Den måde det hele præsenteres på, øger min nysgerrighed scene for scene og min lyst til at se mere fra dette fascinerende univers, eftersom som handlingen skrider frem.
Men det der mere end noget andet gør påstanden om "massive mængder af exposition" fuldstændig absurd, er følgende:
Filmens allerførste scener præsenterer os for næsten alle grundelementerne i drømmeverdenen aka "shared dreaming":
- Den kunstigt skabte søvn ved hjælp et bedøvende middel og et teknologisk apparat
- de mange drømmelag aka "a dream within the dream"
- "the kick"
- drømmenes effekt eller indvirkning på hinanden m.h.t. de ting der sker (f.eks. at et stort hus oversvømmes i ét drømmelag, fordi hovedpersonen falder ned i et badekar
- at en drøm kollapser, når drømmeren vågner
- drømmedesign (af lokationer og deres omgivelser)
- inception aka at indgive en person en idé
- at man skal DØ for at vågne op fra (slippe ud af) en drøm før tiden
- at det at blive såret føles virkeligt og smertefuldt i drømmen
I betragtning heraf falder argumentet om, at Ariadnes nysgerrighed kun er der for vores skyld, til jorden - vi ER allerede blevet præsenteret for disse ting i en række logisk sammenhængende scener. Næh, hun er der snarere, fordi hun ser "shared dreaming" med friske øjne, modsat de andre der længe har beskæftiget sig med fænomenet, og fordi hun med sin skepsis overfor Cobb og hans dæmoner bliver en slags katalysator for plottet og Cobbs videre skæbne.
#41 Hr. Nielsen 11 år siden
#42 Mikkel Abel 11 år siden
Hvordan vurderer man Inception, The Dark Knight og Memento til henholdsvis 3 og 4?
#43 Hr. Nielsen 11 år siden
#44 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
Batman Begins - 6/10
The Prestige - 3/10
Following - ikke set (ingen af jer har set den)
Insomnia - 7/10
The Dark Knight - 10/10
Memento - 10/10
The Dark Knight Rises - 8/10
Inception - 6/10
#45 TP-DK 11 år siden
The Dark knight - 7-8/10
The Dark knight Rises - 7-8/10
Inception - 6/10
Memento -7/10
The Prestige - 9/10
#46 BN 11 år siden
Okay. Her er mine tilrettede/ændrede Doo[g]matiske bedømmelse Nolans film:
er
Batman Begins - 6/10 (fordi der alt for meget shaky-cam i 60 sekunder af filmen)
The Prestige - 3/10 (fordi den er mindst halvt så god som BN siger)
Following - (ingen af MIG har set den, men en af os vil gerne)
Insomnia - (7/10 (fordi 7 er en tand lavere end 8, men det er 8 ikke)
The Dark Knight - 10/10 (fordi den bare bliver svagere og svagere for hvert gensyn og blot er en middelmådig film, hvis indhold og stil og fortælling er set ca. 1.000 gange før)
Memento - 2/10
The Dark Knight Rises - 8/10 (fordi traditionen med at lave dårlige 3'ere SKAL opretholdes)
Inception - 6/10 (fordi et Anders Blad har en lignende historie, og fordi det er filmhistoriens første og eneste eksempel på, at en bestemt karakter/person med sin nysgerrighed og skepsis bruges til gøre publikum kendt med diverse interne problematikker blandt kupmagerne)
#47 Slettet Bruger [463744172] 11 år siden
#48 SublimeKen 11 år siden
Jeg har set Following, ejer den sådan set. Og jeg synes faktisk den var bedre end Insomnia, The Dark Knight Rises og Inception, ikke at den var flottere at kigge på, men plottet var bedre og mere interessant imo.
#49 Ispep 11 år siden
Ikke kun Anders blad, men også den fabelagtige animations film Paprika fra 2006, som i øvrigt varmt kan anbefales og tiltaler mig i dag mere end Inception's take på drømmeuniverset.
Og den "nysgerrighed" er jo kun der for "vores skyld". Intet andet. Derfor drukner den også i massive mængder af exposition, som jeg vitterligt håber Nolan ikke laver igen i Interstellar. Det er han simpelthen for smart til.
#50 BN 11 år siden
Jeg kondolerer.
Sludder og vrøvl. Ariadne er en reel karakter og person i historien, og hun udfører en vigtig funktion i forhold til kuppet. Desuden er det ikke kun nysgerrighed, men også SKEPSIS hun udviser overfor hele projektet på grund af Cobbs "dæmoner". Hun er med til at hive Mal-historien frem, på samme måde som en virkelig person også kan være den eneste (af alle mennesker), der kan få en skyldbetynget og ulykkelig person til at åbne op for nogle personlige, følelsesmæssige ting.
Nej, det gør den ikke. Ihvertfald ikke for mig. For det første springer vi direkte ind i drømmelagene allerede i filmens første scener - vi skal ikke vente på en forklaring, før at historien kan gå i gang. For det andet udgør Cobb/Mal-delen plottets kerne og filmens hjerte, og denne del præsenteres vi også for fra første færd, samt løbende - side om side med forberedelsen til kuppet. Kun Ariadnes første besøg i "shared dreaming"-verdenen er ren træning; Mal dukker op som den trussel, hun er, i Cobb og Ariadnes anden og tredje fælles besøg i drømmeverdenen.
Og ikke nok med at disse scener sætter plottet og personernes opgaver og udfordringer hurtigt i gang - nej, disse scener er også overmåde intense og medrivende.
Expositionen sker legende let og elegant henad vejen. Den måde det hele præsenteres på, øger min nysgerrighed scene for scene og min lyst til at se mere fra dette fascinerende univers, eftersom som handlingen skrider frem.
Men det der mere end noget andet gør påstanden om "massive mængder af exposition" fuldstændig absurd, er følgende:
Filmens allerførste scener præsenterer os for næsten alle grundelementerne i drømmeverdenen aka "shared dreaming":
- Den kunstigt skabte søvn ved hjælp et bedøvende middel og et teknologisk apparat
- de mange drømmelag aka "a dream within the dream"
- "the kick"
- drømmenes effekt eller indvirkning på hinanden m.h.t. de ting der sker (f.eks. at et stort hus oversvømmes i ét drømmelag, fordi hovedpersonen falder ned i et badekar
- at en drøm kollapser, når drømmeren vågner
- drømmedesign (af lokationer og deres omgivelser)
- inception aka at indgive en person en idé
- at man skal DØ for at vågne op fra (slippe ud af) en drøm før tiden
- at det at blive såret føles virkeligt og smertefuldt i drømmen
I betragtning heraf falder argumentet om, at Ariadnes nysgerrighed kun er der for vores skyld, til jorden - vi ER allerede blevet præsenteret for disse ting i en række logisk sammenhængende scener. Næh, hun er der snarere, fordi hun ser "shared dreaming" med friske øjne, modsat de andre der længe har beskæftiget sig med fænomenet, og fordi hun med sin skepsis overfor Cobb og hans dæmoner bliver en slags katalysator for plottet og Cobbs videre skæbne.