Enter the Void var uden tvivl naiv og usammenhængende, men samtidig en af de bedste film fra 00'erne.
Antlion (89) skrev:
Vil du i øvrigt uddybe dette?
Vil meget gerne læse The Melancholy of Resistance på et tidspunkt, tror også mange af elementerne virker bedre litterært. Ikke desto mindre følte jeg at filmen var rimeligt uoprigtig. Det er svært at tro på de ting der sker - de sker ligesom bare - hovedpersonen irriterede mig usigeligt, soundtracket var som taget ud af en reklame for en schweizisk bank. Uagtet alt dette var den naturligvis cinematografisk suveræn som altid - jeg kunne bare overhovedet ikke føle nogen kobling mellem form og substans her. Tarr er for meget realist til at udfolde alle de surrealistiske elementer der er i plottet.
En scene som den her, brød jeg mig virkelig ikke om:
Det med den gamle mand virker totalt meningsløst på mig. Og så det soundtrack. Hvad betyder det? Hvad er det her?
"Enter the Void" er uden tvivl en større oplevelse end det er en storslået film. De første 45 minutter er fremragende, men dernæst drukner filmen i banaliteter og narrativ inkonsekvens.
#90+91+92 Jeg var virkelig "med" i starten og følte der var basis "for noget specielt". Men kort efter
dramaet på diskoteket
, der begyndte det hele at løbe i ring og jeg følte det var en øvelse i visuel narrativ ... hvilket KAN være fantastisk. Men jeg kedede mig. Jeg er også nede i den helt lave ende.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg ser mere resten af filmen som en tilstand. Og selve det at tingene rent faktisk sker gentagne gange efter hinanden må jo sige noget om Noé's vision: resten af filmen skal være statisk og ikke-narrativ. Hvilket selvfølgelig ikke er et argument for at det er godt - jeg kunne bare meget godt lide det. Jeg kedede mig i hvert fald ikke, hvordan er det muligt? - og så i en biograf?
#94 Lad mig sige, jeg er ekstremt glad for, at "hans" bekendte eller søsteren ikke boede i en anden by, for så var de 40 minutters flyveri formentlig blevet til timelange ørkenvan...... flyvninger :) Og den lange "love hotel" scenen virkede på mig som værende ... undskyld jeg bruger ordet, men det rammer eksakt, hvad jeg føler i denne forbindelse ... prætentiøst. Hvis jeg har på fornemmelsen, at der er mere på færde, end jeg formår at udrede, så giver jeg ofte et nyt syn eller anerkender, at jeg ikke lige "get it". Men jeg har ikke på fornemmelsen, at der er den store symbolik tilstede, mere en Warholsk fornemmelse af "alt er kunst".
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#94 - Hvordan det er muligt at kede sig? Tja... Jeg kedede mig bestemt ikke. Jeg kan bare ikke se forbi banaliteterne og Noés manglende formåen til at holde grebet om sin fortælling. Det undrer mig, at du er forgabt i "Enter the Void", når den på mange punkter deler ligheder med New Age propagandaen "The Fountain", som du - ligesom mig - ikke ser mange herligheder i.
Filmen handler (for så vidt man kan tale om en handling) om skabelsen af og de enkelte elementer i et maleri af Peter Brueghel. Udover nogle fiksfakserier med perspektiv og mange lag i billedet, er der ikke meget at komme efter.
Det føles som ""Girl With A Pearl Earring" møder "Passion of the Christ"". Se én af de film i stedet. Det er du bedre tjent med.
Wuxia-film, som efter en virkelig klodset start finder sig selv og får stablet en ganske hæderlig "Mr. & Mrs. Smith"-agtig historie på benene. Der er nogle fine kampscener, men også et element af slapstick og fjollerier, som det tog mig et godt stykke tid at acceptere som en del af pakken.
Filmen har John Woo som producer, medforfatter og medinstruktør, men der er desværre ingen duer i slowmotion nogen steder. :)
(BEMÆRK: Stort set alle Bollywood-film har fået dubbet dialogen efter optagelserne, og det er sjældent, at ordene passer til mundbevægelserne. Derudover er filmene kendetegnet ved over-the-top skuespil. Hvis du ikke kan forlige dig med det, så undgå Bollywood-film som pesten! Hvis du kan acceptere det, så starter anmeldelsen her:)
Bollywood-film er kendt for at være en blanding af mange genre, men jeg tror nu alligevel, at "Robot" er verdens første romantiske scifi-action-trekantsdrama-komedie-splatter-thriller musical med elementer af spionage og international terrorisme.
Der er lånt/stjålet med armen og ben fra film som "Terminator", "The Matrix", "I, Robot", "Bicentennial Man", "RoboCop", "Frankenstein" og... "Gremlins", Så der er ikke så mange originale enkelt-elementer i filmen, men måden, de er mikset på, er ret genial:
En genial professor har skabt en robot, der ligner ham selv, og som kan gøre alt lige fra at løbe på siden af et tog til at fungere som verdens bedste jordemoder. Professoren vil forære sin opfindelse til det indiske militær, men hans plan bliver bremset af professorens tidligere læremester, da robotten ikke har nogen følelser og derfor ikke kan kende forskel på godt og ondt, rigtigt og forkert. Løsningen er naturligvis blot at give robotten følelser, men det har den uheldige bivirkning, at robotten bliver forelsket i professorens kæreste. Professoren bliver jaloux på robotten, robotten bliver jaloux på professoren, og professoren hakker robotten i stykker og smider den på lossepladsen. Velkommen tilbage til professorens tidligere læremester/filmens superskurk!
Det er vanvittigt. Det er KOMPLET vanvittigt! Men det er samtidig ekstremt underholdende! Filmen er over 2½ time lang, og selvom den godt kunne være klippet ned med 30 minutter, så kedede jeg mig ikke et eneste sekund! Skulle der være nogle døde perioder i filmen, så kan man altid kigge lidt på professorens kæreste, som spilles af den underskønne Aishwarya Rai. (Hvis filmen bestod af 1½ times optagelse af et stillbillede af Aishwarya Rai, ville jeg stadig give den 3 stjerner alene for det kunstneriske indtryk...!)
Og når filmen godt selv kan se, at tempoet daler lidt, SÅ er der dømt sang- og dansenummer! Og de sekvenser er også noget for sig. Det starter ganske stille og roligt med en sekvens i en ørken kun med professoren og kæresten, men det eskalerer hurtigt over Beyonce-agtige optrin til en hel dansetrup i Machu Picchu i Peru til det sidste nummer går totalt bananas med 40 udgaver af Aishwarya Rai og to robot-løver(!), der slår sig løs på et set, der minder lidt om det her fra "Thor". (Musikken til filmen er i øvrigt skrevet af A. R. Rahman, der vandt en fortjent Oscar for "Slumdog Millionaire", så den side er ligesom på plads!)
Effekten med de 40 Aishwarya'er ser i øvrigt ret overbevisende ud, og animatorerne slipper generelt rigtigt godt fra de mange compositing-effekter filmen igennem. At det så kniber lidt med andre af CGI-disciplinerne er til at leve med.
Det her var den fedeste biografoplevelse længe, og hvis nogen ved, hvor jeg kan købe Blu-rayen, så må de gerne sige til!
5/6 (MEGET tæt på en sekser!) Vises ikke igen på festivalen.
#91 Fellaheen 13 år siden
Vil meget gerne læse The Melancholy of Resistance på et tidspunkt, tror også mange af elementerne virker bedre litterært. Ikke desto mindre følte jeg at filmen var rimeligt uoprigtig. Det er svært at tro på de ting der sker - de sker ligesom bare - hovedpersonen irriterede mig usigeligt, soundtracket var som taget ud af en reklame for en schweizisk bank. Uagtet alt dette var den naturligvis cinematografisk suveræn som altid - jeg kunne bare overhovedet ikke føle nogen kobling mellem form og substans her. Tarr er for meget realist til at udfolde alle de surrealistiske elementer der er i plottet.
En scene som den her, brød jeg mig virkelig ikke om:
Det med den gamle mand virker totalt meningsløst på mig. Og så det soundtrack. Hvad betyder det? Hvad er det her?
#92 JannikAnd 13 år siden
#93 Bruce 13 år siden
#94 Fellaheen 13 år siden
#95 Bruce 13 år siden
#96 JannikAnd 13 år siden
#97 Outbound Sith 13 år siden
Fox Mulder
#98 Outbound Sith 13 år siden
Filmen handler (for så vidt man kan tale om en handling) om skabelsen af og de enkelte elementer i et maleri af Peter Brueghel. Udover nogle fiksfakserier med perspektiv og mange lag i billedet, er der ikke meget at komme efter.
Det føles som ""Girl With A Pearl Earring" møder "Passion of the Christ"". Se én af de film i stedet. Det er du bedre tjent med.
2/6
Vises igen d. 1/5 kl. 14:15 i Dagmar
Fox Mulder
#99 Outbound Sith 13 år siden
Wuxia-film, som efter en virkelig klodset start finder sig selv og får stablet en ganske hæderlig "Mr. & Mrs. Smith"-agtig historie på benene. Der er nogle fine kampscener, men også et element af slapstick og fjollerier, som det tog mig et godt stykke tid at acceptere som en del af pakken.
Filmen har John Woo som producer, medforfatter og medinstruktør, men der er desværre ingen duer i slowmotion nogen steder. :)
3/6
Vises ikke igen på festivalen.
Fox Mulder
#100 Outbound Sith 13 år siden
(BEMÆRK: Stort set alle Bollywood-film har fået dubbet dialogen efter optagelserne, og det er sjældent, at ordene passer til mundbevægelserne. Derudover er filmene kendetegnet ved over-the-top skuespil. Hvis du ikke kan forlige dig med det, så undgå Bollywood-film som pesten! Hvis du kan acceptere det, så starter anmeldelsen her:)
Bollywood-film er kendt for at være en blanding af mange genre, men jeg tror nu alligevel, at "Robot" er verdens første romantiske scifi-action-trekantsdrama-komedie-splatter-thriller musical med elementer af spionage og international terrorisme.
Der er lånt/stjålet med armen og ben fra film som "Terminator", "The Matrix", "I, Robot", "Bicentennial Man", "RoboCop", "Frankenstein" og... "Gremlins", Så der er ikke så mange originale enkelt-elementer i filmen, men måden, de er mikset på, er ret genial:
En genial professor har skabt en robot, der ligner ham selv, og som kan gøre alt lige fra at løbe på siden af et tog til at fungere som verdens bedste jordemoder. Professoren vil forære sin opfindelse til det indiske militær, men hans plan bliver bremset af professorens tidligere læremester, da robotten ikke har nogen følelser og derfor ikke kan kende forskel på godt og ondt, rigtigt og forkert. Løsningen er naturligvis blot at give robotten følelser, men det har den uheldige bivirkning, at robotten bliver forelsket i professorens kæreste. Professoren bliver jaloux på robotten, robotten bliver jaloux på professoren, og professoren hakker robotten i stykker og smider den på lossepladsen. Velkommen tilbage til professorens tidligere læremester/filmens superskurk!
Det er vanvittigt. Det er KOMPLET vanvittigt! Men det er samtidig ekstremt underholdende! Filmen er over 2½ time lang, og selvom den godt kunne være klippet ned med 30 minutter, så kedede jeg mig ikke et eneste sekund! Skulle der være nogle døde perioder i filmen, så kan man altid kigge lidt på professorens kæreste, som spilles af den underskønne Aishwarya Rai. (Hvis filmen bestod af 1½ times optagelse af et stillbillede af Aishwarya Rai, ville jeg stadig give den 3 stjerner alene for det kunstneriske indtryk...!)
Og når filmen godt selv kan se, at tempoet daler lidt, SÅ er der dømt sang- og dansenummer! Og de sekvenser er også noget for sig. Det starter ganske stille og roligt med en sekvens i en ørken kun med professoren og kæresten, men det eskalerer hurtigt over Beyonce-agtige optrin til en hel dansetrup i Machu Picchu i Peru til det sidste nummer går totalt bananas med 40 udgaver af Aishwarya Rai og to robot-løver(!), der slår sig løs på et set, der minder lidt om det her fra "Thor". (Musikken til filmen er i øvrigt skrevet af A. R. Rahman, der vandt en fortjent Oscar for "Slumdog Millionaire", så den side er ligesom på plads!)
Effekten med de 40 Aishwarya'er ser i øvrigt ret overbevisende ud, og animatorerne slipper generelt rigtigt godt fra de mange compositing-effekter filmen igennem. At det så kniber lidt med andre af CGI-disciplinerne er til at leve med.
Det her var den fedeste biografoplevelse længe, og hvis nogen ved, hvor jeg kan købe Blu-rayen, så må de gerne sige til!
5/6 (MEGET tæt på en sekser!)
Vises ikke igen på festivalen.
Fox Mulder