#102 - Efter sigende skulle "Turin Horse" være en forpremiere, hvorfor vi kan forvente en dansk premiere senere på året. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig en Tarr film i de danske biografer. Men jeg har aldrig set en af hans film på stort lærred, så jeg skal bestemt ikke se mig utilfreds med den beslutning. Jeg formoder, vi ses på premieren, Anty? :)
Jeg kan ej heller forestille mig, hvem der i så fald skulle vise den. Grand igen?
Lad os krydse fingre for en forholdsvis bred premiere, og håbe på, at vi ikke må nøjes med at opleve filmen på en halv-middelmådig udgivelse fra Artificial Eye. Til trods for, at jeg har set alle hans film (med undtagelse af "Utolsó hajó"), er et biografbesøg endnu ikke blevet til en realitet. Desværre...
#106 Det er Øst For Paradis der har købt Turin Horse til dansk distribution. Det betyder dog nok, at den kommer op i enten Grand eller Gloria i København.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
#94 Lad mig sige, jeg er ekstremt glad for, at "hans" bekendte eller søsteren ikke boede i en anden by, for så var de 40 minutters flyveri formentlig blevet til timelange ørkenvan...... flyvninger :) Og den lange "love hotel" scenen virkede på mig som værende ... undskyld jeg bruger ordet, men det rammer eksakt, hvad jeg føler i denne forbindelse ... prætentiøst. Hvis jeg har på fornemmelsen, at der er mere på færde, end jeg formår at udrede, så giver jeg ofte et nyt syn eller anerkender, at jeg ikke lige "get it". Men jeg har ikke på fornemmelsen, at der er den store symbolik tilstede, mere en Warholsk fornemmelse af "alt er kunst".
Nej tror bestemt ikke der er mere på færde eller nogen form for symbolik. Filmen fungerede bare godt for mig, jeg fandt at den virkningsfuld og ambitiøs og transcendental på en sjælden måde. Jeg kan godt se bort fra at filmens narrativ er svag og at visse af scenerne er lidt cheesy, men på den anden side, Noé har selv kategoriseret filmen som et "psykedelisk melodrama". Må sige at min anseelse af den faldt lidt efter jeg så den på en almindelig skærm (så den første gang i biografen), men jeg vil nu holde fast ved at som "film" er den meget unik og i allerhøjeste grad et kunstværk. Når jeg siger som "film" mener jeg dens grundlæggende idé, dens nerve, cinematografi, øjeblikkenes kraft, osv. Narrativt er den ret svag, men den formår at være alt det film og kunst skal være: vild, omvæltende, æstetisk, poetisk, m.v, hvilket jo ikke har noget at gøre med filmens plot eller med ord overhovedet.
Ja den sætter sin lid til at man kan skabe kunst med øjeblikke og stemninger, men jeg vil ikke mene den derved bare siger at "alt er kunst". Enter the Void er netop ret forarbejdet og manipuleret, hvor Warhol nok mere havde til hensigt at dekonstruere kunsten ved slet ikke at ændre eller skabe noget, bare lade tingene stå til, tror jeg. Noé er en romantisk filminstruktør, der søger ekstasen i en eller anden form.
JannikAnd (96) skrev:
Det undrer mig, at du er forgabt i "Enter the Void", når den på mange punkter deler ligheder med New Age propagandaen "The Fountain", som du - ligesom mig - ikke ser mange herligheder i.
Tja, jeg har da heller ikke så meget "respekt" for Noé og Enter the Void intellektuelt og jeg kan også godt se hvorfor du inddrager New Age og Fountain. Jeg synes måske bare "new age"-buddhismen var mere subtilt udfoldet i Enter the Void, hvor den er så forceret og stilløs i Fountain. "The Fountain" er bare en virkelig dårlig og grim film, der ikke giver mening på noget plan. Enter the Void er en tour de force i cinematografi, følelser, øjeblikke - en forstyrrelse af sanserne i Rimbaud'sk stil. I sammenligning er The Fountain død og stiv. Altså den ene film bruger Bach og den anden Clint Mansell for helvede.
Det undrer mig, at du er forgabt i "Enter the Void", når den på mange punkter deler ligheder med New Age propagandaen "The Fountain", som du - ligesom mig - ikke ser mange herligheder i.
Tja, jeg har da heller ikke så meget "respekt" for Noé og Enter the Void intellektuelt og jeg kan også godt se hvorfor du inddrager New Age og Fountain. Jeg synes måske bare "new age"-buddhismen var mere subtilt udfoldet i Enter the Void, hvor den er så forceret og stilløs i Fountain. "The Fountain" er bare en virkelig dårlig og grim film, der ikke giver mening på noget plan. Enter the Void er en tour de force i cinematografi, følelser, øjeblikke - en forstyrrelse af sanserne i Rimbaud'sk stil. I sammenligning er The Fountain død og stiv. Altså den ene film bruger Bach og den anden Clint Mansell for helvede. [/quote]
Jeg slet ikke begynde at drage paralleller mellem Noé og Aronofsky. Sidstnævnte er vel nok samtidens mest overraterede instruktør efter Nolan, og "The Fountain" er hans mest smagløse værk. Hele præmissen tværes ud i farvelader og småbørnspædagogik. Noé er heller ikke den store historiefortæller, men han er en visuel troldmand, der formår at nedbryde mediets begræsninger ved sanselig stimuli til seeren.
#101 McPeter 13 år siden
De viser den i Palads i aften kl.19 - der skal jeg fx se den. :-)
#102 Antlion 13 år siden
Det var så de to film, jeg så mest frem til på festivalen. :)
#103 Outbound Sith 13 år siden
Fox Mulder
#104 JannikAnd 13 år siden
#105 Antlion 13 år siden
Jeg kan ej heller forestille mig, hvem der i så fald skulle vise den. Grand igen?
Lad os krydse fingre for en forholdsvis bred premiere, og håbe på, at vi ikke må nøjes med at opleve filmen på en halv-middelmådig udgivelse fra Artificial Eye. Til trods for, at jeg har set alle hans film (med undtagelse af "Utolsó hajó"), er et biografbesøg endnu ikke blevet til en realitet. Desværre...
#106 JannikAnd 13 år siden
Du så ham ikke i Cinemateket for et par måneder siden?
#107 frahm-2 13 år siden
Det er Øst For Paradis der har købt Turin Horse til dansk distribution. Det betyder dog nok, at den kommer op i enten Grand eller Gloria i København.
#108 Skeloboy 13 år siden
#109 Fellaheen 13 år siden
Nej tror bestemt ikke der er mere på færde eller nogen form for symbolik. Filmen fungerede bare godt for mig, jeg fandt at den virkningsfuld og ambitiøs og transcendental på en sjælden måde. Jeg kan godt se bort fra at filmens narrativ er svag og at visse af scenerne er lidt cheesy, men på den anden side, Noé har selv kategoriseret filmen som et "psykedelisk melodrama". Må sige at min anseelse af den faldt lidt efter jeg så den på en almindelig skærm (så den første gang i biografen), men jeg vil nu holde fast ved at som "film" er den meget unik og i allerhøjeste grad et kunstværk. Når jeg siger som "film" mener jeg dens grundlæggende idé, dens nerve, cinematografi, øjeblikkenes kraft, osv. Narrativt er den ret svag, men den formår at være alt det film og kunst skal være: vild, omvæltende, æstetisk, poetisk, m.v, hvilket jo ikke har noget at gøre med filmens plot eller med ord overhovedet.
Ja den sætter sin lid til at man kan skabe kunst med øjeblikke og stemninger, men jeg vil ikke mene den derved bare siger at "alt er kunst". Enter the Void er netop ret forarbejdet og manipuleret, hvor Warhol nok mere havde til hensigt at dekonstruere kunsten ved slet ikke at ændre eller skabe noget, bare lade tingene stå til, tror jeg. Noé er en romantisk filminstruktør, der søger ekstasen i en eller anden form.
Tja, jeg har da heller ikke så meget "respekt" for Noé og Enter the Void intellektuelt og jeg kan også godt se hvorfor du inddrager New Age og Fountain. Jeg synes måske bare "new age"-buddhismen var mere subtilt udfoldet i Enter the Void, hvor den er så forceret og stilløs i Fountain. "The Fountain" er bare en virkelig dårlig og grim film, der ikke giver mening på noget plan. Enter the Void er en tour de force i cinematografi, følelser, øjeblikke - en forstyrrelse af sanserne i Rimbaud'sk stil. I sammenligning er The Fountain død og stiv. Altså den ene film bruger Bach og den anden Clint Mansell for helvede.
#110 JannikAnd 13 år siden
Tja, jeg har da heller ikke så meget "respekt" for Noé og Enter the Void intellektuelt og jeg kan også godt se hvorfor du inddrager New Age og Fountain. Jeg synes måske bare "new age"-buddhismen var mere subtilt udfoldet i Enter the Void, hvor den er så forceret og stilløs i Fountain. "The Fountain" er bare en virkelig dårlig og grim film, der ikke giver mening på noget plan. Enter the Void er en tour de force i cinematografi, følelser, øjeblikke - en forstyrrelse af sanserne i Rimbaud'sk stil. I sammenligning er The Fountain død og stiv. Altså den ene film bruger Bach og den anden Clint Mansell for helvede. [/quote]
Jeg slet ikke begynde at drage paralleller mellem Noé og Aronofsky. Sidstnævnte er vel nok samtidens mest overraterede instruktør efter Nolan, og "The Fountain" er hans mest smagløse værk. Hele præmissen tværes ud i farvelader og småbørnspædagogik. Noé er heller ikke den store historiefortæller, men han er en visuel troldmand, der formår at nedbryde mediets begræsninger ved sanselig stimuli til seeren.