Gravatar

#11 Outbound Sith 13 år siden

"Son of Babylon" (Irak)

Året er 2003, og Sadam Hussein har for få måneder siden taget flugten. Drengen Ahmed og hans farmor er på en rejse fra det nordlige Irak (Kurdistan) og sydpå i et forsøg på at opsøge Ahmeds far (og dermed farmoderens søn), der blev smidt i fængsel, mens han gjorde militærtjeneste under den første Golfkrig i 1991.

Tonen i filmen starter let, og Ahmeds livsglæde lyser hele filmen op. Men efterhånden som duoen kommer længere sydpå i det sønderbombede land, og det går op for dem, hvad der er sket med faderen/sønnen overtager sorgen og følelsen af tab billedet i en film, der går lige i mellemgulvet.

"Jeg kan ikke forstå kurdisk, men jeg kan føle hendes sorg og tab", siger en kvinde på et tidspunkt om farmoderen. Faktisk kunne hele filmen have været vist uden undertekster, og jeg tror stadig, at jeg ville have forstået store dele af plottet. Manuskriptet er så klart defineret, temaerne er så universielle og ikke mindst skuespillet er så godt (især drengen, der spiller lille Ahmed er helt outstanding!), at det ikke behøver nogen oversættelse. En stor filmoplevelse fra et noget utraditionelt filmland.

5/6

Vises igen d. 21/4 kl. 21:30 i Dagmar.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#12 Skeloboy 13 år siden

Den lyder rigtig interessant...og er kommet på ønskeseddelen :)
Gravatar

#13 Outbound Sith 13 år siden

"The Solitude Of Prime Numbers" (Italien)

1984: 8-årige Mattia og hans (formentlig) autistiske tvillingesøster Michela bliver inviteret til fødselsdagsfest hos en klassekammerat. Mattia er af indlysende grunde meget beskyttende overfor sin søster, men hun er efterhånden ved at blive noget belastende og hæmmende for hans frihed. Samtidig bor en jævnaldrende pige i et ski resort med sin temmelig dominerende far og tilbageholdende mor.

Spring til 1991: Mattia går nu i 7.-8. klasse. Hans søster er nu ikke længere med i filmen, og Mattia er blevet en indelukket enspænder med selvdestruktive tendenser. På den samme skole går pigen Alice, som har et godt øje til Mattia. Alice bliver først mobbet (fordi hun er halt efter en ulykke) af klassens dronning Viola og hendes slæng. Men da Alice er alene med Viola, vil hun pludselig være Alices slyngveninde.

Spring til 2001: Mattia og Alice (nu spillet af søde Alba Rohrwacher, som jeg sidst så som den lesbiske datter i "Io Sono l'Amore) er gamle venner. De har ikke så tit kontakt med hinanden, men det er tydeligt, at de har været meget tætte engang. Alice er blevet fotograf, og hun inviterer Mattia med, da hun har fået en tjans som fotograf - til Violas bryllup.

Det er oplægget til en fremragende italiensk film (en filmatisering af en bestseller i hjemlandet) om opvækst, traumer og sociale relationer, som føles mere som en tidsrejse-film end en "multiplotter", da der springes i tid, mens personerne går igen. Brikkerne falder fint på plads til sidst, og udover det solide manuskript, som får filmens 118 minutter til at flyve afsted, udmærker filmen sig ved en markant brug af musik - og det kan jeg godt lide. :)

5/6

Vises igen d. 23/4 kl. 21:30 og d. kl. 19 (begge gange i Vester Vov Vov)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#14 Skeloboy 13 år siden

Italierne ser ud til at komme med nogen ret fede film for tiden...
Gravatar

#15 Outbound Sith 13 år siden

Tid til "rant"! :)

Fem film down og 60 % af dem har jeg givet 5/6! Enten skal jeg revurdere min karakterskala, eller også ligger der en masse stinkere og venter på mig senere i programmet. For den statistik kommer helt sikkert ikke til at holde hele vejen igennem! :P

I dag var jeg for første gang nogensinde i Husets Biograf, og det var noget af en blandet oplevelse. Ikke bare fordi den graffiti-dækkede trappeopgang og vægge gav associationer til Ungdomshuset, men også fordi der var EKSTREMT meget uro i salen under filmen! Folk fes ind og ud af salen for at købe kaffe eller gå på toilettet, og halvdelen af dem dækkede for projektoren, når de rejste sig. Huset Biograf er også den første sal, jeg har været i, hvor lærredet mangler et hjørne! (Det gjorde nu ingen forskel til denne visning, fordi lærredet er i formatet 1:1,88, og filmen var i 1:2,35. Det kan godt være, at alt det er med til at give biografen en unik stemning, men det er bare ikke en særligt publikumsvenlig stemning...

Og så havde jeg i min glæde over, at hovedparten af de film, jeg skal se, bliver vist i Grand sal 3 (som jeg er rigtigt glad for) helt glemt Grand årligt tilbagevendende festival-forbandelse. Salskiftene sidder MEGET løst i den biograf! Hvis de ikke kan få fyldt sal 3, så smider de filmene over i sal 1. Og hvis man har hentet sin billet, før den beslutning blev taget, så opdager man først miseren, når man skal til at gå ind til filmen, men bliver stoppet og får besked på at gå tilbage til billetlugen og få byttet sin billet! DET ER FUCKING DÅRLIG SERVICE!!! Det er ikke CPH PIXs skyld, da det suverænt er iograferne, der styrer, hvilken sal de vil vise den enkelte film i, så det er Grand, der er kæmpe bussemand her! Hvorfor helvede giver de ikke besked på forhånd, f.eks. via Facebook, når de laver sådan et stunt??? Jeg ved da godt, at det ikke er alle biografgængere, der vil opdage sådan en besked, men mange af os ville, og det kunne spare en masse frustrationer og dårlig karma for en festival, der indtil videre har kørt uden nævneværdige fuck ups.

Rant over. :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#16 Outbound Sith 13 år siden

The Housemaid (Sydkorea)

Filmen er en genindspilning/opdatering/nyfortolkning af en åbenbart berømt psykologisk gyser fra 1960 (som jeg ikke havde hørt om før årets PIX). Originalen viser de senere i programmet, men jeg skal ikke se den, desværre.

For jeg håber, at den er bedre end den nye version.

En overklassefamilie får en ny "ung pige i huset" (eller "housemaid") til at tage sig af de daglige gøremål og passe familiens datter. Hun kommer dog også hurtigt til at tage sig af manden i huset - på en temmelig forbudt-for-børn måde.

Sydkoreansk film har de seneste ti år været det nye sort, men denne film beviser, at de altså også laver film, der ikke er helt oppe at ringe. Billederne er flotte (det er ikke så svært at opnå, når 90 % af filmen foregår i familiens imponerende palæ af en herskabsvilla) og stemningen er trykket, men der er bare et eller andet med flowet i historien, der ikke virker på mig. Og eftersom jeg ikke føler mig helt inde i historien, så kommer filmen også til at virke lang og lettere kedelig.

Så måske skal du gå efter originalen i stedet. I hvert fald, hvis du er sippet, for jeg forestiller mig ikke, at en sydkoreansk film fra 1960 indeholder en pikant filmet sexscene, hvori parret diskuterer, hvor mandens udløsning skal afleveres. ;)

3/6

Vises igen d. 26/4 kl. 19:15 i Dagmar
(Originalen kan ses d. 30/4 kl 16:15 i Cinemateket)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#17 Takfornu 13 år siden

# 16 Ganske enig med 3/6, men mine 2 side mænd gøs dog gevaldigt over slutscenen, som de ikke havde set komme :)
A Life Lived in Fear - Is a Life Half Lived !
Gravatar

#18 Outbound Sith 13 år siden

"The Whisperer In Darkness" (USA)

Min første amerikanske film på årets festival var en filmatisering af en af kultforfatterens H. P. Lovekrafts mindre "unfilmable" historier. Det er en historie relateret til Cthulhu-myten, og så vil jeg ikke sige meget mere om det, for jeg har aldrig læst et ord Lovekraft (so sue me!), og handlingen lader sig ikke sådan lige referere, uden at jeg kommer til at lyde skør. Google er din ven!

Jeg kan dog sige, at filmen er lavet af en gruppe dedikerede fans af forfatteren i samarbejde med "The H. P. Lovekraft Historical Society", og stilen er kraftigt inspireret af de helt klassiske horrorfilm fra 30erne, dvs. Frankenstein, Dracula, King Kong, osv. Derfor er filmen i sort/hvid med en markant lyssætning samt kostumer og kulisser, der er tro mod den tids film. Alt sammen lavet for - i filmsammenhæng - stort set ingen penge ($ 350.000).

Filmen er proppet med stemning, og det er helt tydeligt, at folkene både foran og bag kameraet har brændt for projektet. Skuespillet er lidt svingende, og som helhed føles filmen lidt lang. Men! Jeg kan tilgive meget, når det i realiteten er en privatfinansieret fanfilm, og det er helt vildt, at de har været i stand til at lave kostumer, kulisser og computereffekter i den kvalitet for så få penge. Det beviser blot endnu engang, at det ikke er budgettet, der er afgørende for, om en film er værd at se. *host*Transformers 2*host*

4/6

Vises igen d. 20/4 (dvs. i morgen) kl. 22:30 i Husets Biograf (muligvis er der allerede udsolgt).
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#19 Outbound Sith 13 år siden

#17 Mener du den sidste eller den næstsidste scene? :)
Den næstsidste scene var ganske vist en overraskelse, men selvom det var visuelt flot, så virkede det som overkill, at hun ligefrem satte ild til sig selv. Og den allersidste scene... WTF was that??? :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#20 Outbound Sith 13 år siden

HOV! Lad mig være den første til at påpege, at jeg ikke kan stave til LOVECRAFT! :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: