Gravatar

#51 Outbound Sith 13 år siden

Burke And Hare (Storbritannien)

Det gør ondt at indrømme det, men Lord Beef Jerky havde mere eller mindre ret.

Bag den endeløse række af tåkrummende usjove jokes og indslag af pruttehumor gemmer der sig en virkelig fed film. Det er ikke John Landis værdigt at have instrueret denne film.

Den dårligste film, jeg har set på festivalen indtil videre.

2/6

Vises også d. 24/4 kl. 17:00 i Empire og d. 30/4 kl. 12:00 i Grand. Men lad være!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#52 Outbound Sith 13 år siden

Bardsongs (Holland)

En slags filmatisering af tre folkesange fra hhv. det sydlige Indien, det sydlige Indien og Mali. Ideen er interessant, og der er masser af ufatteligt smukke naturbilleder omkring dette indblik i andre kulturer. Men der er ikke så meget andet i den.

3/6

Vises også d. 24/4 kl. 17:00 i Husets Biograf.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#53 Outbound Sith 13 år siden

Maskeblomstfamilien (Norge)

Adrian har et veludviklet Ødipus-kompleks (men hans mor spilles af Maria Bonnevie, så det er ikke så mærkeligt), men han bærer også på en dyb hemmelighed, som det bliver sværere og sværere at skjule. En smuk og interessant film, som dog gav mig mere lyst til at læse bogen bag end at se filmen igen.

4/6

Vises også d. 28/4 kl. 19:00 og d. 30/4 kl. 16:30, begge gange i Dagmar.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#54 Outbound Sith 13 år siden

We Are What We Are (Mexico)

En feministisk kannibalfilm (alle mændene i filmen er komplet uduelige!), som dog ikke vil helt så meget, som man kunne ønske sig. Men den rå stil klæder filmen godt.

3/6

Vises også d. 23/4 kl. 19:00 i Grand.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#55 Outbound Sith 13 år siden

Never Let Me Go (Storbritannien)

Tre børn vokser op i en skole/koloni for "særlige børn" i den engelske landidyl, og deres nysgerrighed for verden udenfor bliver holdt i skak af frygtelige historier om den skæbne, som overgik de, der forsøgte at flygte fra kolonien. Men en dag kommer en ny lærerinde, som fortæller dem sandheden om, hvorfor de er der:

Børnene er kloner, hvis eneste formål er som voksne at fungere som organdonorer for resten af befolkningen, som siden denne indretning af samfundet blev indført har levet længere og længere, da alle sygdomme nu kan kureres med en "reservedel". Klonerne kan vælge at melde sig frivilligt til at være sygeplejere for de andre, efterhånden som deres helbred bliver forværret af at skulle undvære en lunge, en nyre osv. indtil de uundgåeligt bliver udvalgt til at donere et organ, som man ikke kan undvære. For sygeplejerne udskyder det dog kun, at de også skal til at donere organer og ender med at "complete", som det på bedste "1984"-maner kaldes, når de bukker under.

Det giver naturligvis en masse stof til moralsk eftertanke, som filmen i store træk behandler fornemt og fintfølende.

MEN!

Det irriterede mig grænseløst, at personerne blot acceptere deres skæbne - også efter de er blevet voksne og har fået klarhed over, hvordan tingene hænger sammen. Der bliver ikke nævnt et ord om f.eks. en oprørsbevægelse eller andre former for modstand mod dette afskyelige system.

Hvis det var mig, så vil jeg håbe, at jeg havde haft mod nok til at stå op imod systemet, som jeg ikke forestiller mig vil kunne gøre noget værre ved mig, end den skæbne jeg allerede var forudbestemt til.

Jeg ved godt, at filmen er baseret på en bog, men jeg har ikke læst den, så jeg ville langt hellere se en film som enten handlede om, hvordan samfundet havde degenereret til et moralsk niveau, som bare blindt acceptere denne indretning og behandling af andre mennesker, eller en film, som tog det menneskelige overlevelses-instinkt alvorligt og ikke bare lod dem læne sig tilbage og acceptere tingenes tilstand.


Filmens præmis strider ganske enkelt mod mit menneskesyn, og det trækker gevaldigt ned i den samlede vurdering. Desværre.

3/6

Vises også d. 26/4 kl. 16:30 i Dagmar og d. 1/5 kl. 17 i Empire
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#56 Outbound Sith 13 år siden

The Turin Horse (Ungarn)

Filmen starter med en åbningstekst og -oplæsning af en Friedrich Nietzsche-anekdote, hvorefter resten af spilletiden på 146 minutter bruges i selskab med en landmand, hans datter og deres hest. Og der sker: Ikke. En. Skid!

Filmen er delt op i 30 sekvenser, som dækker 7 dage i personernes liv. De klæder faderen af og på, de spiser kartofler, de trækker lidt rundt med hesten, datteren henter vand i brønden, og det går ca. 75 % af tiden med. I de resterende 25 % bliver der læst lidt i bibel, der kommer en vognfuld sigøjnere forbi og stjæler vand fra brønden, og så får de besøg af en mand, der køber en flaske brændevin og holder en tre minutter lang, mestendels uforståelig enetale. (Til gengæld bliver der i løbet af disse ter minutter sagt mere end i samtlige de resterende 143!)

Jeg ved ikke om der er tale om en Nietzsche-allegori eller måske noget bibelsk (som slutningen kunne tyde på), men jeg vil meget gerne høre jer andre, om en af jer kan forklare mig, hvad denne film går ud på, og hvorfor den skal være så ekstremt lang. (For min skyld kunne mand sagtens klippe den ned med to timer!)

Det eneste gode, jeg kan sige om filmen, er, at de sort/hvide filmruller, de har optaget på, er af en virkelig god kvalitet, og at jeg ikke kedede mig helt så meget, som jeg burde...

2/6

Vises ikke igen på CPH PIX, men det er en forpremiere.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#57 Outbound Sith 13 år siden

Lapland Odyssey (Finland)

En fornøjelig og hyggelig finsk slacker-komedie med masser af sort humor og et charmerende twist til de få "under bæltestedet"-jokes, som gør dem meget mere spiselige (pun intended!) end i f.eks. "Burke And Hare".

4/6

Vises ikke igen på CPH PIX, men det er en forpremiere.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#58 Outbound Sith 13 år siden

Cold Fish (Japan)

En indehaver af en lille fiskehandel møder ejeren af byens største fiskehandel og hvirvles ind i kaos. Den "store" fiskemand ansætter den lille mands teenage-datter i sin butik (hvilket kræver at hun flytter hjemmefra), knepper hans kone og viser sig i øvrigt at være en stjerne-psykopatisk massemorder - som overspilles helt ulideligt!

Jeg udvandrede fra filmen, da det første lig var blevet parteret og brændt, så jeg skal ikke kunne sige, om filmen i bund og grund er en komedie, en horror-film eller et familie-drama, men da jeg gik tydede det ikke godt!

?/6 (Jeg kan ikke bedømme en film, hvoraf jeg kun har set halvdelen, fordi jeg hellere ville sove end se den færdig.)

Vises igen d. 24/4 kl. 21:30 i Dagmar.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#59 Bruce 13 år siden

#56 Det lyder som en spændende film :) Normalt ville jeg nok gå i en fucking lang bue udenom en sådan film. Jeg har også læst THR's anmeldelse

Along about Day 4, the well goes dry and it seems like a good time to find someplace else to live, but then the storm kicks up even more and it’s back to the old routine. By this time, cinematographer Fred Kelemen’s mostly stationary camera has revealed about all there is to see in a fine array of textures in such things as the wooden table, the rough floors, the walls of stone, the ropes on the horse and the skin on the boiled potatoes. That does not, however, make up for the almost complete lack of information about the two characters, and so it is easy to become indifferent to their fate, whatever it is.

Men så læser jeg en analyse som denne og så er min interesse alligevel vakt.

Jeg bliver sgu nødt til med egne øjne at finde ud af, om jeg vil betragte Tarr som visionær, eller en charlatan :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#60 Waldca 13 år siden

Skal du se Jûsan-nin no shikaku (13 assassins) i aften?

Skriv ny kommentar: