Bruce (8) skrev:

Og derudover er 2001 selvfølgelig filmhistoriens mest perfekte sci-fi film i alle henseender.

Hørt!

#19 Du har helt ret i, at det ikke er en underholdningsfilm i samme ånd som Aliens. De er ikke engang nært beslægtede, andet end de deler hovedrolle indehaver og "væsen".

Alien er en underholdningsfilm skåret efter den gamle skabelon, Hitchcocks, hvor opbygning og stemning er ALT. Aliens er en underholdningsfilm skåret efter blockbuster konventionerne, hvor action, et ensemble af badasses og oneliners, hamrer underholdningen ind med 7 tommers søm.

Ebert skrev: "At its most fundamental level, "Alien" is a movie about things that can jump out of the dark and kill you."

Og hvor har han ret. Simple præmisser er ikke et udtryk for simpel filmkunst. Alt ligger i eksekveringen. Ridley bygger på uhyggen ved at gøre os usikre og ved at styre vore forventninger til det ukendte, så når der skal bevæges rundt på Nostromo, så er det almindelige, uanselige, uglamorøse mennesker, hvis adrenalin niveau overstiger publikums og træffer uovervejede beslutninger. I Aliens er det et hardcore marine soldats team, som formentlig er afkom af Arnold Scwarzenegger og Margareth Thatcher og med så store våben, at der sikkert kunne skrives en afhandling, hvori brugen af ordet fallos indgår. Dertil tilkommer hele designet på Alien, at bygge Nostromo op fra bunden og genialiteten ved at inddrage H.R. Giger i kulisseopbygningen. Der hersker ingen tvivl om, at Ridley på det tidspunkt var stærkt influeret af Kubrick. Det var han med Duellists efter Barry Lyndon og det er han med Alien mht. at gå i detaljerne med alt omkring produktionen, IKKE mindst perfektionismen omkring fotografering, som Cameron aldrig har været den store mester i.

Da jeg så Alien i 1979, var man endnu ikke nået dertil, at man kunne spise popcorn og snave med sin kæreste, samtidig med, at man uden at kny så, hvor langt man "var nået" mht. afstumpet vold. Efter 2010 termer er niveauet for gys formentlig en anden for de "nye" generationer. Descent formåede i sekvenser at kopiere Ridleys formel, med succes, men som altid fucker man idag gys op med at gå over i at svælge i gore. Jeg er stadig ligeså skræmt over Alien's formel, fordi manuskriptet får mig til at sluge præmisserne og jeg derefter med lethed empatiserer med hele ensemblet og deres situation. VEDKOMMENDE! Når man kan føle sig i vedkommendes sko, så nytter det ikke noget at bruge rystekamera, hurtige klip, pulserende musik og likvidere personer relativt hurtigt. Det trækker alt fra spændingsniveauet. Alt dette gør og fanger Ridley til perfektion i Alien, hvorfor det for mig til dato, stadig er én af de mest effektive gysere jeg har set. Hitchcock formåede det samme og ja, der var endda et par engelske gyser afsnit i TV i slutningen af 70'erne starten af 80'erne, som var ligeså gode og det var ikke en dråbe blod tilstede.

I AvP var der ikke ÉEN person, som havde en personkakteristik udover et navn og en titel. Empati blev af Paul W.S. Anderson solgt via ydre skønhed. Resultatet, at man var komplet ligeglad med afrevne legemsdele.

Min verden går ikke så meget under af, at du ikke deler den forkærlighed, heller ikke, at du kender en del, der ikke finder den uhyggelig. Formentlig har de og mange andre kedet sig bravt undervejs fordi Scotts narrativ har fokus på personudvikling og den menneskelige psyke og på ingen måde efterlever nutidens konventioner om, hvad der er gys.

Et godt gys er meget individuelt, som så meget andet. 97% af gyserfilm finder jeg hverken gode eller uhyggelige. Jeg er helt enig med dig vedr. dagens trend og standard af gyserfilm, som ofte drukner i blodrus og eksplicit vold. Forstå mig ret. Jeg holder selv af Alien og jeg er da også enig med dig i mange af dens kvaliteter. Men for mig har den ikke sat så dybe spor, hverken i indhold eller gys. Men mere teknisk. Som Nolan kalder Scott's film: cinematic experience. Når jeg ser en film som The Exorcist fra 73’ (som jeg som ung hadede fordi den var så uhyggelig og modbydelig) så skider jeg altså i bukserne. Det er rædsel for mig, som gør, at man sover med det ene øje lukket og det andet åbent. Alien har ikke den effekt, også selvom skuespillerne er troværdige, og filmen spiller på at man er afskåret fra al hjælp. Blod behøver ikke at være tilstede, enig. Motorsav massakren var da forholdsvis ublodig, og Psycho var også, og de hører i hvert fald for mig længere oppe på listen over gys. I de nyere gyser film, så fandt jeg Parnormal Activity ret nasty.

Jeg håbede heller ikke på din verden gik under, søde ven. Nu er Alien også din yndlingsfilm. Men nej, dem jeg kender synes faktisk temmelig godt om begge Alien film. De er jo gode underholdning og bestemt ikke kedelige. Men ægte uhygge kan man diskutere, om de besidder. Spænding har de.

Desuden finder jeg, at Aliens har mindst ligeså flot fotografering.

Bruce (24) skrev:

Det er ligeså centralt, som alt andet i den film. Den måde skuespillerne agerer på i 2001, skal medvirke til at understøtte det, som 2001 har til hensigt at portrættere. Hvis du mener det ikke er centralt, har du ikke forstået Kubricks intentioner. Hvis man mener det er dårligt skuespil, har man IHVERTFALD ikke forstået historien i 2001 :) "Skuespillet", eller rettere, den fremtoning mennesker har i filmen, er en vigtig ingrediens til at vise menneskets stade i evolutionen og kommer derved til at stå i meget stærk kontrast senere, hvor Bowman skal vise det sande potentiale hos Homo Sapiens.

Ja, så har man straks misforstået Kubricks pointe :-) Nåh, den vælger jeg at overse. Jeg finder ikke skuespillet dårligt i filmen, blot intet særligt. Jeg føler faktisk for ingen. For det er mere historien jeg husker. Der er ikke ligefrem Danial Plainview præstationer i rumrejsen :-)

#27 Hvis du læser igen, vil du se, at jeg skrev "Kubricks intentioner" og ikke "Kubricks pointe". Forskellen er til at få øje på :)

Jeg føler faktisk for ingen

PRÆCIS! Måske dette var en del af Kubricks intention, der skulle understøtte "det" Kubrick ville frem til?

Der er ikke ligefrem Danial Plainview præstationer i rumrejsen :-)

Og måske det ikke er alle film, som afhænger af stort opsatte individuelle præstationer?

#28 Ok, men siden du kun citerede Nolan i en forståelse af den tekniske brilliance, så ville jeg blot lige korrigere, at Nolan går videre. At blive nævnt med Kubrick, Mallick og Lean er et ret stort cadeau.