Men uanset hvad der ligger til grund af intentioner, så ændrer det stadig ikke på det faktum, at skuespillet intet særligt er, og at man ikke føler noget.
Nope. Det er ikke alle film der afhænger af stort opsatte præstationer. Men derfor skal de vel heller ikke roses for mere end hvad der er berettiget?
Jep. Nolan snakker godt om Scott og Kubrick.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Men uanset hvad der ligger til grund af intentioner, så ændrer det stadig ikke på det faktum, at skuespillet intet særligt er, og at man ikke føler noget.
Det er ikke noget faktum, men din opfattelse af skuespillet. I den optik, at det er Kubricks intention og man ved dette efter et par gennemsyn, er det min opfattelse, at skuespillet netop er noget særligt, fordi det så perfekt lægger fundamentet for 2001's historie. At lægge mærke til skuespillet med den viden, at menneskers kommunikation er blevet reduceret til en automatiseret, repetitiv og ikke mindst helt og aldeles, for menneskerne, uinspirerende og ikke kreativ proces, gør det til en meget vigtig ingrediens.
Nope. Det er ikke alle film der afhænger af stort opsatte præstationer. Men derfor skal de vel heller ikke roses for mere end hvad der er berettiget?
Det kommer jo an på, hvad der roses for? I 2001 er plottet alt og Kubrick vender hver en sten, for at alle detaljer er på plads. Det er ikke en fortælling om individuelle protagonister, men om menneskehedens tilstand og det formår Kubrick at gøre med bravour, ikke mindst qua de samtaler og kommunikationer vi er tilhørere til undervejs. Og netop det FAKTUM gør, at Bowmans forandring, når der ENDELIG stilles krav til ham, som går udover den rutine menneskeheden har påført sig selv, bliver så intens. Der behøves ingen melodramatiske udbrud, blot fotografisk fokus på sindstilstand og meningen er klar.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Men uanset hvad der ligger til grund af intentioner, så ændrer det stadig ikke på det faktum, at skuespillet intet særligt er, og at man ikke føler noget.
I mine øjne fungerer skuespillet i '2001' optimalt, ja, perfekt. Selvom det ikke er en film, der skildrer følelser mellem mennesker, så er det dog stadigvæk en film der skildrer mennesker som de er: Vi oplever Dave Bowman være forbavset, frygtsom, under stærkt pres, handlekraftig, undrende, nysgerrig, i chok m.m. Og jeg føler så absolut med ham, da
han ikke kan redde sin astronautkollega og ven, og da HAL har lukket ham ude - ja, dér hvor han indser, at han intet kan gøre for kollegaen, og at hans eget liv også er i fare.
Det er i den situation han fremstår mest menneskelig; ikke mindst det øjeblik hvor han stopper lige før han skal til at kalde på
HAL
igen. (Indtil da har han virket som en kynisk, fåmælt type.)
Uanset hvordan du vender og drejer det, så efterlader den (for mig, det er nu mig vi taler om) et distanceret blik på filmens rollebesætning. Det er slet slet ikke skuespillet der trækker læsset for mig, også selvom personerne er en større brik i Kubricks skakspil. Om dette var bevidst eller ej, er for mig sagen uvedkommende.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#35 Jamen jeg skal da heller ikke trænge mig ind på din oplevelse. Jeg vil blot lige demontere brugen af ordet "faktum" i den kontekst du fremstillede.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
"Faktum" var selvfølgelig ment ud fra et personligt synspunkt. Igen, der er historien og dens billeder der står fremme for mig, og ikke hverken præstationer eller portrætter af personerne. Der er Alien f.eks mere karakterdrevet.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Det er slet slet ikke skuespillet der trækker læsset for mig
Det er det heller ikke for MIG. I tilfældet med '2001' er historien eller visionen større end aktørerne i den.
Når jeg således giver Bruce ret i, at '2001' er perfekt i alle henseender, siger jeg ikke dermed, at skuespillet er det bedste jeg nogensinde har set i en film, men derimod blot, at det virker optimalt, altså som det SKAL i den pågældende sammenhæng, den pågældende film.
Hvis jeg vil se en sci-fi-film med stærkt, følelsesbetonet og medrivende skuespil, hvor historien bæres oppe af en eller flere karakterer eller personer, så vil jeg til enhver tid vælge en Star Wars-film eller 'Aliens' - og ikke '2001'.
Jamen, det er selvfølgelig øjnene der ser, og dine ser vel de små detaljer, du nævner, og ud fra dem, kan du identificere dig. Jeg kan ikke, også selvom jeg også ser dette - finder det blot ikke helt tilstrækkeligt til min smag (igen, uanset om det var meningen eller ej). Ligesom du heller ikke kunne værdsætte en film/præstationer i There Will Be Blood :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#31 filmz-ab 14 år siden
Men uanset hvad der ligger til grund af intentioner, så ændrer det stadig ikke på det faktum, at skuespillet intet særligt er, og at man ikke føler noget.
Nope. Det er ikke alle film der afhænger af stort opsatte præstationer. Men derfor skal de vel heller ikke roses for mere end hvad der er berettiget?
Jep. Nolan snakker godt om Scott og Kubrick.
#32 filmz-ab 14 år siden
helt enig - descent fandt jeg virkelig også skræmmende, næsten ulidelig i visse scener.
#33 filmz-Bruce 14 år siden
Det er ikke noget faktum, men din opfattelse af skuespillet. I den optik, at det er Kubricks intention og man ved dette efter et par gennemsyn, er det min opfattelse, at skuespillet netop er noget særligt, fordi det så perfekt lægger fundamentet for 2001's historie. At lægge mærke til skuespillet med den viden, at menneskers kommunikation er blevet reduceret til en automatiseret, repetitiv og ikke mindst helt og aldeles, for menneskerne, uinspirerende og ikke kreativ proces, gør det til en meget vigtig ingrediens.
Det kommer jo an på, hvad der roses for? I 2001 er plottet alt og Kubrick vender hver en sten, for at alle detaljer er på plads. Det er ikke en fortælling om individuelle protagonister, men om menneskehedens tilstand og det formår Kubrick at gøre med bravour, ikke mindst qua de samtaler og kommunikationer vi er tilhørere til undervejs. Og netop det FAKTUM gør, at Bowmans forandring, når der ENDELIG stilles krav til ham, som går udover den rutine menneskeheden har påført sig selv, bliver så intens. Der behøves ingen melodramatiske udbrud, blot fotografisk fokus på sindstilstand og meningen er klar.
#34 BN 14 år siden
I mine øjne fungerer skuespillet i '2001' optimalt, ja, perfekt. Selvom det ikke er en film, der skildrer følelser mellem mennesker, så er det dog stadigvæk en film der skildrer mennesker som de er: Vi oplever Dave Bowman være forbavset, frygtsom, under stærkt pres, handlekraftig, undrende, nysgerrig, i chok m.m. Og jeg føler så absolut med ham, da
#35 filmz-ab 14 år siden
#36 filmz-Bruce 14 år siden
#37 filmz-ab 14 år siden
"Faktum" var selvfølgelig ment ud fra et personligt synspunkt. Igen, der er historien og dens billeder der står fremme for mig, og ikke hverken præstationer eller portrætter af personerne. Der er Alien f.eks mere karakterdrevet.
#38 BN 14 år siden
Det er det heller ikke for MIG. I tilfældet med '2001' er historien eller visionen større end aktørerne i den.
Når jeg således giver Bruce ret i, at '2001' er perfekt i alle henseender, siger jeg ikke dermed, at skuespillet er det bedste jeg nogensinde har set i en film, men derimod blot, at det virker optimalt, altså som det SKAL i den pågældende sammenhæng, den pågældende film.
Hvis jeg vil se en sci-fi-film med stærkt, følelsesbetonet og medrivende skuespil, hvor historien bæres oppe af en eller flere karakterer eller personer, så vil jeg til enhver tid vælge en Star Wars-film eller 'Aliens' - og ikke '2001'.
#39 filmz-ab 14 år siden
Jamen, det er selvfølgelig øjnene der ser, og dine ser vel de små detaljer, du nævner, og ud fra dem, kan du identificere dig. Jeg kan ikke, også selvom jeg også ser dette - finder det blot ikke helt tilstrækkeligt til min smag (igen, uanset om det var meningen eller ej). Ligesom du heller ikke kunne værdsætte en film/præstationer i There Will Be Blood :-)
#40 MOVIE1000 14 år siden
Løvernes konge (jeg hader den ikke og jeg kan lide den, men jeg synes bare den er utrolig overvurderet)