Det syntes jeg allerede man ku' fornemme med traileren. altså flot, at se på men uden tv-seriens charme og kulør.
Ret irriterende syntes jeg det lader til, at Mann har prøvet at føre Miami Vice seriens varme tropestemning over i et noget mere, på alle fronter, koldt "Heat" billedsprog.
Så dyster mener jeg nu heller aldrig "Miami Vice" serien var back in the days.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Og samme Peter Travers, fremhæver bla. i starten af artiklen at "Ali" var en af Mann's bedste film og at man fulstændig bør glemme tv-serien, som ifølge Travers ikke var andet end Don Johnson og Phillip Michael Thomas i jakkesæt uden sokker, en kæledyrs alligator og Jan Hammers musik. Nej da, for den havde da slet ikke andet at byde på vel??? Sikke noget sludder.
Ud over at "Ali" var en katastofe af en overfladisk og ligegyldig film, hvor man absolut intet nyt lærte om Muhammed Ali, trods de 165 min. filmen strækte over, så siger han jo her i anmeldelsen også indirekte fuck til den gamle Miami Vice serie, fordi Mann's opgradering af figurene og universet jo åbenbart, er meget bedre uden alle de ting som de fleste kender fra dengang.
Hvis man skal se bort fra de ting/stemningen, ja hvad er der så tilbage af den gamle Miami Vice ånd andet end navnene. Mann har sågar valgt, at se bort fra kendingsmelodien i den nye udgave. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved, at se det fascinerende i en ny version af Miami Vice, når Mann åbenbart gør alt for at trække fokus væk fra serien's stil.
Jeg bed mærke i et meget sigende udrag på RottenTomatoes fra Kit Bowen - Hollywood.com, som kun bekræfter mine bange anelser vdr. filmen :
"Gone are the pastels, the pet alligator from this dark, gritty modern-day version of the 80's Tv show. Unfortunately, gone too are some of that fresh style that made the show unique, leaving us with just another dark, gritty crime drama".
Man kan jo som sagt ikke afgøre, om det forholder sig sådan før man selv har oplevet filmen, men jeg tror faktisk ,at jeg nok kommer til at ha' nogenlunde samme mening som ovenstående citat, i sidste ende alligevel.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg har plukket Mick LaSalles anmeldelse ud fra San Francisco Chronicle, ofr han er en af dem jeg har lært at lytte til.
Everything good or great about it is a disparate entity, a shot, a look, a moment, a feeling, a suggestion. Even the intriguing element of Isabella and Sonny's involvement is just a subplot. The main action involves the crime-drama story, and that doesn't have much interest. Worse, it degenerates into virtual incoherence in the last third of the movie.
Film critics are fed a steady diet of junk, so to see a movie like this, made by someone who actually knows what he's doing, is to be tempted to overpraise it. But the truest thing to say about "Miami Vice" is that it's an OK picture with some superb things in it.
Efter hvad jeg kan læse mig til, er hans kompositioner igen helt i top. Men det er i sidste ende stil, som vinder over indhold. Jeg forventer en film i stil med Collateral, men en karakter under i indhold.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#5 vi er 100% enige med hensyn til Ali, det var da godt nok en katastrofe. Total mangel på retning, hvad ville han fortællle med filmen blev aldrig klart, og hvordan i alverden er det muligt at lave så kedelig en film om en af verdenshistoriens mest interessante sportsfolk, det er mig en stor gåde.
Ja lige præcis. Der var ingen konret retning/fokusering på historien. I stedet for skøjter Michael Mann flimrende og løst hen over en masse sidehistorier og taber tilskuerens interesse fuldstændigt på gulvet. Han vil ganske for meget i "Ali" og derfor blir det samlet set noget rodet og difust billedshow, uden en rød tråd.
Man sku' umidelbart tro at 165 min. var nok til, at Mann ku' få fortalt historien om Muhammed Ali til bunds, så man virkelig var kommet ind under huden på den legendariske bokser. I stedet for får man lidt om hans forhold til Malcom X, lidt om kontroverserne med det muslimske broderskab, lidt med pigerne i hans liv, men til gengæld udelukker Mann noget der i mine øjne vil ha' været interessant at se.
Fx. hvordan Ali udviklede sig til den bokser han var fra helt ung og til hans første store kamp og hans forhold til hans hvide træner ku' også ha' været spændende at lære mere om. Der må da helt sikker ha' været nogen konflikter imellem de to. Men nej, det syntes Mann åbenbart er ligegyldigt. Vi skal da bare se noget, man allerede har set i de dokumentar film, der allerede har været lavet om legenden. Film som forøvrigt er langt mere interessante at se, hvis man vil ha' et bedre indblik om Ali, btw.
Her er "When We Were Kings" et fremragende eksempel.
Mann ku' ha' reddet "Ali" lidt, hvis så bare de tre boksekampe der blir fremhævet i filmen, var lavet med en lille smule opfindsomhed på den tekniske side mht. fotograferingen og klipningen. Han går efter en meget realistisk stil og det er da helt sikkert befriende, at det ikke er dueller som man ser i fx Rocky han har koreograferet. Men de blir altså i sidste ende meget kedelige at se på og jeg savner meget mere en visuel stil her a'la Martin Scorsese's i "Raging Bull", som får tilskueren til at sidde helt ude på kanten af sofaen og heppe på helten.
Og så skal "Ali" jo når alt kommer til alt blive en bundkedelig og uopfindsom film at se på, når heller ikke boksekampene formår at løfte niveau'et.
Mht. til "Miami Vice", så er jo lige det med Colin Farrell/Jamie Foxx vs. Don Johnson/Phillip Michael Thomas. Der var en ret god anmeldelse af forskellen på dem. Desværre er RottenTomatoes nede lige nu og jeg kan ikke lige huske hvem der skrev det så...To be continued!
Og så virker den minsanten allerede igen. Når men her kommer det vdr. forskellen. det står tilsidst i anmeldelsen :
Rettelse i # 8. Det vdr. Farrell/Foxx vs. Johnson/Thomas, står i afsnit 3, i anmeldelsen. Ret morsomt at læse, for jeg sad med samme indtryk af de to nye skuespillere allerede første gang jeg så traileren, for et godt stykke tid siden.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ret irriterende syntes jeg det lader til, at Mann har prøvet at føre Miami Vice seriens varme tropestemning over i et noget mere, på alle fronter, koldt "Heat" billedsprog.
Filmen er på ingen måde "kold". Heat var holdt fortrinsvis i den blå ende af farvesspektret. Miami Vice er mere gul, hvis man endeligt skal sætte en farve på. Patelfarverne er stort set borte, hvilket i mine øjne kun er godt. Det ville have været ualmindeligt kikset blot at overføre seriens stilistiske valg til nutiden. Filmen er lige så konsekvent i sin stil, som serien var. Den tager blot nogle andre valg (hvor serien fx. totalt undgik rød og jordfarver, indgår begge dele i filmens farveskala).
Crocket og Tubbs er stadigvæk et par ualmindeligt velklædte herrer. De går bare ikke længere med pangfarvede Armani T-shirts under de italienske jakkesæt (selve jakkesættene var allerede i serien hovedsageligt i neutrale farver). Men der er da stadigt interessante ting at finde på dén front: læg fx. mærke til Zitos markante, lange ørering i det ene øre på et tidspunkt.
Så dyster mener jeg nu heller aldrig "Miami Vice" serien var back in the days.
Hvis du med dyster mener i forhold til lyset, så var der en del afsnit, der fortrinsvist udspillede om natten - og nogle af seriens mest mindeværdige øjeblikke er bestemt nattescenerne. Hvis du mener indholdsmæssigt, så er det forkert: Efter de første 5-6 afsnit tog serien en tydelig drejning mod det mere "mørke" ved bl.a. at nedtone de komiske indslag (Elvis osv.) og soap-elementerne (Crockets skilsmisse m.m.). Fra sæson 3 bliver serien for alvor kynisk og misantropisk, skurkene går ofte fri, Crocket har problemer med sin undercoveridentitet (pga. et slag i hovedet tror han endda i 4-5 afsnit, at han ER kriminel) osv. osv. Serien Miami Vice er formodentligt det første rigtige eksempel på det, man kunne kalde "tv noir", på trods af pastelfarverne.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#1 filmz-Bruce 19 år siden
Rottentomatoes 49%
Ser ud til at dele vandene. Men selv de gode reviews siger generelt den er flot at kigge på, men lidt tom indeni og ikke "major Mann".
#2 NightHawk 19 år siden
Ret irriterende syntes jeg det lader til, at Mann har prøvet at føre Miami Vice seriens varme tropestemning over i et noget mere, på alle fronter, koldt "Heat" billedsprog.
Så dyster mener jeg nu heller aldrig "Miami Vice" serien var back in the days.
#3 filmz-michaell 19 år siden
#4 The Insider 19 år siden
#5 NightHawk 19 år siden
Ud over at "Ali" var en katastofe af en overfladisk og ligegyldig film, hvor man absolut intet nyt lærte om Muhammed Ali, trods de 165 min. filmen strækte over, så siger han jo her i anmeldelsen også indirekte fuck til den gamle Miami Vice serie, fordi Mann's opgradering af figurene og universet jo åbenbart, er meget bedre uden alle de ting som de fleste kender fra dengang.
Hvis man skal se bort fra de ting/stemningen, ja hvad er der så tilbage af den gamle Miami Vice ånd andet end navnene. Mann har sågar valgt, at se bort fra kendingsmelodien i den nye udgave. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved, at se det fascinerende i en ny version af Miami Vice, når Mann åbenbart gør alt for at trække fokus væk fra serien's stil.
Jeg bed mærke i et meget sigende udrag på RottenTomatoes fra Kit Bowen - Hollywood.com, som kun bekræfter mine bange anelser vdr. filmen :
"Gone are the pastels, the pet alligator from this dark, gritty modern-day version of the 80's Tv show. Unfortunately, gone too are some of that fresh style that made the show unique, leaving us with just another dark, gritty crime drama".
Man kan jo som sagt ikke afgøre, om det forholder sig sådan før man selv har oplevet filmen, men jeg tror faktisk ,at jeg nok kommer til at ha' nogenlunde samme mening som ovenstående citat, i sidste ende alligevel.
#6 filmz-Bruce 19 år siden
Everything good or great about it is a disparate entity, a shot, a look, a moment, a feeling, a suggestion. Even the intriguing element of Isabella and Sonny's involvement is just a subplot. The main action involves the crime-drama story, and that doesn't have much interest. Worse, it degenerates into virtual incoherence in the last third of the movie.
Film critics are fed a steady diet of junk, so to see a movie like this, made by someone who actually knows what he's doing, is to be tempted to overpraise it. But the truest thing to say about "Miami Vice" is that it's an OK picture with some superb things in it.
Efter hvad jeg kan læse mig til, er hans kompositioner igen helt i top. Men det er i sidste ende stil, som vinder over indhold. Jeg forventer en film i stil med Collateral, men en karakter under i indhold.
#7 inflector 19 år siden
#8 NightHawk 19 år siden
Ja lige præcis. Der var ingen konret retning/fokusering på historien. I stedet for skøjter Michael Mann flimrende og løst hen over en masse sidehistorier og taber tilskuerens interesse fuldstændigt på gulvet. Han vil ganske for meget i "Ali" og derfor blir det samlet set noget rodet og difust billedshow, uden en rød tråd.
Man sku' umidelbart tro at 165 min. var nok til, at Mann ku' få fortalt historien om Muhammed Ali til bunds, så man virkelig var kommet ind under huden på den legendariske bokser. I stedet for får man lidt om hans forhold til Malcom X, lidt om kontroverserne med det muslimske broderskab, lidt med pigerne i hans liv, men til gengæld udelukker Mann noget der i mine øjne vil ha' været interessant at se.
Fx. hvordan Ali udviklede sig til den bokser han var fra helt ung og til hans første store kamp og hans forhold til hans hvide træner ku' også ha' været spændende at lære mere om. Der må da helt sikker ha' været nogen konflikter imellem de to. Men nej, det syntes Mann åbenbart er ligegyldigt. Vi skal da bare se noget, man allerede har set i de dokumentar film, der allerede har været lavet om legenden. Film som forøvrigt er langt mere interessante at se, hvis man vil ha' et bedre indblik om Ali, btw.
Her er "When We Were Kings" et fremragende eksempel.
Mann ku' ha' reddet "Ali" lidt, hvis så bare de tre boksekampe der blir fremhævet i filmen, var lavet med en lille smule opfindsomhed på den tekniske side mht. fotograferingen og klipningen. Han går efter en meget realistisk stil og det er da helt sikkert befriende, at det ikke er dueller som man ser i fx Rocky han har koreograferet. Men de blir altså i sidste ende meget kedelige at se på og jeg savner meget mere en visuel stil her a'la Martin Scorsese's i "Raging Bull", som får tilskueren til at sidde helt ude på kanten af sofaen og heppe på helten.
Og så skal "Ali" jo når alt kommer til alt blive en bundkedelig og uopfindsom film at se på, når heller ikke boksekampene formår at løfte niveau'et.
Mht. til "Miami Vice", så er jo lige det med Colin Farrell/Jamie Foxx vs. Don Johnson/Phillip Michael Thomas. Der var en ret god anmeldelse af forskellen på dem. Desværre er RottenTomatoes nede lige nu og jeg kan ikke lige huske hvem der skrev det så...To be continued!
Og så virker den minsanten allerede igen. Når men her kommer det vdr. forskellen. det står tilsidst i anmeldelsen :
http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn?node=city...
#9 NightHawk 19 år siden
#10 filmz-Le Samouraï 19 år siden
Filmen er på ingen måde "kold". Heat var holdt fortrinsvis i den blå ende af farvesspektret. Miami Vice er mere gul, hvis man endeligt skal sætte en farve på. Patelfarverne er stort set borte, hvilket i mine øjne kun er godt. Det ville have været ualmindeligt kikset blot at overføre seriens stilistiske valg til nutiden. Filmen er lige så konsekvent i sin stil, som serien var. Den tager blot nogle andre valg (hvor serien fx. totalt undgik rød og jordfarver, indgår begge dele i filmens farveskala).
Crocket og Tubbs er stadigvæk et par ualmindeligt velklædte herrer. De går bare ikke længere med pangfarvede Armani T-shirts under de italienske jakkesæt (selve jakkesættene var allerede i serien hovedsageligt i neutrale farver). Men der er da stadigt interessante ting at finde på dén front: læg fx. mærke til Zitos markante, lange ørering i det ene øre på et tidspunkt.
Hvis du med dyster mener i forhold til lyset, så var der en del afsnit, der fortrinsvist udspillede om natten - og nogle af seriens mest mindeværdige øjeblikke er bestemt nattescenerne. Hvis du mener indholdsmæssigt, så er det forkert: Efter de første 5-6 afsnit tog serien en tydelig drejning mod det mere "mørke" ved bl.a. at nedtone de komiske indslag (Elvis osv.) og soap-elementerne (Crockets skilsmisse m.m.). Fra sæson 3 bliver serien for alvor kynisk og misantropisk, skurkene går ofte fri, Crocket har problemer med sin undercoveridentitet (pga. et slag i hovedet tror han endda i 4-5 afsnit, at han ER kriminel) osv. osv. Serien Miami Vice er formodentligt det første rigtige eksempel på det, man kunne kalde "tv noir", på trods af pastelfarverne.