Jeg vil forsøge at smide nogle titler på bordet, i en nogenlunde kronologisk rækkefølge. Filmene er ikke valgt ud fra en analytisk begrundelse, men alene ud fra førstegangs-oplevelsen som jeg husker den.
Rosemary's Mary - 1968
Night Of The Living Dead - 1968
The Texas Chainsaw Massacre - 1974
Jaws - 1975
The Hill Have Eyes - 1977
Magic - 1978
Halloween - 1978
The Amityville Horror - 1979
Alien - 1979
Black Christmas - 1979
Cannibal Holocaust - 1980
The Shining - 1980
Maniac - 1980
Monkey Shines - 1988
Clownhouse - 1989
Blairwitch Project - 1999
Jeepers Creepers - 2001
Haute Tension - 2003
The Texas Chainsaw Massacre - 2003
Isolation - 2005
The Descent - 2005
The Hill Have Eyes - 2006
Joshua - 2007
Martyrs - 2008
Paranormal Activity 2/3 - 2007/2010
Melder mig lige og gør det samme (det bliver ikke nær så mange film og jeg er desværre lidt bagud med de gamle gysere, men whatever. Jeg prøver!):
Jeg overvejer at lave noget i forbindelse med mit speciale. Jeg var til et fordrag med en tysk forsker tidligere på året, og her gjorde en professor os opmærksom på, at KUA faktisk har fået et "laboratorium", hvor man kan måle forskellige kropslige reaktioner og lave eye-tracking. Han antød, at laboratoriet var tilgængeligt for studerende, så det er nok noget, jeg vil undersøge.
Måske skulle vi stikke hovederne sammen på et tidspunkt, for jeg tror vi godt kunne drage nytte af hinanden.
Thomsen (60) skrev:
Jeg har den som pdf-film, men jeg ved ikke, om jeg bare må give den videre. Skriv til Mathias Clasen på [email protected]. Han sender den sikkert gerne.
Hvordan ser du på tilskuersituationen som en form for leg og ikke så meget som 1 til 1 læring?
Alle pattedyr leger og simulere virkelige scenarier.
Jeg hælder klart mest til det med legen, ja. Man skal dog heller ikke være blind for, at leg hos pattedyr jo ofte har en læringsfunktion (rovdyrungers fangelege fx).
Men grundlæggende så tror jeg, at horror har mange funktioner og tiltrækker os på forskellige måder.
Den kan fungere som "dating-redskab" eller frirum til at øve klassiske kønsrollemønstre blandt unge, hvor drengene fx kan udfordre hinanden til, hvem der er den sejeste og kan holde ud at se det vildeste, eller den kan være en undskyldning for et potentielt par til at søge kropskontakt, når de bliver bange.
Den kan udløse positive følelser gennem stoffer som dopamin og adrenalin, hvad end det sker i "afslappelsesfasen" efter en forskrækkelse (som en chokeffekt), eller, som ny forskning fra sidste år tyder på, endda imens.
De fleste af os kan vel huske, hvordan vi som børn nød fangelege med forældre eller andre?Hvis ikke, så skal man blot tage hen til den nærmeste legeplads for at se, hvordan små børn giver udtryk for frydefuld blanding af angst og glæde, når en voksen kommer løbende efter dem og leger "monster". Det er både sjovt, men også en lille smule uhyggeligt. Jeg tror især, at horror bruges som en avanceret leg på denne måde.
Der er også den såkaldt "sofistikerede" brug af genren, hvor seere med godt genrekendskab får en intellektuel nydelse ud af at kunne genkende genreelementer og gætte på, hvordan de er skruet sammen denne gang. Det kan godt sammenlignes med en slags intellektuel leg.
Endnu en mulighed er, at ekstreme horrorfilm kan fungere som en slags grænseafprøvning og justering af ens indre, moralske kompas. Jeg snakkede med Red Barnets psykolog om det i forbindelse med, at jeg fik ham til at se dele af A Serbian Film. Han mente, at film som den, udover at den selvfølgelig er stærkt emotionelt aktiverende, også giver en positive oplevelse af, at tilskueren hører til blandt "de normale".
Jeg tror derimod ikke, at den overordnede tiltrækning og nydelse ved horror er, at den giver os et rum til at tale om ting, som vi helst vil undertrykke (seksualitet) eller ikke tør at tale om (samfundets indretning, kønsroller osv.). Den slags kan man evt. bruge til en tematisk analyse, hvis man vil. Men jeg mener ikke, det kan bruges som forklaring på genrens tiltrækningskraft, altså svaret på det gode, gamle spørgsmål: hvorfor ser vi ting, der i bund og grund er ubehagelige.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Hvis nogen er interesseret i en pdf-fil med Mathias Clasens ph.d. om horror, så send mig en mailadresse i en PM. Han har skrevet tilbage til mig, at jeg gerne må dele den med alle.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#61 jessup 12 år siden
Alle pattedyr leger og simulere virkelige scenarier.
#62 Ericmase 12 år siden
Melder mig lige og gør det samme (det bliver ikke nær så mange film og jeg er desværre lidt bagud med de gamle gysere, men whatever. Jeg prøver!):
The Exorcist - 1973
Alien - 1979
The Shining - 1980
The Ring - 2002
The Texas Chainsaw Massacre - 2003
The Grudge - 2004
The Descent - 2005
The Hill Have Eyes - 2006
30 Days of Night - 2007
Paranormal Activity 1-3 - 2007-2011 (for now)
#63 Takfornu 12 år siden
Måske skulle vi stikke hovederne sammen på et tidspunkt, for jeg tror vi godt kunne drage nytte af hinanden.
Takker - Jeg prøver at sende ham en mail :)
#64 Thomsen 12 år siden
Jeg hælder klart mest til det med legen, ja. Man skal dog heller ikke være blind for, at leg hos pattedyr jo ofte har en læringsfunktion (rovdyrungers fangelege fx).
Men grundlæggende så tror jeg, at horror har mange funktioner og tiltrækker os på forskellige måder.
Den kan fungere som "dating-redskab" eller frirum til at øve klassiske kønsrollemønstre blandt unge, hvor drengene fx kan udfordre hinanden til, hvem der er den sejeste og kan holde ud at se det vildeste, eller den kan være en undskyldning for et potentielt par til at søge kropskontakt, når de bliver bange.
Den kan udløse positive følelser gennem stoffer som dopamin og adrenalin, hvad end det sker i "afslappelsesfasen" efter en forskrækkelse (som en chokeffekt), eller, som ny forskning fra sidste år tyder på, endda imens.
De fleste af os kan vel huske, hvordan vi som børn nød fangelege med forældre eller andre?Hvis ikke, så skal man blot tage hen til den nærmeste legeplads for at se, hvordan små børn giver udtryk for frydefuld blanding af angst og glæde, når en voksen kommer løbende efter dem og leger "monster". Det er både sjovt, men også en lille smule uhyggeligt. Jeg tror især, at horror bruges som en avanceret leg på denne måde.
Der er også den såkaldt "sofistikerede" brug af genren, hvor seere med godt genrekendskab får en intellektuel nydelse ud af at kunne genkende genreelementer og gætte på, hvordan de er skruet sammen denne gang. Det kan godt sammenlignes med en slags intellektuel leg.
Endnu en mulighed er, at ekstreme horrorfilm kan fungere som en slags grænseafprøvning og justering af ens indre, moralske kompas. Jeg snakkede med Red Barnets psykolog om det i forbindelse med, at jeg fik ham til at se dele af A Serbian Film. Han mente, at film som den, udover at den selvfølgelig er stærkt emotionelt aktiverende, også giver en positive oplevelse af, at tilskueren hører til blandt "de normale".
Jeg tror derimod ikke, at den overordnede tiltrækning og nydelse ved horror er, at den giver os et rum til at tale om ting, som vi helst vil undertrykke (seksualitet) eller ikke tør at tale om (samfundets indretning, kønsroller osv.). Den slags kan man evt. bruge til en tematisk analyse, hvis man vil. Men jeg mener ikke, det kan bruges som forklaring på genrens tiltrækningskraft, altså svaret på det gode, gamle spørgsmål: hvorfor ser vi ting, der i bund og grund er ubehagelige.
#65 Thomsen 12 år siden
Det synes jeg da så absolut, vi skal. Måske i næste måned (denne måned er lidt presset)?
#66 Takfornu 12 år siden
#67 Thomsen 12 år siden
#68 Takfornu 12 år siden