Gravatar

#1 misuma 13 år siden

Er det en instinktivt fornemmelse for timing? Et blik? Er det kropssproget, mimikken eller evnen til at sige en masse uden brug af ord? Hvis en skuespiller kan give dig gåsehud, er han/hun så pr. definition en god skuespiller/inde?

Kan en skuespiller alene bevæge dig eller er det sammensmeltningen af skuespil, sceneopbygning og storladent orkestrale lydbølger som blæser dig omkuld?

Bare lige en hurtig brainstorming så det fremstår måske en smule rodet, men jeg er nysgerrig og synes det kunne være spændende at høre jeres bud Ü
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#2 BN 13 år siden

misuma (1) skrev:
Er det en instinktivt fornemmelse for timing? Et blik? Er det kropssproget, mimikken eller evnen til at sige en masse uden brug af ord? Hvis en skuespiller kan give dig gåsehud, er han/hun så pr. definition en god skuespiller/inde?

Kan en skuespiller alene bevæge dig eller er det sammensmeltningen af skuespil, sceneopbygning og storladent orkestrale lydbølger som blæser dig omkuld?



JA til alle mulighederne. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#3 misuma 13 år siden

Så nemt slipper du ikke, give me a frickin' bone here :P

Overvejede dog selv, at nævne samme respons.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#4 MaxHHansen 13 år siden

Godt skuespil er vel når man tror på karakteren, og glemmer at det er er en kendt person der spiller en rolle... ,o)
Gravatar

#5 BN 13 år siden

misuma (3) skrev:
Så nemt slipper du ikke


Jamen, så må jeg jo give eksempler. ;-)

misuma (1) skrev:
Er det en instinktivt fornemmelse for timing?


Jeg kommer jeg straks til at tænke på Anthony Hopkins. Hans timing ligger for en stor del i pauserne mellem hans ord og i hans blikke:



misuma (1) skrev:
Et blik? ..... evnen til at sige en masse uden brug af ord?


Ja, i den grad. Se blot her hvor meget Madelaine Stowe fortæller os med sine blikke - ja, bemærk det ændrede udtryk i hendes blik, hvor øjnene smiler sekunder før munden gør det:



misuma (1) skrev:
Er det kropssproget, mimikken ...?


Apropos kropssprog og mimik, så har jeg (bortset fra resten af den pågældende film) aldrig set Bruce Willis bedre end i denne scene:



Han er bare helt inde i rollen eller figuren. (Og så elsker jeg kontrasten mellem Willis' ansigtsudtryk og Stowes, grundet karakterernes forskellige opfattelse af situationen.)

misuma (1) skrev:
sammensmeltningen af skuespil, sceneopbygning og storladent orkestrale lydbølger


Det skal vi lige have et eksempel på:

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#6 misuma 13 år siden

Ha ha, fantastisk arbejde BN, bravo!

*indsæt klappende smiley*
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#7 BN 13 år siden

#6:

Jamen, velbekomme da. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#8 McPeter 13 år siden

Jeg gi'r en stor 5 til BN. ;-)

Jeg synes noget af det der gør gode skuespillere endnu bedre er deres evne til at være gode i flere vidt forskellige roller, istedet for en stereotyp castet rolle der stort set er ens hver gang. Dygtige skuespillere formår også at brilliere i roller hvor karakteren udvikles i løbet af filmen, hvor rollen er i en glidende overgang. Et eksemplel kunne fx være den fænomenale Daniel Day Lewis i There Will Be Blood.

Og så evnen til at man glemmer det er en skuespiller man kigger på. Det er det der gør at det nogle gange kan være meget mere gribende at se en film med forholdsvis ukendte skuespillere (der dog stadig skal gøre det godt, bevares) fremfor nogle af de middelmådige "stjerne-skuespillere" som fx Angelina Jolie, hvor man aldrig kan se bort fra at de bare er skuespillere.

Til det skal man heller ikke undervurdere skuespillernes nogle gange ekstreme kropsforandringer og sminkørernes magi for at de kan spille bestemte roller. Her kan man ikke se bort fra eksempler som Christian Bale i The Machinist eller Charlize Theron i Monster. Bevares, det er ikke det der i sig selv gør det til en god skuespiller - men til gengæld så er det med til at understøtte illusionen om at det ikke bare er en holywood-skuespiller der lever i sus og dus man sidder og kigger på.

Til dine spørgsmål:

Er det en instinktivt fornemmelse for timing?
Nej, det kan også være påvirket af mange andre ting som træning, klipning, hvor mange skud instruktøren har forlangt inden det er perfekt, osv.

Et blik?
Her er der helt bestemt nogle skuespillere der er bedre end andre til at udnytte dette værktøj til at understrege følelser og reaktioner hos deres karakter.

Er det kropssproget, mimikken eller evnen til at sige en masse uden brug af ord?
Til dels ja, men det er ikke ligeså meget værd alene uden tale med accént, trykfordeling, osv. Det er ikke for at nedgøre stumfilm, men jeg foretrækker nu personligt film hvor folk også taler. :-) Igen kan det bruges som et værktøj til at forstærke karakteren, dog kan det sagtens bruges extremt effektivt til følelsesladede scener hvor der ikke bliver snakket.

Hvis en skuespiller kan give dig gåsehud, er han/hun så pr. definition en god skuespiller/inde?
Ja. :-) Selvom det ofte er en kombination af mange elementer i filmen.

Kan en skuespiller alene bevæge dig eller er det sammensmeltningen af skuespil, sceneopbygning og storladent orkestrale lydbølger som blæser dig omkuld?
Som nævnt er det som regel en kombination af mange elementer i filmen, men en god skuespiller kan sagtens klare det alene, hvor mindre gode skuespillere nok skal have lidt mere hjælp fra omgivelserne. :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#9 MMB 13 år siden

McPeter (8) skrev:
Dygtige skuespillere formår også at brilliere i roller hvor karakteren udvikles i løbet af filmen, hvor rollen er i en glidende overgang. Et eksemplel kunne fx være den fænomenale Daniel Day Lewis i There Will Be Blood.


Det er jo ofte lige så meget manuskriptet som spiller ind i udviklingen af karakteren.

McPeter (8) skrev:
fremfor nogle af de middelmådige "stjerne-skuespillere" som fx Angelina Jolie, hvor man aldrig kan se bort fra at de bare er skuespillere.


Har du set Changeling? Jolie er langt fra middelmådig, når hun blot får de rigtige roller.
Gravatar

#10 McPeter 13 år siden

Foeller (9) skrev:
Det er jo ofte lige så meget manuskriptet som spiller ind i udviklingen af karakteren.


Jo selvfølgelig, men en "dårlig" skuespiller vil jo ikke kunne få udviklingen til at fremstå ligeså overbevisende.

Foeller (9) skrev:
Har du set Changeling? Jolie er langt fra middelmådig, når hun blot får de rigtige roller.


Nej, jeg har ikke set Changeling. Har hørt folk sige hun er god i den, men kan ikke rigtigt få mig selv til at synes at hun passer ind i en film der skulle foregå i 30'erne sådan som hun ser ud... Synes det er et kæmpe fejl-cast og er overbevist om at der er mange andre skuespillerinder der ville have kunnet gøre det mindst ligeså godt.
Mit film site: http://www.filmtips.dk/

Skriv ny kommentar: