Gravatar

#1 filmz-Bruce 17 år siden

Eller interessant? Et umådeligt subjektivt spørgsmål og derfor sikkert en god kilde til en debat :)

For undertegnede er det en kombination af flere faktorer, som godt kan være tilstede i to forskellige film og alligevel kan den ene være seværdig alligevel og den anden ikke. Den samme film, indspillet to gange med samme forlæg, samme dialog, skabt af to forskellige instruktører, kan være et mesterværk under den enes hånd og et makværk under en andens. Det er ikke penge, skuespillere, forlæg, manuskript eller PR, som i sidste ende er den vigtige ingrediens, men instruktørens tæft for detaljer og situationsfornemmelse. Den samme skuespiller god som dårlig, kan levere en genial eller en anonym præstation. Det er instruktørens opgave at inspirere og få kameraet til at indfange øjeblikket. Kan han/hun det, vil selv de kedeligste oplæg, optaget i en et bits farveskala i Dolby/Mono med 16bps lydspor og et tons filmgrain, kunne være et potentielt mesterværk.

Hvad er så kedeligt? Instruktørers hang til konventioner og trends. Instruktører hvis inspiration til en film bunder i teknologiske muligheder og kopiering eller forfining af andres originale værk, som i ny kontekst blot er en god suppe efter sidste udløbsdato, med en flot indpakning. Koncept instruktører! Et eksempel er Doug Liman, som har skabt en hel film omkring at kunne flytte sig lynhurtigt i tid. Formentlig skabt, fordi det digitalt er blevet nemt at skabe disse transformationer visuelt. Men uanset hvor forfinet metoden er blevet, så er der ingen substans i den underliggende historie og tilbage er endnu en film, hvis formål er indpakningen og ikke indholdet.

Snart er der premiere på Wanted. En meget slick trailer, med en Angelina Jolie med læber på størrelse med Master Fatmans fedtdepoter. Meget effektfuld, men vel blevet til for at kunne presse digitaliseringen endnu mere og få et feminint blikfang til at sælge billetter. Jo, den er sikkert alt, hvad Jumper er, men derfor kan den jo sikkert godt underholde, fremfor at kede. Det kommer jo an på instruktørens pensel i den sidste ende.

Men ja, i mine øjne, keder disse konventioner mig. En film af denne art kan maksimalt underholde en enkelt gang, hvorefter den bliver en dyb, hul, intetsigende skal, et forglemmeligt one hit wonder, en filmisk Milli Vanilli eller Vanilla Ice. Now you see me, now you don't.

Tilgengæld vil mange andre, som er dybt uenige med mig, sikkert kede sig til døde, ved at se Toni Servillo i den italienske Conseguenze dell'Amore. Mens ethvert blik og bevægelse kameraet fanger af ham, har så megen menneskelig dybde og mere intensitet end en $10 mio. digital effekt sekvens, at man nærmest får gåsehud.

Et dræbende blik, leveret af Ian McShane over bardisken i Deadwood, tilsat en linies ord af David Milch, får sanserne op i højeste gear, mens man gang på gang håber, at Industrial Light and Magics digitale baggrunde kan få én til at glemme Hayden Christensens pinagtige ordforråd som jedi ridder.

Jo, der er nok at tage fat på og 1. mia indgangsvinkler og ligeså mange meninger og holdninger.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 McPeter 17 år siden

Hvad gør en film kedelig? Hmm... svært at svare på men det kommer vel i bund og grund til at være noget med om filmen rører noget i dig eller ej?

Jeg synes også Conseguenze dell'Amore var en fantastisk film pga. den måde den var filmet på, selvom jeg (efter kun et syn godt nok) ikke synes at historien var særlig interessant i sig selv. Men kompineret med den måde den var filmet på løfter helheden sig op på et andet plan.

(flamebait warning) Omvendt er det aldrig lykkedes mig at komme igennem andet end introen til Rumrejsen 2001. Jeg keder mig simpelthen for meget til at se den film. Har lovet mig selv at jeg vil prøve at se den igen når jeg er fyldt 30 - det er jo set før at man ændrer smag. :-)

Nå ja - en anden umådelig kedelig film må da være Thin Red Line... virkelig spild af tid at se den film imho.


Mht. special effects etc som du skriver om, så må jeg indrømme at jeg var rigtig godt underholdt af både Matrix 2 og 3 da jeg så dem de første 1-2 gange. Skulle dog prøve at vise 2'eren for min søster for nogle måneder siden og det gik pludselig op for mig hvor umådeligt kedelige 2'eren og 3'eren bare er. Synes dog stadig 1'eren var så revolutionær at jeg stadig finder den interessant.

Nå - ikke så meget hoved og hale i min besked, blot lige løse tanker... :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#3 Åkepool 17 år siden

#2 - Jeg har heller aldrig kunne gennemføre "Rumrejsen 2001", da den også bare er for kedelig til mig. Og jeg kan ikke engang prøve at se den igen, når jeg bliver 30, for det er for sent. Måske jeg skal prøve, når jeg runder 40.

Jeg har det på præcis samme måde med "A Thin red line", udover at den har jeg trods alt set til the end, da jeg aldrig forlader en biograf før filmen er færdig.

Men hvad der gør en film kedelig, er vel bare i bund og grund, en smagssag. For mit vedkommende, kan det ikke engang gøres op i instruktører, da selv mine største favoritter, har lavet film der har fejlet.

I mine øjne, skal der ske bare en smule, så jeg ikke keder mig ihjel. Jeg kan sagtens nyde at se masser af film, hvor effekterne er i højsædet og handlingen halter lidt, men jeg er lige så glad for, at se en film, der har en skide god historie, med nogle spændende karakterer.

Om en film forgår på Finsk, Spansk, Dansk, Engelsk, Hebræisk eller hviket som helst andet sprog, så vil jeg se den, hvis den har noget der tiltaler mig, som altså kan være godt skuespil, fed historie eller effekter der siger spar to og gerne det hele på en gang.

Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ser en film, hvis en af mine favoritskuespillere er med. Jeg ser f.eks. alt med Edward Norton og er iøvrigt lige kommet hjem for en halv time siden, efter at ha' set den nye Hulk film :)

Men det blev vist mere til, hvad der trak mig til diverse film og lidt mindre, hvad der gør dem kedelige i mine øjne.


So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#4 mr gaijin 17 år siden

Mangel på intellektuel eller følelsesmæssig stimulans.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 filmz-gofferoffer 17 år siden

Jeg befinder mig tilfældigvis i L.A. på nuværende tidspunkt og er ved at færdiggøre et manuskript, som forhåbentlig, men sandsynligvis ikke, kan blive solgt herovre. Problemet er dog, at det er en dramatisk, tragisk thriller, der i visse menneskers øjne kan anses for kedelig. Den er ikke afhængig af actionsekvenser eller effekter, men til gengæld af personer, (forhåbentligt) tankevækkende temaer og et foruligende skæbnedrama.

Som skaber af manuskriptet sidder jeg tilbage med den konstante bekymring om, at folk ikke vil være interesserede i det, fordi det måske kan anses for at være langsommeligt. At de vil kede sig. At det i hænderne på forkerte skuespillere, den forkerte instruktør og den forkerte medforfatter vil blive en kedelig omgang hø uden gejst.

Selv kigger jeg tilbage på, hvilke dramaer jeg håber, mit manuskript kommer til at ligne i ånd og sjæl, og hvilke dramaer jeg håber, det ikke kommer til at ligne. Jeg ser på eksempler i den første kategori som Gone Baby Gone, Dead Man's Shoes og Before The Devil Knows You're Dead. I værste fald kunne den jo komme til at blive sammenlignet med The Perfect Stranger, The Brave One eller The Happening, som hovedsageligt er blevet kaldt kedelige.

For mit manuskripts vedkommende er producernes manglende interesse jo også en indikation om, at manuskriptet er kedelig, og så er det, jeg ved, jeg har skudt fuldstændig ved siden af.

Men der vil altid være personer, der vil komme til at kede sig. Som visse allerede har nævnt, handler det om smag. Nogle keder sig ved at se actionfilm uden plot. Visse keder sig ved at se dramaer uden action. Og så er der selvfølgelig dem, der kan lide begge, såvel som dem, der hader begge (tja, nogen skal jo hade film generelt). Jeg ved bare, at jeg må gøre alt for at få passion frem i mit manuskript og gøre det så spændende ved at tage brug af dramaets konventioner, mens jeg stadig prøver at holde fast i manuskriptets originalitet.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#6 fubar 17 år siden

Film der bevidst henvender sig til et teenage-publikum, er kedelige.
Disse film er som regel, spækket med sex, action og så ikke så meget mere. Filmens personer er tyndere, end de modeller der spiller dem. Handlingen nærmest ikke eksisterer.

Alt dette gør en lang række film, ikke bare kedelige, men direkte uinteressante.

Mange af de film jeg tænker på, er iøvrigt med i den seneste afstemning, her på siden
Gravatar

#7 Bobby Singer 17 år siden

#6 - Ja "Reptilicus" og "King Kong (2005)" er alle forfærdelige teenage film ;)
Idjit
Gravatar

#8 fubar 17 år siden

#7 Det var nu filmene i den forige poll jeg hentydede til, men det er du vel klar over :-)
Gravatar

#9 Bobby Singer 17 år siden

#8 Ja! Jeg regnede nu heller ikke med, at du hentydede til monster poll'en. Det var skam bare lidt sjov, men det er du vel klar over :-)
Idjit
Gravatar

#10 elwood 17 år siden

Nu har jeg gang på gang vendt tilbage til den her tråd uden og skrive noget, nu gør jeg forsøget...

Det ikke fordi jeg ikke tror jeg kan, men mere formuleringen af spørgsmålet bruce spøger mig jo ikke om "hvad gør en film dårlig"

fordi dårlig og kedelig hænger ikke altid samme for mig.

En dårlig film ku f.eks. være MI2 (mission Impossible) for mit vedkomne, men den er vel ikke deciderede kedelig første gang man ser den, rykker man da lidt i sædet og gensynet's glæde og håber på noget som MI, og MI2 har da enkel underholdne elementer, så kedlig er den ike den er bare dårlig for mit vedkomne.

når jeg tænker ordet kedlig så tænker jeg lysbillede fordrag med onkel bjarne fra den lokale papkasse fabrik.

I filmverden, rumrejsen 2001 f.eks. jeg vil ikke sige den er direkte kedelig jeg har da formået og se den igennem en 3 gange sidste gang var på DVD, de andre var i TV.

Men nej 2001 er ikke kedelig for mig, jeg vil heller bruge et andet ord den er TUNG, lidt ligesom med Blade Runner, ikke en kedelig film, men meget tung måske den har mange dybe aspekter i sig, og hvis man ikke fanges af det på skærmen kan man vel gå hen og sige den er kedelig (jeg bruger bare ordet tung istedet for)

Første gang jeg så Blade Runner som knægt var det fedeste da også bare at se de flyvene biler kan jeg huske 8-) senere hen med årene forstår jeg så mere og mere af Ridley Scott's Vision med filmen, og den endten op på min top ti over film på grund af dens særlige stemning, og miljø.

En dårlig film ku være Steel Med Shaq, som jeg har nævnt et par gange på filmz, og ja den er fandme dårlig, men jeg må indrømme jeg stempler den ikke som kedelig, fordi jeg griner af dens dårlighed skuespillet, effekterne, dialogen osv.

Hvad som gør en film kedelig er svær for mig at deffinere, er nok det som jeg er kommet frem til 8-)



J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: