Soundtracket til "Drive" .... Hmmm ikke ringe :)

# 2922 - Ja, det kan man slet ikke undgå når man hører den slags i et Dolby Remix ;) ... tænker tilbage på min gymnasietid, når jeg hører disse numre :)

#2853 Jeg fik lige lyst til at give dig et forsinket svar:

Jeg spurgte, fordi jeg netop havde paa fornemmelsen, at du har det saadan med side 2. Jeg kan godt folge dig - og det er fandeme ogsaa svaert at leve op til en side 1, der bestaar af 'Krautrock', 'The Sad Skinhead' og 'Jennifer'! Jeg er dog blevet ret glad for side 2 ligesaa, og ser det nu bare som en ny retning, albummet tager frem for at se det som en uligevaegt, hvilket jeg gjorde for. Et nummer som Picnic on a Frozen River... (eller hedder det Giggly Smile?) er suveraent, og jeg synes faktisk, albummet bliver sluttet fint af, om end de sidste par numre er knap saa staerke paa egen haand. Det er vanskeligt at pege paa, hvad det er, Faust har. De rammer bare noget naer en stemningsmaessig perfektion. Det er ikke en mangelvare hos CAN - det er simpelthen bare Faust, der er abnormt godt. Ja, jeg tror, jeg fandt Ege Bamyasi en smule banalt, men jeg skal nok lytte til det en af de kommende dage. Jeg mindes bare, at det slet ikke var i naerheden af Tago Mago. Mht. Future Days besluttede jeg mig for at lytte det igennem for en uges tid siden, inden jeg lagde mig til at sove. Efter at have halvkedet mig igennem de forste numre, faldt jeg i sovn - under Bel Air vaekkede min vaertsbror mig dog og sagde, at jeg laa og nynnede og grinede i sovne, haha. I dag fandt jeg tid til at hore Future Days og Bel Air - desvaerre ikke de resterende to numre - og hold da op, jeg maa have vaeret traet sidst, for det er i sandhed fremragende musik. Maaske er jeg lidt uretfaerdig i min sammenligning mellem CAN og Faust - for egentlig sagde The Faust Tapes mig ikke rigtig noget. Konklusionen maa bare vaere, at Faust IV simpelthen er for magisk et album!

De er virkelig spektakulaere, ja. Til tider er det et skraemmende - og jeg mener skraemmende - stemningsfuldt (jeg undskylder, hvad jeg frygter er et slemt overforbrug af dette adjektiv) album. Det er uden tvivl et af de fem bedste albums, der kom ud af krautrocken - maaske det endog er i top 3. Desuden gav NEU mig endnu et par overordentlig gode oplevelser med krautrock. Jeg har desvaerre endnu ikke hort Neu!, men Neu! 2 og Neu! '75 er geniale. 'Fur Immer' er virkelig et pragteksempel udi det simple og meditative. Titlen er ogsaa helt perfekt valgt.
Jeg er enig i, at Amon Duul II aldrig samlet set vil staa som et band, der er i samme klasse som Faust og Can. Men Yeti er altsaa virkelig, virkelig godt og er klart en del af min top 5. Amon Duul (I) ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til. Jeg lytter jaevnligt til det, saerligt nummeret 'Love is Peace', der formaar at formidle dette klare, naive og - i hvert fald i dag - klichefyldte budskab paa overraskende interessant vis, men det er ikke noget, jeg rigtig foler for at placere i samme klasse som alt det ovenstaaende.

Det er der ingen tvivl om. Jeg tror, det tog mig et par dage, men jeg kan ikke huske det.

Hovedformaalet er at laere sproget. Derudover er det vel blot min fascination af landet, der har trukket mig hertil, om end det meste af den moderne russiske kultur er dybt forfaerdelig. Anarkistisk indfald kan du vel godt kalde det.

Tak for anbefalingen, jeg har for noteret mig instruktorens navn, saa jeg skal nok faa set noget, naar jeg kommer hjem.

[url= Farmer Will Have Her Revenge on Seattle[/url]

#2928: Er også rigtig glad for nummeret, og for Nirvana i det hele taget. Virkelig et fedt band, som jeg bliver ved at vende tilbage til, uanset hvordan min øvrige smag så ændrer/udvider sig. Og så er det i øvrigt en ret eftertænksom linje han igen og igen synger i nummeret: "I miss the comfort in being sad." Synes der er en vis visdom i de ord.