#109

Tusind tak.. Det varmer..

Weekend Juhuuu!!! nu står den på en ordentlig røvfuld pasta med kødsauce og et afsnit Battlestar Galactica sæson 2 inden ungerne skal hentes :o)

Honodelloce se at komme ud blandt nogle andre mennesker, familie, venner.... du skal ikke sidde og stene alene... Det pigebarn ska bare ha' en skulder fra fyseren!!! Tag et par dage hver for sig her weekenden over - Tag jer en ordentlig snak på mandag og er hun stadig i tvivl til den tid, så ud af vagten med hende...

Jeg sidder og prøver at få lettet røven, så jeg kan komme ud og købe et par frimærker.

Mit boligselskab skal lige have en lille klage fra mig i løbet af næste uge, som skal sendes pr. brev, da de sjældent svarer deres mail.

Sidste vinter frøs jeg som en lille hund og havde klaget til varmemesteren over manglende varme i min lejlighed. Han kom op, konstaterede at der var 21 grader i dagtimerne, en dag hvor solen havde stået på og mente at alt var ok, selvom jeg altså mente at jeg frøs. Han kom så med en lang forklaring om hvordan man skulle få varme ved at lufte ud et par gange om dagen, lade varmen cirkulere og have alle døre åbne. Jeg mente at det ikke var specielt praktisk at have døren til toilettet stående åben hele tiden, men sådan skulle det åbenbart være. Jeg måtte endda købe en elradiator til mit køkken, da der var så koldt derude, at jeg frøs på fødderne, selvom jeg havde strømper på.

Nu er vi jo nået til den kolde tid og byggeriet har fået ny varmemester, så jeg besluttede mig for at det altså ikke er mig den er gal med og tog en snak med ham. Han tog problemet seriøst og der var en mand heroppe i går, som pillede termostaten af min ene radiator, bankede et par gange på røret, satte termostaten på igen og så var der varme. Han fortalte mig at det var et helt almindeligt problem, at termostaterne satte sig fast når man ikke havde brugt dem hele sommeren - altså noget min gamle varmemester også burde vide.

Nu kører jeg uden elradiator, kan lukke døren til toilettet og har alligevel næsten 24 grader i lejligheden og kan takke en doven varmemester for at jeg frøs røven af sidste vinter og at jeg har pisset sindsygt mange penge væk, fordi jeg måtte bruge en elradiator, ikke specielt fedt. Så, det skal boligselskabet have at vide, ikke at jeg regner med at få noget ud af det, bortset fra at give den nye varmemester en omgang ros for at tage sit job seriøst.

Er ved at udfylde et spørgeskema i forbindelse med nogle venners eksamensopgave. "Hvor lang tid er det, siden du foretog dit første køb/bestilling på Internettet?" - eh, bum-bum... Tror faktisk cd-wow var første sted jeg købte, må tjekke derinde. Bliver helt nostalgisk :)

edit: så har cd-wow kun gemt mine ordrer fra og med januar i år... Næste spørgsmål er gudhjælpemig "Ca. hvor mange gange har du købt eller bestilt produkter på Internettet inden for de seneste 3 år?" - det må vist blive et gæt.

Tjaaa, synes egentlig på en måde, at jeg skyldte folk herinde et svar på, hvordan det så var gået i dag med kæresten.. Om i er interesserede eller ej..

Må sige, at spændingen blev trukket til det sidste, da hun selvfølgelig havde lidt overarbejde og først var hjemme kl 17 i stedet for 15.. Jeg sad i sofaen med min guitar, spillede ikke, mærkede den bare (havde jo spillet lidt tidligere)..

Tjaa, for at gøre en kort historie lang, så vidste hun ikke en famlende fis om, hvad hun ville. Hun var dog "stor" nok til selv at indrømme, at jeg ikke fortjente det, og synes derfor "nok det var bedst, hvis vi i det mindste tog en pause fra hinanden". Jeg ved ikke rigtigt, har altid haft et lidt.. Forvaklet? synspunkt på de her "forholds-pauser" - et pludseligt afbræk i ens hverdag? Jeg tror ærlig talt aldrig, at det kan blive det samme. Så jeg fortalte hende, at enten vidste hun nu, om hun ville være sammen med mig, ellers måtte vi splitte for good. Lyder måske umiddelbart lidt hårdt, men syntes i situationen, at der var fint med råderum til at være konsekvent - vor herre bevares, hun har haft tæt ved 3 år til at finde ud af det..

Hun valgte derfor at tage op til sin mor med lidt tøj, for derefter at søge trøst hos en veninde - fandt jeg ud af, da veninden pludseligt skrev til mig. Se, i den situation burde jeg virkelig have sendt min telefon afsted til cyberzed eller anden.. Jeg holdte mig dog fra at svare, men en besked om at "hun har det virkelig af lort til" satte totalt min psyke ud af balance.. Fortvivlelse om, hvad hun har fortalt til veninden, hvorfor hun har det af lort, hvorfor hun så gjorde det osv osv.. Tjaa, er på nuværende tidspunkt stadig ret stolt af min afholdenhed fra at svare.

Jeg forsøgte i et kort tidsrum at finde nogle partnere til et mindre alkohol-orgie, men opgav hurtigt, da eneste ledige kandidat er en i forvejen følelsesmæssigt hæmmet 23årig jomfru, der, set i lyset af dagens/aftenens begivenheder, nok godt kunne blive lidt af en ringe trøst med svar som "tro mig, der er altid noget godt, der venter".. På hvad, fristes jeg til at spørge?

Jeg forkælede mig selv med Andens nye komik-show, tænkte, at jeg nok kunne muntres lidt op på den måde. Men hvor Anden på ingen måde skuffede, var hans selvransagelse til sidst (se showet, vil da ikke spoile her) måske ikke lige det indslag, jeg havde mest lyst til at høre.. Nu følte jeg mig jo blot endnu mere nedern..

Så nu sidder jeg her, har lige klampet lidt på guitaren (til stor irritation for naboer, underbo og overbo, vil jeg skyde på), har røget noget der ligner en uges forbrug af gule kings og har i det hele taget ikke lyst til så meget andet end blot at.. Dvæles..? Og alligevel får jeg skrevet mit til dato længste indlæg her på filmz.. Om min egen selvmedlidenhed.. Ynkeligt, ikke?