WTH... der er lige gået en flok unger forbi med raslebøsser - og de var ikke klædt ud! :/ Hvor dovne og grådige har børn lige lov til at være til fastelavn... de får sgu ikke noget af mig hvis de kommer herover og de ikke engang er i udklædning.
På den anden side så tror jeg jeg giver den et løg og en dåse baked beans - så kan de lære det ;)
Nutidens børn er da bare en flok griske små bæster - nogle af dem i hvert fald ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
AHHH... Hjælp til Christians filmquiz - både kæresten og jeg ved at vi har set nr. 9 fornyelig, men vi kan simpelthen ikke huske hvad det er for en - et hint sendt til min indbakke ville være rart.
Blandt de mindre begavede fænomener på Berlinalen er film, der vises i hovedkonkurrencen uden at deltage i den. Det er sædvanligvis film af et sådant format eller en sådan effekt, at de kan skabe opmærksomhed og trække hujende piger til afspærringerne langs den røde løber.
Således også Martin Scorseses psyko-thriller Shutter Island, der fik verdenspremiere midt mellem ªerbans og Vinterterbergs bidrag.
Scorseses tvivl om ret og vrang Det tilstår man dog gerne, at man ikke beklager sig over, for Shutter Island er intet mindre end fremragende og ikke mindst foruroligende godt spillet af Leonardo DiCaprio i hovedrollen som en ustabel detektiv, der på en fængselsø for psykisk syge forbrydere skal opklare en af de indsattes mystiske forsvinden.
Filmen lægger ud som en blanding af Gøgereden og Ondskabens hotel, men just som man synes at have placeret helte og skurke, bringer Scorsese mesterligt sit publikum i tvivl om ret og vrang.
Stormen og regnen over fængselsøen går én gennem marv og ben, som var man selv med DiCaprios agent på jagt efter nogen eller noget i et vildnis af konspirationer, klipper og katakomber. Og så man selv er ved at skrige, da dét sker, som man egentlig godt vidste, ville ske – fordi det allerede var sket. Solidt kunstværk, der også trækker dygtigt på Ben Kingsley altid gode spil.
Tunge, tonstunge strygere i stil med Hitchcocks komponist, Bernard Herrman, skaber en så dyster og spændingsladet stemning, at det er meget tæt på at tippe over og blive for meget og blive komisk. Det hele er så ekspressivt og overgjort som i en gammel tysk stumfilm fra 1920'erne
og
Og da sandheden efterhånden går op for publikum - efter mange og lange og konstruerede krumspring - siver spændingen og energien helt ud af historien. Den bliver underligt ligegyldig, og den store følelsestunge forklaring, der skal virke så hjerteskærende tilsidst, virker ikke bare let gennemskueligt, men også kynisk og kalkuleret. Historien virker altfor udspekuleret og beregnende til at man kan ofre de store følelser for filmens uheldige helt.
Det ligner ved første øjekast lidt en sammenblanding af Key to Reserva og Departed. Jeg er bange for, at Scorsese er for dygtig til virkemidlernes ABC og ikke mindst alt alt for vidende om arven fra Hitchcock og frygter det netop kan tippe over i det komiske. De konstruerede krumspring og den store slutning, peger lidt i Departed retning, hvor alt gik galt til sidst.
Bliver spændende at se.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#15891 wimmie 16 år siden
Hvor dovne og grådige har børn lige lov til at være til fastelavn... de får sgu ikke noget af mig hvis de kommer herover og de ikke engang er i udklædning.
På den anden side så tror jeg jeg giver den et løg og en dåse baked beans - så kan de lære det ;)
Nutidens børn er da bare en flok griske små bæster - nogle af dem i hvert fald ;)
#15892 tiany 16 år siden
#15893 tiany 16 år siden
#15894 Skeloboy 16 år siden
Edit: nvm, har tilføjet jer til toplisten..:)
#15895 filmz-Utyske 16 år siden
#15896 filmz-Bruce 16 år siden
Hmmm :(
#15897 MMB 16 år siden
De første 4 anmeldelser på rotten tomatoes ser fine ud, og IMDB ratingen ser også god ud (9,0), selvom det kun er efter XXX stemmer.
#15898 MMB 16 år siden
Blandt de mindre begavede fænomener på Berlinalen er film, der vises i hovedkonkurrencen uden at deltage i den. Det er sædvanligvis film af et sådant format eller en sådan effekt, at de kan skabe opmærksomhed og trække hujende piger til afspærringerne langs den røde løber.
Således også Martin Scorseses psyko-thriller Shutter Island, der fik verdenspremiere midt mellem ªerbans og Vinterterbergs bidrag.
Scorseses tvivl om ret og vrang
Det tilstår man dog gerne, at man ikke beklager sig over, for Shutter Island er intet mindre end fremragende og ikke mindst foruroligende godt spillet af Leonardo DiCaprio i hovedrollen som en ustabel detektiv, der på en fængselsø for psykisk syge forbrydere skal opklare en af de indsattes mystiske forsvinden.
Filmen lægger ud som en blanding af Gøgereden og Ondskabens hotel, men just som man synes at have placeret helte og skurke, bringer Scorsese mesterligt sit publikum i tvivl om ret og vrang.
Stormen og regnen over fængselsøen går én gennem marv og ben, som var man selv med DiCaprios agent på jagt efter nogen eller noget i et vildnis af konspirationer, klipper og katakomber. Og så man selv er ved at skrige, da dét sker, som man egentlig godt vidste, ville ske – fordi det allerede var sket. Solidt kunstværk, der også trækker dygtigt på Ben Kingsley altid gode spil.
#15899 filmz-Bruce 16 år siden
Tunge, tonstunge strygere i stil med Hitchcocks komponist, Bernard Herrman, skaber en så dyster og spændingsladet stemning, at det er meget tæt på at tippe over og blive for meget og blive komisk. Det hele er så ekspressivt og overgjort som i en gammel tysk stumfilm fra 1920'erne
og
Og da sandheden efterhånden går op for publikum - efter mange og lange og konstruerede krumspring - siver spændingen og energien helt ud af historien. Den bliver underligt ligegyldig, og den store følelsestunge forklaring, der skal virke så hjerteskærende tilsidst, virker ikke bare let gennemskueligt, men også kynisk og kalkuleret. Historien virker altfor udspekuleret og beregnende til at man kan ofre de store følelser for filmens uheldige helt.
Det ligner ved første øjekast lidt en sammenblanding af Key to Reserva og Departed. Jeg er bange for, at Scorsese er for dygtig til virkemidlernes ABC og ikke mindst alt alt for vidende om arven fra Hitchcock og frygter det netop kan tippe over i det komiske. De konstruerede krumspring og den store slutning, peger lidt i Departed retning, hvor alt gik galt til sidst.
Bliver spændende at se.
#15900 Lady Arwen 16 år siden