#2841: Det er altså en funky hobby du har dig der. Det er fandme mange penge at bruge på gamle plakater.

Argg jeg gik glip af Dokumentaren om Censur i film på Dr2, håber de genudsender den dammit! (nogen der ved om de gør det, eller om det kan ses andre steder, ville virkelig gerne ha set det MPAA er satme stygge)

Lige nu interveiwer de ham John Waters mener det er ham med den der film Pink Flamingo hed den vidst ?

#2845 hehe jeg mente det nok, kan huske jeg så på dr2 var det vidst et hel igennem genialt program om b-film/alternative film i USA (mener det var emnet, der blev snakket om alt muligt spændende med gamle biografer der kun viste sådanne film) og der var hans Pink flamingo med i, den er satme alternativ.

Sad og så den samme dokumentar. Ja, den var både spændende og også rimelig skræmmende. Tænk at to af de få medlemmer i den komité, der er filmskabernes eneste mulighed for at appelere en afgørelse, udelukkende er med som repræsentanter for henholdsvis protestantiske og katolske kristne! Og resten bestod af ledende medlemmer fra nogle af mediegiganterne og de store biografkæder.

Det var ret sigende, at hovedargumentet *for* MPAA, var, at alternativet var statscensur. Mens dem, som oftest blev censurerede, faktisk foretrak statscensuren, fordi en sådan ville skulle stå til ansvar overfor lovgivningen, hvor den nuværende ordning fungerer alt for lemfældig og er baseret på enkeltinteresser.


#2845 - Det kan både være lyset, men også være fordi plakaten er blevet renset. Hvis man vælger at restaurere en plakat, så vil man typisk rense den først - enten i vand eller i en kemisk opløsning, der neutraliserer det naturlige syreindhold i papiret. Det kan få farverne til at fremstå langt mere mættede. Den franske plakat, jeg fik restaureret i London fornylig, så langt mere "varm" og kontrastrig ud efter rensningen, alene fordi der var vasket 50 års mikroskopisk støv og skidt bort.

#2842 - Tak :-) Ja, det er ikke den billigste hobby. Men på den anden side, det kunne være værre og sikkert meget dyrere. Jeg er da glad for, at jeg i det mindste får noget ud af det, som jeg tør at havde fremme. Tænk hvis man var en af dem, der samlede fanatisk på Kinderæg-figurer :-)

Jeg læste faktisk lige i en tråd på et plakat-forum (jo, den slags eksisterer skam også), at man der var ret glad for, at det ikke var en særligt højt profileret hobby. For hvis flere rige mennesker ville kaste sig ud i den, så ville priserne lige pludseligt eksplodere og gøre det umuligt at være med for alle os andre. Man skal trods alt ikke af med "mere" end små 4.000.000kr for at komme til at eje den mest sjældne filmplakat overhovedet (Fritz Langs METROPOLIS i tysk udgave) - og den pris er SVJH oven i købet dobbelt så høj som den næste plakat i rækken. Man kommer jo til at betale helt andre beløb, hvis man fx samler på kunst, antikviteter eller bare originale filmprops (som fx. den TIE Fighter, der blev solgt for 1.100.000kr på eBay for ikke så længe siden). Filmplakater kan alle være med på, selvom det selvfølgelig er klart, at nogle ting er sværere at få fat på end andre.

#2849 hehe fik lige læst din anmeldelse af Taken, en ting jeg også fandt munter var at den typisk "i ved ikke hvad i er oppe i mod" tale bliver sagt af ham selv og ikke af en anden person ligesom med Pam Landy i Bourne Ultimatum, og Col. Trautman i Rambo.

Har jeg nævnt hvor vild jeg er med de "taler" i film 8-)