#9052 In The Loop er fremragende underholdning, men bered dig på at de snakker lynhurtigt og ikke altid helt tydeligt, men rigtig rigtig godt og dialog med bid i :)
Det er en lidt sjov debat, for jeg er altid selv blevet opfattet som snobbet og arrogant, af mennesker der ikke kender mig, efter de har mødt mig for første gang. Jeg mener selvfølgelig ikke selv, at jeg rent faktisk er det mindste arrogant eller et dumt svin, men jeg starter ikke selv samtaler med nogen, jeg på forhånd ved, at jeg intet har til fælles med. Faktisk er jeg ikke specielt god til fremmede mennesker, da jeg altid har haft tendens til at placere en vis distance til folk, da jeg er frygteligt genert.
Jeg kender udmærket disse tanker som gi-jones har. Der er også visse medlemmer af min kærestes familie, som jeg nærmest forventes at snakke med, da de er nogenlunde på min egen alder. "Så er der jo masser i kan snakke om?". "Øh, jeg tvivler". Jeg har ikke det mindste at snakke med dem om, så hvorfor skulle jeg? Jeg er blevet betegnet som sær, da jeg ikke ved en skid om fodbold og biler, men det er vel ikke min skyld, at DE ikke kan snakke om andet? Hvis der er noget der irriterer mig, så er det når man er tvunget til ligegyldig og tom snak, den såkaldte "small-talk".
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Når der er familiefester er der godt nok heller ikke mange jeg kan snakke med, andet end mine forældre eller mine søskende.
Hver gang snakken falder på noget intellektuelt eller noget der interesserer mig står de af. De allesammen sikkert fine mennesker men jeg bare sjældent noget tilfælles.
Ofte synes jeg også der bliver diskuteret lokale ting. Som betjenten der tog af kagedåsen og naboen som er alkoholiker og opfører sig som en spade. Eller den åndsvage rundkørsel. Ting jeg ikke synes er videre interessant og ærlig talt intet aner om. Jeg kan dog sagtens snakke med personer jeg ikke kender - ansigt til ansigt - jeg er ret god til at snakke folk efter munden og lyde interesseret, selv om jeg faktisk er bedøvende ligeglad.
Ligesom når snakken falder på biler og børn. Det er ofte samtaleemner. Det kan være belastende at høre om folks børn og om alle de ting de kan og nu "har de lige lært at gå" og sige "mor eller far". Big surprise, det er jo ikke noget nyt. Det er ikke alle der synes at børn er søde og kære og at skulle rives rundt i sådan en snak er hårdt.
Det bedste ved store familiefester (dem med søskende er sgu fine nok) er maden. Jeg hader dog at skulle ved et bord i flere timer og prøve på at få tiden til at gå. Det eneste er at man nogengange føler sig forpligtet til at snakke, selv om man ikke gider. Når der kommer lidt familie fra København er det dog rart, da man der har nogle interessante mennesker at diskutere med (og som forstår det man siger).
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Det er vist en meget klassisk problemstilling. Jeg interesserer mig for mange forskellige ting, men jeg har tit svært ved at tale med folk, der helst vil snakke om sport, biler, kendte eller tv-shows, da jeg hverken følger med i nogle af delene, eller for den sags skyld blot synes de er det mindste interessante.
Ofte er det lidt spøjst, når folk hører, at jeg er filmanmelder og derfor tror, at jeg ved en masse om hvilke filmstjerner, der er gift med hvem, og hvem der har haft en affære med hvem og sådan noget, for den slags aner jeg intet om. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Hehe...jeg har det på samme måde. Jeg er ikke direkte asocial men jeg har sååååå svært ved at begå mig med de fleste på min alder. Jeg gider ikke at snakke om druk, byture, Paradise Hotel, børn, sport, biler.... Film, musik og bøger derimod :p Selv politik er bedre...
Jeg er ikke direkte genert jeg har bare svært ved at komme i snak med folk - føler mig akavet så snart jeg kan mærke at jeg ikke har meget til fælles med personen.
Jeg har det også allerbedst med de venner jeg kender eller folk som jeg ved deler mine interesser - som f.eks. til Filmz-julefrokosten. Der tror jeg egl. nok at folk fik den opfattelse at jeg var nem nok at snakke med? (håber jeg da)
... på den anden side så hjælper alkohol :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#9061 davenport 15 år siden
#9062 gi-jones 15 år siden
#9063 Batsy 15 år siden
#9064 Takfornu 15 år siden
#9065 MOVIE1000 15 år siden
#9066 dyg 15 år siden
#9067 Bony 15 år siden
Jeg kender udmærket disse tanker som gi-jones har. Der er også visse medlemmer af min kærestes familie, som jeg nærmest forventes at snakke med, da de er nogenlunde på min egen alder. "Så er der jo masser i kan snakke om?". "Øh, jeg tvivler". Jeg har ikke det mindste at snakke med dem om, så hvorfor skulle jeg? Jeg er blevet betegnet som sær, da jeg ikke ved en skid om fodbold og biler, men det er vel ikke min skyld, at DE ikke kan snakke om andet? Hvis der er noget der irriterer mig, så er det når man er tvunget til ligegyldig og tom snak, den såkaldte "small-talk".
#9068 filmz-jonasgr 15 år siden
Hver gang snakken falder på noget intellektuelt eller noget der interesserer mig står de af. De allesammen sikkert fine mennesker men jeg bare sjældent noget tilfælles.
Ofte synes jeg også der bliver diskuteret lokale ting. Som betjenten der tog af kagedåsen og naboen som er alkoholiker og opfører sig som en spade. Eller den åndsvage rundkørsel. Ting jeg ikke synes er videre interessant og ærlig talt intet aner om. Jeg kan dog sagtens snakke med personer jeg ikke kender - ansigt til ansigt - jeg er ret god til at snakke folk efter munden og lyde interesseret, selv om jeg faktisk er bedøvende ligeglad.
Ligesom når snakken falder på biler og børn. Det er ofte samtaleemner. Det kan være belastende at høre om folks børn og om alle de ting de kan og nu "har de lige lært at gå" og sige "mor eller far". Big surprise, det er jo ikke noget nyt. Det er ikke alle der synes at børn er søde og kære og at skulle rives rundt i sådan en snak er hårdt.
Det bedste ved store familiefester (dem med søskende er sgu fine nok) er maden. Jeg hader dog at skulle ved et bord i flere timer og prøve på at få tiden til at gå. Det eneste er at man nogengange føler sig forpligtet til at snakke, selv om man ikke gider. Når der kommer lidt familie fra København er det dog rart, da man der har nogle interessante mennesker at diskutere med (og som forstår det man siger).
'Cause I'm evil"
#9069 Benway 15 år siden
Ofte er det lidt spøjst, når folk hører, at jeg er filmanmelder og derfor tror, at jeg ved en masse om hvilke filmstjerner, der er gift med hvem, og hvem der har haft en affære med hvem og sådan noget, for den slags aner jeg intet om. :)
#9070 wimmie 15 år siden
Selv politik er bedre...
Jeg er ikke direkte genert jeg har bare svært ved at komme i snak med folk - føler mig akavet så snart jeg kan mærke at jeg ikke har meget til fælles med personen.
Jeg har det også allerbedst med de venner jeg kender eller folk som jeg ved deler mine interesser - som f.eks. til Filmz-julefrokosten. Der tror jeg egl. nok at folk fik den opfattelse at jeg var nem nok at snakke med? (håber jeg da)
... på den anden side så hjælper alkohol :D