Du er ikke ene om den følelse. Jeg nyder at se store kunstneriske værker lige så meget som jeg nyder vellavet mainstream underholdning, men har også selv sværere ved at tage mig sammen til at se de mere kunstneriske værker end jeg har ved at se mainstream. Jeg føler selv at det bunder i at film fra eksempelvis Tarkovsky, eller vores egen Lars Von Trier for den sags skyld, kræver langt mere af tilskueren end "normale mainstream film" gør. Disse film ønsker jo ikke kun at underholde, men har som regel en dybere pointe/tematik/præmis. Dette gør, for mig, at det tager langt mere energi at sætte sig op til disse film da man bliver nødt til at være aktiv fortolkende for at forstå filmenes sande budskab. Sådan har jeg det ihvertfald selv :)
anyways. Håber det bliver en positiv debut du får med Tarkovsky :)
Pu ha.. Den var tung. Alt for tung efter min smag. Har hørt den sammenlignet med Triers "Antichrist", hvilket jeg ikke helt kan sætte mig ind i. "Mirror" har en interessant tilgang til drømmeverdenen, men jeg fandt den nu aldrig super interessant på den baggrund. Måske er de dybe tematiske virkemidler fløjet henover hovedet på mig, men jeg havde langt fra den samme følelse i kroppen som da jeg så Triers "Antichrist". Jeg kan ikke sige hvad det er med "Mirror", for som nævnt tidligere, er jeg normalt rigtig glad for de lidt mere udfordrende film og nyder dem som udvidelse af sind og sjæl. Men denne gang skød jeg forbi målet. Jeg kan ikke just indrømme, at jeg er frisk på et gensyn med denne film. Jeg skal dog ikke kunne sige, om jeg kunne finde på et nyt syn med en anden Tarkovsky film engang. Måske nogen vil forklare mig deres fascination af denne film? Antlion, Rockysds? Anyone? :-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Jeg vil anbefale dig at starte med "Stalker" eller "Ivan's Childhood" i stedet, da disse trods alt er lettere at sætte sig ind i end "The Mirror". Hvis disse to film tiltaler dig, kan du prøve at give dig i kast med "Solaris" eller "Andrei Rublev", og måske vende tilbage til "The Mirror" derefter. Vi har diskuteret et par af Tarkovskijs film i denne tråd: Link.
Stan Brakhage illustrerede Tarkovskijs filmkunst med disse tre kvaliteter (som alle film ifølge ham burde indholde):
1. To make the epic, that is, to tell the tales of the tribes of the world. 2. To keep it personal, because only in the eccentricities of our personal lives do we have any chance at the truth. 3. To do the dream work, that is, to illuminate the borders of the unconscious.
The only filmmaker I know that does all these three things equally in every film he makes is Andrei Tarkovsky.*
Min fascination af "The Mirror" har netop rod i disse tre kvaliteter. Naturelementerne, stemningerne og den kryptiske historie balanceres perfekt via collagen af fortid og nutid, blandet med arkivoptagelser, Barokmusik (Bach, Purcell etc.) og poesi (af hans far Arseniy), og hele filmens plot sløres vha. disse sekvenser. Plottet har ingen matematisk logik, men snarere en sanselig oplevelse af Tarkovskijs og vores barndom; betragt filmen, som du betragter et smukt landskab, snarere end at finde en logik i fortællingen. Ikke forstået på den måde, at de utallige metaforer, digte og billedsekvenser ikke er analyserbar symbolik, men at filmen handler om Tarkovskij, dig, mig, og alle andre mennesker. Vi er en del af historien og naturen, og historien og naturen er en del af os.
Jeg har meget svært ved at beskrive denne film med ord...
The spirit, forventer ik så meget fra den, pågrund af andmelderserne
Godt at du har lave forventninger. Mine forventninger var skyhøje da jeg elsker tegneserien og havde en smule tiltro til Miller efter Sin City (ja, det var sikkert Rodriguez der gjorde alt arbejdet men man havde jo lov til at håbe på at noget af hans talent var smittet af på Frank Miller). Jeg blev slemt skuffet da jeg fandt filmen rodet og usammenhængende samtidig med at tonen fra tegneserien aldrig rigtig kom til udtryk i filmen. Det eneste positive ved filmen var dens visuelle udtryk som var rigtig flot.
Jeg skal til at se 28 weeks later på Blu-Ray :)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
587# Ja, Men jeg syndes den har lidt charme for sig selv, starten hvor er især chamernede det med slåse kampen virkede som en Komedie action scene. Mærklig og lidt middelmådig men chamernde er den (:
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#1581 Bony 15 år siden
Pu ha.. Den var tung. Alt for tung efter min smag. Har hørt den sammenlignet med Triers "Antichrist", hvilket jeg ikke helt kan sætte mig ind i. "Mirror" har en interessant tilgang til drømmeverdenen, men jeg fandt den nu aldrig super interessant på den baggrund. Måske er de dybe tematiske virkemidler fløjet henover hovedet på mig, men jeg havde langt fra den samme følelse i kroppen som da jeg så Triers "Antichrist". Jeg kan ikke sige hvad det er med "Mirror", for som nævnt tidligere, er jeg normalt rigtig glad for de lidt mere udfordrende film og nyder dem som udvidelse af sind og sjæl. Men denne gang skød jeg forbi målet. Jeg kan ikke just indrømme, at jeg er frisk på et gensyn med denne film. Jeg skal dog ikke kunne sige, om jeg kunne finde på et nyt syn med en anden Tarkovsky film engang. Måske nogen vil forklare mig deres fascination af denne film? Antlion, Rockysds? Anyone? :-)
#1582 Antlion 15 år siden
Jeg vil anbefale dig at starte med "Stalker" eller "Ivan's Childhood" i stedet, da disse trods alt er lettere at sætte sig ind i end "The Mirror". Hvis disse to film tiltaler dig, kan du prøve at give dig i kast med "Solaris" eller "Andrei Rublev", og måske vende tilbage til "The Mirror" derefter. Vi har diskuteret et par af Tarkovskijs film i denne tråd: Link.
Stan Brakhage illustrerede Tarkovskijs filmkunst med disse tre kvaliteter (som alle film ifølge ham burde indholde):
Min fascination af "The Mirror" har netop rod i disse tre kvaliteter. Naturelementerne, stemningerne og den kryptiske historie balanceres perfekt via collagen af fortid og nutid, blandet med arkivoptagelser, Barokmusik (Bach, Purcell etc.) og poesi (af hans far Arseniy), og hele filmens plot sløres vha. disse sekvenser. Plottet har ingen matematisk logik, men snarere en sanselig oplevelse af Tarkovskijs og vores barndom; betragt filmen, som du betragter et smukt landskab, snarere end at finde en logik i fortællingen. Ikke forstået på den måde, at de utallige metaforer, digte og billedsekvenser ikke er analyserbar symbolik, men at filmen handler om Tarkovskij, dig, mig, og alle andre mennesker. Vi er en del af historien og naturen, og historien og naturen er en del af os.
Jeg har meget svært ved at beskrive denne film med ord...
*Stan Brakhage, “Telluride Gold: Brakhage Meets Tarkovsky”, Rolling Stock 6 (1983)
#1583 Skeloboy1 15 år siden
#1584 Batsy 15 år siden
#1585 Twister 15 år siden
Godt at du har lave forventninger. Mine forventninger var skyhøje da jeg elsker tegneserien og havde en smule tiltro til Miller efter Sin City (ja, det var sikkert Rodriguez der gjorde alt arbejdet men man havde jo lov til at håbe på at noget af hans talent var smittet af på Frank Miller). Jeg blev slemt skuffet da jeg fandt filmen rodet og usammenhængende samtidig med at tonen fra tegneserien aldrig rigtig kom til udtryk i filmen. Det eneste positive ved filmen var dens visuelle udtryk som var rigtig flot.
Jeg skal til at se 28 weeks later på Blu-Ray :)
#1586 Batsy 15 år siden
#1587 Twister 15 år siden
Du er mere begejstret for den end jeg er kan jeg se. Men de er jo kun godt for dig når du nu gav den en chance :)
Da 28 weeks later nu er slut fortsætter jeg med Dogma.
#1588 Batsy 15 år siden
#1589 Batsy 15 år siden
#1590 Yoda 15 år siden