"Live at the Garden" er primært nyere numre, men det gør bestemt ikke noget da det er numre fra "Riot Act", som måske er den bedste Pearl Jam skive nogensinde.
Men ellers er "Touring Band 2000" også værd at overveje. :)
#110 Interessant læsning, den liste, selv om jeg ikke just kan erklære mig fuldkommen enig i hverken indhold eller rangering.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#116 Ja, ofte er det jo sådan, at det er mode/popularitet, der dikterer, hvem der ender på sådanne lister, som man så det, dengang f.eks. Kirk Hammett og Slash blev valgt til årets guitarister i visse blade. Udelukkende et resultat af deres respektive bands' daværende popularitet.
Jeg er enig med dig i, at der er MANGE, der mangler på den liste, ligesom mange af de guitarister, der har fundet vej til listen, aldrig burde have været i nærheden af den (prøv f.eks. at høre soloen i "Sympathy for the Devil" Adr!)
Jeg mener dog heller ikke, at man kan forvente at se guitarister af enhver art på en sådan liste (selv om det givetvis burde være tilfældet). Der kan ikke herske tvivl om, at Becker, Michael Angelo, Friedman og mange andre shredders er fantastiske rent teknisk, men det forekommer mig, at kriteriet for at komme med på listen er, at den pågældende solo er integreret i et nummer, der i sin helhed løftes af soloen og vice versa (måske med undtagelse af Beck og Satrianis bidrag til listen, som jo er rent instrumentale kompositioner). Og så skal nummeret jo altså også i en vis grad være "kendt", have "klassikerstatus" eller lignende, og det tror jeg ikke, de guitarister, du nævner, kan siges at have i almen (læs: mainstream/popmæssig) forstand.
Shred-guitaristerne er ikke lige min kop te, og af dem, du nævner, må Jason Becker nok være den, der mest har fortjent en plads på listen, idet han (så vidt jeg er orienteret) var et lysende talent, der fungerede som lidt af en forgangsmand i genren. Men det glæder mig da, at der i det mindste er fundet plads til så vigtige guitarister som Satriani og Vai.
Guitarheltene i min verden må helt afgjort være: Andy Timmons Joe Satriani Steve Vai Steve Morse Thomas Blug Porty Philip Thibaut John Petrucci Jimmy Page Richie Blackmore Rory Gallagher Jeff Healey Jimi Hendrix Michael Schenker (da han spillede i UFO) Neil Zaza Stevie Ray Vaughan Vinnie Moore (og sikkert en hel masse andre, som jeg har glemt)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#111 filmz-Solevad 20 år siden
Red hot chili peppers
Aerosmith
Hotel hunger
Pearl Jam
Rammstein
Cranberries
U2
Soundtracks...
hvis man nu skal have købt noget pearl jam live hvad kan så anbefales? syntes ikke "live at the garden" har alle de gode numre med.. eller hvad?
#112 filmz-Kadann 20 år siden
"Live at the Garden" er primært nyere numre, men det gør bestemt ikke noget da det er numre fra "Riot Act", som måske er den bedste Pearl Jam skive nogensinde.
Men ellers er "Touring Band 2000" også værd at overveje. :)
#113 filmz-Solevad 20 år siden
#114 filmz-yoshimura 20 år siden
#115 filmz-lars_hauritz 20 år siden
#116 lasse78 20 år siden
Hvor finder vi fks, Jason Becker som nok burde udnævnes som et af jordens største guitar fænomer.
Og hvor er Marty Friedmann, som godt nok også har gjort sin del.
Eller Uli Jon Roth, John Petrucci, Steve Morse, Al De Meola, Steve Howe, Michael Angelo.
Desværre indeholder listen mere "pop" fænomener.
Guitarworld er og bliver et gay-pop-guitar blad.
Verdens bedste guitar soloer er sprøjtet ud over Jason Beckers "Perpetual Burn" og Uli Jon Roths "Beyond The Astral"
#117 filmz-yoshimura 20 år siden
Jeg er enig med dig i, at der er MANGE, der mangler på den liste, ligesom mange af de guitarister, der har fundet vej til listen, aldrig burde have været i nærheden af den (prøv f.eks. at høre soloen i "Sympathy for the Devil" Adr!)
Jeg mener dog heller ikke, at man kan forvente at se guitarister af enhver art på en sådan liste (selv om det givetvis burde være tilfældet). Der kan ikke herske tvivl om, at Becker, Michael Angelo, Friedman og mange andre shredders er fantastiske rent teknisk, men det forekommer mig, at kriteriet for at komme med på listen er, at den pågældende solo er integreret i et nummer, der i sin helhed løftes af soloen og vice versa (måske med undtagelse af Beck og Satrianis bidrag til listen, som jo er rent instrumentale kompositioner). Og så skal nummeret jo altså også i en vis grad være "kendt", have "klassikerstatus" eller lignende, og det tror jeg ikke, de guitarister, du nævner, kan siges at have i almen (læs: mainstream/popmæssig) forstand.
Shred-guitaristerne er ikke lige min kop te, og af dem, du nævner, må Jason Becker nok være den, der mest har fortjent en plads på listen, idet han (så vidt jeg er orienteret) var et lysende talent, der fungerede som lidt af en forgangsmand i genren. Men det glæder mig da, at der i det mindste er fundet plads til så vigtige guitarister som Satriani og Vai.
Guitarheltene i min verden må helt afgjort være:
Andy Timmons
Joe Satriani
Steve Vai
Steve Morse
Thomas Blug
Porty
Philip Thibaut
John Petrucci
Jimmy Page
Richie Blackmore
Rory Gallagher
Jeff Healey
Jimi Hendrix
Michael Schenker (da han spillede i UFO)
Neil Zaza
Stevie Ray Vaughan
Vinnie Moore
(og sikkert en hel masse andre, som jeg har glemt)
#118 nakalay 20 år siden
#119 Collateral 20 år siden
#120 dyg 20 år siden
Ved de bands jeg holder af, læser jeg teksten og griner af den, fordi det er så sjovt skrevet, og ved de bands jeg hader, er jeg enig :)